Spænding

“Kvinden i Graven” Af Julia Heaberlin

Posted by on jun 20, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

PSX_20160620_094615

“Kvinden i Graven” Af Julia Heaberlin, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2016 (Org. udgivet 2015), 4/5 Stjerner

Sekstenårige Tessa bliver fundet i en grav i Texas. Graven er omringet af gule blomster, og Tessa er den eneste, der stadig er i live. Tessa er nemlig ikke den eneste pige i graven, for sammen med tre andre piger, er hun blevet offer for en brutal seriemorder. Hun forsøger så bedst som muligt at komme videre med sit liv, men sytten år efter, bryder helvede løs igen. Den mistænkte i sagen skal henrettes, og Tessa begynder at tvivle meget på, om hun har dømt den forkerte mand. Samtidig sker der mystiske ting omkring hendes hus. Nogen har plantet de samme gule blomster i hendes have, som dem, der stod omkring graven. Sommerblomster i februar. Og hvem er det, der pludselig begynder at interessere sig så meget for Tessas datter, der til forveksling ligner den sekstenårige udgave af Tessa selv?

Mens hun forsøger at skelne mellem rigtige og falske minder, begyder Tessa at tvivle meget på, og morderen stadig går på fri fod. Hendes ‘monster’ som hun kalder ham, begynder at hjemsøge hende igen, og denne gang, er det ikke kun Tessa der er i fare, men også hendes egen datter. Samtidig begynder Tessa også at tænke meget på sin tidligere bedste veninde, Lydia, der forsvandt ikke ret lang tid efter Tessas retssag. Havde hendes forsvinden noget med morderen at gøre, og hvor er hun nu?

“Det er øjeblikke som disse, jeg ville ønske, at min datter ikke havde så tykt et panser af selvtillid skab af skønhed, intelligens og atletisk ydre. Men hun er fuldstændig ligesom Før-Tessie. Begge insisterer på, at mærkelige lyde uden for vinduet har noget at gøre med teenage-drenge, sæbe og æg og ikke med monstre, rustne skovle og pistoler. Som oftest har de ret.

Da jeg fik tilbuddet om at anmelde denne bog, kunne jeg slet ikke sige nej. Den lød virkelig spændende, og samtidig mindede beskrivelserne meget om “Sandheden om Amelia”, som jeg var ret glad for, da jeg læste den. Og selvom der ikke er overvældende mange ligheder i plottet, så synes jeg stadig, at bøgerne minder meget om hinanden. I sær omkring stemning og struktur. Vi springer frem og tilbage i tiden, mellem den nuværende Tessa og den sekstenårige Tessa. Mens vi lærer Tessa at kende i de forskellige stadier i hendes liv, kommer vi også tættere og tættere på en opklaring i sagen, og jeg kan enormt godt lide, når spændingsromaner er bygget op på denne måde. Det gør, at man får svært ved at lægge bogen fra sig, og samtidig bliver det på intet tidspunkt forvirrende, som det tit kan gøre, når man springer frem og tilbage i tiden.

Jeg kunne rigtig godt lide den nuværende Tessa som karakter. Hun var modig, stærk og sej, og samtidig var hun et ganske almindeligt menneske, der engang har været ude for en meget traumatisk oplevelse. Uden at hun har tænkt over det, har hun helt automatisk fortrængt en masse ting, og dem må hun grave frem nu, selvom det gør ondt. Den sekstenårige Tessa, var jeg til gengæld ikke særlig stor fan af. Hun virkede svag og lod fuldstændig den dominerende og manipulerende Lydia tage kontrol over sit liv. Det er samtidig lidt kliche agtigt med sådan et venindepar, og jeg kunne ikke lade være med at rynke lidt på næsen af det. Bogen var dog stadig god og overraskende, så helt galt gik det heller ikke.

“Jeg vil lade hende have sine drømme i fred. Hun skal ikke se mine øjne vokse sig til sorte huller, hun skal ikke gå på endeløse marker tæt bevokset med gule blomster, der lugter af død. Jeg vil ikke have, hun vågner op med den lugt sidende i næseborene.”

“Kvinden i graven” er en fantastisk spændingroman, som henvender sig til alle aldre. Det er helt klart en af sommerens must-reads!
PSX_20160620_094706

Read More

“Regulatorerne” Af Stephen King

Posted by on jun 11, 2016 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20160611_180958

“Regulatorerne” Af Stephen King, fra forlaget Aschehoug, udgivet 2007 (Org. Udgivet 1986) 2/5 Stjerner

Poplar Street i Wentworth, Ohio er en ganske almindelig og fredelig lille villavej. Der er godt nok lige udstedt en stormvarsel, men bortset fra det, er det en ganske almindelig varm sommerdag på vejen. Stormende græsslåmaskiner og legende børn giver vejen en glad og varm stemning, og på terasserne sidder de fleste og drikker kolde øl. Avisdrengen Gary, der netop er begyndt på sin rute, tænker derfor heller ikke videre over den store røde varevogn, der pludselig kommer op på siden af ham. I hvert fald ikke før, det er for sent.

Fredeligheden på den lille vej bliver afbrudt, da et kæmpe brag lyder fra den røde varevogn. Føreren har langsomt gledet vinduet ned, og skudt avisdrengen Gary. Kort efter kommer der endnu et skud, og endnu et fra den røde varevogn, og vejen forvandles til kaos. Helvede er brudt løs, og alle render forvirret rundt og forsøger at indfange deres børn og kæledyr, før også de bliver ramt. Midt i dette virvar står den seksårige og autistiske Seth og hans faster, Audrey. Langsomt begynder Audrey at indse, at Seth og hans harmløse fantasier har noget med forbrydelsen at gøre, men hun aner ikke, hvordan hun skal stoppe det. En usynlig kræft har overtaget den lille dreng, hvis det altså overhovedet er muligt.

“Det fik det til at gyse helt ubeskriveligt i mig. Fordi det betød, at vi stod her ved soveværelsesvinduet i nattøj og kiggede på vores nevøs drøm.”

De sidste par måneder har jeg læst ret mange Stephen King romaner, da jeg er ved at læse mig igennem de mange gamle bøger jeg har, som normalt altid bliver valgt fra til fordel for de nye. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg elskede alt, hvad Stephen King har skrevet, da han jo er min yndlingsforfatter, men det gør jeg virkelig ikke.  Jeg er ved at læse mig igennem en periode af hans forfatterskab, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Bøgerne er enten virkelig dårlig skrevet, ellers så skifter de tema midt inde i bogen, til noget, jeg ikke har lyst til at læse om. I dette tilfælde er bogen dog bare ekstremt kedelig og lang at komme igennem. Den er på ingen måde uhyggelig, og flere gange tog jeg mig selv i at tænke, at historien var temmelig latterlig og grinagtig.

En god ting ved bogen, er det dog muligt at finde. Faktisk hele to ting. Eller mennesker, om man vil. Audrey og lille Seth var virkelig nogle gode karakterer, som jeg nød at følge. Audrey beskriver hele situationen omkring Seth i sin dagbog, og nogle af passagerne var rørende og følelsesfulde. Hun elsker sin lille nevø, men samtidig er hun bange for ham. Hun ved, at hun bliver nødt til at gøre noget for at stoppe Seth og hans magtfulde kræfter, men samtidig vil hun heller ikke udsætte Seth for mere smerte, da han i forvejen har mistet begge sine forældre. Seth er både skræmmende og kærlig på samme tid, og selvom han står bag en masse forfærdelige ting, kan man ikke undgå at holde en lille smule af ham.

“Først gik han, så begyndte han at småløbe. Han forstod ikke mere af denne verden end af den udenfor, og kunne blot håbe, at han genkendte det, han søgte, hvis han fandt det.”

“Regulatorerne” er ikke blandt Kings bedste bøger. Langt fra. Heldigvis kan man dog altid regne med King, når det kommer til karakterne.

PSX_20160611_180843

Read More

“Dolores Clairborne” Af Stephen King

Posted by on maj 28, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160528_153912

“Dolores Clairborne” Af Stephen King, fra forlaget Bogsamleren, udgivet 1994 (Org. udgivet 1992), 3/5 Stjerner

Dolores Clairborne bliver anklaget for et mord, hun ikke har begået. Til gengæld, vil hun gerne tilstå et andet mord, og de forvirrede politibetjente spidser ører, mens Dolores begynder sin historie. Det er nemlig vigtigt for Dolores, at hun får alle detaljer med, og at betjentene lytter godt efter. Det er ikke bare hvilken som helst historie, hun skal til at fortælle, og selvom Dolores ved, at hun højst savnsynligt kommer i fængsel for denne besynderlige tilståelse, så er historien om ikke andet, vigtig for hende at få fortalt. Sandhenden skal frem, selvom denne sandhed er utrolig forfærdelig og på grænsen til det utrolige.

Da Dolores var ung og nybagt mor, blev hun af økonomiske grunde nødt til at finde sig et arbejde. Dette arbejde fik hun hos Vera Donovan, der havde brug for hjælp til personlig pleje og rengøring. Vera var intet mindre end umulig at arbejde for, og de to havde et meget specielt forhold til hinanden. Vera forsøgte altid at komme på tværs, men da Dolores havde to børn og en alkoholisk mand at passe derhjemme, var det aldrig en mulighed for hende at sige op. En dag sker der dog en ændring i deres forhold. Vera tilstår nemlig, at hun en gang har slået en anden person ihjel. Da Dolores finder ud af, at hendes teenagedatter bliver seksuelt misbrugt, kan hun ikke smide tanken fra sig igen. Hun ser ikke andre muligheder end at begå et mord. I mange år slipper hun fra det, men på Veras dødsdag får Dolores sig en ubehagelig overraskelse.

“Sometimes you have to be a high riding bitch to survive, sometimes, being a bitch is all a woman has to hang on to.”

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om denne bog. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har haft så svært ved at vurdere en bog før. På den ene side synes jeg, at historien er virkelig fantastisk. Jeg elsker Dolores som karakter, og jeg kunne ikke lade være med at grine over de mange utrolig sjove episoder mellem hende og Vera. Samtidig er Dolores en stærk kvindelig karakter, og da Stephen Kings hovedpersoner tit er af den mandlige slags, så er jeg virkelig begejstret for Dolores. Plottet var dog til tider også ret kedeligt, og det var ikke svært at forudse, hvad der ville ske. Slutningen overraskede mig lidt, men udover det, fandt jeg historien en smule langtrukken og svær at komme igennem.

En anden ting, jeg havde det lidt svært med, var det pludselige temaskift. Endnu engang får Stephen King sporet historien ind på seksuelt misbrug af børn, og jeg må indrømme, at jeg er ved at være godt og grundigt træt af det. Det samme skete nemlig i “Geralds farlige leg” og novellen “Biblioteksbetjenten”, som jeg begge har læst for nyligt. Hvorfor Stephen King holder sig meget af at skrive om seksuelt misbrug af børn, ved jeg ikke, men jeg synes ikke det er rart at blive overrumplet med så alvorligt et tema, når jeg mindst venter det. Jeg læser Stephen King for at læse en uhyggelig og spændende fortælling, og ikke for at læse historier om børn og unge, der bliver udsat for den ene seksuelle krænkelse efter den anden. Hvis jeg skal læse om sådan noget, vil jeg vide det inden jeg påbegynder fortællingen.

“I understood something else, too – that one kiss didn’t change a thing. Anyone can give a kiss, after all; a kiss was how Judas Iscariot showed the Romans which one was Jesus.”

“Dolores Clairborne” er en bog, man skal læse, hvis man er af den forståelse, at Stephen King ikke skriver stærke kvindelige roller. Dolores er en fantastisk karakter, og bogen er værd at læse alene for hendes skyld. Historien er dog ikke helt vildt spændende, så man skal ikke forvente de helt store plottwists.

PSX_20160528_154012

 

Read More

“Geralds farlige leg” af Stephen King

Posted by on apr 10, 2016 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20160410_192539

“Geralds farlige leg” af Stephen King, fra forlaget Egmont, udgivet 1994, (Org. udgivet 1992), 2/5 Stjerner

Jessie og hendes mand Gerald er taget på en romantisk weekendtur til et lille sommerhus, de har nær naturomgivelser og en hyggelig lille sø. Egentlig har Jessie slet ikke lyst til at være sammen med sin mand, da hun ved, hvad planen med det lille get-away er. Gerald vil bruge weekenden på at indfrie sin nye bondage fetish, og før Jessie ved af det, er hun pludselig lænket fast til sengen med håndjern. Da legen så småt er ved at gå i gang, beslutter Jessie sig endeligt for, at hun ikke er klar til den nye tilføjelse til deres sexliv, og forsøger at sige fra. Gerald er dog allerede så tændt, at han vælger at overhøre Jessies befaling, og dét der skulle have været en uskyldig leg, udvikler sig i stedet til en voldtægt mellem mand og kone. Jessie sparker fra sig, og rammer Gerald så hårdt, at han vælter ned fra sengen i et hårdt fald. Han rejser sig aldrig igen.

Der går ikke længe før, at Jessie begynder at gå i voldsom panik. For det første har hun lige dræbt sin egen mand, og for det andet, er hun lænket til en seng i et sommerhus langt væk fra byen. Med andre ord, er hun fuldstændig alene, og chancen for at blive reddet er meget lille. I takt med, at panikken spreder sig mere og mere, lader Jessie stemmerne i sit hoved tage over. Hun er dehydreret og desorienteret, og pludselig begynder hun at se skygger i alle værelses mørke hjørner. Fortrængte minder og rædsler bliver vækket til live, og til sidst kan Jessie ikke længere kende forskel på virkelighed og drøm. Måske endda nærmere virkelighed og mareridt.

“Et øjeblik havde hun næsten det hele og forstod, at hun kunne have det hele, hvis hun virkelig ville. Hemmeligheden om den dag var aldrig helt sunket ned i hendes underbevidsthed, sådan som den slags hemmeligheder gjorde i tv’s sæbeoperaer og filmmelodramaerne, den havde været begravet i en snæver grav, allerhøjst.”

Jeg havde ikke undersøgt ret meget om denne bog, før jeg besluttede mig for at læse den. Jeg fandt den på et loppemarked sidste år, og da jeg synes forsiden så spændende ud, besluttede jeg mig for at købe den. Når det kommer til Stephen Kings tidligere værker, er det enten knald eller fald for mit vedkommende. Denne bog blev jeg desværre aldrig fan af. Jeg kunne virkelig ikke lide hovedpersonen, Jessie. Det irriterede mig, at hun brugte så langt tid på at brokke sig over, at hun egentlig ikke havde lyst til at være i den situation, hun selv havde sat sig i, i stedet for bare at sige fra. Hun virkede meget svag, og hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så er det svage kvindelige hovedpersoner!

Noget andet, jeg ikke brød mig særlig meget om, var de lange passager om Jessies forhold til sin pædofile far. Jeg havde på ingen måde forberedt mig på, at det var dét, bogen ville handle om, og derfor blev jeg både forvirret og skuffet. Misforstå mig ikke – selvfølgelig er det vigtig at belyse temaer som misbrug og pædofili, men når man tror, at man skal til at læse en uhyggelig spændingsroman, så er det måske ikke lige det, man har lyst til at læse om. Samtidig var der også nogle væsentlige fejl i plottet, som gjorde mig irriteret. Fx får Jessie, som febrilsk forsøger at kommer ud af sine håndjern, fat i en bøtte creme og vælger at smide den væk. Ligeledes har hun et halvt glas vand og senere et helt fyldt glas. Jeg går ikke ud fra, at hun lige er smuttet ud til vasken, og så tilbage i håndjernene. Det giver ikke rigtig mening. Sproget i bogen var til gengæld ganske godt, og jeg kunne sagtens genkende Kings specielle skrivestil, selvom bogen efterhånden er gammel. Den danske oversættelse var dog ikke helt i top, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet ved sætninger som: “Er du rede til det?”.

“Jeg ved, at du er villig til at foretage dig noget, der vil gøre ondt, men du bliver også nødt til at tænke tanker, der gør ondt. Er du rede til dét?”

Stephen King er én af mine yndlingsforfattere, og det tror jeg aldrig vil ændre sig. Han er fantastisk fordi, han tør at tage chancer og udforske alle små ideer. Nogle gange bliver resultatet virkelig godt, men en sjældent gang imellem går det også galt.

PSX_20160410_192413

Read More

“Det hun glemte” Af Liane Moriarty

Posted by on mar 21, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160318_200959

“Det hun glemte” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

29 årige Alice kunne ikke være lykkeligere. Hun er smaskforelsket i sin mand, de er i gang med at renovere deres drømmehus, og Alice har netop fundet ud af, at hun også er gravid. Alt er perfekt. Perfekt er dog ikke det ord, der først dukker op i Alice’ hukommelse, da hun vågner efter at være besvimet til en hård time i træningscenteret. Pludselig er hun nemlig ikke 29 længere, men 39. Hun har tabt 10 år af sit liv i sin hukommelse. Ligeledes er alt på hjemmefronten ikke nært så lykkeligt længere. Hun har nu tre børn, hun ikke kan huske at have fået, og hun er blevet separeret fra sin mand. Samtidig er hendes tætte forhold til sin elskede storesøster gledet ud i sandet, og Alice må kæmpe for huske, hvad der skete med det liv, hun på fantastisk vis havde opbygget for 10 år siden.

Igennem samtaler med sine veninder og sin søster går det op for Alice, at hun slet ikke kan genkende sig selv længere. Hun har aldrig gået så meget op i sit udseende og materialistiske ting, som den 39 årige Alice åbenbart gør. Der er ikke noget at sige til, at hendes nærmeste ikke længere kan holde ud at tilbringe tid sammen med hende. Hun beslutter sig for, at hun vil glemme alt om denne uudholdelige Alice,  og forsøge at få styr på sit liv igen. Hun vil redde sit ægteskab, genopbygge forholdet til sin søster og lære sine børn, at der er andet i livet end penge og sure pligter. Og det er også lige ved at lykkedes. Lige indtil Alice pludselige begynder at huske, hvorfor hun blev, som hun blev.

“Måske er mit gamle jeg blevet sendt fra fortiden for at forhindre skilsmissen.” sagde Alice, halvt i spøg. “Måske får jeg ikke min hukommelse tilbage, før jeg har gjort det.”

Jeg er efterhånden ved at være godt og grundigt forelsket i Liane Moriarty. I hvert fald litterært forelsket. Alt, jeg har læst af hende indtil videre, har taget mig med storm. Måske fordi jeg virkelig ikke forventede særlig meget, da jeg begyndte at udforske hendes forfatterskab. “Min Mands Hemmelighed” og “Store Små Løgne” var bøger, jeg ikke havde regnet med at blive særlig begejstret for, men endte med at elske. Jeg havde lidt højere forventninger til “Det hun glemte”, fordi, jeg nu var så glad for de to første bøger. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at blive positivt overrasket. Bogen er, ligesom de to andre, bygget op omkring virkelig mange små digressioner og detaljer. Alle karaktererne er så virkelige og levende, at det næsten er svært at acceptere, at bogen er fiktion.

En af de ting, jeg bedst kan lide ved Moriartys romaner er, at de kan læses af en virkelig stor målgruppe. Bøgerne henvender sig til kvinder i alle aldre, fordi de ofte portrætterer så mange forskellige aldre og typer. Derfor er det ofte Liane Moriartys bøger, jeg først kommer i tanke om, hvis jeg skal give nogen en god anbefaling. Mange af mine veninder elsker hendes bøger ligeså højt som jeg, og jeg har sendt endnu en anbefaling videre til min mor, som ellers udelukkende læser krimier. Jeg ved bare, at hun også vil elske Moriaty.

“Det havde ikke været meningen, at hun nogensinde igen skulle have det sådan. Det var meningen, at den slags brud var noget, der hørte til i hendes ungdom. Smertelige erindringer. Nej, faktisk ikke smertelige, for på en måde var det rart at se tilbage på sit yngre jeg og tænke: Åh, din dumme lille pige – at du virkelig græder over det fjols.”

Jeg er langt fra den eneste, der i besat af Liane Moriaty. Jeg ser hendes farvestrålende bøger overalt, hvor jeg bevæger mig hen, og jeg tør derfor næsten garantere, at hendes navn vil blive en stor del af den nyere litteratur i mange år i frem.

PSX_20160318_201106

Read More

“The Secret History” Af Donna Tartt

Posted by on jan 25, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160121_152254

“The Secret History” Af Donna Tartt, fra forlaget penguin, udgivet 1992, 4/5 stjerner

Richard forlader sin lille kedelige hjemby, for at læse videre på et dyrt universitet i Vermont. Her er hans største ønske at læse græsk på højt niveau, men underviseren, Julian Morrow, nægter ham adgang til faget. Han håndplukker selv en nøje udvalgt lille gruppe mennesker, og Richard er ganske enkelt ikke god nok. Richard bliver besat af denne lille gruppe, og iagttager dem nøje. Da han hjælper dem med at løse en problematisk gåde, former han et venskab med dem alle, og får til sidst lov at deltage i undervisningen. De andre i gruppen kommer dog fra en anden baggrund end Richard, og han ser sig nødsaget til at lyve sig til en mere luksuriøs og spændende baggrund.

Gruppen består af Francis, tvillingerne Camilla og Charles, Henry og Bunny. Især bliver det mystiske venskab mellem Henry og Bunny interessant for Ricahrd. Han observerer dem på afstand, og da han finder ud af, at de har tilbragt vinterferien sammen i Italien, bliver han mistænkelig. I starten tror han, at det drejer sig om et homoseksuelt forhold mellem de to, men som han lærer dem bedre at kende, bliver det tydeligt, at der foregår noget sært. Henry har en stor hemmelighed, og Bunny truer med at afsløre den, hvis Henry ikke indfrier alle hans behov. Henry er dog ikke den eneste med hemmeligheder. Som historien skrider frem, bliver alle karakterene viklet ind i et spind af løgne og bedrag, og Ricahrd står lige i midten af det hele.

“Does such a thing as ‘the fatal flaw,’ that showy dark crack running down the middle of a life, exist outside literature? I used to think it didn’t. Now I think it does. And I think that mine is this: a morbid longing for the picturesque at all costs.”

Jeg har altid haft en idé om, at jeg ville elske alt, hvad Donna Tartt skrev. Alle de anmeldere og bloggere, som jeg normalt er enige med, har rost alle hendes værker til skyerne. Derfor blev jeg også en smule forvirret, da jeg sidste år læste “The little friend” Jeg var ikke så begejstret for den, som jeg troede, jeg ville være. Den var god, men Tartts smukke sprog vejede højere end selve fortællingen. Nu har jeg også læst “The Secret History” og denne gang, er jeg langt mere begejstret. Historien var god og med undtagelse af få passager, var den også virkelig spændende. Jeg kunne på ingen måde forudse, hvad der ville ske, og samtidig sidder de mange psykologiske undertoner lige i øjet.

Karaktererne har jeg dog et lidt ambivalent forholdt til. Faktisk kunne jeg ikke lide en eneste af dem. Heller ikke hovedpersonen, Richard. Tvillingerne var hemmelighedsfulde og spekulative på en frastødende måde. Henry var indbegebet af en push-over, trods hans høje intelligens. Francis virkede en smule overflødig til tider, og når han endelig tog del i fortællingen, var han ikke til at udstå. Den manipulerende Bunny var forfærdlig på alle tænkelige måder, og den løgnagtige hovedperson, Richard, var så betaget af alle disse mennesker, at han intet gjorde for at stoppe deres forfærdelige gerninger. For en gangs skyld, kan jeg dog sagtens se, hvorfor karaktererne er beskrevet, som de er. Det hele giver mening, og deres skæve personligheder får handlingen og det psykologiske grundlag til at gå op i en højere enhed.

“I suppose at one time in my life I might have had any number of stories, but now there is no other. This is the only story I will ever be able to tell.”

“The Secret History” er en af de bøger, man bliver nødt til at læse på et eller andet tidspunkt i sit liv. Det er en bog, der er svær at begribe, og jeg tror helt sikkert også, at jeg bliver nødt til at genlæse den igen om noget tid. Det er en smuk fortælling, og jeg glæder mig til at læse mere af Donna Tartt.

PSX_20160121_152040

Read More

“Store små løgne” Af Liane Moriarty

Posted by on jan 10, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Spænding | 4 comments

PSX_20160110_111719

“Store små løgne” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015 (Org. udgivet 2014), 4,5/5 Stjerner

Jane flytter med sin søn Ziggy til en lille forstad i Australien. Igennem Ziggys nye folkeskole lærer hun hurtigt de andre forældre at kende, og her er især to af mødrene, Celeste og Madeline, interessante for Jane. For det første har Jane fået Ziggy i en meget ung alder, så hun er næsten halvt så gammel som dem. Samtidig har hun svært ved at sætte sig ind i de samme overfladiske værdier. Madeline elsker at skabe intriger, og Celeste er det mest perfekte menneske, der findes. Det er dog i midlertidigt ikke forskellen på hende og de andre kvinder, Jane bryder sit hoved med. På Ziggys første skoledag, bliver han nemlig anklaget for at have taget kvælertag på en lille pige, og dette frembringer ubehagelige minder hos Jane.

Madeline er konstant irriteret på sin eks-mand og hans nye yngre yoga-kone. Hun føler sig forladt og forrådt, og dette bliver ikke bedre af, at hendes teenage-datter nu har valgt at flytte hjem til dem i stedet for at bo hos hende. Madeline kan ikke lade være med at bære nag, og problemerne bliver heller ikke mindre, da Medelines datter begynder at opføre sig mærkeligt. Madeline må indse sin største frygt. Hendes datter har roddet sig ud i problemer, hun ikke kan komme ud af, og der er ikke noget, Madeline kan gøre ved det.

Celeste er et syn for guderne. Hun er den smukkeste kvinde i byen, og helt uden at anstrenge sig. Sammen med sin mand Perry har hun to tvillingedrenge, og uadtil er de den perfekte familie. De er glade, sunde og rige. Faktisk er de tæt på lykkelige. Indenfor husets fire vægge, er sagen dog en anden. Ægteskabet er ikke længere sundt for Celeste, og hun forsøger i det skjulte at finde en udvej. Desværre, er hendes mand dog ikke lige til at løbe om hjørner med.

De tre kvinde udvikler et tæt venskab, og mens facaderne begynder at falde mere og mere sammen, begynder hemmelighederne at komme længere og længere op til overfladen.

“Hvis hun forlod ham, ville hun leve alene og i cølibat og kede sig for evigt. Det var ikke fair. Han havde ødelagt hende.”

Da jeg sidste år læste “Min Mands Hemmelighed” var jeg ikke i tvivl om, at jeg kun lige havde startet mit bekendtskab med Liane Moriarty. Jeg var fuldstændig blæst omkuld af romanen, og jeg skyndte mig straks at kigge nærmere på hendes forfatterskab. Det var derfor også med stor begejstring, at jeg takkede ja til at anmelde den næste i rækken. “Store små løgne” er næsten lige så fantastisk som dens forgænger, og endnu en gang blev jeg overvældet af Moriartys talent.

Jeg kan enormt godt lide, at skolen er omdrejningspunktet for hele handlingen. Det er her, de tre kvinder mødes, og det er her, deres venskab for alvor tager fat. Samtidig er jeg ret begejstret for tidlinjen i historien. Vi bevæger os hele tiden længere og længere mod den famøse quizaften på skolen, og intrigerne stiger i takt med tiden. Samtidig bliver jeg også i denne anmeldelse nødt til at nævne karaktererne og Moriartys perfekte beskrivelser af dem. Allerede fra første kapitel, var jeg fuldkommen inde i hovedet på de tre kvinder. Jeg viste, hvad de følte og tænkte, og hvordan de ville reagere i forskellige situationer. Alligevel var jeg på ingen måde forberedt på slutningen. Jeg havde aldrig set den komme, og jeg bøjer mig i støvet for Moriatys uforudsigelige plottwists.

“Det ville knuse hendes hjerte at forlade Pirriwee, men det var umuligt at blive. Hun havde fundetægte venner her, men hun havde også fundet ægte fjender. Der var ingen fremtid for hende her.”

Bogen er i alt sin ærlighed og humor en bidende karikatur på de typer, vi alle sammen kender. Den er så underholdende og alvorlig på samme tid, at man ikke kan undgå at blive påvirket undervejs. Det er en utrolig velkomponeret roman, der virkelig forstår at portrættere mennesker, når livet rammer dem aller hårdest.

PSX_20160110_111516

Read More

“The Little Stranger” Af Sarah Waters

Posted by on nov 29, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Mysterie, Spænding | 4 comments

PSX_20151129_143442

“The Little Stranger” Af Sarah Waters, fra forlaget Virago, udgivet 2010 (Org. udgivet 2009), 4/5 Stjerner

Da Dr. Faraday en dag bliver kaldt ud for at undersøge en tjenestepige, der egentlig slet ikke er syg, får han et indblik i en meget speciel families liv. Familien består en af traumeramt bror, en forsigtig mor og en søster, der vil gøre alt for at holde sammen på familien. I over to århundredere har familien Ayres boet på Hundreds Hall, og selvom det store hus engang var magtfuldt og overdådigt, er det nu, ligesom familien, ved at falde fuldstændig fra hinanden.

Da Dr. Faraday ender med at takke ja til en kop kaffe efter lægebesøget, bliver et stort venskab skabt. Han lærer hver i sær familiemedlemmerne at kende, og begynder endda at indlede et romantisk forhold til den klodsede søster, Caroline. Mens han hjælper alle familiens medlemmer på hver sin måde, begynder der dog at ske mærkelige ting i det gamle hus. Ting flytter sig af sig selv om natten, mørke pletter på loftet optræder på besynderlig vis, husets stille hund bliver bidsk og møbler bryder i brænd. Der er et eller andet, der bestemt ikke er som det skal være, og familien ser en mulig hjælp i Dr. Faraday.

Da han ikke selv er vidne til mange af de mistænkelige begivenheder, tror Dr. Faraday dog først, at der er tale om mentale sammenbrud i den lille familie. Krigens oplevelser er ikke fjerne, og presset har været mere end hårdt. Der går dog ikke længe før, at selv den fornuftige læge må tage en anden mulighed i betragtning – at der kan være tale om et spøgelse.

“And perhaps there is a limit to the grieving that the human heart can do. As when one adds salt to a tumbler of water, there comes a point where simply no more will be absorbed.”

Sarah Waters er én af de forfattere, jeg længe gerne har ville læse mere af. Jeg har kun læst en enkelt af hendes bøger udover denne, og lige som nu, var jeg fuldstændig blæst omkuld. Der er noget ved Sarah Waters sprog og skrivestil der er så fangende, at man ikke har lyst at stoppe med at læse, før den sidste side er vendt. “The little stranger” er en bog om tab, sorg og måden at håndtere menneskelige følelser på. Huset Hundreds Hall i alt dets forfaldenhed repræsenterer, hvad der er tilbage, af en ellers magtfuld familie – sammenbrud og slitage.  Det er en bog, der viser livets mest skrøbelige sider, og menneskets måde at takle dem på.

Der er så mange fantastiske aspekter ved Sarah Waters forfatterskab og ved dette værk, og derfor er det næsten umuligt at nå at komme ind på dem alle sammen i en enkelt anmeldelse, og uden at spoile for meget af handlingen. Karaktererne er beskrevet så godt, at man til sidst ved, hvad de vil tænke og sige på forhånd, men samtidig bevares mystikken lige indtil sidste side, hvor en åben slutning for alvor sætter tankerne igang. Det er én af de bøger, der er tæt på umulig at læse, uden at blive påvirket på den ene eller den anden måde.

“We see what a punishing business it is, simply being alive. Just being alive, not to mention having wars and whatnot thrown at one, and estates and farms to run . . . Most people, you know, seem to muddle through all right in the end . . .”

På samme tid sidste år, svor jeg  ved mig selv, at jeg skulle læse mere af Sarah Waters i det kommende år. Jeg har kun fået læst denne enkelte bog mere af hende, men denne gang er jeg til gengæld også sikker på, at det er et nytårsfortsæt, jeg nu gang vil holde.

PSX_20151129_143302

Read More

“Logbog fra et livsforlis” Af Erik Valeur

Posted by on nov 5, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

PSX_20151105_131500

“Logbog fra et livsforlis” Af Erik Valeur, anmeldereksemplar fra politikkens forlag, udgivet 2015, 3,5/5 Stjerner

På den første dag i året forsvinder en ældre dame på et plejehjem. Hun er ikke hvilken som helst ældre dame, da hun er mor til både landets statsminister og justitsminister. En omhyggelig eftersøgning sættes i gang, men der er ingen spor af den ældre dame. Hun er som forsvundet fra jordens overflade. Politiet gør, hvad de kan for at finde oplysninger om kvindes forsvinden, og derfor må de også have lange og krævende samtaler med hendes to sønner. De magtfulde mænd må dog træde varsomt, for selvom de for alt i verden vil finde deres mor i live, er der dog familiære hemmeligheder, der ikke må se dagens lys.

I et hvidt fyrtårn med udsigt ud over ‘helvedsdybet’ bor Viggo. Han er vokset op på en gade fyldt med legende børn og glæde, men Viggo har set ting, som ingen andre børn har set. Han er i besiddelse af så stor og ejendommelig en viden, at han kan knuse hele landets ledelse. En ung kvinde ved navn Malin flytter ind i et af de eneste huse nær det hvide fyrtårn, og hun forsøger at finde ud af, hvad præcis det er, at Viggo ved.

Mens et efterforskningshold forsøger at finde ud af, om enkefruen er i live, og hvem der har bortført hende, er en anden og mindst ligeså vigtig efterforskning altså i gang. Barndomsminder og mørke hemmeligheder sammenkoples på må og få, og midt i mellem dette virvar af skjulte historier og falske smil, sidder den forsvundne enkefrue. Det er nu op til politiet af løse gåden.

“Kære Gud. Jeg er sikker på, der findes engle. Jeg har hørt deres vinger i mørket. Jeg tror, de er blå, ikke hvide, for så ville jeg kunne se dem i mørket. Vil du ikke nok sætte dine engle for vagt over mig i nat? De kan sidde i benenden.”

“Logbog fra et livsforlis” er en besynderlig roman. Jeg fik den tilsendt som anmeldereksemplar, og da jeg manglede en dansk bog i min Read-A-Thon liste, besluttede jeg mig for at give den et forsøg. Mest af alt, fordi bogen emmer af mystik og uforudsigelige plottwists. Der gik dog noget tid, før jeg for alvor følte mig fanget af bogen. Om det var fordi, at mine øjne var trætte, eller om det var fordi, at bogen indeholder så mange digressioner og spring i tid og sted, ved jeg ikke. Om ikke andet, var jeg dog virkelig grebet af bogen, da jeg først kom i gang, og jeg kunne ikke lægge den fra mig igen. Jeg vendte side efter side i håb om, at jeg snart ville kunne gætte mig frem til slutningen, men jeg tog hele tiden fejl. Slutning er fuldstændig uforudsigelig, og jeg må indrømme, at det var en forfriskende læseoplevelse, da de sidste spændingsromaner, jeg har læst, har været tæt på elendige.

Jeg kan godt lide, at bogen er inddelt i så mange forskellige fortællinger. Der er ingen tvivl om, at der ligger en stor kreativitet og fantasi bag romanen, og det er umuligt ikke at mærke. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje,  og selvom man flere gange tror, at man er lige ved at få kabalen til at gå op, bliver man alligevel overrasket. Der er dog stadig nogle spørgsmål, jeg ikke helt føler, jeg har fået besvaret, og nogle få detaljer, der virker en smule overflødige, selvom de nævnes flere gange i romanen. Det er svært at komme for meget ind på mine spørgsmål uden at spoile handlingen, men når det så også er sagt, var det en virkelig spændende og velskrevet roman, som jeg virkelig blev positivt overrasket over.

“Som lille gik jeg rundt med konstant fortrukket ansigt… hvert andet øjeblik kneb jeg øjnene helt i, jeg kunne ikke lade være… du har nok set folk med sådan nogle ticks i ansigtet. Man skal have prøvet det for at vide det…”

“Logbog fra et livsforlis” er en bog, der kan anbefales til et meget bredt publikum. Der er et mysterie der skal løses, der er en masse hemmeligheder der skal sammenkoples, og der er en dyster psykologisk undertone, der til tider får det til at løbe koldt ned af ryggen. Samtidig bogen fuld af myter og overtro, hvilket gør det hele meget mere spændende og interessant at læse. Der er ingen tvivl om, at jeg i hvert fald skal læse mere af Valeur.

PSX_20151105_131243

 

Read More

“Perfume – The story of a Murderer” Af Patrick Süskind

Posted by on okt 25, 2015 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20151025_121332

“Perfume – The story of a Murderer” Af Patrick Süskin, fra forlaget Penguin, udgivet 2010, (Org. udgivet 1985), 3,5/5 Stjerner

I 18oo tallets Paris, føder en kvinde en lille søn. Hun mistænker ham for at være dødsfødt ligesom sine førfødte børn, men Grenouille overlever og kommer i plejefamilie. Han når dog ikke at blive særlig gammel, før hans første plejemor mistænker noget ondt i ham. Barnet har nemlig ingen kropslugt, og det kan kun betyde én ting – han må være barn af selveste djævelen. Som han bliver ældre, spotter også hans senere plejefamilie og børnehjem noget besynderligt ved barnet. Han har ikke selv har nogen kropslugt, men han har til gengæld en lugtesans, der kan overgå selv den skarpeste sporhund. Ligeledes kan han fornemme, hvad der vil ske i fremtiden, og hans omgangskreds begynder for alvor at tage afstand fra ham.

Grenouille flytter til Paris, hvor han lærer hver eneste duft at kende. Byen er fuld af sygdom og rådenskab, og derfor har han også svært ved at skjule sin begejstring, da han en aften støder på en ny duft så frisk og sød, at han ikke kan holde sig væk. Han opdager, at duften tilhøre en ung jomfruelig kvinde, og da hun bliver forskrækket over hans tilstedeværelse, slår han hende ihjel, og nyder duften af hende, så længe den varer. For at kunne ‘gemme’ dufte som denne unge kvindes i fremtiden, får han et arbejde hos et lille parfumeri, og lærer her hvordan man skaber en helt perfekt parfume. Da han senere finder ud af, at folk kan lide ham bedre når han har sin egen kropslugt, sætter han sig derfor også for, at skabe en parfume, der kan gøre ham guddommelig i samfundet.

For at skabe en parfume så perfekt, er det dog ikke længere nok med mindet om den unge kvindes duft. Han har bruge for flere dufte, og denne gang skal han bruge så meget af den, at han aldrig vil løbe tør. En mission, der kommer til at koste endnu flere kvinder livet.

“Odors have a power of persuasion stronger than that of words, appearances, emotions, or will. The persuasive power of an odor cannot be fended off, it enters into us like breath into our lungs, it fills us up, imbues us totally. There is no remedy for it.”

“Perfume” var den anden bog i min Read-A-Thon bunke, og jeg havde høje forventninger. Historien startede utrolig godt ud, og jeg var blæst omkuld af både sproget og plottet. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde en ganske speciel historie i vente, og jeg kan huske, at jeg tænke, at jeg garanteret ville ende med at give romanen 5 / 5 stjerner. Desværre skete der noget besynderligt, da jeg kom ca. halvejs ind i bogen. Historien begyndte at kede mig. Pludselig vendte jeg side efter side i håb om, at spændingskurven snart ville stige en smule igen, men sandheden er, at jeg fandt midten af bogen langtrukken og kedelig.

Heldigvis blev historien dog igen spændende mod slutningen, og jeg begyndte igen at forstå, hvorfor bogen er blevet så kendt og populær. På den ene side er flere af passagerne i bogen så makabre, er de er på grænsen til at være direkte ulækre. På den anden side, er det også lige præcis disse passager, der gør Süskinds historie mindeværdig. Som titlen lover, er det nemlig en fortælling om en morder, og det i sig selv er spændende for en horrorfan som mig. Udførelsen af plottet er fantastisk på mange punkter, men desværre fandt jeg en tredjedel af bogen intetsigende og uinteressant. Jeg kan dog ikke komme uden om, at Süskind er en fantastisk forfatter, og jeg har allerede tilføjet flere af hans bøger på min TBR liste.

“She was indeed a girl of exquisite beauty. She was one of those languid women made of dark honey smooth and sweet and terribly sticky.”

“Perfume – the story og a murderer” er en perfekt bog at læse i Oktober, hvor Halloween stemningen er på sit højeste. Den er uhyggelig, grotesk og spændende – i hvert fald det meste af tiden.

PSX_20151017_181614

Read More