Spænding

“Seks år” Af Harlan Coben

Posted by on okt 19, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20151019_142101 (2)

“Seks år” Af Harlan Coben, anmeldereksemplar fra Gads forlag, udgivet 2015 (Org udgivet 2013), 3,5/5 Stjerner

Jake og Natalie forelskede sig hovedkulds i hinanden, men blot få måneder efter den stormende forelskelse, skete der noget altændrende. Natalie giftede sig med en tidligere kæreste, og bad Jake om at holde sig lang væk fra hende. Et løfte, Jake trods stor forvirring og sorg, valgte at holde. Seks år senere, spotter Jake dog en dødsannonce i avisen. Natalies ægtemand er død, og selvom han ved han burde holde sig væk, dukker han alligevel op til begravelsen.

Da Jake får et glimt af den sørgende enke, bliver han dog atter forvirret. Kvinden er ikke Natalie. Han sætter alt i gang for at finde ud af, hvorfor Natalie valgte at fake sit eget bryllup, og det betyder, at han må rejse tilbage i tiden. Problemerne opstår dog på stribe, da ingen vil indrømme, at de kender til hverken Jake eller Natalie. Ligeledes, kan præsten ikke huske at have viet Natalie.

Samtidig med, at Jake bliver viklet ind i et kæmpemæssigt spind af løgne og bedrag, skal han også finde ud af, hvem han egentlig kan stole på. Bevæbnede mænd kidnapper ham, og hans bedste ven og kollega ser ud til, at have noget med sagen at gøre. Jake er dog ikke så let at kaste af sporet, for selvom det kan koste ham livet, er han nødt til at finde ud af, hvad der skete med Natalie.

“Man skal passe på med, hvad man siger. Man kan ikke æde sine ord i sig igen.”

Der er langt imellem spændingsromanerne og krimibøgerne på min bogreol. Jeg læser dem sjældent, og det er egentlig kun af den simple årsag, at jeg synes de minder for meget om hinanden. Derfor plejer jeg at gætte slutningen, inden jeg er nået halvejs ind i bogen. Min mor har dog forelsket sig i Harlan Coben, og jeg har lyttet til hendes rosende ord om ham i flere måneder nu. Derfor tøvede jeg også, da jeg blev tilbudt at anmelde denne bog af Gads Forlag. Jeg endte med at takke ja til tilbuddet, og modtog bogen med et løfte om, at jeg ikke ville have let ved at falde i søvn. Det var lige nøjagtigt det der skete, da min mor i første omgang læste bogen. Hun kunne ikke lægge den fra sig, og af ren nysgerrighed begyndte jeg en sen aften min læsning. Inden jeg havde set mig om, havde jeg læst næsten hele bogen, og derfor kan jeg kun give min mor ret i, at det er en utrolig spændende roman.

Når det så er sagt, skal man heller ikke forvente ret meget mere af fortællingen. Plottet var ganske rigtig utrolig velskrevet og spændende. En sand pageturner, om man vil. Men ud over det, var der ikke noget ved den, der gjorde den speciel. Plottwistene var forudsigelige, og slutningen overraskede mig derfor ikke på nogen måde. Det var længe klart, hvordan de forskellige karakterer skulle sammenkobles, og derfor havde jeg også håbet på en mere overraskende slutning.

“Uanset hvad hun havde gjort eller ikke gjort. Jeg har stadig ikke givet slip på hende.”

Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet over bogen, da jeg i forvejen ikke havde de helt store forventninger. “Seks år” er en af de slags bøger, man skal læse, hvis man gerne vil underholdes, og hvis man gerne vil læse en bog, der kan holde ens øjne åbne i de sene nattetimer. Man skal nok bare heller ikke forvente andet end netop det.

PSX_20151019_142220

Read More

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard

Posted by on aug 8, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150808_115807

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard, anmeldereksemplar fra forlaget Grenen, udgivet 2015, 3,5/5 stjerner

Lotte er en ulykkelig pige. Hun lever i et parforhold der er alt andet end velfungerende, men på grund af praktiske omstændigheder, kan hun ikke gå fra sin yderst utiltrækkende kæreste. Hvor skal hun så bo, og hvad, hvis hun bliver ensom?

Marie er Lottes klare modsætning. Hun er kynisk, kold, rig og blændende smuk. Og så er hun desuden seriemorder. Efter en hård opvækst med bank og udnyttelse, valgte hun at slå sin far ihjel. Efterfølgende har hun set det som sit kald at fange ‘rovdyr’ og gøre det af med dem. Hun jager ondskabsfulde og voldelige mænd, og når de mindst venter det, slår hun dem ihjel. Da hun møder Lotte bliver hun derfor også overrasket over, at hun rent faktisk har følelser. Hun holder overraskende meget af sin nye veninde, og hun vil for alt i verden ikke lade et rovdyr komme i nærheden af hende.

Derfor får Marie også svært ved at se til fra sidelinjen, da Lotte begynder at date en ny fyr. De første tre måneder går godt, og Lars er Lottes drømme mand. Marie har dog lugtet lunten lige fra første møde. Lars er et rovdyr. Da Lotte betroer hende om hans voldelige og egoistiske side, tager Marie affære med det samme, og inviterer parret med på ferie til Bali. Ingen ved dog endnu, at hun kun har planlagt en hjemkomst for to af dem. Samtidig er en dansk politibetjent ved at komme på sporet af Marie, og hun kan derfor ikke sjuske med detaljerne.

“Selvom hun tit var dum som en dør og ikke fattede de store linjer i verden, så var hun hans lille himmel.”

Jeg var meget skeptisk, da jeg så forsiden af denne bog. Ærlig talt ligner den en dårlig kopi af en Stephen King roman fra 80’erne. Der er noget med dryppende blod på forsiden, der altid får mig til at krumme tæer. Det er så brugt, og alligevel ser jeg utallige krimier, thrillere og gyseromaner bruge samme koncept hvert år. Udover den lidt skuffende forside, må jeg dog indrømme, at jeg blev blæst omkuld af indholdet. Mest af alt, af sproget. Mette Glargaard skriver interessant, rørende og samtidig virkelig humoristisk. I løbet af få sider, havde jeg allerede fundet fem forskellige citater, og nogle af udtrykkene fik mig ganske enkelt til at bryde sammen i latterkramper. Aldrig har jeg læst så ærlig, sjov og alvorlig en bog.

Det tog mig lidt tid at komme rigtig ind i handlingen. Jeg havde svært ved at holde af Lotte som karakter, netop fordi hun er så svag og naiv, som hun er. Hendes opførsel irriterede mig grænseløst og det var først efter de første fem kapitler, jeg begyndte at finde hende interessant. Marie derimod, fandt jeg interessant med det samme. Det er sjældent man støder på en kvindelig seriemorder i den danske litteratur, og slet ikke af hendes kaliber. Da jeg havde lært kvinderne at kende hver især, blev resten af historien også hurtig meget mere spændende, og den sidste halvdel af bogen læste jeg på rekordtid.

“Den arrogante skid var en sadist, som dækkede sin tortur med glasur.”

“Døde mænd” er uden tvivl en utrolig psykologisk bog, og derfor balancerede den også perfekt mellem den humoristiske ironi og den voldsomme alvor. Det er en bog, der kan få dig til at grine og græde på samme tid, og alene derfor, er den værd at læse.

PSX_20150808_115631

Read More

“Kaos” Af Poul Erik Larsson

Posted by on aug 4, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150804_113927

“Kaos” Af Poul Erik Larsson, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Da Birgitte Munk Jørgensen bliver dræbt, er Marcus Falck og hans kollegaer kommet på en hård opgave. I hendes bolig findes der spor og fingeraftryk fra flere forskellige mennesker, og de hovedmistænkte har umiddelbart perfekte alibier. Samtidig med mordgåden, har holdet også flere andre vigtige ting at tage sig af. I en container findes der resterne af et brutalt likvideret toturoffer, og samtidig forsvinder en ældre mand sporløst. Da det går op for Falck, at sagerne måske ikke er nær så tilfældige, bliver det først endnu sværere at samle puslespillet.

Ikke nok med, at hele Nordsjællands drabsafdeling er under hårdt pres, så sker der også ting og sager i kollegaernes personlige liv. Falck og kæresten, som desuden også er en del af holdet, får store problemer i deres parforhold, da de bliver uenige om deres fremtid sammen. Samtidig går kollegaen Claus Danielsen en meget svær tid i møde, da hans syge mor pludselig bliver indlagt med uhelbredelig kræft.

“Nu håber han bare, at den nysgerrige nabo snart vil forsvinde, så han kan få styr på sine tanker, der er et rent kaos.”

Da jeg læste “Skyggemanden” sidste år, var jeg helt vild med plottet og Poul Erik Larssons måde at beskrive sine karakterer på. Mest af alt var jeg vild med den uhyggelige vandrehistorie om forsvundne drenge i skoven, der gjorde sig gældende i den første del af romanen. “Kaos” er ikke uhyggelig på samme måde som “Skyggemanden”, da plottet udelukkende kan karakteriseres som krimi. Den omhandler en kvinde, der bliver fundet myrdet i sin seng, politiholdets personlige dæmoner, en mand der er forsvundet og en mafiaboss, der skal fanges. Ret meget mere sker der ikke i bogen.

Selvom “Kaos” måske er en smule for uoriginal til min smag, kan jeg ikke se bort fra, at den var virkelig spændende. Lige som de fleste krimiromaner er det en pageturner uden lige, og bogen er hurtig læst. Der var dog også en del ting hos karakterene, der irriterede min læsning og derfor kan jeg ikke give bogen mere end tre stjerner. Deres reaktioner var nogle gange en smule underlige. Fx finder en kvinde sin mands elskerinde i sit sommerhus, og smider hende ikke engang ud. Det virkelig som en lidt atypisk måde at håndtere sådan en situation på. Senere finder den samme kvinde en pose med hårde stoffer i sin mands ejendele, og heller ikke her, har hun nogen egentlig reaktion. Samtidig bliver den hårde mafiaboss i romanen kaldt ‘Scarface’, da han har et langt ar i ansigtet. Igen synes jeg lidt, at det er noget man set før, og jeg ville ønske, at der var brugt lidt mere tid på at finde nogle originale og personlige karaktertræk.

“Han holder vejret og lytter intenst. Der er helt stille. Ildevarslende stille. Sådan står han nogle sekunder og vender sig for sent, da han fornemmer en bevægelse bag sig. “

Selvom bogen er en smule uoriginal til min smag, er jeg ikke i tvivl om, at mange andre vil elske den. Det er en krimi med stort K, og det er en fin bog at læse ved stranden eller poolen. Den er spændende og hurtigt at komme igennem, men samtidig skal man ikke forvente ret meget mere end det.

PSX_20150804_114043

Read More

“Den hvide pige” Af Jon Rex Laugen

Posted by on jul 26, 2015 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Mysterie, Spænding, Young Adult | 4 comments

PSX_20150726_111806

“Den hvide pige” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 5/5 Stjerner

Det er ved at være noget tid siden, at Sebastian kom tilbage fra sin ferie i Jylland. Han er stadig rystet over oplevelserne i de jyske skove, men han er efterhånden ved at være sig selv igen. Da der er fastelavnsfest på skolen, begynder Sebastian dog at tvivle lidt på sin egen mentale tilstand. Han ser en pige klædt i hvidt i skolens kælder, men da han følger efter hende, er hun forsvundet.

Sammen med sin bedste ven Muffe og sin kæreste Alberte, forsøger Sebastian at finde ud af, hvem den mystiske pige var. For at få løst mysteriet, beslutter de sig for at grave i kælderens dybe hemmeligheder. Gamle breve og skjulte dokumenter kommer op til overfladen, og inden de tre børn får set sig om, er de havnet midt i en uopklaret gåde, som skolens bestyrelse længe har holdt skjult for eleverne.

Den eneste måde, som børnene kan slippe af med den hvide pige på, er at hjælpe hende med at komme videre. De får løbende utydelige beskeder fra hende, og samtidig med, at de skal tyde dem, skal de også hele tiden tænke på deres egen sikkerhed. Der er nemlig nogle der bestemt ikke bryder sig om, at børnene efterforsker sagen om den hvide pige, og de vil gøre alt for, at sagen forbliver uopklaret.

“Det er ikke bare en blafrende ånd som viser sig tilfældige steder. Den hvide pige er langt stærkere. Hun kan gribe ind i den virkelige verden.”

Det er ikke så længe siden, at jeg læste “Skovens Hemmelighed”, som er første bind i denne serie om Sebastians uhyggelige oplevelser. Jeg var overrasket over, hvor godt den var skrevet, og hvor fanget jeg blev af bogen. Serien henvender sig nemlig mest til store børn og teenagere, men da jeg jo er verdens største horrorfan, kunne jeg ikke lade være med at elske bogen. Det eneste rigtige problem jeg havde med den første bog, var, at prologen ikke helt hang sammen med resten af historien. Dette problem er ikke gældende i dette andet bind, og derfor er bogen perfekt i mine øjne.

Som der også var tilfældet i den første bog, kan jeg virkelig godt lide karaktererne i denne. Jeg føler, at jeg har lært Sebastian endnu bedre at kende, og samtidig er jeg ret begejstret for både Muffe og Alberte. De er beskrevet som værende fornuftige, modige og skarpe unge mennesker, og det er tydeligt, at Jon Rex Laugen har brugt lang tid på at gennemtænke de forskellige karaktertræk. I sær fandt jeg en episode i starten af bogen utrolig interessant. Sebastian bruger sin sunde fornuft til at narre en af bøllerne på sin skole, og jeg var både imponeret og færdig af grin på samme tid. Jeg er dog en smule ked af, at vi ikke har set mere til skovpigen Nadia i denne bog. Jeg håber på, at hun måske dukker op igen senere i serien.

“Pludselig forstår Sebastian. Han mærker tårene i sine øjne.”

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse fortsættelsen på denne serie. Jeg er helt vild med måden Jon Rex Laugen skriver på, og samtidig er det forfriskende med en mordgåde på det danske marked, der ikke omhandler en middelaldrende halv tyk kriminalkommisær og hans kvindelige sidekick. Jeg kan anbefale serien til store børn og voksne, der har brug for en smule mere uhygge i hverdagen.

PSX_20150726_111959

Read More

“Misery” Af Stephen King

Posted by on maj 20, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 0 comments

PSX_20150520_103414

“Misery” Af Stephen King, fra forlaget Artia og Høst og Søn, udgivet 1992, (Org. udgivet 1987), 4/5 Stjerner

Bestseller forfatteren Paul Sheldon kører galt på vej til New York med et nyskrevet manuskript til en ny bog. Da han vågner igen, befinder han sig hos en middelaldrende pensioneret sygeplejerske, der har reddet ham fra det katastrofale biluheld. Sygeplejersken, Annie, er dog ikke en sygeplejerske, som man trygt kan lade sig behandle af. Hun er Pauls største fan, og hun er indebrændt over, at Pauls nye manuskript ikke indeholder en efterfølger til hans populære serie om kvinden Misery, men i stedet en hel ny og i hendes øjne, vulgær roman.

Hun nægter at lade Paul have kontakt med omverdenen, og det går hurtigt op for Paul, at han faktisk er taget til fange af Annie. Hun gør ham afhængig af smertelindrende medicin, og tvinger ham til at skrive en ny roman, mens hun i vrede brænder Pauls manuskript. Det eneste af slagsen. I håb om at overleve sit grusomme ophold hos Annie, begynder Paul at arbejde på det befalede manuskript, og mens dagene glider forbi uden muligheder for at undslippe, begynder Paul at finde flere og flere nervepirrende informationer. Det viser sig, at Paul langt fra er den eneste patient, som Annie har taget sig særligt af. Desværre viser det sig også, at Paul indtil videre er den eneste af Annies patienter, der stadig er i live.

Med disse nye informationer begynder Paul at fokusere mere og mere på at slippe ud fra Annies fængsel i live. Med knuste ben er det dog svært, og Paul begynder i smug at træne sin ødelagte krop. Han bliver hurtigere stærkere, men desværre er det ikke så nemt at skjule noget fra Annie. Og når hun finder ud af, at Paul har holdt noget skjult for hende, bryder hun ud i endnu et vredeanfald, der endnu engang går ud over Paul.

“He lay back, put his arm over his eyes, and tried to hold onto the anger, because the anger made him feel brave. A brave man could think. A coward couldn’t.”

“Misery” er en af de første bøger, der virkelig skræmte mig. Jeg læste den første gang, da jeg var omkring 12 år, og jeg kan stadig huske, hvor meget medfølelse jeg havde med hovedpersonen Paul. Jeg håbede inderligt på, at han ville undslippe, og samtidig viste jeg, at en forudsigelig slutning som denne ikke ville udspringe af Kings kreative hænder. Netop derfor er “Misery” også sådan en spændende bog. Det er næsten umuligt ikke at færdiglæse den i ét hug, men alligevel ender jeg altid med at blive irriteret på mig selv over, at jeg ikke ’sparrede’ lidt på den. Selvom jeg efterhånden har læst den så mange gange, at jeg kender plottet ud og ind.

Der skal virkelig meget til, at jeg får lyst til at genlæse en bog. Det er mere fristende for mig at læse nye bøger, jeg endnu ikke kender til, og det er derfor tit denne mulighed, jeg vælger. Nogle bøger har dog gjort så godt et indtryk på mig, at jeg får lyst til at læse dem igen og igen, og selvom “Misery” er en spændingsroman, der ikke længere er overraskende efter første læsning, så opdager jeg stort set altid nye detaljer, når jeg genlæser den.

“In a book, all would have gone according to plan… but life was so fucking untidy — what could you say for an existence where some of the most crucial conversations of your life took place when you needed to take a shit, or something? An existence where there weren’t even any chapters?”

PSX_20150520_103926

Read More

“Bogen om dig” Af Claire Kendal

Posted by on apr 27, 2015 in 2 Stjerner, Fiction, Spænding | 0 comments

PSX_20150427_132233

“Bogen om dig” Af Claire Kendal, fra forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet 2014, 2/5 Stjerner

Clarissa arbejder sammen med en mand ved navn Rafe, og på en aften hvor Clarissa får alt for at meget at drikke, ender de med at have sex. Efterfølgende kan Rafe dog ikke forstå, at aftenen i Clarissas øjne ganske enkelt var et uheld, og han vil ikke tage et nej for et nej. Pludselig begynder han at dukke op alle steder hvor Clarissa er, og da Clarissa bliver nævning i en voldtægtssag, søger hun derfor ly i retssalen.

Ud over, at Clarissa slipper for at bekymre sig om Rafe under sit arbejde i voldtægtssagen, begynder hun ligeledes at kunne se en del ligheder mellem voldtægtsofferet og hende selv. Hvad var det nøjagtig der skete den aften med Rafe, og var det virkelig kun alkohollen, der påvirkede hendes ellers så fornuftige dømmekraft ? Clarissa begynder at afdække hendes egne makabre situation, og i takt med, at Rafe bliver mere og mere desperat, kommer Clarissa i tanke om flere ting fra den uheldige aften. Ting, hun for alvor ville ønske aldrig havde fundet sted.

Selvom Clarissa ved, at det Rafe gjorde mod hende var både ulovligt og forkert, hjælper det ikke hendes egen sag. Rafe har taget perverse og afslørende billeder af Clarissa, og han tøver ikke med at bruge dem imod hende. Til sidst bliver det klar for Clarissa, at Rafe aldrig kommer til at slippe hende.

“Jeg ville ønske, at denne historie kunne have et andet navn, men det kan ikke ændres. Denne historie er Bogen om dig.

Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker om denne bog, før jeg begyndte at læse den. Ikke ud over, at jeg forventede, at den ville være god. Jeg modtog den som gave til sidste års bogbloggertræf, og da jeg så den hemmelighedsfulde og dystre forside, blev jeg nysgerrig. Jeg blev dog ikke nysgerrig nok til at læse den med det samme, og bogen har siden stået ulæst på min bogreol. Til dette forårs Read-A-Thon, ledte jeg dog efter korte og letlæselige bøger, og til det, var bogen en perfekt kandidat. Den var nemlig både kort og hurtigt læst, og samtidig var sproget ganske simpelt. Desværre endte jeg aldrig med at synes om selve plottet. Historiens udgangspunkt var godt, og som kvinde synes jeg det er vigtigt at fortælle historier om psykopatiske stalkere, der jo desværre er blevet et mere og mere omtalt emne. Jeg kunne dog ikke rigtig leve mig ind i fortællingen, da den ganske enkelt var alt for forvirrende og useriøs.

Jeg kunne ikke lide Clarissa. Jeg synes hun var naiv og intetsigende. Hun levede sig ekstremt meget ind i offerrollen, men samtidig var hun ikke villig nok til at få taget hånd om problemerne, selvom det var et svært emne for hende at snakke om. Hun accepterede politiets melding om, at der ikke var noget de kunne gøre for hende, i stedet for at lægge alle kort på bordet. Hun ville hellere leve i frygt for at nogen skulle se ydmygende billeder af hende, og den tankegang kunne jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg synes ligeledes heller ikke, at det er et godt eksempel at sætte til kvinder rent faktisk har været ude for situationer som denne.

Min forbrydelse. Forbrydelsen der tilhører mig. Som om du tilhører mig. Og det ord igen. På væggen. På papirene. I folderne. I retten. Offer.

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne lide denne roman. Emnet er spændende og samtidig er det enormt vigtigt at skildre kvinder i situationer som Clarissas. Desværre var denne bog bare ikke rigtig et godt eksempel.

PSX_20150427_132328

Read More

“My Cousin Rachel” Af Daphne du Maurier

Posted by on apr 22, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Mysterie, Spænding | 4 comments

PSX_20150422_112403

“My Cousin Rachel” Af Daphne du Maurier, fra forlaget Vigaro, udgivet 2003 (Org. udgivet 1951), 4/5 Stjerner

Phillip Ashley bliver fra en tidlig alder forældreløs, og hans fætter Ambrose tager ham derfor i sin varetægt. Ambrose har viet sit liv til at være evigt undkarl, og afskyer de fleste kvinder. Phillip vokser derfor op uden kvindelige roller, og bliver derfor også selv en mand uden nogen former for behov for kvinder. Da Ambrose desuden heller aldrig har fået børn, er Phillp derfor også den eneste arving til det store hus, han har holdt så meget af at vokse op i. De to mænd hygger sig i hinandens selskab, indtil der en dag dog sker noget uventet.

Ambrose rejser til Florence, og der forelsker han sig i en italiensk kvinde, og ikke længe efter bliver de gift. Ambrose sender Philip breve om det lykkelige ægteskab, og selvom Philip ikke kan lade være med at undre sig, er han glad på sin fætters vegne. Hans glæde ændres dog i takt med, at Ambroses breve bliver mere og mere dystre og mistænksomme. Han bliver mere og mere syg, og hans ægteskab er ikke længere som før. Philip beslutter sig for at rejse til Italien for at besøge sin syge fætter, men da han ankommer, er det for sent. Ambrose er død, og Rachel har eftersigende forladt landet.

Ikke længe efter Philips hjemkomst, ankommer den sorgfulde enke til England, og det er Philips job at tage sig af sin fætters kone. Ud fra Ambroses breve, er Philip blevet overbevist om, at der er noget helt galt med Rachel, og han er derfor fyldt med foragt og had til denne altændrende kvinde. Pludselig udvikler de to dog et varmere forhold til hinanden, og inden Philip har set sig om, er også han blevet forelsket i Rachel. Spørgsmålet er nu bare, om han kan glemme Ambrose breve?

“There is no going back in life, no return, no second chance. I cannot call back the spoken word or the accomplished deed.”

Jeg har længe ventet på at påbegynde mit kendskab til den famøse Daphne du Maurier. Jeg har flere af hendes bøger stående på reolen, og dog har jeg aldrig fået læst en eneste af dem før nu. Jeg har dog hørt rosende ord om den dystre forfatterinde siden jeg begyndte på mit studie, og derfor har jeg også altid haft en formodning om, at jeg ville holde af hendes værker. For mig er det dog vigtig at værker med så mange anbefalinger bliver læst på det helt rigtige tidspunkt. Dette var det rigtige tidspunkt for mig at læse bogen på, og jeg har haft rigeligt med tid og ro til at fordybe mig i Dahpne du Mauriers smukke ord.

Jeg er ikke overrasket over, at jeg kunne lide bogen. Jeg er en sucker for alt, der har med dystre stemninger og gøre, og hvis der nogen, der virkelig kan mønstre denne dysterhed, er det uden tvivl Daphne du Maurier. Bogen var på intet tidspunkt kedelig, og samtidig havde jeg ikke regnet ud, hvad der ville ske i slutningen. Faktisk blev jeg utrolig overrasket over slutningen, men da min forundring havde lagt sig, indså jeg ikke desto mindre, at der ikke er nogen anden slutning, der kunne være mere perfekt. Ud over slutningen og det smukke sprog, er jeg også meget begejstret for karakterernes udvikling. Philip ændrer sig flere gange i løbet af fortællingen, og især er hans forhold til Rachel spændende at følge. Det er svært at beskrive hvordan en forelskelse kan ændre et menneske fra den ene yderlighed til den anden, og denne bog fremstillet ændringen perfekt.

“She had contemplated life so long it had become indifferent to her.”

Der er ingen tvivl om, at jeg snart skal i gang med at læse mere af Daphne du Maurier. Meget, meget snart.

PSX_20150422_112509

Read More

“Den tavse kvinde” Af A.S.A Harrison

Posted by on apr 5, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20150405_093346

PSX_20150405_093450

“Den tavse kvinde” Af A.S.A Harrison, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 2,5/5 Stjerner

Jodi og Todd lever i sus og dus, og udadtil virker de som det perfekte ægtepar. Todd er en yderst succesfuld iværksætter, og Jodi arbejder på deltid som selvstændig psykolog. De bor i en stor og luksuriøs lejlighed, og sammen har de en glad og tilfreds hund. Ingen ville nogensinde tro, at den smukke facade ville dække over en stor og tung hemmelighed. En hemmelig, som hverken Jodi eller Todd selv kunne finde på at tale om.

Todd er nemlig ikke den perfekte ægtemand, han udgiver sig for at være. Lige siden de to forelskede sig, har Todd haft en lang række affærer. Nu har hans meningsløse og overfladiske bekendtskaber  dog udviklet sig til noget, der ikke længere kan ties ihjel. Todd har forelsket sig i sin kammerats 21 årige datter, og hun er nu blevet gravid. Todd må efter stort pres afsløre sin affære for Jodi, da han har besluttet sig for at gå fra hende, og gifte sig med den unge og smukke Natasja.

Todd ved dog i midlertidigt ikke, at Jodi hele tiden har kendt til hans nye elsker. Hun har ladt som ingenting, men da hun indser, at Todd ikke har tænkt sig at vende tilbage til hende, som har plejer, ser hun ingen anden udvej, end at tage sagen i egen hånd. Hun er nemlig ikke parat til at give slip på det liv, hun i de sidste 20 år har kæmpet for at opretholde.

“Todd tager ikke på fisketur, og det er der, så vidt hun ved, heller ikke nogen af hans venner, der gør. Hun forstår straks – der er ikke skyggen af tvivl i hendes sind – at ‘fisketur’ er kodeord for noget andet.”

Forsiden af bogen fortæller, at denne bog er dette års ‘Gone Girl’ – bare bedre. Jeg var derfor spændt på at læse den, for selvom ‘Gone Girl’ i mine øjne havde en del fejl og mangler, så var den god. Jeg kan dog ikke sige, at jeg er enig med forsidens løfte, for denne bog er ikke i nærheden af at være lige så god – og slet ikke bedre – end ‘Gone Girl’. Da jeg havde læst de første par kapitler af bogen, begyndte jeg at kede mig gevaldigt. Jeg læste videre med håbet om, at bogen snart ville begynde at blive spændende. Jeg ventede på et omdrejningspunkt, der ikke rigtig dukkede op,  i hvert fald ikke i tide. Da plottet begyndte at tage fat, havde jeg regnet resten af handlingen ud, og jeg blev derfor hverken overrasket eller begejstret. Tværtimod, så var skuffelsen stor, og jeg er stadig en smule irriteret over løftet om en succesfuld spændingsroman.

Når det er sagt, så er der dog også flere positive aspekter i denne bog. Selvom det tog lang tid for fortællingen at gå rigtig i gang, så blev den da spændende til sidst. Godt nok havde jeg regnet slutningen ud, men ikke destomindre var den velskrevet og de psykologiske træk opvejede min mening om bogen en del. Forfatteren til bogen er nemlig selv psykolog, og hendes beskrivelser af Jodis måde at takle sin egen sorg og vrede på, gik lige i hjertet. Jeg kan ikke forestille mig, hvor svært det må være, endeligt at rive en personlig og underbevidst mur ned, som man har bygget op over så mange år – med håbet om, at den aldrig vil vælte, trods storm og modvind.

“Men hendes tavshed er også hendes våben. Kvinden, der nægte at protestere, som ikke råber og skriger – der er en styrke i det, og en magt.”

Denne roman er et tydeligt eksempel på, hvor meget en sammenligning med en anden bog kan ødelægge læseoplevelsen. ‘Gone Girl’ høster stadig sin succes i  store mængder, og filmatiseringen er fantastisk. Derfor har de fleste enten læst, set, eller hørt tilstrækkelig meget om værket til at vide, hvad den handler om. Jeg kan udmærket forstå brugen af dette sammenlignende løfte, for det er da helt klart en god reklame, og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange har købt denne bog, fordi der står en henkastet kommentar om ‘Gone Girl’ på forsiden. Desværre kan denne bog slet ikke leve op til den højtsatte standard, og derfor kan man næsten ikke undgå at blive skuffet, og i mit tilfælde også en smule irriteret. Det er ærgerligt, at et reklamestund skal have lov til at ødelægge en ellers velskrevet roman.

PSX_20150405_093621

Read More

“The Little Friend” Af Donna Tartt

Posted by on mar 6, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 2 comments

PSX_20150306_094920

“The Little Friend” Af Donna Tartt, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2002, 3/5 Stjerner

9 årige Robin dør en meget tragisk død. Han bliver fundet hængt i familiens baghave, og det er for sent at gøre noget som helst. Endnu mere tragisk er det, at årsagen til hans død aldrig er blevet fundet. Politiet mener, at det vil være umuligt for en dreng på Robins alder, at hænge sig selv på den måde. Dog er der ingen, der har opadaget noget mystisk den dag, og de eneste to der var til stede, kan ikke udtale sig. Allison vil slet ikke snakke om den tragiske dag, og nægter at besvare nogle som helst spørgsmål. Harriet var alt for ung til at kunne huske detaljerne.

11 år senere, er den yngste søster Harriet blevet stor nok til at forstå det mytiske dødsfald, og hun er opsat på at opklare, hvad der præcist skete med sin storebror, den dag for 11 år siden. Selvom hun tvivler på meget, er der én ting, som hun er helt sikker på – Robin dræbte ikke sig selv.

Det bliver en svær opgave for Harriet at finde sin brors morder. Hun ved ikke meget om Robin, og kan kun huske ham, ud fra de billeder, hun har set af ham. Ingen lader til at vide noget om, hvem der kunne have haft brug for at tage livet af den 9 årige dreng, og derfor får Harriet ikke meget hjælp. På sin søgen går hun dog igennem en form for dannelsesrejse, og selvom hun ikke helt finder det, hun søger, så finder hun informationer, der viser sig at være meget bedre, end dem hun regnede med at finde.

“Harriet, the baby, was neither pretty nor sweet. Harriet was smart.”

Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog. Lige siden jeg købte den i sommers, har jeg hørt tale om, hvor fantastisk Donna Tartt er, og hvor meget jeg skulle glæde mig til at læse hendes bøger. Og det har jeg så. Jeg har glædet mig helt vanvittig meget til at påbegynde dette fantastiske forfatterskab, og jeg har nøje valgt at læse hendes 3 mesterværker i rækkefølge. Derfor startede jeg med denne 555 siders lange bog, og den var alt andet, end jeg havde forventet. Ud fra badsideteksten på Donna Tartts 3 bøger, var det uden tvivl denne, jeg syntes lød mest spændende. En mordgåde kan altid fange min interesse, og samtidig lovede bogen en masse psykologiske undertoner. Der gik dog ikke særlig længe før, at bogen begyndte at kede mig en smule. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor historien ikke rigtig tog fat, og jeg nåede faktisk over halvejs ind i bogen før, at  den begyndte at være en lille smule spændende.

Det der vejer bogens langtrukne plot op, er Donna Tartts fantastiske sprog. Jeg ved, at Donna Tartt er en af de forfattere, der bruger utrolig lang tid på at skrive en bog. Noget der ligner 7 år. Hun har desuden i flere interviews udtalt sig, at hun nogle gange har brugt flere uger på at få en enkelt sætning til at være helt perfekt. Denne perfektionisme kan tydelig mærkes i bogen, og sproget er virkelig intet mindre end fantastisk.

“Even if it meant that she had failed, she was glad. And if what she’d wanted had been impossible from the start, still there was a certain lonely comfort in the fact that she’d known it was impossible and had gone ahead and done it anyway.”

Selvom jeg ikke blev særlig begejstret for selve fortællingen, er jeg alligevel glad for, at jeg endelig fik læst bogen. Jeg er glad for, at jeg har fået begyndt min læsning af Donna Tartt, og jeg glæder mig til at få læst både “The Secret History” og “The Goldfinch”. Jeg håber dog på, at jeg vil finde disse bøger en smule mere spændende, end “The little friend”.

PSX_20150306_095026 (1)

Read More

“The Graveyard Book” Af Neil Gaiman

Posted by on feb 21, 2015 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Spænding, Young Adult | 4 comments

PSX_20150221_144948

“The Graveyard Book” Af Neil Gaiman, fra forlaget Bloomsbyry, udgivet 2009 (Org. udgivet 2008), 4/5 Stjerner

Da en lille familie bliver dræbt af et magisk og ondskabsfuldt væsen, efterlader de en lille søn. Han er ikke mere end et spædbarn, og han har intet officielt navn fået. Hans families drab bliver holdt hemmeligt, og derfor skal han gemmes væk for omverdenen.

På en kirkegård ikke langt fra den lille drengs hjem, beslutter et ægtepar, at de gerne vil tage sig af den lille dreng. Ligeledes beslutter en gammel lærer ved navn Silas, at han gerne vil undervise ham. Også selvom han er menneske, og de er spøgelser. For at kunne se alle spøgelserne på kirkegården, skal den lille dreng have en speciel og sikker adgang til den spirituelle verden. Dette får han, og han kan nu vandre omkring kirkegården, som var det blandt levende væsner. Da ingen desuden kan finde et godt og passende navn til drengen, bliver han døbt Nobody Owens. Til dagligt går han dog under navnet Bod Owens.

Da Bod møder den jævnaldrende Scarlett, bliver han fristet til at forlade kirkegårdens trygge omgivelser. Det er dog ikke før flere år efter, da Scarlett igen vender tilbage til byen, at han gør alvor af sin nysgerrighed. Den rigtige verden er dog farlig for Bod, for her bor Jack. Da Bod og Scarlett finder ud af, at det er Jack, der stod bag morderne på Bods familie, bliver de begge viklet ind i et farligt spil mellem virkelighed og magi. Bod kan kun håbe på, at Silas ikke er langt væk, for disse problemer kan han ikke løse selv.

“He looks like nobody but himself,’ said Mrs Owens, firmly. ‘He looks like nobody’.

Jeg har efterhånden været igennem en del af Neil Gaimans bøger. Han er en meget kendt forfatter, og inden for fantasiverdenen, kender alle til hans magiske talent. Neil Gaiman er nemlig ikke blot en forfatter, men snarere en tryllekunstner. Han tryllebinder sine læsere med hvert enkelt ord, og det er umuligt at lægge bøgerne fra sig. Man bliver nærmest besat. At være besat kendetegner præcist den følelse, jeg har haft, siden jeg for første gang læste “Coraline”. Jeg var på udkig efter noget børnelitteratur, som også ville være underholdende for voksne, og jeg blev anbefalet at læse “Coraline”. Siden den gang, har jeg bevæget mig lidt rundt omkring, og læst nogle af hans mere voksenrelaterede bøger. Samtidig har jeg også givet mig i kast med et par af hans novellesamlinger. Selvom jeg har været ellevild med alle de bøger, jeg har læst, så er det nu altså hans børnebøger, der tiltaler mig mest.

“The Graveyard Book” indeholder mange af de elementer, jeg synes rigtig godt om i børnelitteratur. Den er sød og underholdende og lærerig for både børn og voksne. Samtidig er den yderst velskrevet, som kun Neil Gaiman kan gøre det. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig er, han gør ved ordene, men på en eller anden måde, formår han altid at overraske mig. Selvom jeg fra starten har meget høje forventninger.

“His presence was almost ghostly.”

Hvis man ikke har læst noget af Neil Gaiman før, vil jeg anbefale, at man starter med en bog som denne. Den er letlæselig, men samtidig utrolig tankevækkende.

PSX_20150221_144709

Read More