Young Adult

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin

Posted by on nov 18, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161117_220439

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin, anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, udgivet 2016 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Vi følger familien Stern i efterårsmånederne 1942. Krigen er begyndt at blive hverdag for familierne i Biermannsgate 10 på Grünerløkka. En dag banker tre politimænd dog på døren hos den jødiske familie, og alt vendes på hovedet. Familien bliver flået fra hinanden, og alt de kender bliver ødelagt. Vi følger familien Sterns beskrivelser af tyskernes overtagelse af Norge i en smuk og tankevækkende fortælling om overlevelse, håb og afmagt.

15 årige Ilse er stukket af efter et skænderi med sin mor. Samtidig har hun bøvl med sin kæreste, der aldrig har tid til hende. Han er kunstmaler, og det er bestemt ikke velset af hans familie. Generelt har Ilse det ikke særlig godt med sig selv. Hun hader sit udseende, og hendes hverdag er kedelig. Alt ved hende er kedeligt og almindeligt. For at gøre sig selv mere interessant, har hun endda forsøgt at klippe sit hår efter en smart modefrisure, men også det er endt helt forkert. Da hun kommer hjem efter en lang tænkepause, er lejligheden dog tom. Der er ingen hjemme, og der er ingen, der kan fortælle hende, hvad der er sket. Fra den ene dag til den anden ændres hele hendes liv.

“Hende selv for eksempel, havde hun grund til at smile? Ikke i dag. Måske i går. Sådan er det i din alder, plejede mor at sige, du vokser fra det.”

Jeg har normalt rigtig svært ved at læse bøger om krig. Vi havde et helt fag på studiet om denne form for romaner, og det blev simpelthen for meget for mig. De hjerteskærende beskrivelser jagtede mine drømme i uendeligheder, og jeg havde svært ved at ryste de forfærdelige scener i bøgerne af mig. Der er virkelig ikke noget mere forfærdeligt end koncentrationslejrer. Alligevel var der noget ved bøgerne, der fik mig til at vende tilbage til læsningen igen og igen. Det er jo netop fordi, de er så tankevækkende og forfærdelige, at de også er fantastiske. “Alt begynder med efterår” er ingen undtagelse.

Det første jeg lagde mærke til i denne bog, var sproget. Der er ikke noget at sige til, at Marianne Kaurin vandt en pris for denne debutroman. Sproget og beskrivelserne tog pusten fra mig fra første side, og jeg vidste med det samme, at jeg ville ende med at give bogen en høj bedømmelse. Samtidig er Ilse en fantastisk karakter. Kontrasten mellem hendes utilfredse og usikre syn på sig selv i starten af romanen og den stærke kvinde, hun ender med at blive, er fantastisk. Man har svært ved at forestille sig, hvordan det må være at være ung under krigen, og Ilse giver os et spændende, og samtidig tårefremkaldende indblik i hendes følelser og frustrationer.

“Sonja ser et skilt over perronen: Auschwitz. Det siger hende igenting.”

“Alting begynder med efterår” er en utrolig smuk roman. Samtidig er den også virkelig sørgelig og forfærdelig. Det er længe siden, en bog sidst har fremkaldt så mange forskellige følelser i mig.

PSX_20161117_220539

Read More

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera

Posted by on nov 16, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161116_114511

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera, anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Aarons verdens falder sammen, da hans far begår selvmord. Han har svært ved at komme oven på igen, men heldigvis har han en mor, der støtter ham i alt og en rigtig sød kæreste. Samtidig møder han tilflytteren Thomas, og de to udvikler hurtigt et stærkt venskab. De har de samme interesser og mål i livet, og så er Thomas bare meget nemmere at snakke med, end nogen anden. Da det går op for Aaron, at han nok er ved at udvikle mere end bare venskabelige følelser for Thomas, går han i panik. Hans andre venner ville tæske livet ud af ham, hvis de fandt ud af, at han kunne lide en anden dreng. Og hvad med hans kæreste Genevive?

Der er en mulighed for, at alt nok skal blive godt igen. Hvis han bare kan glemme alt om sine følelser for Thomas og hans sorg efter farens selvmord, er Aaron sikker på, at det hele vender tilbage til før, og han kan fortsætte med at være en glad dreng. En glad heteroseksuel dreng. Han beslutter sig for at give instituttet Leteo et forsøg. Ved hjælp af et enkelt indgreb, kan Aaron glemme alle sine uønskede minder. Problemet er bare, at han også kommer til at glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Jeg kan godt lide at vågne fra et mareridt. Ja, mareridtet i sig selv er et mindfuck, men at vide, at jeg er okay? Det er det, jeg kan lide.”

Da jeg læste bagsideteksten til denne bog, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Et institut, der får folk til at glemme deres uønskede minder? Det virkede lidt sært. Da jeg endelig kom i gang med bogen, blev jeg dog fuldstændig betaget af Adam Silveras skrivestil og af Aaron. Aaron er virkelig en fantastisk karakter, og jeg nød at følge hans rejse gennem ungdommen – på godt og ondt. Jeg tog mig selv i at blive utrolig rørt af hans historie, for selvom jeg aldrig har stået i samme situation som ham, kan jeg sagtens nikke genkendende til mange af hans frustrationer. Jeg tror, de fleste mennesker ville ønske, de til tider kunne trykke på en knap og glemme alle deres uønskede minder.

Samtidig er budskabet i denne roman virkelig smukt og tankevækkende. Selvom Aaron får mulighed for at glemme sine minder, ændrer det nemlig ikke hans personlighed. Man kan ikke undslippe sig selv, selvom man måske kunne have lyst til det. Aaron forbliver den samme person, og han bliver tvunget til at arbejde med sine fortrængte minder, i stedet for at slette dem. Jeg er virkelig glad for bøger, der har så store og vigtige budskaber som denne. Især når det kommer til unge mennesker og deres seksualitet. Det er bøger som denne, der får unge mennesker til at elske sig selv, selvom andre ikke gør det.

“Når alle ved, at de bedste løgnere er dem, der narrer dig til at tro, at de aldrig lyver.”

“Den dag jeg glemmer” er en af de smukkeste og bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20161116_114421

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

“Som om jeg havde spurgt” Af Johanna Lindbäck

Posted by on nov 4, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161104_164430

“Som om jeg havde spurgt” Af Johanna Lindbäck, anmeldereksemplar fra forlaget Tubine, udgivet 2014, 3/5 Stjerner

Da John begynder i niende klasse, bliver alt pludselig anderledes. For det første er hans bedste veninde Saga og hans bedste ven Lukas blevet kærester, og der er ingen af dem, der har sagt noget til John. Han bliver såret og føler sig samtidig mere og mere udenfor den lille gruppe, de tre altid har været en lige store del af. Dette er dog ikke det værste. Hans forældre er nemlig på vej til at gå fra hinanden, og hans far vil flytte ud af huset. John forsøger hele tiden at få dem til at kommunikere med hinanden, så den dårlige stemning kan komme væk. Lige meget hjælper det dog, for hver gang forældrene taler til hinanden, bliver det hurtigt til et nyt skænderi.

Forældrene fortæller John, at de ikke skal skilles, men at de kun går hver til sit i en periode. Kun på prøve. Men hvor længe varer en prøve? John bliver mere og mere frustreret, og han begynder at distancere sig fra både sine forældre og sine venner. Han føler sig ensom og forladt, men heldigvis kommer en sød pige ham til undsætning. Line har altid været bedste veninder med Saga, men ligesom John, føler hun sig også udenfor, efter Saga og Lukas er blevet kærester. John og Line begynder hurtigt at tilbringe mere og mere tid sammen, og hun får ham til at indse, at der er meget mere i verden, end de ting, man hidtil har været van til. Man skal bare være modig.

“Nogle gange kunne man ikke spørge, fordi man ikke kunne overskue svarene.”

Jeg har ikke læst noget af Johanna Lindbäck før nu, men så vidt jeg kan læse mig frem til på Goodreads, skriver hun primært ungdomsromaner i samme stil som “Som om jeg havde spurgt”. Ungdomsromaner er ikke det, jeg læser mest af i øjeblikket, så derfor vidste jeg heller ikke, hvad jeg skulle forvente af bogen. Da jeg begyndte læsningen fik jeg dog hurtig en følelse af at komme hjem igen, for hold nu op, hvor har jeg læst mange romaner med temaer som venskab og familiære forhold, da jeg var yngre. Bogen er helt sikkert skrevet med det formål at hjælpe unge mennesker, der går igennem de samme følelser som John, og selvom jeg aldrig har været i samme situation som ham, kunne jeg sagtens relatere til hans frustrationer.

John er en meget ærlig karakter, og jeg kunne ikke lade være med at få ondt af ham. Man er så følsom og skrøbelig i niende klasse, så når ens venner pludselig distancerer sig fra en, og ens forældre desuden er ved at gå fra hinanden, falder hele ens verden naturligvis sammen. Da han møder Line går det dog op for ham, at der er værre ting i livet, og til sidst i romanen ender det hele også med at gå op i en højere enhed. Jeg kunne egentlig godt lide netop den slutning, men samtidig ville jeg ønske, at John havde løst sine problemer selv, uden at have brug for en anden til at hjælpe ham. Budskabet om at være modig og selvsikker ville have stået meget skarpere på den måde.

“Hvis det havde været en film, ville jeg være ham inde midt i flokken, der stod indigneret med hånden knyttet vredt i bukselommen, men ikke turde træde frem.”

Jeg nåede aldrig at blive virkelig begejstret for “Som om jeg havde spurgt”. Måske fordi, jeg har læst så mange romaner med samme temaer og budskaber, som har fungeret bedre for mig. Det er dog en rigtig fin og hjertevarm fortælling, og hvis man kan lide ungdomsromaner med fokus på venskab og familie, bør man helt sikkert læse romanen.

PSX_20161104_164334

Read More

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl

Posted by on nov 3, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161103_155717

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Da Skyriel kommer til verden, får hendes mor et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter. Et varsel, der kun bliver forstærket, da Skyriel tidligt i sin bardom viser tegn på evner, som ingen andre børn har. For at beskytte hende og hendes magi, sender hendes mor hende til byen Josil, hvor hun vokser op hos magikeren Alainon. Hun er dog ikke som nogle af de andre piger på øen, og har evigt svært ved at få venner. Det er hun dog ikke speciel ked af, da hun ikke bryder sig om nogle af hendes jævnaldrende klassekammerater. I stedet vil hun hellere bruge sin fritid på at gå på jagt og finde på nye skældsord, hun kan kalde de irriterende drenge fra skolen. Som hun bliver ældre, bliver hun dog mere interesseret i at vide, hvorfor hun er vokset op hos Alainon, og ikke hos sin mor. Alainon vil dog ikke fortælle hende noget, og Skyriel bliver mere og mere frustreret.

Da Skyriel fylder 16 år, viser dragevarslet sig på himlen. Varslet er første tegn på, at Ovanienprofetien vil gå i opfyldelse. Profetien spår, at en stærk magiker vil dræbe kongen og efterfølgende overtage magten. Varslet skaber panik i kongestaden og kongen beordrer derfor alle Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt. Derfor er Alaidon også endelig nødt til at bryde tavsheden om Skyriels ophav. Fordi Alaidon også er magiker, bliver han dog arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox. Skyriel vil gøre alt for at redde ham, og følger efter ham på et skib, hvor hun både bekæmper kæmpe blæksprutter og leger hofdame. Dette er dog ikke alt, Skyriels rejse har at byde på, og hun må både kæmpe sig igennem pirater, sultaner og uhyrer, hvis hun vil redde Alaidon og sig selv.

Vi er bundet af guldpagten til at hjælpe hinanden i nødens stund. Hvis du nogensinde får brug for min hjælp, så kald på mig og hav tillid til at jeg vil svare dig. Jeg fornemmer at vi skal ses igen, Skyriel Menneskepige.

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte fantasyroman. Den roman, der skulle få mig til at elske fantasy igen. Det har været svært, for selvom jeg egentlig synes, jeg har læst meget fantasy på det sidste, har der ikke været nogle bøger, der virkelig har imponeret mig. Derfor var det også lidt et sats, jeg tog, da jeg valgte at tilføje “Skyriel” til min Read-A-Thon stak. Bogen er tyk, og hvis jeg ikke kunne lide den, ville det være svært for mig at komme nogenlunde hurtigt igennem den, og få læst det antal sider, jeg ville. Jeg blev dog hurtig fanget af bogen, og selvom jeg i første omgang kun ville læse et par kapitler, havde jeg pludselig læst over 200 sider på under to timer. Dagen efter vendte jeg atter siderne i en lynende fart, og før jeg havde set mig om, havde jeg færdiglæst bogen.

Jeg blev forelsket i Skyriel og hendes stærke og unikke karakter allerede fra starten, og hun er især en af grundede til, at jeg blev så begejstret for bogen. Jeg elsker kontrasten mellem hendes evige næsvighed og hendes store behov for at redde Alaidon, og dermed undskylde over for ham. Hun fremstilles menneskelig og realistisk, selvom hun er magiker og desuden er en fiktiv karakter i et univers med søuhyrer og drager. Universet er samtidig også fuldstændig fantastisk, og Lene Dybdahl har virkelig formået at skabe en helt speciel og fortryllende verden. Fantasy bliver nok aldrig min fortrukne genre, men “Skyriel” er helt klart én af de bedste danske fantasyromaner, jeg har læst.

“I århundreder har vi kendt profetien om Den Udvalgte. I århundreder har der været hemmelige forudsigelser i værker som profetiens Bog som har givet os et fingerpeg om Ovanerrigets skæbne. Magikerudryddelserne er ikke sidste kapitel i den fortælling. Det ved du lige så godt som jeg.”

Hvis jeg kunne, ville jeg fortsætte med at læse videre om Skyriels rejser lige på stedet, men desværre er bogen kun nummer 1 i en serie, og jeg må væbne mig med tålmodighed. Jeg håber, at de næste bind i serien bliver ligeså gode.

PSX_20161103_155841 (1)

Read More

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen

Posted by on okt 30, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 2 comments

PSX_20161030_101443

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen, anmeldereksemplar fra forlaget facet, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

“Mareridt & Myrekryb” er en lille samling af syv fortællinger, der alle tager udgangspunkt i de værste mareridt, vi har som børn. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg modtog den til bogbloggertræf i september og tænkte, at den ville være perfekt til Read-A-Thon. Novellerne er nemlig skrevet til børn og unge, og derfor er bogen også nem at komme igennem. Jeg læste den som min tredje bog omkring midnat, og egentlig ville jeg bare lige læse en enkelt novelle eller to, inden jeg gik i seng. Jeg kom dog hurtigt igennem hele bogen, og jeg var virkelig begejstret.

Nick Clausen fortæller om hovedløse mænd, menneskeædende fisk og huse, der på mystisk vis bliver fyldt med vand. Jeg har svært ved at udvælge hvilke noveller, der er mine favoritter, for de er allesammen virkelig gode. Dem, der skræmte mig mest, og dem jeg syntes var mest spændende var dog “Læderhud” og “Fisken snapper”. “Læderhud” handler om en lille rødhåret dreng, der kommer på besøg hos en ældre kvinde. Hun fortæller om sit arbejde som møbelpolstre og om sit savnede barnebarn, der også var en lille rødhåret dreng med fregner. Det begynder hurtigt at gå op for vores hovedkarakter, at det er ikke er helt normalt læder, den gamle dame ønske at benytte til sine møbler.

De er kun ude efter mig, tænker Ørn og mærker is ned ad ryggen.”

“Fisken snapper” er ikke en decideret uhyggelig fortælling, men hold nu op, hvor var den god. En lille pige ønsker sig brændende et kæledyr, og peger på en sær fisk i en dyrehandel. Fisken er egentlig ikke til salg, men pigen protesterer og ender med at få fisken med hjem. Det eneste hun skal huske er, at fisken ikke spiser helt normalt mad. Den lille pige prøver at fodre fisken med diverse lækkerier, men intet hjælper. Det eneste fisken vil spise er menneskekød. Til sidst beslutter den lille pige at fodre fiske med sin irriterende lillesøster, der stjæler alt opmærksomheden fra forældrene. Det går dog ikke helt som planlagt.

Èn af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved denne novellesamling er, at forfatteren henvender sig til læseren i hver enkelt novelle. I slutningen af alle novellerne står der et par linjer om, hvilket mareridt eller hvilen idé, der ligger bag de forskellige historier. Det fungerer rigtig godt, når en forfatter henvender sig til læseren. Især i noveller, der er skrevet til børn og unge. Samtidig er jeg ret overrasket over, at jeg syntes alle novellerne var gode. Jeg har normalt rigtig svært ved at bedømme en novellesamling, men i dette tilfælde får alle novellerne topkarakter – og det gør samlingen derfor også.

“Emil genkender sin håndskrift. Beskeden har gjort ham bange. Hvad betyder alt det her? Hvem er Yrsa?”

“Mareridt & Myrekryb” er en virkelig god novellesamling, jeg helt sikkert kan anbefale. Faktisk mindes jeg ikke at have læst en så god og vellykket novellesamling før.

PSX_20161030_101335

Read More

“Exilium – De fejlfødte” af Linette Harpsøe

Posted by on okt 28, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161028_155516

“Exilium – De fejlfødte” af Linette Harpsøe, anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

17 årige Fry og hendes familie har siddet i tvunget isolation i over halvandet år. Maden er for alvor ved at at slippe op, og sult og tørst driver familiens medlemmer længere og længere fra hinanden – og fra sig selv. Samtidig har de ikke haft kontakt til omverdenen i flere måneder, og Fry spekulerer hver dag på, om hendes bedste veninde Anika stadig er i live, eller ikke. Faren lurer i mørket alle vegne, og ingen kan trygt forlade hjemmet. Fry er sikker på, at det er hende og hendes familie, der vil blive de næste ofre, og hun fantaserer konstant om at blive reddet. Da det endelig sker, er intet dog, som Fry havde drømt om.

Sammen med hendes nabo Timo, bliver Fry viklet ind i et spind af løgne og bedrag. Elin Holst, der arbejder for ‘bikuben’ har planer for både Timo og Fry. Hun tror nemlig, at de har specielle evner, der være behjælpelige i hendes dystre projekt. Kampen om overlevelse bliver hårdere end isolationen, og Fry må tænke hurtigt, da hun pludselig finder ud af, hvad der skete med hendes veninde, og med mange af landsbyens andre unge kvinder.

“Folk hamstrede og slog ihjel. Bander terroriserede store bydele, og det blev hurtigt et spørgsmål om, at kun dem med de bedste forbindelser havde mulighed for at overleve. Survival of the fittest.”

Jeg læste “Exilium – De fejlfødte” som den første bog til oktobers Read-A-Thon fordi, jeg virkelig blev fanget af bagsideteksten. Samtidig er forsiden virkelig også interessant. Bogen gjorde sig hurtigt perfekt til formålet. Jeg var fanget allerede fra første side og samtidig var bogen let at komme igennem. Spændingsniveauet steg hele tiden, og bogen var aldrig kedelig. Samtidig er det virkelig en stemningsmættet roman, som også er rig på visuelle detaljer. Jeg tog flere gange mig selv i at tænke, at den kunne blive en virkelig fed filmatisering.

Jeg var ret pjattet med Fry som karakter. Hun fremstår virkelig stærk og modig, og selvom hun udsættes for ting, man kun hører om i en fantasy- eller horrorverden, er hun nem at relatere til. Jeg kunne egentlig også godt lide forholdet til Timo, men jeg ville gerne være foruden trekantsdramaet mellem ham, Fry og Anika. Jeg ved ikke, hvorfor der absolut altid skal være et trekantsdrama i YA romaner. Jeg synes virkelig, de er unødvendige, og jeg håber ikke, det bliver blæst yderligere op senere hen. Jeg glæder mig dog alligevel til at læse fortsættelsen på serien, for indtil videre er jeg ret begejstret.

“Ordene gjorde stort indtryk på mig. Landets fremtid afhænger af dig. Var det virkelig sandt? Var jeg virkelig så vigtig?”

“Exilium – De fejlfødte” er en virkelig imponerende dybutroman om en stærk pige, der kæmper for at overleve i en dystopisk verden. Den kan helt klart anbefales til alle der elsker dystopier, fantasy og horror.

PSX_20161028_155627

Read More

“One” Af Sarah Crossan

Posted by on okt 27, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161027_140903

“One” Af Sarah Crossan, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Grace og Tippi er siamesiske tvillinger, og selvom alle omkring dem har medlidenhed med dem, er de tilfredse med deres tilværelse. De har aldrig prøvet andet, og desuden vil de jo altid have hinanden. Selvom de i bund og grund er lykkelige, frygter de dog alligevel de andres blikke. Pengene til privatundervisningen er nemlig ved at slippe op, og kommunen har tilmeldt pigerne i en privatskole. En skole, hvor mobning og private spørgsmål helt sikkert bliver en realitet. Samtidig er nye venskaber og måske endda kærlighed også pludselig en mulighed, og pigerne må vænne sig til en fremtid med plads til andre, end dem selv.

Alt går meget bedre end forventet, da pigerne endelig starter deres nye liv. De har venner, gode undervisere og Grace er endda blevet forelsket. Desværre falder Tippi pludselig om, og det viser sig, at hun har en alvorlig hjertesygdom, som lægerne indtil videre har overset. Den eneste måde at redde hende på er ved at separere hende fra Grace, og pigerne må træffe en stor beslutning. Hvis de bliver sammen, vil Tippi med garanti dø, men samtidig er den store operation heller ikke uden fare for komplikationer.

“Mig? Det er øjne, der er min angst. Øjne, øjne, øjne overalt, og muligheden for, at jeg er et andet menneskes mareridt.”

Jeg havde ikke rigtig gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg blev derfor også temmelig overrasket over strukturen. Bogen er nemlig opbygget af prosalignende sætninger, der gør læseoplevelsen lyrisk og smuk. Normalt læser jeg faktisk aldrig lyrik. Det siger mig absolut ingenting, så jeg blev overrasket over, at jeg faktisk blev en smule bevæget over strukturen. Misforstå mig ikke – der er ikke tale om en digtsamling, men der står meget få sætninger på hver side, og de svæver sporadisk rundt på det hvide ark. Engang imellem rimer de endda.

Udover strukturen synes jeg også at fortællingen om de to tvillinger var virkelig rørende i sig selv. Jeg elsker, at pigerne er så modige og ligeglad med, hvad andre synes om dem. Det er nogle utrolig stærke karakterer, og jeg tror mange unge vil have gavn af at læse bogen. Den er i hvertfald fyldt med gode budskaber. Alt i alt synes jeg bogen var spændende og smuk. Jeg blev aldrig helt blæst omkuld, men jeg kan godt forstå, hvorfor bogen er jeg så populær. Uden at afsløre for meget af handlingen, vil jeg også erkende, at jeg blev meget rørt over slutningen af bogen.

“Det er sandt, at vi er anderledes. Men grimme? Helt ærligt. Tag jer sammen. “

“One” er en meget speciel og unik bog af mange årsager. Den er helt klart en læsning værd.

PSX_20161027_141039

Read More

“Måske en dag” Af Colleen Hoover

Posted by on okt 25, 2016 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 0 comments

PSX_20161024_192621

“Måske en dag” Af Colleen Hoover, anmeldereksemplar fra Lovebooks, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Sidney bor i en lejlighed sammen med sin bedste veninde. Hun elsker sit studie og sit job på biblioteket, og så har hun en fantastisk kæreste, der får hende til at smile hver dag. Lige indtil hun møder Ridge, en smuk og omsorgsfuld musiker, der bor i lejligheden overfor hende. Ridge har set Sidneys kæreste og bedste veninde have sex igennem vinduet, og da han fortæller Sidney det, falder hele hendes verden sammen. Hun er single, hjemløs og fortabt. Ridge tilbyder hende et værelse i sin lejlighed, hvis hun til gengæld vil hjælpe ham med at skrive sangtekster. Et fantastisk venskab bliver skabt.

Mens Sidney og Ridge arbejder på musikken, begynder der at ske små ændringer i deres forhold. De bliver gradvist tættere og tættere, og det går op for Sydney, at hun har fået følelser for Ridge. Mere end bare venskabelige følelser. Desværre har Ridge en kæreste, og Maggie er alt det, Sidney ikke selv er. Hun er slank, smuk og utrolig sød. Sidney prøver at glemme sine følelser, men alt ændres, da de pludselig bliver gengældt. Kemien imellem dem vokser sig større, og de må begge kæmpe imod den spirende forelskelse, der kan risikere at ødelægge alt, de kender.

“Der vil aldrig være mere end måske en dag.”

Jeg læser virkelig sjældent chick-lit og romantiske ungdomshistorier. Jeg har rigtig svært ved at leve mig ind i de der overvældende og urealistiske følelser, de altid fremstiller. Det bliver simpelthen for plat til min smag. Colleen Hoover er dog alle vegne lige for tiden og jeg støder konstant på hendes navn på de sociale medier og på mit arbejde. Da jeg modtog “Måske en dag” til bogbloggertræf, besluttede jeg mig derfor hurtigt for at give den et forsøg. Jeg kan enormt godt lide ideen om at tilføje et soundtrack til bogen. Ridge og Sidney spiller en masse sange i bogen, og ved at scanne en QR kode, kan man selv lytte til dem, mens man læser sig igennem bogen. Det er jo fuldstændig genialt, og jeg mindes ikke at have set noget lignende i andre bøger.

Jeg kunne egentlig også rigtig godt lide Sidney og Ridge. I starten var jeg lidt bange for, at Sidney ville være lidt ligesom Eleanor i Rainbow Rowells “Eleanor & Park”, men det blev heldigvis ikke tilfældet. Hun var derimod virkelig underholdende og samtidig fornuftig. Fx kunne jeg godt lide, at hun gjorde sig selv (og læseren) opmærksom på sine fejl, i stedet for bare at fremstå dobbeltmoralsk og hyklerisk. Rigde var virkelig sød, og det er en fed detalje, at han er blind. Et par gange synes jeg, han blev en lille smule for perfekt, men det ødelagde ikke noget for historien. Jeg vil ikke sige, at bogen er den bedste kærlighedshistorie, jeg nogensinde har læst, for den var også temmelig forudsigelig. Til gengæld var den mere realistisk end mange andre.

“Jeg forsøger at skubbe tanken om bagerst i mit hoved, de tre ord, der altid kun vi er sammen. Måske en dag.

Egentlig er jeg positivt overasket over bogen. Den er virkelig sød og underholdende, men samtidig blev det aldrig alt for lyrerødt og plat.

PSX_20161024_192909

 

 

 

Read More

“Edgar & Ellen – Turistfælden” Af Charles Ogden

Posted by on jul 13, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20160713_193116

“Edgar & Ellen – Turistfælden” Af Charles Ogden, fra forlaget Gyldendal, udgivet 2004, 4/5 stjerner

Edgar og Ellen er tvillinger og har ikke set deres forældre i årevis. De bor sammen i et lille hus på det, de kalder ‘Dippedutpladsen’ i byen Nods Lemmer. De savner ikke selskab, og de er mere end tilfredse med deres spøjse hjem. Derfor bliver de to tvillinger også utrolig vrede, da de overhører, at byens bogmester har tænkt sig at rive dippedutpladsen fra hinanden for at gøre det til et nyt og spændende luksushotel, der skal lokke tusindvis af turister til byen.  Tvillingerne ved, at de bliver nødt til at gøre alt for at få bogmesterens projekt til at fejle, og derfor udtænker de en plan, der skal gøren byen turistfri for altid.

I mod sig har de dog ikke kun bogmesteren, men også bogmesterens stædige datter, Stephanie. Edgar og Ellen har aldrig brudt sig om den lille fine pige i sløjfer og tylskørter, og Stephanie har bestemt heller aldrig brudt sig om de monsterlignende og dystre tvillinger. Mens Stephanie konstant forsøger at hjælpe sin far, er tvillingerne Edgar og Ellen dog et skridt foran, og får bildt de naive turister hvad som helst ind. Ikke engang Edgar og Ellen kunne dog have forudset, hvilket kaos de har fået skabt, og de får sig da også en lille lærestreg med på vejen.

“Tanken om de glade blomster fik det til at løbe Ellen koldt ned af ryggen og mindede hende om noget andet.”

Jeg kendte absolut intet til Charles Ogden eller tvillingerne Edgar og Ellen, da jeg faldt over denne mystiske børnebog på et loppemarked. Jeg blev dog straks tiltrukket af den flotte og gotiske forside, og da jeg både elsker horror og børnebøger, kunne jeg ikke lade være med at købe den med hjem. Jeg har haft bogen liggende i flere år, og da jeg stødte på det i kassen med mine ulæste bøger, havde jeg helt glemt, at jeg havde købt den. Jeg tog bogen frem og læste den over et par timer, og jeg kunne ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg ikke havde fundet den frem noget før. Det er en utrolig fin og hjertevarm fortælling, der kan anbefales til alle, der er glad for sjove børnebøger.

Det, der egentlig er lidt atypisk ved denne bog er, at hovedkarakterne faktisk er skurkene. Edgar og Ellen står godt nok til at miste deres hjem, hvis borgmesteren får sine planer kørt igennem, men det er samtidig borgmesteren selv og hans datter Stephanie, der bliver beskrevet som de mest empatiske og humane karakterer. Borgmesteren mister alle sine penge, hvis planen går i vasken, og da alle turisterne vender sig i mod ham, bliver man næsten helt trist. Derfor er slutningen hvor Edgar og Ellen får sig en lærestreg også utrolig morsom, og jeg lukkede bogen med et varmt smil på læben.

 “Ellen smilede. Ingen turister, intet Knightlorial Hotel. Hun var ved at lede turisterne tilbage ad den smalle trappe, da Edgar fik øje på en skikkelse, der hastede mod klokketårnet. “

Det er helt sikker ikke sidste gang, jeg læser om Edgar og Ellen. Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange bøger der er i serien, men jeg har planer om at anskaffe mig dem alle sammen.

PSX_20160713_193217

Read More