Science Fiction

“Cloud Atlas” Af David Mitchell

Posted by on aug 26, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 5 comments

PSX_20160826_200312

“Cloud Atlas” Af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet 2004, 3/5 Stjerner

Bogen er inddelt i 6 kortere historier, der hver er fortalt, eller nærmere observeret, igennem en mandlig karakter i bogen. Umiddelbart er der ikke nogen rød tråd i de 6 små fortællinger, men som man kommer længere ind i romanen, vil man opdage, at alle fortællingerne bindes mere og mere sammen. Vi følger 6 menneskeskæbner, der er dybt forskellige og kommer fra lige så forskellige universer. På en eller anden måde bliver de dog alle støbt sammen, og i den sidste og sjette fortælling bliver de mange forskellige skæbner endelig gjort op med hinanden, kun for igen at starte i omvendt kronologisk orden. På denne måde ender disse historier med, at hovedpersonen observerer eller oplæser den tidligere historie. På samme måde indeholder hver historie et form for genkendelsessymbol, som fx et dokument, en film eller en tradition, som vi blev præsenteret for i den forgående fortælling.

Den første person vi møder, er Adam Erving, der begiver sig ud på en rejse til Chatham øerne, hvor han møder en meget grotesk og barbarisk behandling af slaver. Her bliver han især påvirket, da han er vidne til, at slaven Autua bliver afstraffet af sin leder. Han hjælper Autua, der senere viser sig at være en fremragende sømand. Som den helt store modsætning til Adam Erving og hans univers, møder vi også Somni, en ung kvinde, der bor i en Koreansk dystopisk by ved navn Nea So Copros. Somni er fabrikantsmedarbejder, og igennem et interview får vi indblik i, hvordan hende og hendes medfabrikanter bliver behandlet af systemet.

“My life amounts to no more than one drop in a limitless ocean. Yet what is any ocean, but a multitude of drops?”

Jeg var virkelig forvirret, da jeg lukkede “Cloud Atlas” efter at have brugt det meste af en uge på at finde hoved og hale på historien. Jeg så filmen i biografen, da den udkom, og jeg var ikke imponeret. Jeg tænkte, at bogen selvfølgelig nok måtte være bedre, og håbede samtidig på, at jeg ville kunne forstå filmen og dens sære opbygning en smule bedre, hvis jeg læste bogen. Det blev desværre ikke tilfældet, og jeg tror faktisk bare, at bogen gjorde filmoplevelsen en lille smule værre for mig. Jeg bliver nok aldrig fan af dystopi og sci-fi film. Jeg fik dog også en helt anden oplevelse, da jeg havde færdiglæst bogen, for selvom, jeg var meget forvirret var jeg stadig virkelig imponeret over opbygningen og til dels også indholdet.

Man kan ikke komme uden om, at David Mitchell er en meget kreativ og en meget talentfuld forfatter. Jeg blev ramt af en stor følelse af ærefrygt efter at have læst romanen, for selvom jeg ikke syntes indholdet altid var lige spændende, så var opbygningen og strukturen i bogen vanvittig god og virkelig interessant. Det er virkelig sjældent, at jeg roser en bog så meget for struktur og kreativitet, men i dette tilfælde er det virkelig fortjent. Jeg kan anbefale bogen, hvis man er glad for dystopi og sci-fi, og selvom man ikke er, er bogen alligevel en sjov oplevelse alene på baggrund af opbygningen.

“Our lives are not our own. We are bound to others, past and present, and by each crime and every kindness, we birth our future.”

David Mitchell er en af de forfattere, jeg ville ønske, jeg havde læst mere af. Efter at have læst “Cloud Atlas” skal jeg i hvertfald udforske hans forfatterskab meget mere i fremtiden.

PSX_20160826_200205

Read More

“Spektrum #2 – Geminiderne” Af Nanna Foss

Posted by on jan 16, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Science Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20160116_140728

PSX_20160116_140501

“Spektrum #2 – Geminiderne” Af Nanna Foss, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

I dette andet bind i “Spektrum” følger vi nu Pi. Sammen med resten af gruppen forsøger hun desperat at finde hoved og hale i de ting, de har været udsat for. De ved nu, at de alle har det samme ar på håndfladen, og at de alle sammen har fået hver sin unikke gave i form af en uforklarlig superkraft. Pi og Noah kan nu telepatere med hinanden, og selvom det i starten er meget grænseoverskidende at lade sin bror få adgang til sine private tanker, viser det sig også hurtigt, at tvillingernes gave er én af de fordele, de ikke længere kan undvære.

Så snart de får fundet bare de mindste svar på deres mange spørgsmål, dukker nye mysterier dog op. Tidsrejserne forvirrer mere end de gavner, og gruppen må hele tiden forsøge at forudse fremtiden på forhånd. Pi lider af en række usammenhængende mareridt, og en person i en rød hættetrøje viser sig af at være det vigtigste spor, de hidtil har fundet. Hvis de altså kan finde ham. Samtidig har Emilie indtalt en slags fremtidig telefonbesked, der igen forvirrer gruppen. Deres søgen efter svar bliver dog først rigtig alvorlig, da det viser sig, at der findes andre som dem. Andre børn med uforklarlige ar, evner og prismer. Selvom disse børn hører til fortiden, bliver det via tidsrejserne muligt at kommunikere med dem, og én af børnene er især interessant for Pi. Selvom hun prøver at undgå det,  kan hun nemlig ikke lade være med at udvikle følelser for den betænksomme William. Desværre viser det sig også, at det kun er fortidens William, hun har med at gøre, og ikke den nutidige. Pi må ligge sine følelser til side, og sammen med resten af gruppen, må hun nu forsøge at finde ud af, hvem de kan stole på.

“Han går i stå og ser på mig. Et øjeblik føles det som om de brune øjne når helt ind til min kerne af ild.”

Da jeg læste det første bind i serien sidste år, blev jeg virkelig overrasket over, hvor meget jeg kunne lide bogen. Jeg er normalt slet ikke til noget der har med sci-fi at gøre, og samtidig er der ikke særlig meget af den danske ungdomslitteratur, jeg finder interessant. Jeg kan dog ikke komme uden om, at Nanna Foss har skabt endnu et mesterværk i form af “Geminiderne”. Jeg var solgt allerede før jeg begyndte at læse den, da jeg i sidste bind forelskede mig i den unikke Pi. Hun levede fuldkommen op til mine forventninger, og det er endnu en gang tydeligt, at Foss har lagt utrolig meget arbejde i at opbygge sine karakterer. Pi er omsorgsfuld, intelligent og følsom. Samtidig kan man til tider heller ikke lade være med at grine lidt af hendes sjove kommentarer. Jeg tror det bliver virkelig svært at overgå hendes karisma i de fremtidige bind, men jeg er sikker på, at resten af serien også vil være fantastisk.

Jeg må indrømme, at jeg er kommet til at holde rigtig meget af alle karakterne. Selv Adriana, som jeg kritiserede for at være en smule kliché i sidste bind. Hun er på ingen måde en kliché længere, og selvom jeg stadig synes hun er en smule irriterende, glæder jeg mig enormt meget til at høre historien fra hendes synspunkt. Ligeledes glæder jeg mig virkelig meget til at følge Alban og Noah. Handlingen er ligeså perfekt, hvis ikke mere, som den var i det første bind. Jeg skulle lige vænne mig lidt til det der med, at vi springer frem og tilbage i tiden, men fordi, at vi befinder os inde i hovedet på én af karakterene, bliver alting forklaret ned til mindste detalje. Samtidig elsker jeg, at der er kommer endnu flere karakterer i brug. Det var noget af en overraskelse, men jeg glæder mig til at se, hvor meget de kommer til at fylde i resten af serien.

“Alle mennesker har hemmeligheder de ikke vil dele med nogen. Og hvis man har venner som dem dér, har man helt sikkert også det modsatte.”

Nu, hvor jeg har læst to bøger i den fantastiske serie, begynder jeg også at frygte de fremtidige bøger en smule. For det første tror jeg, at det bliver svært at opretholde det høje niveau, og samtidig ved jeg, at én af karaktererne kommer til at dø i den næste bog. Jeg håber, at den søde Nanna Foss kan skynde sig lidt med at få den udgivet.

PSX_20160116_140324 (1)

Read More

“Son” (The Giver Quartet #4) Af Lois Lowry

Posted by on okt 14, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 1 comment

PSX_20151014_152120

“Son” (The Giver Quartet #4) Af Lois Lowry, fra forlaget Hiughton Mifflin Harcourt udgivet 2014, (Org. udgivet 2012), 4/5 Stjerner

Dette sidste bind i “The Giver Quartet” er delt op i tre dele: Before, Between, og Beyond.

Before: Vi følger 14 årige Claire. Hun er valgt som ‘Birthmother’, men da hun skal føde sit ‘produkt’går noget galt, og barnet bliver født ved kejsersnit. Hun bliver tildelt et andet arbejde, men hun er dog nysgerrig over, hvad der egentlig gik galt, og får ved et uheld at vide, at hun fødte en søn, og at han har fået nummeret ’36’. For at se sin søn, melder hun sig frivillig som barnepasser, og holder øje med sit barn på afstand. Hun elsker sin søn, selvom hun godt ved, at det er forkert af hende. Claires verden ramler derfor også sammen, da hun får at vide, at hendes søn ikke kan gøre gavn i samfundet, og derfor vil blive ‘released’. Før hun selv når at gøre noget, får hun at vide, at Jonas selv er rejst med drengen. Hun forsøger at følge efter dem på en båd, men da et uvejr angriber hende, synker båden.

Between:  Claire vågner op på en strand i et andet samfund. Hun kan ikke huske ret meget af, hvad der er sket. En jordmoder forsøger at hjælpe hendes hukommelse tilbage, mens en ung dreng lære hende at klatre. For at komme ud af den landsby, hun nu befinder sig i, skal hun klatre over en meget stejl klippe, og det tager flere år at lære. Da hun endelig får klatret over klippen, møder hun den onde Trademaster. For at bringe hende frem til sin søn, skal Trademasteren i bytte have Claires ungdom, og da hun takker ja til handlen, er hun nu en gammel dame, der igen på afstand iagttager sin søn.

Beyond: Claires søn Gabe er nu en ung mand. Han er nysgerrig for at få at vide, hvem hans mor er, og er i gang med at bygge en båd, så han kan sejle ud og finde hende. I mellemtiden snakker Jonas med Claire, og de bruger en hel dag sammen, får Claire fortalt sin historie, og afslører, at hun er Gabes mor. Han indformerer Gabe om hans nye viden, men da han endelig er blevet overbevist, er Claire blevet meget syg, og ligger nu på sit dødsleje. For at redde hende må handlen mellem hende og Trademasteren tilbagekaldes, og dette kan kun gøres på en måde. Trademaster skal dræbes.

“It be better, I think, to climb out in search of something, instead of hating, what you’re leaving.”

I det sidste og afsluttende bind i kvartetten får vi alle de løse tråde bundet sammen i fine og mystiske sløjfer. Vi har nu fulgt flere forskellige karakterer, og selvom historierne har været meget forskellige, er det nu klart, at de egentlig bare har været vinkler på selv og samme historie. Fælles for alle alle bøgerne, er, at alle hovedpersonerne desuden har været intet mindre end fantastiske at følge. Deres viljestyrke og mod er utrolig inspirerende, og det er tydeligt, at de alle har været klar til at opgive hvad som helst for at nå sit mål.

“Son” er en perfekt afslutning i mine øjne. Den er længere end de andre bøger, og Lois Lowry har givet sig god tid til at besvare alle spørgsmål. Samtidig kender jeg nu alle karaktererne så godt, at jeg må indrømme, at det er en lille smule trist, at have vendt den sidste side. Der er dog stadig nogle få ting, jeg ikke føler, jeg har fået en rigtig forklaring på. Bl.a. synes jeg, at det er en lille smule besynderligt, at Rosemary fra “The Giver” ikke har optrådt i resten af kvartetten. Hvad skete der præcist med hende, og blev hun nogensinde genforenet med ‘The Giver’?

“It will help when you learn them. Fear dims when you learn things.”

Alt i alt, har denne lille serie været en fornøjelse at læse. Jeg har kunne fortsætte min læsning ved at vende en enkelt side, og derfor har det heller ikke taget særlig lang tid at læse de fire bøger. Jeg er dog ikke helt klar til at give slip på karaktererne, så jeg vil derfor nu trykke ‘udgiv’, og ligge mig godt til rette, for at se filmatiseringen. Jeg håber, at den kan leve op til Lowrys mesterværk.

PSX_20151014_151815

Read More

“Messenger” (The Giver Quartet #3) Af Lois Lowry

Posted by on okt 12, 2015 in Fiction, Science Fiction | 2 comments

PSX_20151011_185051

“Messenger” (The Giver Quartet #3) Af Lois Lowry, fra forlaget Hiughton Mifflin Harcourt, udgivet 2014, (Org. udgivet 2004), 4,5 / 5 Stjerner

Matt bliver præsenteret i “Gathering Blue”, som Kiras unge energiske og forældreløse ven. Han hentede Kiras far hjem til Kira, men da Kira ikke var klar til at rejse tilbage til den bedre landsby, bor Matty nu sammen med Christopher, også kaldt ‘Seer’, alene. De ved, at Kira nok skal vende hjem til dem, når hun er klar, men pludselig får de travlt. Grænsen mellem de to landsbyer er ved at lukke, og de skal skynde sig, hvis de skal nå at bringe Kira frem i tide.

Matty er den, der er mest bekendt i den store skov, man skal igennem for at komme frem til Kiras landsby. Det er nemlig ikke alle, der får lov at komme ud af skoven i live. Af en eller anden grund, byder skoven dog altid Matty velkommen, og han fungerer derfor som en form for ‘messenger’ mellem landsbyerne. Der er dog noget, der går galt, da han skal hente Kira hjem. Skoven begynder at opføre sig underligt, og som deres tilbagerejse skrider frem, bliver skoven mere og mere ondsindet. Pludselig er Kira og Matty fanget, og Kira må bruge sine evner til at skaffe hjælp.

Landsbyens ‘Leader’, Jonas fra “The Giver” har evnen til at ’see beyond’, og ser derfor straks, at Kira og Matty er i alvorlige vanskeligheder. Da han når frem til dem, er der kun en udvej tilbage, og det er at bruge Mattys evner til at helbrede, selvom det trækker alt energi ud af ham.

“It was an illusion. It was a tangled knot of fears and deceits and dark struggles for power that had disguised itself and almost destroyed everything. Now it was unfolding, like a flower coming into bloom, radiant with possibility”

Da jeg havde færdiglæst “Gathering Blue” var jeg en lille smule forvirret. Der var ikke rigtig nogle gengangere fra den første bog i serien, og det lod til at være to vidt forskellige historier. i “Messenger” bliver en del af mine spørgsmål besvaret, og denne bog, er helt sikkert min favorit indtil videre. Jeg var virkelig glad for, at Kira også var en karakter i denne bog. Hun var en fantastisk hovedperson i “Gathering Blue”, og her et par år efter, er hun mindst ligeså fantastisk. Ingen kan dog overgå Matty. I “Gathering Blue” er han blot en meget energisk og besynderlig dreng, men også han er blevet ældre. Han minder på mange punkter om Kira, men det er samtidig tydeligt, at han vil gøre alt for at hjælpe den landsby, der har taget så godt i mod ham – også selv om det kræver alt af ham.

I “Messenger” har jeg efterhånden vænnet mig til det dystopiske univers, og det skræmmer mig ikke helt så meget mere, selvom jeg stadig kan se mange foruroligende ligheder med den verden vi lever i, i dag. Indtil videre, er universet fra denne bog dog også min favorit. Ikke fordi, der er så mange forskelle fra de to forrige bøger, men fordi vi i denne bog lærer mere om karakterernes evner og måder at begå sig på. Små detaljer og henkastede kommentarer bliver i “Messenger” forklaret, og dermed er historien også blevet meget mindre forvirrende. De fleste ting giver mening for mig nu, så jeg glæder mig til at se om den sidste bog i kvartetten, “Son”, vil tilføje endnu flere vinkler på den allerede eksisterende historie.

“He wept, and it felt as if the tears were cleansing him, as if his body needed to empty itself.”

Jeg er så ufattelig glad for, at jeg valgte at klikke denne smukke bog hjem. Som jeg tidligere har nævnt, er dystopiske værker ikke blandt mine favoritter, men jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor fantastisk denne serie er.

PSX_20151011_185252

Read More

“Gathering Blue” (The Giver Quartet #2) Af Lois Lowry

Posted by on okt 11, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 0 comments

PSX_20151011_131722

“Gathering Blue” (The Giver Quartet #2) Af Lois Lowry, fra forlaget Hiughton Mifflin Harcourt, udgivet 2014 (Org. udgivet 2000), 4/5 Stjerner

Da Kiras mor dør, vælter hele hendes verden sammen. Mest fordi, at hendes mor har været hendes et og alt siden hun blev født, men også fordi, hendes fremtid i den lille landsby nu er uvis. Kira blev født med et bøjet ben, og har derfor aldrig været i stand til at gå ordentligt. Med andre ord, er hun er krøbling. Når børn i landsbyen bliver født med et handicap, bliver de sat ud på en mark, og efterladt til de vilde dyr. Krøblinger kan ikke bruges til arbejde. Kiras far, der kort før hendes fødsel selv blev dræbt af vilde dyr, havde dog en vigtig rolle i samfundet, og derfor fik Kiras mor lov til at beholde sit barn.

Nu er Kira dog alene, og hun har svært ved at forsvare sin rolle i samfundet. De andre kvinder vil bruge hendes land til dykning af mad, og efterlade Kira på marken. Et retssag bliver igangsat, og Kira vinder. Selvom hun ikke kan bruge sit ene ben, er hun nemlig ufattelig dygtig med sine hænder. Hun bliver derfor sat til at udføre det arbejde, som hendes mor ikke nåede at færdiggøre. Hun skal sy det reb, som det fremtidssyngende barn skal bære. Sammen med en anden forældreløs dreng, Matt, og hendes nye mentor Thomas, lever hun nu et liv, hun aldrig troede ville tilkomme hende. Da de i den nye lejlighed dog finder et lille indespæret syngende barn, går det dog op for dem, hvorfor de alle fire får lov at leve så godt, som de gør. De har alle fire nogle talenter, som landsbyen har brug for til ceremonien ‘The Gathering’, som snart skal afholdes.

På dagen, hvor ceremonien afholdes, er Matt dog ikke til at finde. Da han endelig kommer tilbage, har han en blind mand med sig. En mand, som en gang for mange år siden blev efterladt på marken for at dø. Han fortæller, at han blev reddet af en anden landsby, hvor syge og handicappede mennesker får lov at leve i fred. Der er ingen krig og had som i Kiras landsby, og han foreslår derfor, at Kira rejser med ham. Selvom Kira til at starte med ikke ved hvem han er, har de to mennesker nemlig en helt speciel tilknytning til hinanden.

“Take pride in your pain; you are stronger than those who have none”

Jeg var meget positivt overrasket, da jeg havde læst “The Giver” færdig, og derfor var jeg også meget glad for, at jeg kun skulle vende en enkelt side, for at kunne læse videre i den lille serie. Jeg havde lidt forventet, at der ville være nogle gengangere , men umiddelbart har de to fortællinger ikke ret meget med hinanden at gøre, ud over en henkastet kommentar i slutningen om en dreng med blå øjne, der kan referere til Jonas fra “The Giver”.  Om ikke andet, er “Gathering Blue” ligeså fantastisk som “The Giver” Kira er en fantastisk hovedperson, og jeg beundrede hende meget for hendes store mod og selvstændighed.

Igen er det nemlig vigtigt at tilføje, at selvom bogen virkelig er spændende og velskrevet, så er den samtidig ubehagelig på mange måder. Som i “The Giver” befinder vi os i et dystopisk univers, hvor det kun er de stærke og ‘perfekte’ mennesker, der får lov at overleve. På denne måde, kan man nærmest se fortællingen som en tolkning af Darwins tese om ‘The survival of the fittest’. Spædbørn bliver efterladt i live på en mark, og det samme gør syge og ældre mennesker, der ikke længere er nødvendige for samfundet. Kun en retssag afgjorde, om Kira fik lov at overleve, eller om hun skulle efterlades alene på marken, blandt vilde dyr. Sympati er et fremmedord, i et samfund som dette.

“To sadden. To bloom. To bleed. What a strange set of words.”

Selvom begge fortællinger har skæmt mig en smule, er jeg straks gået i gang med at læse det næste værk i serien. Jeg glæder mig til at se, om jeg finde en større sammenhæng mellem værkerne, når jeg har færdiglæst “Messenger”.

PSX_20151011_131629

 

Read More

“The Giver” (The Giver Quartet #1) Af Lois Lowry

Posted by on okt 8, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 6 comments

PSX_20151008_121417

“The Giver” (The Giver Quartet #1) Af Lois Lowry, fra forlaget Houghton Mifflin Harcourt, udgivet 2014 (Org. udgivet 1993) 4/5 Sjerner

Vi befinder os i en form for dystopisk verden, hvor kærlighed og følelser er bortskaffet. Indbyggerne i samfundet tager hver dag en pille der gør, at alle deres drifter og lyster undertrykkes. Ægtefæller bliver valgt efter kompatibilitet, og hvert par får uddelt to børn. Alle opfører sig fuldstændig ens, og dette samfund af ’sameness’ er derimod bygget op af hårde regler og retningslinjer, der får alle hjulene til at dreje rigtigt rundt. Alle har en bestemt rolle, og så længe reglerne blot overholdes, går intet galt.

Jonas bor sammen med sin ‘family unit’, bestående af mor, far og lillesøster Lilly. Han er snart en 12’er, og dette betyder, at han inden længe skal tage del i den årlige ‘Ceremony of twelve’, hvor han sammen med sine jævnaldrende skal have uddelt sin rolle i det lukkede samfund. Nogle får ansvaret for at føde børn, og resten af rollerne bliver fordelt til dem, der findes mest passende til arbejdet. Jonas er nervøs, da han ikke har lagt kræfter i at få en bestemt rolle. Han har lavet frivillig arbejde siden han var helt lille, men har aldrig været specielt interesseret i noget af det. Da hans navn bliver sprunget over i ceremonien, går Jonas i panik. Kan de ikke finde en plads til ham? Hvad vil hans forældre dog sige?

Hvad Jonas og ingen andre havde forudset er nemlig, at Jonas bliver uddelt den aller vigtigste plads i samfundet. Han skal være den nye ‘Reciever of Memory’.  Samfundet har ikke altid levet i dette ’sameness’. En gang var følelser, som kærlighed, angst og smerte en del af alle ligesom vi kender det i dag, men dette førte kun til krig og ødelæggelse. Minderne fra alle disse følelser, gode som dårlige, skal opbevares hos et individ, så indbyggerne ikke tager ved lære, af de fejl, der engang blev lavet. Jonas er ufattelig overvældet over sin nye opgave, og tvivler stærkt på, om han kan klare det. Hvad han helst vil undgå er nemlig, at ende som den tidlige valgte reciever. Ingen så hende nogensinde igen.

“The worst part of holding the memories is not the pain. It’s the loneliness of it. Memories need to be shared.”

Denne bog minder mig rigtig meget om de værker, jeg har læst af Margaret Atwood. Normalt er den dystopiske genre ikke den, jeg finder aller mest underholdende, men nogle få forfattere kan virkelig få mig til at elske den. Ligesom Atwood, er Lois Lowry en af de forfattere. Først og fremmest skal det siges, at bogen virkelig er bygget op af mange detaljer. Der er ingen tvivl om, at Lowry er et meget fantasifuldt menneske, og jeg tager virkelig hatten af for, at man som forfatter kan skabe et så unikt og interessant univers. Samtidig er Jonas helt fantastisk som hovedperson. Vi følger alle hans tvivler og tanker på tæt hold, og til tider blev jeg nærmest en smule rørt over hans ærlige tilgang til livet.

Der er samtidig noget meget skræmmende ved romaner som denne. Den dystopiske verden virker måske som et fremtidigt og urealistisk univers, men egentlig er det måske ikke så urealistisk igen. Det vil nok aldrig være muligt at afskaffe følelser som kærlig og had, men hvordan vil vores verden ende med at se ud, hvis vi fortsætter med at lade os styre af religion og magt? Er en verden, hvor alle får tildelt en plads på lige fod med hinanden, og hvor drifter og lyster ikke eksisterer en bedre verden, end den vi lever i, i dag?

“Of course they needed to care. It was the meaning of everything.”

“The Giver Quartet” er en bog, jeg helt tilfældigt faldt over på et udsalg hos Book Depository. Jeg blev fanget af bogens smukke udseende, og da jeg så, at den i netop var blevet filmatiseret med bl.a. Meryl Streep og Taylor Swift i hovedrollerne, kunne jeg ikke kontrollere min nysgerrighed. Jeg læste ikke ret meget om selve handlingen, før jeg besluttede mig for at bestille den hjem. Nu var den jo på udsalg. Heldigvis har jeg ikke fortrudt mit valg, og jeg glæder mig meget til at læse de næste tre bøger i den lille serie.

PSX_20151008_121516

Read More

“The Handmaid’s tale” Af Margaret Atwood

Posted by on jul 17, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 6 comments

PSX_20150716_211950

“The Handmaid’s tale” Af Margaret Atwood, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2009 (Org. udgivet 1986), 4/5 Stjerner

I en fremtidsverden, hvor et terrorangreb har dræbt den amerikanske præsident og resten af ledelsen, lever en kvinde i ren og skær undertrykkelse. Hun er ikke den eneste. Romanen beskriver en hverdag i en koloni, hvor kvinder bliver betragtet som ‘handmaids’. Kvindernes opgave er at blive gravide, og på denne måde levere børn til de rige familier, der ikke selv kan blive gravide. Disse handmaids bliver oftet forsøgt befrugtet, og de lever deres liv i et evigt håb om at blive gravide.

Hvis kvinderne derimod ikke kan blive gravide, bliver de sendt i eksil, i en form for arbejdskoloni, hvor de ikke har andre muligheder end at slide og slæbe for samfundet. Offred bor hos en kommandør, og en gang om måneden skal hun have sex med ham. Indtil videre, ser det dog ikke ud til, at hun bliver gravid, og selvom hun ligesom mange af de andre handmaids, bliver tilbudt hjælp fra en pervers læge, må hun erkende, at hendes skæbne ser sort ud. Hun mister mere og mere af sin værdi i samfundet, for når en såkaldt fødemaskine ikke kan føde, er der ikke meget andet, hun kan bruges til.

Offred mindes tit sin gamle liv. Sit liv før denne makabre ændring. Hun mindes sin kæreste, sine veninder og sin familie. Ud over ikke at have nogen særlig værdi i samfundet, er alt hun nogensinde har holdt af, også frataget hende. Hun har ingen anelse om, om hun nogensinde vil se sine nærmeste igen.

“But who can remember pain, once it’s over? All that remains of it is a shadow, not in the mind even, in the flesh. Pain marks you, but too deep to see. Out of sight, out of mind.”

Efter at have læst “Oryx and Crake” var jeg egentlig forberedt på, at jeg skulle læse endnu en dystopi. Og helst også en spændende en af slagsen. Bogen foregår i en fremtidsverden, der ikke er virkelig, og som ikke eksisterer. En verden, der helst aldrig skulle eksistere. Det skræmmende ved denne bog i forhold til “Oryx and Crake” er dog, at denne uvirkelige fremtidsverden faktisk slet ikke er så uvirkelig. Kvindeundertrykkelse er ikke et fænomen, de hører dystopien til, det sker hver dag i mange forskellige kulturer, og derfor er bogen også et studie i kvindesyn. Mange af tingene kan genkendes fra vores daglige nyheder i dag, og derfor er bogen også en øjenåbner.

Jeg synes bogen er enorm interessant. Den er virkelig tankevækkende, og samtidig er handlingen rigtig spændende. Jeg havde lært svært ved at følge med til tider, da jeg læste den mens jeg ikke altid var fuldt koncentreret. Starten af bogen indeholder mange vigtige detaljer, så det er vigtigt at følge med. Jeg blev dog hurtigt grebet af historien, og fortællerstilen og karaktererne blæste mig især bagover. Hold nu op, hvor skriver Atwood bare fantastisk. Jeg havde utrolig svært ved at vælge citater til denne anmeldelse, da jeg næsen har noteret hver eneste side i bogen.  Jeg skal helt sikkert læse mere af hende!

“We were the people who were not in the papers. We lived in the blank white spaces at the edges of print. It gave us more freedom. We lived in the gaps between the stories.”

Denne bog er helt sikkert ikke en af de bøger, der skal læses ved stranden eller poolen. Den kræver stor koncentration, og samtidig er emnet en smule tungt. Om ikke andet, er det en utrolig vigtig bog, og jeg er virkelig glad for, at jeg har fået læst den.

PSX_20150716_212106

Read More

“Oryx and Crake” Af Margaret Atwood

Posted by on apr 11, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 2 comments

PSX_20150411_083649

PSX_20150411_083915

“Oryx and Crake” Af Margaret Atwood, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2009 (Org. udgivet 2003), 3/5 Stjerner

Bogen starter med at fokusere på Snowman, er post-apokalyptisk mand, der bor alene sammen med en flok primitive væsner, der ikke helt er ligesom ham selv. Crakers kalder han dem. Flashback fortæller os, at Snowman engang har været en ganske almindelig ung mand ved navn Jimmy. Jimmy voksede op med forældre, der arbejde i et dominerende multinationalt selskab, der beskæftigede sig med svineforskning.

Som teenager møder Jimmy den ultra intelligente dreng, Glenn. Han kalder ham dog i stedet Crake, da han bruger dette navn i et videospil. Sammen bruger de meget tid på at ryge sig skæve og på at se på pornofilm. I en af pornofilmene bliver Jimmy fascineret af en lille asiatisk pige. Da Crake senere beder Jimmy om at hjælpe med at markedsføre en af hans nye opfindelser, der involverer en ny form for menneskerace, kan Jimmy straks genkende den asiatiske pige, der nu er voksen. Crake fortæller, at hendes navn er Oryx, og at hun er ansat til at opfylde Crakes seksuelle behov, og for at undervise de væsner, som Crake har opfundet.

Jimmy bliver hurtigt forelsket i Oryx, og hun gengælder inden længe hans følelser. I takt med, at deres forhold udvikler sig, bliver Jimmy mere og mere bange for, at Crake finder ud af, hvad der foregår. Han får dog hurtigt andre ting at tænke på, da en dødelig epidemi indtræder, og dræber størstedelen af menneskeracen. Det går op for Jimmy, and denne epidemi hele tiden har været planlagt af Crake, og han beslutter sig derfor for at konfrontere ham, og slå ham ihjel. Spørgsmålet er bare, om det er for sent.

“He doesn’t know which is worse, a past he can’t regain or a present that will destroy him if he looks at it too clearly. Then there’s the future. Sheer vertigo”

Jeg havde ikke rigtig læst så meget om bogen, før jeg købte den. Den er en del af den smukkeste jubilæumssamling af Margaret Atwoods mest kendte værker, og jeg har i sinde at indsamle dem alle sammen. Denne bog var den første. jeg købte, og derfor forekom det mig naturligt, at starte med at læse den. Det er ikke tit, jeg læser en bog, uden overhovedet at vide noget om handlingen, og derfor var de første kapitler også et stort spørgsmålstegn for mig. Både fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente, og fordi historien faktisk starter med slutningen. Det er ikke så tit, jeg støder på sådan en opbygning, men da jeg kom længere og længere ind i historien, begyndte jeg faktisk at blive meget glad for det.

Jeg må indrømme, at bogen er en smule for sær til min smag. Jeg har altid haft et lidt ambivalent forhold til dystopier og sci-fi. Det bliver nok lidt for pessimistisk for mig, og samtidig også en smule for urealistisk. Selvom jeg dog ikke var så vild med selve handlingen, kan jeg ikke komme uden om, at Margaret Atwood skriver helt fantastisk. Bogen indeholder så mange sproglige krumspring og  finesser, at jeg flere gange måtte stoppe undervejs og skrive notater ned i en lille notesbog.

“Nature is to zoos as God is to churches.”

Selvom bogen er utrolig  velskrevet, synes jeg stadig, at der er rigtig mange spørgsmål der ikke bliver besvaret. Jeg ved, at bogen er første del i en mindre serie om MaddAdam, men derfor synes jeg alligevel, at der er lidt for mange løse ender. Karaktererne er ligeså hemmelighedsfulde, og jeg jeg fik aldrig den opklaring, jeg gik og håbede på ville dukke op. Måske er det bare sådan denne form for ’speculative fiction’, som Atwood selv kalder det, er opbygget på. Jeg har i hvert fald i sinde at læse den næste bog i serien, så jeg kan finde ud af det.

PSX_20150411_083749

Read More

“Spektrum #1 – Leoniderne” Af Nanna Foss

Posted by on jan 10, 2015 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Science Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20150110_134935

PSX_20150110_134755

“Spektrum #1 – Leoniderne” Af Nanna Foss, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2014, 4/5 Stjerner. 

Emilie tegner en tegning af en mørkhåret dreng med turkise øjne. Næste dag starter netop denne dreng ved navn Noah, sammen med sin tvillingesøster Pi, i Emilies klasse, og Emilie får derfor et kæmpe chok. En uskyldig fysikopgave udvikler sig hurtigt til en langt større efterforskning, og før de ved af det, bliver Emilies bedste venner, Linus og Alban sammen med Emilie, tvillingerne og den populære Adrianna hurtigt viklet ind i en farlig leg om drømme og virkelighed. De besøger en klog fysikprofessor i håbet om at få hjælp til deres skoleopgave, og da han har en mærkværdig kompaslignende genstand, der passer perfekt sammen med  Noahs unikke prisme fra Australien, begynder den lille flok at undre sig. Noget er ikke som det burde være, og rundt omkring dem begynder tingene at give mindre og mindre mening. Især, da de alle sammen havner på skadestuen med alvorlige forbrændinger på hænderne.

Selvom den lille gruppe meget gerne vil undgå at tænke mere på episoden hos fysikprofessoren, bliver det nærmest umuligt for dem. Da deres hænder begynder at hele, ser de, at de alle sammen har det samme trekantede ar på håndfladen. Samtidig begynder de alle sammen at kunne uforklarlige ting. Adrianna undgår at få både håndbolde og snebolde i hovedet, ved at vende bolden om i luften, inden den når hen til hende. Samtidig kan Emilie og Alban forudse hvad der skal ske i fremtiden, og Pi kan sætte ild til ting, når hun bliver vred.

“Alt er det som er for svært eller smertefuldt at sætte ord på, og som kun kan komme ud som billeder. Men billeder som det aldrig har været meningen at andre skulle se.”

Jeg havde den store fornøjelse af at møde Nanna Foss personligt, til sidsteårs bogbloggertræf, hvor hun kom og fortalte os allesammen om Leoniderne og Spektrumserien. Ud over, at jeg virkelig godt kunne lide hendes personlighed, blev jeg også helt solgt, da hun fortalte om plottet og planerne med denne serie. Jeg synes et er virkelig interessant, at hun selv fik ideen til denne bog ud fra en drøm, ligesom at Emilie drømmer om ting der vil ske i fremtiden. Jeg ved ikke om Emilie afspejler Nanna Foss’ egen personlighed, men det er i hvert fald tydeligt, at hun har lagt meget arbejde i at forme og udvikle de forskellige karakterer. Der er rigtig godt sammenspil mellem karaktererne, og jeg kan godt lide, at de alle sammen er så forskellige. Adrianna, den populære og forfængelige pige er nok en lille smule kliché, men samtidig er de alle sammen meget unikke og anderledes fra, hvad man normalt finder i denne slags ungdomslitteratur. Fx er Alban blind, og det giver altså bogen et helt specielt udtryk, som man ikke har set før.

Jeg er ikke normalt særlig interesseret i genren sci-fi, og derfor var jeg også lidt urolig for, om jeg ville kunne lide denne bog. Egentlig er jeg nemlig heller ikke den store læser af ungdomslitteratur. Jeg synes tit, at det hele bliver en lille smule for barnagtigt og overfladisk. Det var heldigvis slet ikke et problem i denne bog, og jeg endte med at synes rigtig godt om både handlingen og karakterene. Det der med fysik og rejsen frem og tilbage i tiden, skal jeg lige vende mig lidt til, men det interesserer mig faktisk mere, end jeg havde regnet med. Jeg fortryder faktisk lidt, at jeg ikke har læst bogen noget før, men samtidig er der ikke helt så lang tid til, at anden bind i serien udkommer, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre i historien.

“Jeg har så meget lyst til at knuse ham. Sige noget der får hans stenhårde panser af selvfedhed til at krakelere.”

Jeg kan enormt gode lide konceptet med denne serie. Så vidt jeg har forstået, er det planen, at der i alt skal udkomme 9 bind i Spektrum serien, hvoraf dette er det første. Det specielle ved disse 9 bind er, at de alle sammen er skrevet ud fra en af fortællerenes synspunkter, ligesom denne bog er skrevet ud fra Emilies synspunkt. Jeg glæder mig virkelig til at finde ud af, hvad Nanna Foss har fundet på i de følgende bind. På Instagram har hun afsløret, at en af karaktererne kommer til at dø i bind 3, jeg og frygter allerede, hvem det kan være.

20140927_132251

Read More