Uncategorised

“After Alice” Af Gregory Maguire

Posted by on apr 19, 2017 in 1 Stjerne, 2 Stjerner, Eventyr, Fiction, Uncategorised | 4 comments

“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner

Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm,  får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.

I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.

“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.

Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?

“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”

“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.

Read More

“Syndefald” Af Stephan Garmark

Posted by on feb 24, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Uncategorised | 0 comments

PSX_20170222_110508

“Syndefald” Af Stephan Garmark, anmeldereksemplar fra forlaget Kandor, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

Vi følger en mand, der netop har opdaget, at hans kone Eva har haft en affære med en anden mand. Han fyldes af raseri og sorg, og er fast besluttet på at finde den mand, der har taget hans kone fra ham. Da han endelig finder ham, har han mest af alt lyst til at sparke og slå ham indtil han indrømmer sin ugerning, men han får sig lidt af en chokerende overraskelse. Isak, som den skyldige hedder, har nemlig ingen problemer med at indrømme sit forhold til Eva. Faktisk kan han ikke noget forkert i deres affære. Det er jo trods alt bare sex, og alle mennesker har brug for sex. Han giver derfor vores hovedperson et tilbud, der er svært at afslå. Han vil give ham en million kroner for at tilbringe en weekend sammen med ham og lære ham, hvad det kødelige forhold mellem en mand og kvinde egentlig handler om.

Vores hovedperson takker efter flere diskussioner med sig selv ja til tilbuddet. Han vil se, hvad der har været skyld i Evas utroskab, og hvis han kan vinde en million i samme omgang, vil det heller ikke gøre noget. Han opdager dog hurtigt, at Isak ikke er et helt almindeligt menneske, og at hans egen opfattelse af ægteskab og loyalitet måske ikke stemmer overens med, hvad sex i virkeligheden handler om. Igennem en weekend oplever han ting, han aldrig havde troet han skulle opleve før, og dette får drastiske konsekvenser for hans liv.

“De er uskyldige i deres enfoldighed. De står uden for konformitet, fordi de ikke forstår den. Mennesket faldt, og med det fald kom penge, gæld og magt.”

Jeg kan uden at lyve sige, at denne bog er en af de mest besynderlige og mærkværdige bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg sagde ja til at anmelde den, men jeg blev alligevel overrasket over den sære handling. Da jeg havde læst den første halvdel af bogen, var jeg parat til at lægge den væk igen. Beskrivelserne var næsten kvalmende, og jeg kunne ikke rigtig se en mening med bogens handling. Da bogen ikke er særlig lang, besluttede jeg mig dog for at læse den færdig, og til sidst gav det hele mere mening.  Ihvertfald umiddelbart.

Jeg har stadig lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om denne finurlige beretning om syndefaldet, seksualiteten og parforholdet. Alt inde i mig stritter imod, når Isak forklarer, at det ikke er meningen, at to mennesker skal være seksuelt loyale overfor hinanden. Samtidig kan jeg godt se ideen bag handlingen- at det i virkeligheden handler om instinkter og impulser, man ikke skal kæmpe for at undertrykke. Ligeledes var plottet egentlig spændende nok, omend jeg ikke rigtig kunne få mig selv til at holde af nogle af karakterne. Det er dog nok heller ikke meningen.

“De er urørlige, men dog sårbare. De er perfekte mennesker, fordi de netop ikke underkaster sig de falske idealer, som I andre gør.”

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget i stil med “Syndefald”. Det er helt klart en bog man lige skal forberede sig mentalt på at læse, men i bund og grund er det en meget interessant og tankevækkende lille tekst.
PSX_20170222_110628

Read More

“Mercedesmanden” Af Stephen King

Posted by on mar 6, 2016 in Uncategorised | 4 comments

PSX_20160306_135815

“Mercedesmanden” Af Stephen King, anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand, udgivet 2016, (Org. udgivet 2014) 4/5 Stjerner

En kold forårsmorgen står flere hundrede arbejdsløse i kø for at vente på, at en ny jobbørs med nye muligheder skal åbne. De mange mennesker står som sild i en tønde, og kan derfor heller intet fortage sig, da en Mercedes pludselig kommer stormende i mod dem med så høj hastighed, at den slår mange af dem ihjel. Det lykkedes aldrig politiet fange ‘Mercedesmanden’, og politimanden Bill Hodges kæmper stadig dagligt for at acceptere, at gerningsmanden stadig er på fri fod.

Der sker en pludselig ændring i sagen, da Bill går på pension. Han modtager et hånende brev fra Mercedesmanden, og da han ikke længere er tilknyttet politiet, beslutter hans sig for at tage sagen i egen hånd. Mercedesmanden er ikke færdig med at myrde, og Bill kan ikke længere sætte sig tilbage og gøre ingenting. Sammen med sin bedste ven, computergeniet Jerome, og sin nye kæreste, går han alt ind for at stoppe Mercedesmanden. På chatsitet ‘Den blå paraply’ tager han kontakt til Mercedesmanden, og forsøger at provokere ham nok til, at han opgiver nogle flere spor. Desværre opnår han ikke kun provokation, men også ren og skær vrede og desperation hos Mercedesmanden, og ingen er længere sikre. Spørgsmålet er ikke om Mercedesmanden vil hævne sig igen, men hvornår.

“Han er lige ved at få ondt af dem. Sådanne mennesker har ingen visioner, de er lige så tåbelige som myrer der kravler rundt i en tue.”

Det var ved at være alt for længe siden, at jeg sidst havde fordybet mig i Stephen Kings ord, og derfor blev jeg også ovenud begejstret, da jeg så, at “Mercedesmanden” var blevet udgivet på dansk. Jeg var meget spændt på at læse bogen, da den bevæger sig meget over i krimigenren, som jeg jo normalt forsøger at holde mig langt væk fra. Der var nogle ting, jeg synes var lidt for uoriginale, som fx den pensionerede og deprimerede politimand, men ud over det, kunne jeg faktisk rigtig godt lide denne form for krimi. Noget andet jeg virkelig også godt kunne lide, var, at man tydeligt kunne genkende Stephen Kings skrivestil. Han har udgivet så mange bøger, at det burde være svært at holde den samme form for genkendelighed kørende, men man kan allerede fra første side mærke, at man har med King at gøre.

Karaktererne var som i de fleste tilfælde hos King, virkelig godt bygget op. Som nævnt, synes jeg, den pensionerede politimand er lidt for stereotypisk i krimigenren, og jeg kunne godt have ønsket, at der var fundet på en lidt mere unik løsning. De yderligere karakterer var dog fantastiske, og i sær blev jeg en lille smule forelsket i medhjælperen Jerome. Hans karakter var i stor kontrast med politimandens, og de udgjorde derfor det perfekte makkerpar. Ligeledes var jeg begejstret for Mercedesmanden. I hvert fald, den måde han blev beskrevet på. Vi får så mange uhyggelige og grænseoverskridende ting at vide om ham, og dette medvirker til, at der også blev tilføjet et tilpas snært af horror i bogen. Generelt er der bare ikke sparet på detaljerne, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig.

“Da jeg så i avisen, at et af mine ofre var et spædbarn, blev jeg helt overstadig! At tage et så ungt liv!”

“Mercedesmanden” er krimiroman med Stephen Kings uhyggelige undertoner drysset hen over, og alt i alt, kunne jeg virkelig godt lide bogen.

PSX_20160306_135630

Read More

Månedens genre#8 – Et mix af jul og spænding

Posted by on dec 30, 2014 in Højtider, Månedlig opsummering, Uncategorised | 5 comments

 

PSX_20141230_100700

Min planlagte genre for denne måned var spænding. Det er dog december, og derfor har der selvfølgelig også sneget sig et par julebøger ind i min læsning, og det har været et virkelig spændende mix. I starten af måneden fokuserede jeg mest på at få læst alle de anmeldereksemplarer, jeg har haft liggende i længere tid.  Samtidig havde jeg en del bøger, som jeg virkelig gerne ville have læst, inden året var omme. Heldigvis har jeg fået læst alle de bøger, jeg havde på min læseliste for december, og det er virkelig en dejlig følelse. Julebøgerne har været med til at få mig i julestemning, og uden dem, havde det bare ikke været rigtig december.

Den første bog jeg læste i denne måned, var “Samlerne” af Michael Kamp. Forlaget Tellerup spurgte mig, om jeg havde lyst til at anmelde nogle af deres nye udgivelser, og Michaels Kamps navn sprang mig straks i øjnene. Han er en af de få anerkendte horror forfattere vi har i landet, og alligevel har jeg ikke fået læst en eneste bog af manden før nu. Det er næsen flovt. Bogen faldt dog ikke helt i min smag, da jeg synes den blev en smule for sær. Normalt er jeg ikke særlig interesseret i bøger om aliens og underlige rumskibe, og derfor kunne jeg egentlig også havde sagt mig selv, at den måske ikke ville blive en ny favorit. Jeg kunne dog godt lide Michael Kamps skrivestil og sprog. Desuden var jeg ret vild med hans måde at bygge en spænding op på, og jeg er sikker på, at bogen kunne have fået en langt bedre karakter hos mig, hvis bare emnet interesserede mig en smule mere. Den næste bog jeg læste, var “Sandheden om Amelia” af Kimberly McCright. Det er et af de anmeldereksemplarer jeg har haft liggende i evigheder, men ikke fået læst før nu. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg har hele tiden syntes, at bogen lød utrolig spændende. Heldigvis viste den sig at være ligeså spændende som den lyder. Det er en af de bøger, der har fanget mig mest. Allerede fra første kapitel. Bogen foregår i to tider, og vi kommer hele tiden tættere og tættere på sandheden om, hvad der skete med Amelia, samtidig med, at vi lærer hende at kende. Bogen er bygget op af så mange fine detaljer, og selve historien er virkelig velstruktureret. Det er en af de bøger, som jeg ville ønske, at jeg kunne læse for første gang igen.

Den næste bog på listen, var “Pyromania” af Steen Langstup. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret pjattet med Langstrup. Dog har jeg næsten udelukkende læst hans nyere udgivelser, hvilket er en skam. “Pyromania” blev dog skrevet og udgivet for mere end 20 år siden, og det var virkelig spændende at se, hvor meget og hvordan Steen Langstrup har udviklet sig i løbet af årene. Heldigvis var bogen ligeså god, som jeg havde forventet, hvis ikke bedre. Jeg blev en smule bekymret halvejs inde i bogen, fordi spændingsniveauet begyndte at falde en smule. Det varede dog ikke længe, før jeg for alvor blev fanget af plottet igen, og slutningen viste sig at være det bedste ved hele romanen. Det er en af de slutninger, jeg husker bedst i dette års læsning. Alt hvad jeg selv havde forudset, blev vendt på hovedet, og jeg måtte måbende vende den sidste side. Jeg endte faktisk med at skrive en mail til Steen Langstrup, med spørgsmål om karaktererne, som han heldigvis besvarede meget hurtigt. Jeg ville bare vide mere. Den næste bog jeg læste, var dog desværre en mindre skuffelse. Jeg havde virkelig set frem til at læse “Let it snow” af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle. Jeg ville egentlig kun læse den fordi jeg, en smule forsinket, var blevet ramt af hele John Green feberen. I sidste måned læste jeg “The fault in our stars”, og jeg var fuldstændig solgt. John Greens del af “Let it snow” kunne dog på ingen måder leve op til mine skyhøje forventning. Faktisk virkede hans historie en smule unødvendig og overfladisk, mens de andre var både romantiske og dybe. Jeg vil ikke sige, at jeg er færdig med John Green, men mine forventninger til hans værker er i hvert fald faldet en del.

“A Christmas Carol” af Charles Dickens er en af de bøger, jeg troligt tager frem hvert eneste år. Siden jeg var lille har hans historie om den gnavne rigmand Ebenezer Srooge været en del af min juleferie, enten i form af tegnefilmen, filmen eller bogen. Det er derfor også en af de historier, der virkelig minder mig om julen, og på hvert et tidspunkt kan trylle en lille smule julestemning frem i mig. Selv på den varmeste julidag. Fordi jeg har været så fokuseret på min eksamensopgave, har jeg ikke haft tid til, hverken at pynte op, eller skaffe et juletræ. Min julestemning var derfor også i bund, indtil jeg dagen før juleaften, satte mig til at læse den fantastiske fortælling. Selvom juleaften var overstået i løbet af et enkelt døgn, forblev jeg dog lidt i den nyfundne juleglæde, og jeg satte mig til at læse “My True Love Gave to Me” af Stephanie Perkins mfl. færdig. Jeg havde planlagt at læse en historie i bogen hver anden dag op til juleaften, men efter tredje fortælling, gik min plan i vasken. Jeg ville ikke skynde mig igennem bogen, og derfor valgte jeg at sætte romanen lidt på standby. Jeg fik læst en del af fortællingerne i dagene op til juleaften, og resten læste jeg i dagene efter. Det var ikke alle fortællingerne, der var lige gode og overraskende nok, var det faktisk dem, jeg troede der ville være bedst, der endte med at skuffe mig mest. Der var kun et par par få historier, jeg virkelig syntes der var gode. Resten var enten middelmådige eller direkte dårlige, desværre. Jeg er dog stadig rigtig glad for min yndige lille julebog, og et par af historierne vil jeg læse til næste år igen.

Jeg har yderligere også læst “Måne Måne” af Steen Langstrup og “Storhed og fald” af Tom Rachman. Jeg har dog ikke fået anmeldt dem på bloggen endnu, og derfor vil jeg ikke sige for meget om dem her. Jeg kan dog afsløre, at jeg er virkelig vild med en af dem, mens jeg stadig har lidt splittede følelser om den anden.

Har I læst nogle gode bøger i denne måned, og har jeg læsning mest bestået af julebøger ?

PSX_20141230_100841

Read More

Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on okt 18, 2014 in Events, Uncategorised | 39 comments

 

PSX_20141018_121547

PSX_20141018_164700

PSX_20141018_221839

PSX_20141019_103224

Dette indlæg vil hele dagen i dag blive opdateret løbende, så I kan følge med i min læsning.

13: 45 – Jeg har lagt min bogstak frem, i den rækkefølge jeg regner med at læse bøgerne i, sengen på kontoret er redt og min trofaste cheerleader og hyggetrold har allerede lagt sig til rette. Jeg glæder mig helt vildt til klokken slår 14:00, og jeg glæder mig ligeså meget til at følge med i alle jer andres dag. Hvis I har et indlæg eller lignende der bliver opdateret i løbet af dagen, må i meget gerne skrive et link i kommentarfeltet 🙂

14:00 – Frokosten er spist, jeg har lagt mig til rette med den første bog i stakken. “Plantagen 2- Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup. God læselyst søde piger!

16:37 – Jeg har netop vendt sidste side i “Plantagen 2- Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup. Jeg er glad for, at jeg læste den første bog i serien inden read-a-thon, for spændingen har virkelig været med til, at vende siderne hurtigt! Nu vil jeg have mig en lille snack og en kold flaske vand, og så vil jeg videre til næste bog! Jeg har nu læst 228 sider.

22:12 – Jeg har vendt den aller sidste side, i den aller sidste bog om Plantagen. Jeg er målløs, overvældet og samtidig virkelig ked af, det det var den aller sidste bog. Det var en perfekt afslutning på en fantastisk trilogi, der var virkelig uhyggelig og utrolig nervepirrende. Mit hjerte sidder stadig helt oppe i halsen og banker løs. Jeg har taget mig en lille pause, hentet friske provianter og jeg sidder nu klar til at give mig i kast med næste bog i rækken, “I hunt killers” af Barry Lyga. . Jeg har nu læst 556 sider.

01:28 – Jeg er begyndt at mærke trætheden i mine øjne, så jeg besluttede mig for at tage et bad, og åbne en kold Coca Cola. Mit hovedet føles knap så tungt, og jeg håber jeg kan få læst lidt flere sider, inden jeg risikerer at gå helt kold. Jeg har taget en god bid af min tredje bog, og jeg har nu læst 666 sider.

07:23 – Jeg er lige vågnet fra en fantastisk lur, og jeg er klar til at få læst de sidste par sider i min tredje bog. De SKAL læses nu, så jeg kan komme videre med min stak.

08:45 – Jeg har endelig fået færdiglæst “I hunt killers” af Barry Lyga. Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes om bogen. Den var spændende, på nogle områder morsom, men alligevel var der et eller andet ved den, der irriterede mig. Måske er jeg bare træt. Jeg har lavet mig en frisk kop te, og ristet noget brød. Nu er det tid til noget morgenmad, og så skal jeg i gang med min fjerde bog. Jeg har nu læst 881 sider.

10:34 – Jeg har færdiglæst min fjerde bog, “Katrine” af Steen langstrup. Bogen var ikke helt, som jeg havde forventet, men jeg er ikke skuffet. Den var lidt mere spændende end den var uhyggelig, og så kan jeg vældig godt lide, at den tager fat på et aktuelt problem. Jeg er virkelig glad for, at jeg kun har de korte tilbage i bunken. Det er lidt mere overskueligt. Jeg har valgt at bytte om på de to sidste bøger i min bunke. I stedet for at give mig i kast med ‘Perfume’ nu, vil jeg påbegynde min læsning af “The turn of the screw – and other stories” af Henry James. Fortællingerne er forholdsvis korte, og jeg vil gerne vil fuldt koncentreret, når jeg skal læse ‘Perfume’. Jeg har nu læst 1031 sider.

 14:00 – Så er Read-A-Thon slut for denne gang, og jeg er nået til et punkt, hvor mine øjne ikke helt fungerer mere. Det lykkedes mig at læse “The turn of the screw” af Henry James færdig, og selvom det var i snegletempo, er jeg glad. Jeg havde sat mig et mål for 1200 sider, og jeg er kommet ufattelig tæt på. Et døgn er gået, og min personlige og trætte læsemakker har igen lagt sig til rette ved siden af den færdiglæste bogstak, og er nu klar til at tage en velfortjent lur, ligesom mig. Nu skal jeg sove og fordøje alle de fantastiske fortællinger jeg har læst i det sidste døgn. Der vil i løbet af resten af måneden komme anmeldelser af alle bøgerne. Jeg har i alt læst 1166 sider.

Mange tak for denne gang søde medlæsere, det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har nydt at følge jeres læsning. Jeg glæder mig allerede til det næste Read-A-Thon, og jeg håber at I alle sammen vil deltage igen!

PSX_20141019_133904

Read More

Bogbloggertræf# 1

Posted by on sep 28, 2014 in Events, Uncategorised | 18 comments

20140927_115413

20140927_122846

20140927_132251

I går drog jeg afsted på eventyr.

Jeg var så heldig at blive inviteret til et magisk og eventyrlig træf, hvor andre bogbloggende ildsjæle som mig selv, kunne mødes og snakke om bøger og andet godt. Med sommerfugle i maven tog jeg et tideligt tog til Aalborg, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Det var en helt fantastik dag, som jeg sent vil glemme. Dagen gik med en masse snak om bøger, god mad og fortryllende og smukke kager. Derudover fik vi besøg af både Nanna Foss og Christina Bonde, der holdte foredrag for os, og fortalte lidt om bogverdenen fra deres synspunkt.

Mange tusind tak til Simone, Rikke, Irene og Karin, I gjorde virkelig en fantastisk stor indsats, og jeg glæder mig allerede til næste træf!

 

Til sidst vil jeg gerne give en meget stor tak til alle de fantastiske sponsere, der hjalp med at gøre vores dag ekstra god. Jeg blev både rørt og overvældet over, at se den flotte stabling af bøger, I tilsammen forærede os.

Mange tusind tak til;
Mofibo, Turbine, Tellerup, Politikkens forlag, Jentas, Valeta, Bogforum, Forlaget Iris, Crisogko, Postkiosken & Kagedreams, ArnoldBusck.dk, Christian Møgeltoft, Brødrende Ellemose, Lindhardt & Ringhof, Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, Forlaget Mellemgaard, Skriveforlaget, Rosinante & Co, Modtryk, Gads Forlag, Peoples Press, livebox, Alvilda, ViraBooks, Maja S. Flak, Ken Brerup og Kim Juul.

 

Read More

Månedens genre# 4 – Klassikere

Posted by on aug 31, 2014 in Månedlig opsummering, Uncategorised | 0 comments

PSX_20140831_133338

I August har jeg som altid læst, og genlæst nogle klassiske værker. Nogle af bøgerne er bøger jeg altid genlæser på dette tidspunkt af året, mens andre er bøger jeg har haft stående på reolen og læselisten i meget lang tid, men aldrig fået læst. Da jeg studerer Litteraturvidenskab på universitetet er jeg blevet præsenteret for en masse elskede og anerkendte klassikere, og jeg har arbejdet så meget med dem, at jeg selv er begyndt at elske dem uendeligt højt. Klassiske værker er en af mine yndlingsgenre, netop fordi de er klassikere. De har formået at få denne specielle og store plads i litteraturhistorien, og derfor er rigtig mange af dem også virkelig gode, og virkelige specielle.

Den første bog jeg læste i August var “The Catcher in the Rye” af J.D. Sallinger. Jeg har aldrig læst bogen før, men alligevel tror jeg den har formået at stå på min bogreol i de sidste 5 år. Jeg læste den, og jeg hadede den. Jeg var virkelig skuffet over det meget forvirrende plot, et plot som egentlig slet ikke er der, og Sallingers provokerende skrivestil. Da jeg skulle skrive anmeldelsen blev jeg dog så overvældet af det egentlige indhold og budskab, at jeg endte med at elske bogen. Jeg ændrede min anmeldelse på Goodreads utallige gange, og endte til sidst med at give bogen 5 stjerner, for andet synes slet ikke at være nok. Den næste bog jeg læste var “Nak en and” af Andrea Poulsen. Bogen er udgivet i 2013 og kan derfor slet ikke betegnes som en klassiker. Derimod var den sjov og let underholdning, og jeg nød at læse den som en lille break mellem de tunge og tykke bøger.

Janes Austens “Pride and Prejudice” er en bog jeg altid læser i de sidste varme sommerdage. Jeg elsker Jane Austen, og denne bog er en af mine absolutte favoritter. Samtidig er “Pride and Prejudice” også hendes mest kendte værk, og det værk der er blevet efterdigtet og genfortolket flest gange. Da jeg så, at krimiforfatteren P.D. James havde skrevet en ny roman om Pemberley, Elizabeth og Darcy, kunne jeg derfor heller ikke vente med at læse den. Jeg elsker et godt mysterium, og med min store kærlighed og genopfriskning til den oprindelige historie, kunne det da nødigt gå helt galt. Men det gjorde det. Jeg har aldrig læst en bog jeg er blevet så skuffet over, som denne. “Døden kommer til Pemberley” er en forfærdelig efterdigtning, hvor både Elizabeth og Darcy bliver glemt til fordel for et yderst dårligt mordmysterium, jeg gættede allerede i midten af bogen. Jeg kan ikke anbefale denne bog til nogen der elsker Jane Austens historie, og hvis man vil have noget ud af denne bog, bør man kende den. Derudover kan jeg anbefale “S” af Doug Dorst. Jeg fik bogen som gave af min søde kæreste, og da jeg ikke kendte den i forvejen, blev jeg meget spændt på at åbne bogen. Min kæreste fortalte mig, at han havde sagt til ekspedienten i Waterstones, at han skulle have den flotteste og den vildeste bog de havde. Hans svar var denne bog, og hvor har han dog ret. Jeg har aldrig set en bog så interessant og ‘vild’ som denne. Siderne er fyldte med notater, tegninger, billeder og breve, og på denne måde finder man to historier i denne bog. Historien om “The Ship of Thesius” er en biblioteksbog, som de to læsere Jen og Eric begge arbejder med, i form af en svær skoleopgave. For at hjælpe hinanden skriver de notater og spørgsmål til hinanden, og skolearbejdet udvikler sig hurtigt til et langt mere personligt forhold.

“Little Women” af Louisa May Alcott blev den næste bog på min liste, og jeg elskede hvert et ord. Jeg har kun læst bogen på dansk, og for mange år siden, så jeg så virkelig frem til at påbegynde denne smukke udgave fra Barnes and Noble. Historien om de 4 søstre tog mig med storm, og jeg både grinte og græd under læsningen. Det er virkelig en smuk historie som alle burde læse, det er i hvertfald ikke sidste gang jeg har denne smukke bog mellem mine hænder. Den sidste bog jeg har læst i denne måned er en samling af Mark Twains noveller og andre små tekster. “Festlige fortællinger” var en interessant bog, og nogle af de mange buskaber flyder stadig rundt i mine tanker. Historierne er sjove og festlige, mens nogle af dem også har meget tragiske udfald. Historierne afspejler på denne måde, det, der var sjovt i slutningen af 1800-tallet, og det var en sjov og interessant oplevelse af læse dem.

Har I fået læst nogle gode bøger i denne måned, og har I ligesom jeg læst flere bøger inden for samme genre ?

PSX_20140831_133759

Read More

Månedens genre #3 – Nye klassikere

Posted by on jul 31, 2014 in Månedlig opsummering, Uncategorised | 2 comments

 

PSX_20140731_175259

I denne måned har jeg læst mange nye bøger, og mange forskellige bøger. Ens for dem alle er, at de alle sammen har været bestsellere, og kan betragtes som ‘nye klassikere’. Jeg har nydt at læse så mange nye udgivelser. Jeg har fået læst rigtig mange af de bøger, som jeg har hørt mange gode anmelderser om på på diverse bogblogs og booktubes. Samtidig har jeg fået læst en masse nye forfattere, som jeg helt sikkert vil læse mere af.

Den bog jeg er blevet allermest begejstret for, og også mest påvirket af, er“Min mands hemmelighed” af Liane Moriarty. Politikkens Forlag var så søde at sende mig den som et anmeldereksemplar, med et par linjer om, at den er blevet en suveræn bestseller på Amazon. Jeg læste den, og jeg elskede den. Dens budskab er så umådeligt stærkt, og det ramte mig lige i hjertet. Det er en af de bøger, som jeg tror, at jeg vil huske på i rigtig lang tid frem over. Ligeledes er jeg blevet rigtig glad for Jojo Moyes “Mig før dig“. Denne bog var også et anmeldereksemplar, og jeg læste den på en biltur til Frankrig. Bogen tog mig med storm. For et par måneder siden læste jeg “Det sidste brev fra din elsker”, og allerede der, vandt Jojo Moyes en plads i mit hjerte. “Mig før dig” er meget anderledes. Den er ikke så romantisk og sukkersød, men den er hudærlig, rørende, og tankevækkende. Det er sjældent, at en slutning på en bog kan gøre mig så sur, at jeg lige frem kaster med bogen, men det var lige præcis det jeg gjorde. Det er en virkelig tårevældende historie, som der stadig hjemsøger mine tanker fra tid til anden.

Neil Gaiman  tog mig med storm, allerede da jeg læste “Coraline” den første gang. Jeg har læst et par af hans børnevenlige bøger, og dem har jeg elsket. Derfor så jeg også meget frem til at læse “The Ocean at the end of the lane”, som er blevet betragtet, som en lidt mere voksen roman. Jeg ved, at bogen har påvirket rigtig mange mennesker, og den påvirkede også mig. Det er så utrolig smuk en roman, og selvom den handler om hovedpersonens barndomerindringer, tog den mig tilbage til mine egne. Det er en bog der handler om et voksent menneskes måde at huske og fortrænge minder på, og med det fantasyagtige præg, satte bogen nogle dybe spor i min bevidsthed, såvel som min underbevidsthed. Neil Gaiman har igen overrasket mig.

På min ferie fik jeg også læst endnu et fantastisk anmeldereksemplar. “Læserne i Broken Wheel anbefaler” er en rigtig sød og underholdende bog. Den anerkeder kærlig til bøger og læsning, og så handler den om kærlighed og mod. Det er en bog der passede perfekt i min sommerstak, og jeg nød at læse den. Dog har bogen ikke påvirket mig efterfølgende. Det er ikke en bog man lærer noget af, men det er ren og skær underholdning når det er bedst. Ligeledes fik jeg læst de sidste 2 bøger i Christina Bondes “Nattens Sanger” trilogi. “Skæbne” og “Følelse” er andet og tredje bind i trilogien, og jeg læste alle 3 bøger i træk. Jeg kunne simpelthen ikke vente med at læse videre på historien. Heldigvis blev tredje bog udgivet lige efter, at jeg blev færdig med andet bind. Jeg er virkelig overrasket over, hvor god denne trilogi var. Normalt interesserer jeg mig ikke særlig meget for fantasy, og slet ikke for vampyrer. Myten om de blodsugende væsner er blevet alt for romantiseret i mine øjne, men denne serie var anderledes. Den handler nemlig også om måden at håndtere en stor sorg på, samt tillid og mod. Samtidig er der en masse mytologiske detaljer i bogen, og det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde og kreativitet i serien.

Da jeg varm i Amsterdam, kom jeg til at gå en smule amok i den lokale Waterstones butik. Priserne var hverken lave eller specielt attraktive i forhold til hverken de danske eller engelske, men jeg nød at kunne tage så mange bøger med mig hjem med det samme, og kalde dem mine. Det resulterede i, at vi måtte købe en ny kuffert, men jeg fik dem med hjem, og de står nu alle og pynter på min bogreol. En af de bøger, som jeg bare måtte have med hjem var “The Luminaries” af Eleanor Catton. Hun er den yngste vinder af Man Booker prisen nogensinde, og “The Lumianries” er ligeledes den længste bogen der nogensinde har vundet prisen. Med sine 832 sider, havde jeg ikke i sinde at læse bogen med det samme, men den lokkede mig. Bogen er meget omfattende, strukturen er helt utrolig organiseret og intet er efterladt til tilfældighederne. Jeg er fuld af ærefrygt. Selvom det tog mig lang tid at komme rigtig ind i historien, har bogen efterladt et kæmpe indtryk på mig. Jeg har med andre ord, aldrig læst en bog der er så velstruktureret som denne. “The Luminaries” er en bog, som jeg synes, at alle bogelskere skulle give sig tid til at læse.

I kan finde anmeldelser af alle de omtale bøger lige her.

Har I læst flere bøger inden for en bestemt genre i denne måned, eller har I læst nogle bøger i jeres sommerferie, som har påvirket jer mere end andre ?

PSX_20140731_175732

Read More