Konkurrence

Vinderen af fødselsdagskonkurrencen

Posted by on maj 6, 2015 in Konkurrence | 0 comments

PSX_20150505_201704

Så er det atter blevet onsdag, og det er tid til at finde en vinder af min fødselsdagskonkurrence. Jeg har klippet alle navnene ud, og trukket en tilfældig lap papir. Det blev Ann-Cathrine! Stort tillykke til dig, jeg håber du bliver rigtig glad for din nye bog, og jeg håber du kommer til at nyde Poes gotiske fortællinger, ligeså meget som jeg selv.

Til alle jer andre, vil jeg bare sige tak for, at I havde lyst til at deltage. Jeg blev overrasket og glad, da jeg så, hvor mange der havde lyst til at skrive en kommentar, og jeg ville ønske, jeg kunne give jer allesammen en gave. Det kan jeg desværre ikke, men jeg lover, at jeg snart vil afholde endnu en konkurrence.

Kan I have en fantastisk onsdag!

PSX_20150428_201738

 

Read More

Fødselsdag og konkurrence!

Posted by on apr 29, 2015 in Events, Konkurrence | 26 comments

PSX_20150428_200437

PSX_20150428_201936

I dag er det præcis et år siden, at jeg tog det første spæde skridt i bogbloggerverdenen og betalte for domænet ‘Readerswall’. En beslutning, jeg er lykkelig for i dag.

For mit eget vedkommende har det været utrolig rart at formulere mine personlige tanker, om de bøger jeg læser ned på skrift. Bloggen har fungeret som en digital læsedagbog, og jeg nyder at kigge tilbage på tidligere indlæg, og mindes mine nøjagtige følelser om en pågældende bog. Jeg har fået læst rigtig mange bøger, og det sidste år har derfor været fyldt med boglykke på alle mulige punkter. MEN, nu skal det jo slet ikke handle om mig. Det skal handle om jer. Alle jer, der faktisk læser, hvad jeg skriver herinde. Jeg elsker at læse jeres kommentare til de indlæg, jeg skriver, og samtidig nyder jeg omvendt at kommentere på jeres indlæg. Rigtig mange af jer har nemlig jeres egen blog, og sammen deler vi vores læseoplevelser hver især. Bogbloggerverdenen er en fantastisk ting at være del af, og jeg sætter virkelig meget pris på jer alle sammen.

Nu til det lidt mindre sentimentale – bloggen har jo fødselsdag, og det skal selvfølgelig fejres på ægte bogblogger manér. I har derfor muligheden for at vinde en af mine absolutte yndlingsbøger. Som de fleste af jer nok efterhånden har fundet ud af, er jeg meget begejstret for horrorgenren. Dette betyder, at Edgar Allan Poe selvfølgelig også har en særlig plads i mit hjerte. Jeg knuselsker min smukke Barnes and Noble udgave af Poes samlede fortællinger og digte, og derfor er det også netop denne udgave, der i dag er på højkant.

For at deltage i konkurrencen skal I blog skrive en lille kommentar om, hvad jeres forhold til Poes værker er. Konkurrencen vil slutte om en uge præcis, hvor jeg derefter vil finde en vinder. Husk desuden at skrive en mail i kommentaren, så jeg kan få fat på den heldige vinder.

Held og lykke og hurra! 

PSX_20150428_201738

PSX_20150428_200320

Read More

En Konkurrencevinder

Posted by on sep 11, 2014 in Konkurrence | 0 comments

PSX_20140828_174323

De sidste par uger har været travle og hektiske. Min kæreste er på kursus i 4 uger, så jeg skal selv passe huset, hunden og haven. Samtidig er jeg i øjeblikket midt i en spændende, men meget tidskrævende praktikperiode, og jeg har derfor ikke så meget tid, som jeg kunne ønske mig. Om ikke andet, har jeg dog endelig fået trukket lod mellem deltagerne i konkkurencen om Andrea Poulsens roman “Nak en and”, og til dette har jeg brugt en af internettes mange lodtrækningsværktøjer. Min computer valgte tallet nr. 2, og det blev derfor Bente, der blev til heldige vinder.

Stort tillykke Bente, jeg håber du bliver rigtig glad for bogen. Jeg sender dig straks en email 🙂

Read More

Konkurrence – Vind “Nak en and” Af Andrea Poulsen

Posted by on aug 30, 2014 in Konkurrence | 3 comments

 

PSX_20140828_174501

Konkurrencen er venligst sponsoreret af forfatteren.

I morgen er det officielt den sidste sommerdag i 2014, hvis vi følger kalenderen. Sommeren i år har været helt vildt fantastisk, og jeg tror ikke jeg kan huske, at jeg nogensinde har oplevet så god en sommer i Danmark. Vi vinker farvel til sommeren, men til gengæld kan vi nu også byde efteråret velkommen.

Efteråret er min yndlingsårstid. Bladene falder af træerne, temperaturen falder, og dagene bliver kortere. Vejeret er ikke altid oplagt til udendørsaktiviteter, og derfor er der også tit rigtig mange fantastiske læsedage i efteråret. Derfor har jeg valgt at jeg vil holde en lille konkurrence, hvor I kan vinde en signeret udgave af Andrea Poulsens roman “Nak en and”. I kan læse min anmeldelse af bogen lige her.

Det eneste I skal gøre for at vinde bogen, er at skrive en kommentar, hvor I fortæller hvilken årstid der er jeres favorit, og hvorfor. Husk at skrive jeres email når I udfylder jeres kommentar 🙂

 

Read More