“The Pearl” af John Steinbeck

Posted by on apr 7, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“The Pearl” af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classic, udgivet 2014 (Org. udgivet 1947), 4/5 Stjerner

Da Kinos søn Coyotito bliver  stukket af en skorpion, forlanger lægen en perle som betaling for at helbrede den døende dreng. Kino og hans kone rejser langt ud på havet for at finde en perle, og da Kino efter lang tids søgen kommer op til overfladen med en overdådig østers, viser det sig, at han ikke bare har fundet en perle. Han har fundet ‘The Pearl of the World”. Perlen er så stor, at Kino knapt nok kan holde den mellem to fingre, og hvis han sælger den, vil han ikke blot være i stand til at betale lægen. Han vil være i stand til at gøre sin familie til landsbyens rigeste.

Da Kino viser perlen til sælgerne, er der dog ingen der vil købe den. I hvert fald ikke for de penge, Kino vil have for den. De siger, at perlen er ubrugelig og at den desuden ikke er af særlig høj kvalitet. Kino bliver i tvivl. Har sælgerne snakket sammen på forhånd, eller er perlen virkelig ikke så mange penge værd, som han havde forestillet sig ? Han beslutter sig for ikke at sælge perlen, men indser hurtigt, at det var en stor fejl. Perlen har forbandet ham og hans familie, og ulykker følger dem hvorend de går hen. Deres hus bliver brændt ned, Kino bliver overfaldet, men værst går det dog ud over den lille Coyotito.

“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.”

“The Pearl” er en af de mest moraliserende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan godt forstå, at den bliver brugt hyppigt i undervisningen, og at det desuden er blevet lidt af en klassiker. Historien er utrolig god, og handlingen i sig selv er virkelig spændende. Det er dog uden tvivl de mange moraler og skjulte budskaber, der gør den lille bog til noget helt særligt. Da det går op for Kino, at han har mulighed for at blive rig, træder grådigheden i kraft, og sønnens liv bliver pludselig en sidebemærkning. Kino vil være den rigeste mand i landsbyen, og da han ikke kan formå at sælge perlen, bliver han vanvittig, og det går ud over hans familie.

Det tragiske ved denne historie er, at den altid være være aktuel. Scenariet i handlingen udspiller sig på en eller anden måde hver dag. Penge gør folk grådige og griske, og de mister deres fokus. Man har set det ske så mange gange, og jeg tror, det er derfor, denne bog er så vigtig en del af vores litteraturhistorie. En vigtig perle i en skattekiste af klassiske fortællinger, så at sige. Det er en utrolig tankevækkende fortælling, der virkelig sætter ens liv i perspektiv – især når det kommer til bogens slutning, der nok i virkeligheden er den mest tragiske del af hele historien.

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

“The Pearl” er en fantastisk fortælling, som alle i virkeligheden burde tvinges til at læse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg endelig har fået det gjort.

Read More

Opsummering: Marts

Posted by on apr 1, 2017 in Månedlig opsummering | 2 comments

I marts har jeg heldigvis fået læst langt flere bøger, end jeg fik læst i sidste måned. Jeg har læst meget på togturene mellem Odense og København, og så har jeg haft meget mere energi til at læse om aftenen, nu hvor dagene er begyndt at blive længere. Jeg kan mærke, at foråret for alvor er ved at komme frem, og intet gør mig gladere. Jeg har fået læst 11 bøger i alt, hvoraf tre af dem har været studierelateret. Samtidig har taget hul på min spritnye bogstak, og glæden over mine nye bøger har nok også øget motivationen til at læse lidt.

Den første bog jeg fik læst i marts var “Daniel Deronda” Af George Eliot. Det var den sidste bog i min stak med ulæste bøger, så da jeg gik i gang med den, trykkede jeg straks bestil på min ordre ved SAXO. Bogen var lang og til tider langtrukken, men samtidig var den også rigtig god, og jeg nød at læse den. Den næste bog jeg fik læst var “Slade House” af David Mitchell. Min chef havde anbefalet mig at læse den i forbindelse med en horror-konkurrence vi har kørende på Storytel, og jeg må indrømme, at jeg virkelig elskede den. Langt mere end jeg elskede “Cloud Atlas” at samme forfatter. Den næste bog jeg fik læst var “Beauty and the Beast” af Gabrielle-Suzanne Barbot De Villeneuve, som jeg virkelig havde glædet mig til at læse længe. Jeg havde købt den i den smukkeste udgave, så jeg kunne fordybe mig i den kendte historie inden filmens udgivelse. Desværre brød jeg mig ikke specielt meget om den originale fortælling, men til gengæld var jeg ellevild med filmen. Den næste bog jeg fik læst var “Frozen Charlotte” af Alex Bell, og denne bog er uden tvivl den bedste bog jeg fik læst i marts. Det er en af de mest uhyggelige YA bøger jeg har læst, og den fantastiske og makabre fortælling hjemsøger stadig mine tanker. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse mere af forfatteren.

De næste tre bøger jeg fik læst, var alle bøger, jeg på den ene eller anden måde skulle bruge i forbindelse med mit speciale. “H.C. Andersens livsfilosofi” af Mogens Pahuus, “Løvens Bastion” af Niels Kofoed og “Studier i H.C. Andersens fortællerkunst” af Niels Kofoed var alle bøger, jeg nød at læse – selvom det mest var pligtlæsning. Det er det positive ved at vælge et specialeemne, man virkelig brænder for. Der er ikke rigtig noget, der føles som pligtlæsning.

Den næste bog jeg fik læst var “The Snow Child” af Eowyn Ivey. Jeg havde egentlig bogen stående på hylden i flere år, men da jeg kun ejede den i en virkelig snusket og grim udgave, fik jeg den aldrig læst. Nu ejer jeg den i en virkelig fin og stemningsfuld udgave, og jeg er så evigt taknemmelig for, at jeg endelig har fået den læst. Den næste bog jeg fik læst var “The Pearl” af John Steinbeck, som er en lille og fin fortælling, jeg altid gerne har ville læse. Jeg har hørt rigtig mange præferencer til den i min tid som litteraturstuderende, så jeg er glad for, at jeg nu også kender den fulde fortælling. Det er en rigtig fin historie, med en ligeså vigtig morale, og jeg kan klart anbefale den. Den næste bog jeg fik læst var ligeledes en bog, jeg længe havde ønsket mig at læse. “The Woman in black” af Susan Hill er en efterhånden anerkendt horrorklassiker, og det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg har lige fundet ud af, at den faktisk er filmatiseret med selveste Daniel Radcliffe i hovedrollen, så det er helt sikkert den næste film, jeg skal se. Den sidste bog jeg fik læst i marts blev “50 Real Ghost Stories” af M.J. Wayland. Jeg læste den første bog i serien for flere år siden, men da jeg dengang ville købe nummer 2, var den udsolgt fra forlaget. Nu er den dog blevet genoptrykt, og jeg er glad for, at jeg endelig har fået den læst. Jeg mindes, at jeg blev mere skræmt over den første bog, men det er også muligt, at jeg er blevet mere hærdet siden da.

Har I fået læst nogle gode bøger i marts? Har I ligesom mig travlt med eksaminerne for tiden?

Read More

“The Snow Child” Af Eowyn Ivey

Posted by on mar 31, 2017 in 4 Stjerner, Fiction | 2 comments

“The Snow Child” Af Eowyn Ivey, fra forlaget Tinder Press, udgivet 2012, 4/5 Stjerner

Jack og Mabel ønsker sig brændende et lille barn, men må efter flere års forsøg erkende, at de bare ikke kan blive gravide. Samtidig har de svært ved at overleve bare de to. Året er 1920, og Alaskas vintermåneder er ubarmhjertige og altødelæggende. De har ikke penge nok til at klare sig igennem vinteren, og et barn ville bestemt ikke gøre det nemmere. Den første aften med sne genfinder Jack og Mabel dog alligevel kærligheden, og beslutter sig for at bygge en lille snemand. En snepige, faktisk. De former hende ud af den hårde og friske sne, og Mabel giver hende vanter og halstørklæde på. Næste morgen er deres lille snepige ødelagt, men på mytisk vis, får de besøg af en anden lille pige, der hævder at bo alene i den store skov.

Faina er blot et lille barn, da hun første gang besøger Jack og Mabel. Hun er genert, men da hendes far er død, er hun vant til at klare sig selv, og hendes evner i den hårde vinter imponerer både Jack og Mabel. Selvom Faina er et meget specielt barn, knytter hun sig dog hurtigt til Jack og Mabel, og hun giver dem den familie, de aldrig troede, de ville få. Mabel kan dog ikke lade være med at undre sig over, hvorfor Faina kun kommer og besøger dem om aftenen. Hun tænker tilbage på en børnebog om en snepige, der blev levende, og det går op for hende, at dette måske også er tilfældet med Faina. Jack er langt fra overbevist, men da foråret kommer, er Faina væk, og han tvinges til at revurdere den besynderlige situation.

“In my old age, I see that life itself is often more fantastic and terrible than the stories we believed as children, and that perhaps there is no harm in finding magic among the trees.”

Jeg har længe haft “The Snow Child” stående på mit læseliste, og jeg har endda også haft et eksemplar stående på hylden i flere år. Jeg brød mig dog ikke om det snuskede og nærmest ødelagte eksemplar, Amazon dengang sendte mig, så derfor har jeg ikke fået læst bogen før nu. Da jeg for nylig købte en fin bogpakke fra SAXO, skyndte jeg mig at bestille et langt pænere eksemplar hjem, og jeg er virkelig glad for at eje denne smukke fortælling i en ligeså smuk udgave. Der er en helt særlig stemning over denne bog. Den er magisk og fortryllende, men samtidig lammende tragisk og sørgelig. Fortællinger strækker sig over et helt årti, og da jeg havde vendt den sidste side, kunne jeg ikke lade være med at trille en lille tåre. Jeg følte mig investeret i fortællingen på en måde, jeg sjældent har gjort før.

Jeg ved ikke, hvad jeg elsker mest ved historien – om det er karaktererne eller fortællingen i sig selv. Jeg tror, at det i virkeligheden er en blanding af det hele. Jack og Mabel er så virkelige og realistiske, at jeg næsten følte, jeg kendte dem. Samtidig er deres ufrivillige barnløshed for evigt aktuelt, og derfor er deres glæde over deres lille snepige ligeså  hjertevarm og medrivende. Bogen er utrolig stemningsmættet, og selvom de hårde beskrivelser af det iskolde Alaska hele tiden gjorde mig opmærksom på historiens fiktion, kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg stod midt i den kolde skov og iagttog den lille familie. Jeg  er stadig ikke helt sikker på, at jeg bryder mig om bogens slutning, men alligevel kan jeg ikke rigtig forestille mig nogen anden ende på denne fortryllende fortælling.

“She looked directly up into the northern lights and she wondered if those cold-burning spectres might not draw her breath, her very soul, out of her chest and into the stars.”

“The Snow Child” er én af de bøger, der konstant udspiller sig på skillelinjen mellem det virkelige og det imaginære. Bogen giver aldrig et klart svar, og derfor er det også en bog, der virkelig sætter gang i tankerne, og ikke mindst følelserne.

Read More

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell

Posted by on mar 29, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 6 comments

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell, fra forlaget Red Eye, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Da Sophie og hendes venner leger med en uskyldig Ouija Board app på en telefon, stiller hendes bedste ven Jay, det eneste spørgsmål, man absolut aldrig må stille. ‘Hvornår skal han dø?’. En ånd, der hævder at være Sophies afdøde kusine Rebecca svarer, at han skal dø samme nat, og da varslen bliver til virkelighed, bliver Sophie ramt af en lammende sorg, og en endnu større frygt. Hun beslutter sig for at besøge sin familie, for at finde ud af, hvorfor hendes kusine, hun kun har mødt en enkelt gang, ville ønske hendes bedste ven død. Da hun ankommer til øen, hvor de bor, går det dog hurtigt op for hende, at der er et eller andet helt galt. Ingen vi snakke om Rebaccas død, men Sophie er sikker på, at hun stadig er til stedet i blandt dem.

Sophie lærer hurtigt sin familie at kende, og danner hurtigt et tæt bånd med den jævnaldrende kusine Piper. Hun er sød og charmerende, og samtidig er hun den eneste, der for alvor har taget godt imod hende. Cameron er kold og negativ , og tænker kun på sin musik. Lilias er sær og dyster, og er bange for alting. Det er også netop Lilias, der fortæller Sophie, at Rebacca stadig er i huset. Samtidig fortæller hun dog også, at alle Rebeccas gamle antikke dukker er levende, og at de har besat både Rebecca og Piper. Sophie forsøger at filtrere Lilias mange fobier fra sandheden, men da Piper pludselig ændrer sig, må hun indse, at hun ikke lænegere kan stole på hendes egen fornuft. For levende og ondskabfulde dukker findes vel ikke?

“But, miss…they like being dead. They told us.”

Jeg har forgæves forsøgt at komme i tanke om, hvor jeg har fundet denne bog henne, men jeg kan virkelig ikke huske det. Pludselig stod den bare på min ønskeliste på SAXO, og jeg valgte at se det som et tegn på, at det var en bog, jeg blev nødt til at læse. Jeg er så evigt glad for, at jeg valgte at bestille den hjem med det samme. Jeg kan ærligt sige, at det er den mest uhyggelige YA fortælling, jeg nogensinde har læst. Og jeg har læst mange. I starten var jeg lidt irriteret over, at det absolut skulle være dukker, der var det uhyggelige element i bogen, men da jeg først kom ud over mine fordomme om klichéer, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig igen. Historien er ufattelig velstruktureret, og samtidig er spændingen konstant stigende.

Jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange små detaljer gemt i bogen. Jeg har aldrig læst en YA roman med så mange detaljer som denne, og jeg må indrømme, at jeg er virkelig imponeret. Samtidig må jeg også indrømme, at bogen virkelig skræmte mig. Jeg havde svært ved at sove med lyset slukket, og det er desværre noget, der sjældent sker for en inkarneret horror-fan som mig. Netop derfor besluttede jeg mig også for at klikke alle forfatterens andre værker sikkert hjem på min ønskeliste, og jeg kan næsten ikke vente med at grave videre i hendes forfatterskab. Hvis hendes tidligere udgivelser er bare halvt så uhyggelige og velskrevne som denne, kan jeg kun blive tilfreds.

“The only thing that survived was the head. They found her holding it the next morning. I’ve kept it with me ever since.”

“Frozen Charlotte” er lige præcis alt det, en YA gyser skal være. Det er underholdnede, fangende og ufattelig uhyggelig.

Read More

“Slade House” Af David Mitchell

Posted by on mar 27, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 6 comments

“Slade House” Af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet 2015, 5/5 Stjerner

Romanen er som mange af Mitchells tidligere værker opdelt i flere dele. I første del møder vi Nathan Bishop, der sammen med sin mor skal besøge en meget rig og fin dame ved navn Lady Grayer. Mens moren er travlt optaget, støder Nathan på drengen Jonah, og de to bliver hurtigt venner. Da Nathan begynder at hallucinere indser han dog, at der er et eller andet helt galt med Jonah. Værre bliver det, da han også møder Jonahs tvillingesøster. Ni år senere efterforsker betjenten Gordon Edmonds stadig sagen om en forsvundet dreng og hans mor. På mystisk vis opdager han pludselig et stort palæ med en tilsvarende overdådig have. Ejeren Chloe Chetwynd byder ham indenfor, og det går op for ham, at den smukke kvinde måske ikke er så uskyldig, som hun ser ud til.

Ni år efter betjentens forsvinden beslutter en gruppe paranormale studenter sig for at opklare den mystiske sag. De befinder sig til en Halloween fest i en stort hus, og Sally – gruppens generte pige, støder på en mand, der hævder at være den forsvundne betjent. Han giver hende et våben, og via stemmer bliver Sally efterfølgende ledt op til loftet, hvor hun bliver mødt af to tvillinger. Ni år efter Sallys forsvinden, er hendes søster Freya opsat på at opklare mysteriet om Slade House. Hun er sikker på, at hendes søster stadig kan reddes. Desværre må også hun ofre mere end bare sin tid på efterforskningen.

“People are masks, with masks under those masks, and masks under those, and down you go.”

Jeg havde meget blandet følelser, da jeg sidste år læste “Cloud Atlas” af David Mitchell. Plottet sagde mig ikke rigtig noget, men samtidig var jeg også virkelig imponeret over, hvordan han havde formået at skabe en samlet helhed ud af flere forskellige små historier, der umiddelbart slet ikke passede sammen. Da jeg blev introduceret til Slade House, der handlede om et mystisk spøgelseshus og desuden var struktureret på samme måde, var jeg derfor også sikker på, at bogen ville være den perfekte kombination til mig. Og det var den. Jeg var fanget af historien fra første side, og jeg slugte bogen i en enkelt bid. Det er helt klart Mitchells bedste bog, hvis du spørger mig.

Jeg kunne urolig godt lide de forskelige karakterer. Selvom der ikke var viet mange kapitler til de enkelte dele, var det alligevel nok til, at man lærte de forskellige personligheder at kende. Det fungerede på en måde, man virkelig sjældent støder på i korte romaner. Samtidig er bogens plot og struktur et mesterværk i sig selv. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje, og spændingsniveauet steg i takt med, at vi nåede længere og længere mod bogens sidste del, hvor afsløringen endelig fandt sted. Jeg holdt vejret, mens jeg læste de sidste ar sider, og selvom jeg elskede bogens slutning, havde jeg alligevel svært ved at acceptere, at den var slut. Det er én af de historier man gerne vil læse færdig, men alligevel ikke helt kan slippe.

“No one’s ever very sure if doves and pigeons are the same bird or not.”

“Slade House” er en bog der byder på meget mere end bare gys og mystik. Det er en bog der skal opleves, og ikke bare læses.

Read More

Tema #70 – Projekt tøm flyttekassen – en sidste opdatering

Posted by on mar 25, 2017 in Projekter, Tema | 12 comments

Egentlig var planen, at jeg skulle have været færdig med mit ‘lille’ projekt i sommers. Jeg skulle have læst alle mine ulæste bøger, inden sommeren var ovre. Sådan blev det ikke. Pludselig fik jeg travlt med studierne igen, og mine egne bøger blev lagt på hylden til fordel for dem til studiet. Samtidig var der også et utrolig indbringende bogbloggertræf i efteråret, der umuliggjorde min plan – og heldigvis for det. Det sidste halve års tid har jeg nemlig haft et meget overskueligt antal ulæste bøger stående på hylden, og det har været helt perfekt. Jeg har ikke haft et stort behov for at få stakken ned på 0, da jeg ikke har været stresset over antallet. Jeg har nemlig ligeledes erfaret, at jeg er typen, der bliver nemt stresset, hvis jeg har mange ulæste bøger stående. Jeg skriver lister og planlægger nøje, hvor mange bøger jeg skal læse de kommende måneder, og hvis der kommer noget i vejen, bliver jeg frustreret. Når jeg til gengæld kan holde tallet nede på omkring 10 – 15 ulæste bøger, kan jeg nemt overskue mine planlagte læstelister, samtidig med, at jeg altid har en tilpas variation af forskellige bøger tilgængelig. Jeg forsøger altid at sørge for, at jeg har noget liggende i forskellige genrer, så jeg altid har mindst én bog, der passer til mit pågældende humør.

For et par uger siden skete der dog det, jeg egentlig havde planlagt siden i sommers. Jeg gik i gang med at læse den sidste bog på min læseliste. Jeg har stadig en del samlede værker fra især Barnes and Noble stående, men det har aldrig været meningen, at jeg ville læse dem fra start til slut, så dem har jeg ikke talt med. Jeg kunne dog ikke lade være med at blive en smule stolt, da jeg efter så lang tid endelig havde nået mit ‘mål’ så jeg valgte selvfølgelig at købe en fin lille bogpakke fra SAXO. Jeg er allerede halvejs igennem dem nu, så der går nok ikke så længe, før jeg igen skal købe bøger. Oh well.. 🙂

Read More

“The Beauty and the Beast” Af Gabrielle-Suzanne Barbot De Villeneuve

Posted by on mar 20, 2017 in 3 Stjerner, Eventyr, Fiction, Kærlighed | 4 comments

“The Beauty and the Beast” Af Gabrielle-Suzanne Barbot De Villeneuve, fra forlaget Harper Design, udgivet 2017, (Org. udgivet 1740) 3/5 Stjerner

Beauty er den smukkeste i hendes søskendeflok, og derfor har hun aldrig båret andet navn. Samtidig er hun også den mest samvittighedsfulde og fornuftige, og derfor melder hun sig frivilligt, da hendes far har brug for hjælp. Da han skulle skaffe en rose til Beauty, kom han ved et uheld til at gå ind i et udyrs have, og som straf, skal han udlevere en datter eller sit eget liv til udyret. Der er dog en lille detalje – datteren skal gå med til denne aftale frivilligt, og da hendes søstre ikke vil ofre sig, er Beauty den eneste rigtige til jobbet.

Da hun ankommer til det store slot, bliver hun positivt overrasket over, at udyret ikke behandler hende dårligt. Faktisk er han ikke andet end sød og forstående over for hendes behov, og hun får, hvad hun peger på – bortset fra hendes frihed. Hun bruger sine dage på slottets overdådige bibliotek, og i sine drømme får hun besøg af en flot og charmerende prins. Når hun vågner igen om morgenen, er han ingen steder at finde på slottet. Udyret spørger hendes hver dag, om hun vil gifte sig med ham, men da hun selv er forelsket i hendes drømmeprins, må hun gang på gang afvise ham. Heldigvis bærer udyret på en stor hemmelighed, der til sidst sikrer en lykkelig slutning for begge parter.

“Only be grateful,” he answered, “and don’t trust too much to your eyes.”

Da jeg så, at SAXO havde denne bog tilgængelig i deres sortiment, skyndte jeg mig at sætte den på min elektroniske ønskeliste. Der gik ikke mange dage, før jeg derefter besluttede mig for at købe den sammen med en række andre nøje udvalgte ønskebøger. Jeg ville nemlig læse den kendte historie om skønheden og udyret, før den længe ventede film med smukke Emma Watson i hovedrollen udkom i biografen. Jeg har læst et par forskellige udgaver af historien, men aldrig den helt originale fra 1740. Jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet. Ikke fordi jeg ikke holder af historien i denne udgave, men ganske enkelt fordi, jeg synes den har en lidt sær og nedladende tone til tider.

Beauty irriterede mig især. I starten kunne jeg rigtig godt lide hende, og jeg kunne nemt genkende hendes godhed og gavmilde personlighed fra de andre udgaver, jeg har læst og elsket. Da hun ankom til slottet og lærte udyret at kende, begyndte hendes personlighed at føles en smule forkælet og vag. Om ikke andet er historien stadig helt fantastisk, og jeg nød at læse et eventyr, der i sandhed kan kaldes en klassiker. Samtidig kan jeg slet ikke komme mig over, hvor smuk og fortryllende denne udgave er. Jeg elskede at bladre i de tykke sider og fordybe mig i de mange smukke illustrationer og figurer. Det er længe siden, jeg har set så fantastisk et boghåndværk.

“It will be slow,” she said, “but it will be sure. Keep your secret.”

Eventyret om skønheden og udyret har altid været blandt mine favoritter. Jeg elsker Belle og hendes kærlighed til bøger, og så elsker jeg desuden det smukke budskab, eventyret også skildrer. I denne udgave kom mine yndlingselementer ikke altid til udtryk, men jeg er nu alligevel glad for at eje dette smukke mesterværk.

Read More