Krimi

“I skyggen af Sadd 2” Af Steen Langstrup mfl.

Posted by on dec 14, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Krimi | 0 comments

PSX_20161214_143409

“I skyggen af Sadd 2” Af Steen Langstrup mfl., anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2016, 3,5/ 5 Stjerner

Vi er tilbage i Byen ti år efter den første roman om Jimmy Sadd. Frida er stuepige på et af Byens fineste hoteller. Mens hun går og rent efter alle de rige, mindes hun sin egen ungdom som smuk og succesfuld skuespillerinde. Samtidig tænker hun på sin søn, der har været endnu mere uheldig end hende. Han vil gøre alt for at få penge til det næste heroinrus, og Frida har lavet en ordning for at hjælpe ham. Det er trods alt hendes søn.

Da liget af en kendt og elsket ministerkone bliver fundet i et badekar på hotellet, bliver kriminalbetjent Andrea Sabueso sat på sagen. Alt peger i retning af selvmord. Liget bliver fundet i selskab med en pistol, og samtidig finder man et afskedsbrev på ministerkonens iPhone. Andrea Sabueso tager hjem til ministeren for at underrette ham om konens død, men der er et eller andet ved sagen, der giver hende myrekryb. Hun er bestemt ikke sikker på, at der er tale om selvmord…

”Vi skulle nødig derud, hvor der ikke er nogen vej tilbage.”

Jeg kunne rigtig godt lide den første roman om Jimmy Sadd. Denne to’er er mindst ligeså god, selvom jeg nok bedst kunne lide karaktergalleriet i den første. Mange af karaktererne går igen, men jeg savner Victoria, der var med i den første. Hun var virkelig en interessant karakter. Historien bliver endnu en gang fortalt gennem fire forskellige forfattere, og jeg er virkelig begejstret over, hvor godt det lykkedes dem alle at holde spændingsniveauet ved lige.

Jeg kommer nok aldrig til at give en krimi fem stjerner, da jeg virkelig har mange issues med genren. Jeg synes de fleste krimier ligner hinanden utrolig meget, og jeg gætter næsten altid slutningen. Romanerne om Jimmy Sadd og alle de andre skæve karakterer har dog fået mig til at genoverveje mine holdninger til genren, og jeg håber, at jeg en dag i fremtiden vil finde nogle andre krimier, der er ligeså interessante.

”Somme tider tænkte han, at alting i branchen drejede sig om magt, sex og penge. Og hvad så? tænkte han.”

”I Skyggen af Sadd 2” er ligesom sin forgænger en utrolig interessant roman, der helt klart er værd at læse. Samtidig kan den sagtens læses for sig selv.

PSX_20161214_143321

Read More

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup

Posted by on nov 12, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20161112_123819

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2016 (Org. udgivet 1999), 4/5 Stjerner

I sommeren 1999 er det hedebølge i København. Hele byen er plaget af store mængder fluer, og ingen kan finde ud af, hvor de kommer fra. Samtidig er en ung kvinde blevet brændt levende i en tunnel under Østerbrogade, og den unge betjent Henriette Nielsen får til opgave at opklare sagen i selskab med den lidt mere øvede kriminalkommissær Kjeldsen. Ingen tror på, at de kan løse opgaven, men de viser sig hurtigt at blive et godt makkerpar. Opgaven er dog alt andet end nem at løse, for selvom en ustabil mand kender sig skyldig i mordet, er der et eller andet, der ikke helt stemmer. Samtidig er mordet sket midt i myldretiden, men der er ikke nogle brugbare vidner.

Senere dukker der endnu et lig op. Denne gang af en ung elitesvømmer, der er druknet på havets bund. Det er umiddelbart svært at finde ligheder mellem mordene, men da en mistænkt igen kender sig skyldig uden tegn på dårlig samvittighed, ringer endnu en alarmklokke. Hvad har fået disse mennesker til at begå så brutale mord, og hvorfor erklærer de sig skyldige uden problemer? Og har de mange fluer noget med disse mystiske mord at gøre? Opklaringsarbejdet tager en uhyggelig drejning, da Henriette finder satanistiske symboler på mordstederne, der knytter sig til en ældgammel bibelsk trussel.

“Jeg kunne næsten mærke ham, dæmonen, nede i tunnelen, en stor, mørk… jeg véd ikke… det lyder fuldstændig åndssvagt, men fluerne… det var, som om de rummede… som om vi ikke var alene dernede… jeg véd ikke.”

Nogle af de bedste bøger jeg har læst af Steen Langstrup, er trilogien “Plantagen”. Her var jeg især begejstret for det sidste bind i serien, der bl.a. også omhandlede bibelske plager og et gensyn med den karismatiske kommissær Kjeldsen. Da jeg læste om handlingen i “Fluernes hvisken” troede  jeg derfor, at jeg havde læst den før. Det gik dog op for mig, at det var en selvstændig bog, og jeg skyndte mig at takke ja til at anmelde den. Jeg elsker Steen Langstrups gys, og “Fluernes hvisken” er ingen undtagelse. Bogen er spændende, uhyggelig og virkelig velskrevet og velstruktureret.

Jeg var lidt urolig for, om jeg ville kunne lide krimidelen i romanen. Jeg plejer at have ret svært ved krimigenren generelt, og når en ældre lidt skæv og støvet kriminalkommissær og en ung uerfaren kvindelig betjent skal opklare et mord, lyder det mildest talt som 90 % af alle andre bøger i genren. På grund af de mange bibelske og satanistiske elementer i romanen, blev bogen dog aldrig en kliché, og samtidig var den heller ikke på nogen måde forudsigelig. Der sker virkelig mange ting i den forholdvise korte roman, og som altid, når det kommer til Langtrups romaner, slugte jeg side efter side i et næsten unaturligt hurtigt tempo.

“Ondskaben var i mørket, mørket var ondskaben, rummede den, gemte den.”

“Fluernes hvisken” er en virkelig vellykket roman, der henvender sig til en rigtig stor målgruppe. Hvad enten man elsker gys, krimi eller thriller, vil man helt sikkert synes om denne roman.

PSX_20161112_123946

Read More

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard

Posted by on aug 8, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150808_115807

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard, anmeldereksemplar fra forlaget Grenen, udgivet 2015, 3,5/5 stjerner

Lotte er en ulykkelig pige. Hun lever i et parforhold der er alt andet end velfungerende, men på grund af praktiske omstændigheder, kan hun ikke gå fra sin yderst utiltrækkende kæreste. Hvor skal hun så bo, og hvad, hvis hun bliver ensom?

Marie er Lottes klare modsætning. Hun er kynisk, kold, rig og blændende smuk. Og så er hun desuden seriemorder. Efter en hård opvækst med bank og udnyttelse, valgte hun at slå sin far ihjel. Efterfølgende har hun set det som sit kald at fange ‘rovdyr’ og gøre det af med dem. Hun jager ondskabsfulde og voldelige mænd, og når de mindst venter det, slår hun dem ihjel. Da hun møder Lotte bliver hun derfor også overrasket over, at hun rent faktisk har følelser. Hun holder overraskende meget af sin nye veninde, og hun vil for alt i verden ikke lade et rovdyr komme i nærheden af hende.

Derfor får Marie også svært ved at se til fra sidelinjen, da Lotte begynder at date en ny fyr. De første tre måneder går godt, og Lars er Lottes drømme mand. Marie har dog lugtet lunten lige fra første møde. Lars er et rovdyr. Da Lotte betroer hende om hans voldelige og egoistiske side, tager Marie affære med det samme, og inviterer parret med på ferie til Bali. Ingen ved dog endnu, at hun kun har planlagt en hjemkomst for to af dem. Samtidig er en dansk politibetjent ved at komme på sporet af Marie, og hun kan derfor ikke sjuske med detaljerne.

“Selvom hun tit var dum som en dør og ikke fattede de store linjer i verden, så var hun hans lille himmel.”

Jeg var meget skeptisk, da jeg så forsiden af denne bog. Ærlig talt ligner den en dårlig kopi af en Stephen King roman fra 80’erne. Der er noget med dryppende blod på forsiden, der altid får mig til at krumme tæer. Det er så brugt, og alligevel ser jeg utallige krimier, thrillere og gyseromaner bruge samme koncept hvert år. Udover den lidt skuffende forside, må jeg dog indrømme, at jeg blev blæst omkuld af indholdet. Mest af alt, af sproget. Mette Glargaard skriver interessant, rørende og samtidig virkelig humoristisk. I løbet af få sider, havde jeg allerede fundet fem forskellige citater, og nogle af udtrykkene fik mig ganske enkelt til at bryde sammen i latterkramper. Aldrig har jeg læst så ærlig, sjov og alvorlig en bog.

Det tog mig lidt tid at komme rigtig ind i handlingen. Jeg havde svært ved at holde af Lotte som karakter, netop fordi hun er så svag og naiv, som hun er. Hendes opførsel irriterede mig grænseløst og det var først efter de første fem kapitler, jeg begyndte at finde hende interessant. Marie derimod, fandt jeg interessant med det samme. Det er sjældent man støder på en kvindelig seriemorder i den danske litteratur, og slet ikke af hendes kaliber. Da jeg havde lært kvinderne at kende hver især, blev resten af historien også hurtig meget mere spændende, og den sidste halvdel af bogen læste jeg på rekordtid.

“Den arrogante skid var en sadist, som dækkede sin tortur med glasur.”

“Døde mænd” er uden tvivl en utrolig psykologisk bog, og derfor balancerede den også perfekt mellem den humoristiske ironi og den voldsomme alvor. Det er en bog, der kan få dig til at grine og græde på samme tid, og alene derfor, er den værd at læse.

PSX_20150808_115631

Read More

“Kaos” Af Poul Erik Larsson

Posted by on aug 4, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150804_113927

“Kaos” Af Poul Erik Larsson, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Da Birgitte Munk Jørgensen bliver dræbt, er Marcus Falck og hans kollegaer kommet på en hård opgave. I hendes bolig findes der spor og fingeraftryk fra flere forskellige mennesker, og de hovedmistænkte har umiddelbart perfekte alibier. Samtidig med mordgåden, har holdet også flere andre vigtige ting at tage sig af. I en container findes der resterne af et brutalt likvideret toturoffer, og samtidig forsvinder en ældre mand sporløst. Da det går op for Falck, at sagerne måske ikke er nær så tilfældige, bliver det først endnu sværere at samle puslespillet.

Ikke nok med, at hele Nordsjællands drabsafdeling er under hårdt pres, så sker der også ting og sager i kollegaernes personlige liv. Falck og kæresten, som desuden også er en del af holdet, får store problemer i deres parforhold, da de bliver uenige om deres fremtid sammen. Samtidig går kollegaen Claus Danielsen en meget svær tid i møde, da hans syge mor pludselig bliver indlagt med uhelbredelig kræft.

“Nu håber han bare, at den nysgerrige nabo snart vil forsvinde, så han kan få styr på sine tanker, der er et rent kaos.”

Da jeg læste “Skyggemanden” sidste år, var jeg helt vild med plottet og Poul Erik Larssons måde at beskrive sine karakterer på. Mest af alt var jeg vild med den uhyggelige vandrehistorie om forsvundne drenge i skoven, der gjorde sig gældende i den første del af romanen. “Kaos” er ikke uhyggelig på samme måde som “Skyggemanden”, da plottet udelukkende kan karakteriseres som krimi. Den omhandler en kvinde, der bliver fundet myrdet i sin seng, politiholdets personlige dæmoner, en mand der er forsvundet og en mafiaboss, der skal fanges. Ret meget mere sker der ikke i bogen.

Selvom “Kaos” måske er en smule for uoriginal til min smag, kan jeg ikke se bort fra, at den var virkelig spændende. Lige som de fleste krimiromaner er det en pageturner uden lige, og bogen er hurtig læst. Der var dog også en del ting hos karakterene, der irriterede min læsning og derfor kan jeg ikke give bogen mere end tre stjerner. Deres reaktioner var nogle gange en smule underlige. Fx finder en kvinde sin mands elskerinde i sit sommerhus, og smider hende ikke engang ud. Det virkelig som en lidt atypisk måde at håndtere sådan en situation på. Senere finder den samme kvinde en pose med hårde stoffer i sin mands ejendele, og heller ikke her, har hun nogen egentlig reaktion. Samtidig bliver den hårde mafiaboss i romanen kaldt ‘Scarface’, da han har et langt ar i ansigtet. Igen synes jeg lidt, at det er noget man set før, og jeg ville ønske, at der var brugt lidt mere tid på at finde nogle originale og personlige karaktertræk.

“Han holder vejret og lytter intenst. Der er helt stille. Ildevarslende stille. Sådan står han nogle sekunder og vender sig for sent, da han fornemmer en bevægelse bag sig. “

Selvom bogen er en smule uoriginal til min smag, er jeg ikke i tvivl om, at mange andre vil elske den. Det er en krimi med stort K, og det er en fin bog at læse ved stranden eller poolen. Den er spændende og hurtigt at komme igennem, men samtidig skal man ikke forvente ret meget mere end det.

PSX_20150804_114043

Read More

“Katrine” Af Steen Langstrup

Posted by on okt 27, 2014 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20141027_095601

Katrine” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2014, 4/5 stjerner

Denne bog er en personlig skildring af tiden op til og under den meget medieomtalte sag om forfølgelsen af et voldtægtsoffer på Wagner-kollegiet i København, fortalt  af en ung kvinde, der havde hele forløbet tæt inde på livet.

Da Katrine flytter ind på Wagner-kollegiet i København, virker hun umiddelbart som typen, der egentlig bare gerne vil passe sig selv. Hun deltager ikke i særlig mange af de sociale arrangementer, og ved morgenbordet er hun meget stille. Martha er Katrines modsætning. Hun er frembrusende, modig og har desuden tendens til at tale før hun tænker. Man skulle ikke tro, at så forskellige et par piger kunne blive veninder, men det gør de. Selvom Katrine ikke er ligeså åben som Martha, er der dog også noget andet ved hende, som virker meget mystisk. Hun er virker hele tiden nervøs, og hun kan ikke lide at forlade kollegiet alene. Efter en del pres fra Marthas side, deler Katrine sin dystre hemmelighed. Hun er flyttet hele vejen fra Nord Jylland til København fordi, at hun ikke kunne klare presset derhjemme mere. Hun anmeldte en fyr for voldtægt, men træk efterfølgende anmeldelsen tilbage. Hele landsbyen snakker om hende, og selvom hendes forældre råder hende til at tage kampen op, så trænger Katrine bare til lidt fred og ro.

Katrine har kun boet på kollegiet i et par dage, da der begynder at ske mystiske ting. For det første står der hver aften en skikkelse nede ved cykelstativerne og holder øje med Katrines vindue, holder øje med Katrine. Hun bliver mere og mere skræmt, og selvom Martha og de andre nye venner på kollegiet prøver at få Katrine til at tage det lidt med ro, begynder de også langsomt selv at blive bekymret. Pakker med sex legetøj og sjofle beskeder bliver sendt til Katrine og billeder fra hendes hverdag dukker op rundt omkring. Ingen kan finde ud af hvad der sker, og alvoren træder først for alvor ind, da Katrine forsvinder.

Nu er det alvor. Jeg har en gave til dig, stod der. Afsenderen var et hemmeligt nummer.

Jeg var ret spændt på at læse denne roman, fordi jeg vidste, at den tog udgangspunkt i noget virkeligt. Det er sjovt, hvordan bøger eller film lige pludselig bliver dobbelt så uhyggelige, hvis der står ‘Based on true events’. Om ikke andet, så skete det altså også ved denne bog. Der er egentlig ikke så meget decideret gys i denne roman. Ingen onde ånder eller dæmoner, kun ren og skær spænding. Samtidig er bogen meget kort, så spændingen stiger meget hurtigt, og bogen bliver derfor ikke på noget tidspunkt kedelig.

Det jeg holder aller mest af ved denne bog, er netop, at den fokuserer på virkelighedens problemer, det realistiske gys, så at sige. Katrine bliver stalket af en mand der ikke vil give sig til kende. Han forfølger hende konstant, og hun kan aldrig vide sig sikker. De fleste af os kender til følelsen af, at nogen holder øje med os. Det er utrolig ubehageligt, men for det meste, er det heldigvis bare en følelse. For Katrine og ofrer for stalking og forfølgelse, er det dog ikke bare en følelse. Det er en alvorlig realitet, og jeg kan kun forestille mig, hvor ubehageligt det må være. Bogen er skrevet fra genboen Marthas synspunkt og skildrer altså hendes side af historien om Katrine. Sagen bliver først rigtig alvorlig for Martha, da hun pludselig bliver overfaldet i kollegiets kælder. Det var virkelig skræmmende at følge med i, hvordan Katrines situation hurtigt bliver mere og mere ubehagelig og man kan som læser tydeligt mærke, hvor magteløs hun føler sig.

Samtidig kan jeg også godt lide kritikken af det danske politivæsen og retssystem. Katrine bliver presset til at trække sin anmeldelse af voldtægten tilbage igen, med ordene ‘Du havde jo selv lyst, Katrine?’. Voldtægtsmandens familie er meget velhavende og derfor også meget magtfuld. Da hun endelig bukker under for presset og trækker anmeldelsen tilbage, er der ingen hjælp at hente nogle steder. Katrine bliver helt automatisk sigtet for falsk anmeldelse, og alle vender sig imod hende. Jeg synes det er forfærdeligt, at politiet ikke kan gøre mere for piger som Katrine, og jeg synes efterhånden det er alt for ofte det sker.

“Der blev råbt efter mig. Jeg fik anonyme breve. Venner vendte mig ryggen. Min fars bil blev punkteret. Der blev lagt hundelorte på vores dørtrin. Sat sedler op.”

PSX_20141027_095740

Read More

“I Hunt Killers” Af Barry Lyga

Posted by on okt 25, 2014 in 3 Stjerner, Krimi, Mysterie, Spænding, Young Adult | 2 comments

PSX_20141025_111945

” I Hunt Killers” Af Barry Lyga, anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn, udgivet 2014 (org. udgivet 2012), 3/5 Stjerner.

Jasper Dent, eller ‘Jazz’, er søn af verdens hidtil voldeligste seriemoder, Billy Dent. Som barn voksede han op med, at hans far ofte kom hjem med blod og kropsvæsker på hænderne og tøjet. Jazz behøvede ikke at stille nogle undrende spørgsmål, for hans far var ikke nærig med detaljerne. Han fortalte Jazz om sine ofrer, hvordan han torturerede dem til døde, og hvordan han derefter skilte sig af med liget. Hans far havde meget høje planer for Jazz. Hans drøm var at se sin søn vokse op og vælge samme karriere som ham selv. Derfor oplærte han Jazz, og de to brugte mange timer på at snakke om torturmetoder, og om hvordan man bedst mulig skar kropsdele løs fra kroppen. De øvede sig på Jazz’ hund, og Jazz måtte se på, mens Billy torturerede hans højt elskede golden retriever til døde.

Jazz er nu en ung mand på 17 år, og hans far er blevet fundet og sidder nu i spjældet. Alle i hele byen ved, hvem Jazz er, og de er ikke bange for at vise deres væmmelse og usikkerhed, når de ser ham. De er sikre på, at han vil vokse op og blive ligeså farlig som sin far. Selv Jazz er bange for sin skæbne. Han tvivler meget på sig selv og minder ofte sig selv om, at mennesker har følelser. Han har det  dog egetlig meget godt, taget hans barndom i betragtning. Han har en sød kæreste ved navn Connie, og hans bedste ven Howie støtter ham i alt. Hans tvivl kommer dog igen op til overfladen, da en ung kvinde findes myrdet i byen. Jazz og Howie ligger på vagt, mens politimændene undersøger gerningsstedet, og Jazz kan allerede fra lang afstand se, at liget minder meget om Billys ofrer. Der er en seriemoder på spil, og det er en der efterligner hans far. Eller endnu værre, det er hans far.

Jazz har nu ét mål. Han vil finde den nye og mystiske seriemorder, inden det er for sent. Samtidig længes han efter at bevise over for byen og ikke mindst ham selv, at hverken ham selv eller hans far har noget med mordene at gøre. Heldigvis går det hurtigt op for Jazz, at morderen kan findes ved at følge sin fars ofrer, den nye seriemoder går nemlig meget op i de små detaljer, og det er kun Jazz der kender dem ligeså godt.

“Han kastede opgivende hænderne op i luften og havde desperat lyst til at slå på et eller andet, at slå på nogen. Han havde lyst til at påføre nogen smerte, at føle smerte.”

Jeg har længe haft denne bog stående på hylden. Jeg modtog den som et anmeldereksemplar, og ved første øjekast var det  ikke noget for mig. Jeg har et lidt anstrengt forhold til det der med krimier. Jeg synes tit, at de tager udgangspunkt i de samme karakterer, og det hele kommer hurtigt til at minde om noget, man har læst før. Da jeg læste mig frem til, at det dog i denne bog handler om teenagere, fik jeg atter en smule mod. Jeg lagde den i min planlagte read-a-thon bunke, og det var en alletiders beslutning. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde brug for lidt spænding til at holde øjnene åbne og samtidig skulle det være en let og hurtig underholdning. Det var lige præcis det, bogen viste sig at være. Jeg fandt i store træk bogen forholdsvis spændende, og jeg kunne godt lide plottets forløb. Desværre var der også en del ting ved bogen, jeg ikke brød mig synderligt meget om. Jeg ville så gerne kunne lide Jazz, men sådan blev det aldrig. Faktisk kunne jeg ikke udstå ham. Han havde hele tiden travlt med at ophøje sig selv, og han fremstod tit, som et af de der irriterende individer der hele tiden skal blande sig selv ind i en samtale.

I starten var det kun Jazz, jeg ikke brød mig så meget om, men som siderne blev vendt, kom der endnu flere karakterer på listen. Connie, Jazz’ kæreste virkede utrolig uintelligent og virkelig naiv. Hun havde alt for let ved at tilgive Jazz, og hun lod sig rive med på alle hans idéer, selvom det havde med mord og kriminalitet at gøre. Det er tydeligt, at hendes karakter skulle være godheden selv og forsøge at trække Jazz i den rigtige retning, men det hele falder lidt til jorden, når hun bare springer med på vognen. Det samme gjorde sig gældende for Jazz’ ven Howie. Dog kunne jeg også se en masse gode ting ved Howie. Han er det sjove sidekick og det var mest ham der gjorde, at jeg fandt bogen underholdende.

“Det handler ikke om, hvorvidt jeg har lyst eller ej. Det er bare det at… Jeg kan.”

I det store hele var bogen altså meget spændende og også til tider morsom. Beskrivelserne var gode, men hvis man dykker lidt længere ned i bogen, krakelerer denne holdning langsomt. Bogen er en del af en serie, og selvom denne bog havde en del fejl og mangler, tror jeg alligevel, at jeg vil give Barry Lyga og Jasper Dent en chance mere.

PSX_20141025_112230

Read More

“Døden kommer til Pemberley” Af P.D. James

Posted by on aug 24, 2014 in 1 Stjerne, Fiction, Krimi, Mysterie | 0 comments

PSX_20140824_162648

“Døden kommer til Pemberley” Af P.D. James (Org. titel: Death comes to Pemberley”, Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co, udgivet 2012 (Org. udgivet 2011), 1/5 Stjerner

7 år efter Elizabeth Bennet og Mr. Darcy er blevet gift, ånder alt fortsat fred og Idyl på Pemberley. Parret har fået et par raske sønner, og Elizabeth har stadig et rigtig godt forhold til den ældste søster Jane, og hendes mand, Mr Bingley. Aftenen før, at Pemberley skal huse et stort bal, bliver freden og den gode stemning forstyrret af en meget oprevet og skræmt Lydia, der er sikker på, at hendes mand Mr Wickman er blevet slået ihjel. På vej hen til Pemberley stoppede hestevognen nemlig, og en officer ved navn Kaptajn Denny og Mr Wickman stod ud af vognen i vrede, hvorefter der hurtigt blev hørt pistolskud.

Mr Darcy og et par øvrige mænd tager ud for at undersøge sagen, og finder en meget blodig Mr Wickman bøjet ind over liget af Kaptajn Denny. Det første Wickman siger er, at det er hans skyld, at hans eneste og bedste ven er død, og derfor er flere af vidnerne hurtige enige om, at det helt sikkert må være den stærkt berusede Mr Wickman der er gerningsmanden. Pemberley bliver overvældet af en trykket stemning, og pludselig kommer en masse gamle og skjulte hemmeligheder op til overfladen. Ingen på Pemberley kan føle sig sikker, for i midlertidigt kan ingen af karaktererne stole på andre end sig selv.

“Hun ønskede ham ud af deres tilværelse, men ikke på den måde – kære Gud, ikke på den måde”

“Pride and Prejudice” af Jane Austen har altid været en af mine absolutte yndlingsromaner. Jeg har altid beundret Jane Austen for hendes ironiske og ærlige sprog, i en tid hvor kvinder ikke havde meget at skulle have sagt. Jeg er ikke alene om denne beundring, og Jane Austen er i dag en af de aller mest kendte og anerkendte kvindelige forfattere. Derfor er alle hendes romaner også betragtet som klassiske værker. Klassiske værker der er hellige og ikke kan sammenlignes med andres fortolkninger eller efterdigtninger. Derfor skal man passe meget på, når man vælger at fortolke på Jane Austens værker, for det kan meget hurtigt og meget nemt gå galt. “Døden kommer til Pemberley” er et pragteksempel på dette. Da jeg læste bogen fik jeg samme følelse, som man får, når man ser en utrolig dårlig sanger forsøge at give sig i kast med Whitney Houston eller Aretha Franklin. Det er mildest talt skrækkeligt. Alt der kan mislykkedes i den bog er mislykkedes, og for en ægte Jane Austen fan, er det svært ikke at blive både fornærmet og overrasket. Jeg har læst mange mulige efterdigtninger til Austens klassikere, men den her på være en af de værste. Som krimi fungerer den ikke, og som efterfølger til “Pride and Prejudice” fungerer den bestemt heller ikke. Det eneste jeg kunne lide ved bogen var de overtroiske faktorer der spiller ind ved opklaringen af mordet, men det er også KUN fordi, at jeg er en sucker for alt der har med det overnaturlige at gøre.

Elizabeth Bennet er Austens mest kendte kvindelige karakter, og der er ikke særlig mange mennesker der ikke kender til Elizabeth Bennets og Mr Darcys kærlighedshistorie. Elizabeth Bennet og Mr Darcy er karakterer der ikke kan glemmes i litteraturen. Elizabeth er med sine hurtige bemærkninger og sin litterære intelligens et billede på alt det, en kvinde ikke fik lov at være i Jane Austens samtid. I “Døden kommer til Pemberley” bliver både Elizabeths og Darcys personligheder glemt, og i stedet kunne karaktererne i bogen være et hvilket som helst andet lykkeligt ægtepar. Den er en skændsel og en stor kritik af P.D James overhovedet har kunne få sig selv til at kalde sine ligegyldige karakterer for Elizabeth og Mr Darcy, for de hører på ingen måde hjemme i en middelmådig krimi som denne. Ligeledes bliver James’ Elizabeth både beskrevet som grådig, pengegrisk og nærig over for sin familie, og man kan som Austen-elsker slet ikke finde nogle af Elizabeths oprindelige og elskværdige træk.

Jeg er virkelig skuffet over denne krimi. Jeg elsker Jane Austen og jeg elsker mysterier, så jeg troede at det ville være en perfekt blanding, der ville vække både spænding og nostalgi. I stedet gjorde bogen mig sur, og jeg følte flere gange, at jeg stod og så på, mens en af mine yndlingsbøger blev brutalt slagtet og latterliggjort. Jeg kan ikke anbefale bogen til nogen. Man skal kende Austens oprindelige historie for at kunne følge med, og hvis man kender den, tror jeg ikke man kan undgå at blive skuffet. Jeg håber P.D. James i fremtiden vil blande de vigtige klassikere uden om hendes middelmådige krimiromaner.

PSX_20140824_163013

 

Read More

“Skyggemanden” Af Poul Erik Larsson

Posted by on jun 14, 2014 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi | 2 comments

PSX_20140614_215701

Skyggemanden” Af Poul Erik Larsson, anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard, udgivet 2014. 4/5 Stjerner

En gammel vandrehistorie vækkes til live igen, da endnu en ung dreng forsvinder på mærkværdig vis, i den danske Statsskov. I følge den gamle vandrehistorie, regerer den nådesløse ’skyggemand’ på den ene side af skoven, mens alt ånder fred og idyl på den anden side, hvor ‘Damen med det gode hjerte’ passer på skovens gæster. Da en ung dreng tilbage i 80’erne forsvinder sporløst, lykkedes det ikke politiet at finde ham, hverken død, eller i live. Historien om ‘De fortabte sjæles skov’,  bliver endnu en gang gerningssted, og politiet er desperate. De må se skyggemanden i øjnene, én gang for alle.

Den urutineret efterforsker, Claus Danielsen, bliver sat til at lede efterforskningen, og sammen med sin rapkæftede makker, Lone Lacour, skal de sammen forsøge, at finde frem til sandheden om Statsskoven, og den forsvundne dreng. Kan det virkelig passe, at det er  den eftertragtede ‘Skyggemand’, der står bag drengens forsvinding ?

“Sluk den lygte, ” kommanderede Peter og langede ud efter den. Benjamin så forstenet til, da lygten blev slået ud af hans hånd og trillede ind mellem træerne. “Hvad skal jeg gøre?” råbte han desperat og stirrede som hypnotiseret ind i mørket på lyskeglen, som tegnede uhyggelige mønstre hen over skovbunden. “Du skal selvfølgelig gå ind og hente den,” sagde Peter med en stemme, der sitrede af angst. “Det tør jeg ikke.” Benjamin begyndte at græde. Stanken tog til i styrke. Det føltes som om et ukendt væsen langsomt rykkede tættere på stedet, hvor de stod. “

Samtidig  med efterforskningen i Statsskoven, er en anden hensynsløs morder på spil, og heller ikke her, lader der til,  at være mange spor, til hjælp for politiets efterforskning. Morderen har dog i alle ligenes lommer lagt en lille seddel,  med et par bogstaver på. Det lykkedes politiet at sætte bogstaverne sammen, men hvordan kan dette ord have betydning for en nådesløs seriemorder?

Der går ikke længe før, at politiet får hul på bylden, og efterforskningerne tager hver for sig, en uventet, og uhyrlig spændende drejning.

Jeg har altid være en sucker for uhyggelige vandrehistorier. Det kriblede derfor også i hele min krop af bare spænding, da jeg modtog denne bog til anmeldelse. I går afsluttede jeg endnu en eksamen med et 12 tal, og jeg belønnede mig selv med ren afslapning, og en god ’selvvalgt’ bog.  Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg kun ville være en enkel dag, om at læse den. Det er ikke sket siden, jeg læste den sidste Harry Potter bog, tror jeg. Jeg kan derfor ikke forstå, hvorfor denne bog ikke er mere anerkendt. Poul Erik Larsson har i sandhed, et utroligt stort talent. Ikke alene, er hans roman uhyrlig spændende, men den er også helt utrolig velskrevet. Den burde fylde samtlige bogbutikkers hylder ud, til bristepunktet! Der er nemlig ikke kun tale om drabsefterforskninger, og seriemordere. Bogen er også spækket med gys og uhygge lige fra første side, som kun som en sand spøgelseshistorie kan gøre det. Romanen er samtidig skrevet med så stor fantasi og kreativitet, at den ikke minder om nogen anden krimi, jeg før har læst. Karakterne er beskrevet perfekt. Hver især, skildres de med personlige og velkendte følelser og problemer, der gør læseren i stand til, at sætte sig ind i deres situationer. Problemer i kærlighedslivet og deprimerende minder fra en horribel folkeskoletid, er noget mange kan nikke genkende til. De er meget forskellige, og det er tydeligt, at Poul Erik Larsson har brugt lang tid på, at udvikle deres unikke og detaljerede personligheder.

Der er kun få ting, jeg ikke er helt tilfreds med i bogen. Der er nogle løse ender, der ikke helt bliver koblet sammen i bogens slutning, i hvert fald ikke for mig. Vores karakterer støder på nogle personer, der lader til at have en betydelig rolle for historiens udfald, men derefter hører vi ikke mere til dem. Samtidig, er der nogle af morderens ‘clues’, der er lidt for tydelige. Jeg lagde selv mærke til dem med det samme, hvor vores karakterer først opfatter den vigtige sammenhæng, i slutningen af bogen. Det er dog bagateller, for samlet set, er denne roman virkelig et mesterværk, og den kommer uden tvivl til, at stå højest på min anbefalingsliste. Jeg tror romanens største problem er forsiden. Jeg ved godt, man aldrig må dømme en bog på omslaget, og denne bog er et pragteksempel. Den ligner nemlig en dårlig kopi af en Stephen King bog fra 80’erne, hvilket er rigtig ærgerligt,  for kvaliteten af indholdet er helt unikt!

PSX_20140614_220830

Read More