De 3 bedste bøger om ledelse du skal ønske dig i julen 2018

Vores top anbefalinger til fantastiske bøger der vil udvikle dig som leder, og udfordre måden du tænker om ledelse i dag.

1. Extreme Ownership af Jocko Willink og Leif Babin

Jocko Willink er en tidligere amerikansk Navy SEAL, som har været i både Irak og Afghanistan. Han har gennem en lang årrække ageret leder af teams under de mest ekstreme forhold og situationer, man kan forestille sig. Sammen med tidligere kollega og også Navy Seal kommandør, har han skrevet bogen Extreme Ownership, der handler om hvordan teams kan opnå succes og fantastiske resultater i alle slags situationer – også uden for krigszoner.

Begge er de i dag succesfulde forretningsmænd, og har taget deres læringer fra militærledelse med ind i forretningsverdenen – med stor succes. De har bygget deres forretningsmæssige succes på at overføre læringer fra deres lederpositioner i militæret i de mest vanvittigt pressede situationer du kan forestille dig, til at træne ledere og teams i private og offentlige virksomheder.

Selvom alle kapitler indeholder sande og meget detaljerede beretninger fra livet som Navy SEAL, er hvert kapitel bygget op om én læring, der kan overføres til erhvervslivet.

Extreme ownership har i mange uger ligget nr. 1 på New York Times bestsellerliste, og på Goodreads har den fået en rating på 4,29 ud af 5 baseret på 15.820 anmeldelser, hvilket vidner om en umådelig bred anerkendelse.

Er du interesseret I at læse denne bog, kan du finde den her.

 

2. Leaders Eat Last – af Simon Sinek

Simon Sinek er en visionær, forfatter, foredragsholder og organisationsekspert af en helt særlig kaliber. Han er manden bag bestselleren “Start Med Hvorfor” der sendte ikke bare ringe, men regulære bølger gennem erhvervslivet. Desuden er han manden bag den tredje mest sete TED-Talk nogensinde (med rette) der også handler om ledelse – og hvordan ledelse og kulturen deraf har skabt de største erhvervs succeser nogensinde (læs: Apple).

Leaders Eat Last er efterfølgeren til “Start Med Hvorfor”, hvor han dykker endnu mere ned i det ledelsesmæssige perspektiv i hvordan organisationer skaber succes. Simon fokuserer på hvordan teams i organisationer finder sit “WHY” og deraf effektivt skaber de rigtige resultater, der sikrer organisatorisk og personlig succes, mening og berettigelse.

Det er den perfekte bog, til lederen der ønsker at skabe en stærk kultur i organisationen og sammen skabe succes.

Find Leaders East Last hos Saxo her

 

3. Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag – af Morten Münster

Denne bog med sin fantastiske titel, der får de fleste til lige at læse den en ekstra gang, er skrevet af Morten Münster. Bogen handler om adfærdsdesign, der er den tværdisciplinære metode, der giver dig mulighed for at påvirke andres adfærd indirekte og passivt (hvor personen selv føler at have magt i beslutningsøjeblikket). Nogle vil kalde dette for nudging, hvilket er en sandhed med modifikationer, da nudging er et populær-begreb der i sin essens blot et en gren af det overordnede begreb adfærdsdesign (men meget mere om det i bogen).

Bogen bygger på over 40 års forskning og giver læseren en helt konkret metode, som du som læser kan bruge til at ændre ineffektiv og modarbejdende adfærd i organisationen (og alverdens andre facetter af livet).

Så er du interesseret i at skabe adfærdsændringer enten hos dine medarbejdere, dine kunder eller et helt tredje sted – så er “Jytte fra Markering er desværre gået for i dag” et MUST read, hvilket anmelderne og læserne er enige om.

Find Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag på Saxo her