Young Adult

“The Graces” Af Laure Eve

Posted by on jan 18, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20170118_131554

“The Graces” Af Laure Eve, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

River drømmer om at bliver venner med de tre berygtede Grace-søskende: Summer, Fenrin og Thalia. Måske endda kærester med den fascinerende og populære Fenrin. Rygtet siger nemlig, at de er hekse og har magiske kræfter. Samtidig er deres familie rig og perfekt, og det er bestemt ikke tilfældet med Rivers egen familie. Hendes far har forladt hende, og hendes mor arbejder så meget, at hun knapt nok har tid til River. Men hvis bare River kan blive venner med familien Grace er hun sikker på, at hele hendes liv vil blive meget bedre. Hun vil gøre alt for at blive en af deres gruppe, og da Summer pludselig inviterer hende med til en hemmelig seance, kan River næsten ikke holde glæden tilbage. Er hendes største ønske endelig ved at gå i opfyldelse?

River og Summer bliver hurtigt hjerteveninder og inden længe begynder resten af familien også at vise interesse for River. De inviterer hende med i centeret og til filmaften, og resten af skolen misunder deres venskab. River er nemlig den eneste, der har været venner med familien i mere end en måned. Da River dog for alvor kommer tæt på familien, går det dog op for hende, at de måske ikke har det så nemt som alle går og tror. I følge de tre søskende, hviler der nemlig en forfærdelig forbandelse over familien der gør, at de ikke kan have et kærligt forhold til normale mennesker. Da River er håbløst forelsket i Fenrin vil hun gøre alt hvad hun kan for at ophæve forbandelsen, men desværre går det ikke helt efter planen, og pludselig ville River ønske, at hun aldrig havde mødt dem.

“Det er bare det”, sagde han stille, “at vi alle sammen skal dø.”

Jeg blev overvældet af glæde, da jeg kort før jul modtog denne bog til anmeldelse. Jeg elsker når danske forlag går all in på smukke forsider og bogskønhed, og så kunne jeg heller ikke lade være med hoppe lidt af spænding, da jeg så, at bogen omhandlede hekse og magi. Jeg læste bogen i starten af januar, og og blev hurtigt hooked på historien. Da jeg nåede ca halvejs begyndte jeg dog at kede mig en smule, da der fortsat var stort fokus på venskabet til familien og Rivers forhold til Fenrin. Generelt blev plottet trukket virkelig langt ud, og jeg tror sagtens man kunne have skåret fem eller måske endda flere kapitler ud af bogen uden de store konsekvenser.

Når det så er sagt, må jeg også indrømme, at slutningen var rigtig spændende. Der skete rigtig meget i den sidste del af bogen, og karaktererne udviklede sig samtidig også utrolig meget hen over slutningen. I sær River. Jeg kunne godt lide, at hendes forelskelse i Fenrin tog en uventet drejning og at der samtidig blev sat fokus på andet end bare hendes forhold til familien. Jeg lærte for alvor karaktererne at kende i slutningen af bogen, og samtidig var slutningen heller ikke forudsigelig. Jeg må dog også erkende, at Rivers store ‘hemmelighed’ var lidt en skuffelse.

“River 2.0 gjorde ikke. River 2.0 var normal og følsom og helt klar over, at den slags ikke var andet end barnagtig indbildning. Det var let at blive hysterisk og lade sig rive med af spændingen, men når alt kom til alt forårsagede den ikke andet end problemer og smerte.”

“The Graces” er en virkelig fin og letbenet ungdomsroman, og jeg nød at læse den. Den første del af bogen var dog en anelse langtrukken.

PSX_20170118_131441

Read More

“Carrie” Af Stephen King

Posted by on dec 9, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161209_133817

“Carrie” Af Stephen King, fra folaget Barnes & Noble, udgivet 2011, (Org. udgivet 1974), 3,5/5 Stjerner

Carrie er skolens evige mobbeoffer. Hun har ikke været heldig med sit sarte udseende, og så kommer hun fra en meget religiøs og spøjs familie. Hendes mor er kendt som byens landsbytosse, og det må Carrie stå til regnskab for hver eneste dag. Da Carrie får sin første menstruation under bruseren efter en idrætstime, går hun i panik og resten af pigerne får for alvor en grund til at angribe den forvirrede pige. Carrie ved nemlig ikke, hvad menstruation er, og hun tror derfor, at hun er ved at forbløde. Det er også efter denne episode, at Carries unikke evner begynder at tage form. Når hun bliver oprevet, kan hun nemlig flytte ting ved hjælp af tankernes kraft.

Efter den meget uheldige episode i omklædningsrummet beslutter en gruppe af eleverne på skolen sig for at udarbejde det ultimative angreb mod Carrie. Skolens populære fyr skal invitere hende med til skoleballet, og Carrie skal tro, at hun endelig er ved at få venner. Og måske endda en kæreste. Planen går som smurt, og Carrie har ingen anelse om, at hun er midtpunktet i denne forfærdelige leg. Lige indtil en stor balje svineblod vælter ned over hende midt på scenen. Carries følelser eskalerer, og hun kan ikke længere skjule sine voldsomme kræfter.

“High school isn’t a very important place. When you’re going you think it’s a big deal, but when it’s over nobody really thinks it was great unless they’re beered up.”

”Carrie” er en af Stephen Kings mest kendte bøger, og fortællingen er filmatiseret et utal af gange. Historien om Carrie er ikke i sig selv uhyggelig, men til gengæld er budskabet utrolig tankevækkende. Netop derfor er romanen blevet så populær. Hvad er det der sker med et menneske, der gentagne gange bliver udsat for grov mobning? Carries evner er naturligvis fiktive og opdigtede, men i bund og grund kan man drage paralleller til mange virkelige hændelser om mobbeofre, der en dag får nok, og søger hævn på den værst tænkelige måde. Fx den frygtelige hændelse på Columbine High School i 1999.

Jeg har læst ”Carrie” et par gange efterhånden, og hver gang lukker jeg bogen med en overvældende følelse af tristhed og fortvivlelse. Der er så mange uskyldige unge mennesker, der hver dag bliver udsat for mobning, og jeg har så utrolig ondt af dem. ”Carrie” symboliserer denne kendsgerning, og derfor er den også efterhånden blevet en ungdomsklassiker. Jeg synes bestemt ikke, at bogen er blandt Kings bedste bøger, men jeg holder nu alligevel af at genlæse den en gang i mellem, alene for budskabets skyld.

“People don’t get better, they just get smarter. When you get smarter you don’t stop pulling the wings off flies, you just think of better reasons for doing it.”

Jeg tror, at rigtig mange unge mennesker kan relatere til Carrie. Enten på den ene eller anden måde. Det er en af de bøger, som alle burde læse på et eller andet tidspunkt i deres liv. Jeg kan i hvert fald klart anbefale den.

PSX_20161209_133617

Read More

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten

Posted by on dec 4, 2016 in 5 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 6 comments

PSX_20161204_123030

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

17 årige Anne har altid været lidt af et problembarn. Hun har ingen venner udover hunden Monster, og med hendes sorte gotiske stil og rappe replikker skræmmer hun de fleste mennesker væk. Da hun starter i gymnasiet bliver hun dog alligevel venner med den gudesmukke Mathias og den asatroende farvebombe Luna, og hun begynder langsomt at få styr på sit liv igen. Der er dog noget, der skræmmer hende voldsomt. Hun er begyndt at drømme om en rødhåret pige, der bliver kvalt og får skåret et gammelt runetegn i ryggen. Kort efter begynder samtlige rødhåret piger på egnen at blive dræbt, og Anne ved ikke, hvad hun skal gøre ved sine nye evner.

Anne er ikke den eneste på egnen med besynderlige evner, og før hun har set sig om, befinder hun sig midt i et magisk og religiøst puslespil. En urgammel profeti om verdens undergang hænger på mystisk vis sammen med Anne og hendes venner, og det er op til dem at opklare gåderne. Undervejs går det samtidig op for den lille gruppe, at de bestialske mord måske også har noget med profetien at gøre, og spørgsmålet er nu, om de kan nå at løse mysteriet, inden den næste pige bliver dræbt.

“Mens vi gik op mod lyset, slog det mig, at det ikke kun var døden, der var alment kendt som værende uforanderlig. Det samme gjaldt faktisk fortiden.”

Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så fantastisk. Fantastisk er den i hvert fald! Jeg elsker, elsker, elsker Anne, og jeg er så lykkelig for, at hun fortsætter med at have samme seje personlighed hele bogen igennem, selvom hele hendes liv ændres så voldsomt. Jeg kunne egentlig også rigtig godt lide de andre karakterer, men Anne rørte virkelig noget helt særligt i mig. Samtidig er plottet vanvittigt spændende. Jeg var opslugt af historien lige fra første side, og spændingen får lov at udvikle sig i et naturligt tempo, så der ikke bliver hastet igennem noget.

Der er samtidig lagt virkelig meget arbejde i detaljerne, og jeg sad ikke tilbage med en masse spørgsmål, jeg ikke fik svar på. I sær blev jeg imponeret over de mange beskrivelser af asatroen, og selvom der selvfølgelig også et opdigtet en del, lærte jeg virkelig meget. Asatroen er også bundet sammen med mordmysteriet i romanen, og det bidrog virkelig meget til spændingen. Samtidig er der også rigtig mange forskellige fantasyelementer med i bogen, og historien er fuldstændig unik. Jeg har aldrig læst en bog som denne før, og jeg kan virkelig godt forstå, den er blevet en succes.

“Mens de to afdøde mænd krammede, faldt det mig ind, at jeg befandt mig i et gravkammer Allehelgensaften sammen med to spøgelser, et friskt lig, en masse skeletter og en menneskeædende ulv. Hvad mon det sagde om mig, at jeg ikke synes, det var specielt uhyggeligt?”

“Ravnenes Hvisken” er uden tvivl den bedste danske fantasyroman, jeg nogensinde har læst. Jeg er glad for, at kalenderen snart siger 2017, så jeg kan læse videre i serien!

PSX_20161204_123247

Read More

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 30, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161130_133307

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigen er for alvor gået i gang og Eshi, Korau og deres venner er ankommet til modstandslejren. Endelig kan de føle sig nogenlunde trygge igen. I hvert fald for et lille stykke tid. Mange ting har dog ændret sig. Zaak har forladt dem, og Oryndros styrke vokser markant. Vennerne må indse, at de ikke kan stole på nogen. Der er nemlig spioner i blandt dem, og det er alle imod alle. Samtidig er Oryn for alvor kommet på dybt vand, da hans kusine pludselig vender ham ryggen og erklærer sin ulykkelige kærlighed til ham. Det giver venner et problem mere til at listen.

Ligeledes er Aubr ikke reddet endnu. Eshri og Korau beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og de planlægger en svær aktion. Noget går dog helt galt undervejs, og Eshi mærker på egen krop, hvordan det er at befinde sig midt i en krigszone. Hun heler hurtigt igen, men hun vil for evigt have ar på sjælen. Samtidig indser Eshi, at der er noget alvorligt galt i hendes kærlighedsliv. Kan hun overhovedet stole på Oryn, og hvorfor er hendes følelser pludselig så splittet?

”Mine ord blev efterhånden svagere, mere utydelige. Jeg var ikke opmærksom på, om jeg sagde noget eller ej, mærkede blot, hvordan min krop smertede, mens Zaak bar mig længere og længere væk fra Makan.”

Jeg var virkelig overrasket over, hvor god den første bog i denne serie var. ”Rent Blod” var spændende fra første side, og jeg blev meget imponeret over de fantastiske beskrivelser af Morika og karaktererne. Heldigvis er der ligeså mange smukke beskrivelser i ”Vildhunden & Panteren” og samtidig synes jeg handlingen i denne bog er en anelse bedre end i den første. Plottet virker mindre forhastet og kejtet i dette bind, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Jeg blev samtidig temmelig overrasket over, hvor barsk en drejning historien pludselig tog. I fantasyromaner plejer krigsepisoder ikke at være i nærheden af noget man kan kalde realistisk, men det bliver de faktisk i denne bog. Jeg var ikke helt forberedt på at læse så hårde beskrivelser, men jeg må indrømme, at de medvirkede positivt til bogens handling.

”Jeg bandede af mig selv. Hvad havde jeg lige lovet? Det var idotisk. Jeg havde ikke lyst til at holde det løfte. Jeg havde lyst til at kæmpe!”

”Vildhunden & Panteren” var en rigtig god efterfølger, og jeg glæder mig til at læse sidste bind i bogen.

PSX_20161130_133415

Read More

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 23, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20161123_132823

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigslærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri er venner og går i skole på øen Raudra. Hver dag bliver de undervist i Morika’s idealer for fred og tolerance, og det er alt, de kender til. De lever et forholdsvis normalt teenageliv med kærester og lektier, og er i bund og grund tilfredse med deres tilværelse, som altid har været forudbestemt for dem. En dag overhører Eshri dog sin bror tale om det ukendte ‘Oryndro’ og hun kan ikke helt lade være med at spekulere på, hvad det betyder. Hvorfor var hendes bror så ophidset, da han talte om det, og har navnet noget at gøre med hendes kæreste, Oryn?

Hvad Korau, Eshri og deres venner i midlertidigt ikke ved er, at deres liv snart vil ændres for evigt. I det skjulte arbejder mørke og stærke kræfter nemlig på at vende tilbage til tidligere tiders adelvælde, og det vil have en altafgørende effekt på gruppens fremtid.  Pludselig befinder de sig midt i en kamp om magt og overdømme, og de må kæmpe for et samfund, de altid har taget for givet. Samtidig finder de dog ud af, at intet er, som de troede, og de må gøre op med sig selv, hvad det egentlig er, de kæmper for.

“Jeg smilede til ham, mens jeg febrilsk forsøgte at finde på noget at sige om den sang, jeg ikke havde hørt.”

Det kører virkelig for mig med de der fantasybøger. Jeg har i en lang periode ikke haft lyst til at læse nogle former for fantasy eller sci-fi, men jeg er langsomt begyndt at åbne mere og mere op for genren igen. Derfor besluttede jeg mig også for at starte den anmelderroste serie om Morika, og jeg har absolut ikke fortrudt det. Allerede fra første side levede jeg mig ind i den magiske og fortryllende verden, og jeg blev straks betaget af hele Morikas univers. I sær kan jeg godt lide, at universet er bygget op omkring adellige og royale stammer, og at karaktererne desuden er magiske væsner, og ikke blot mennesker i en magisk verden.

Keshi er nok min favorit blandt karaktererne. Hun er stærk, kløgtig og samtidig meget følsom. Hendes liv ændrer sig markant igennem bogen, men hendes personlighed forbliver den samme, og samtidig var hun den af karaktererne, jeg bedst kunne relatere til. Jeg kunne samtidig bedst lide den første del af bogen, selvom det i virkeligheden nok er den del, der er den mest kedelige. I hvert fald på et rent plotmæssigt plan. Da krigen gik i gang og historien for alvor tog fat, blev historien en lille smule forhastet for mit vedkommende. De mange smukke beskrivelser og detaljer ophørte, og det var som om, at tingene pludselig  ikke kunne ske hurtigt nok. Jeg kunne dog alligevel rigtig godt lide romanen, og jeg skyndte mig derfor også at påbegynde den næste bog i serien.

“Jeg var bange for noget, som jeg ikke anede, hvad var. Det var fjollet, og jeg burde droppe det.”

Alt i alt er “Rent blod” en virkelig god start på en serie, og jeg glæder mig til at læse mere om vennerne og Morika.

PSX_20161123_132658

Read More

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin

Posted by on nov 18, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161117_220439

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin, anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, udgivet 2016 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Vi følger familien Stern i efterårsmånederne 1942. Krigen er begyndt at blive hverdag for familierne i Biermannsgate 10 på Grünerløkka. En dag banker tre politimænd dog på døren hos den jødiske familie, og alt vendes på hovedet. Familien bliver flået fra hinanden, og alt de kender bliver ødelagt. Vi følger familien Sterns beskrivelser af tyskernes overtagelse af Norge i en smuk og tankevækkende fortælling om overlevelse, håb og afmagt.

15 årige Ilse er stukket af efter et skænderi med sin mor. Samtidig har hun bøvl med sin kæreste, der aldrig har tid til hende. Han er kunstmaler, og det er bestemt ikke velset af hans familie. Generelt har Ilse det ikke særlig godt med sig selv. Hun hader sit udseende, og hendes hverdag er kedelig. Alt ved hende er kedeligt og almindeligt. For at gøre sig selv mere interessant, har hun endda forsøgt at klippe sit hår efter en smart modefrisure, men også det er endt helt forkert. Da hun kommer hjem efter en lang tænkepause, er lejligheden dog tom. Der er ingen hjemme, og der er ingen, der kan fortælle hende, hvad der er sket. Fra den ene dag til den anden ændres hele hendes liv.

“Hende selv for eksempel, havde hun grund til at smile? Ikke i dag. Måske i går. Sådan er det i din alder, plejede mor at sige, du vokser fra det.”

Jeg har normalt rigtig svært ved at læse bøger om krig. Vi havde et helt fag på studiet om denne form for romaner, og det blev simpelthen for meget for mig. De hjerteskærende beskrivelser jagtede mine drømme i uendeligheder, og jeg havde svært ved at ryste de forfærdelige scener i bøgerne af mig. Der er virkelig ikke noget mere forfærdeligt end koncentrationslejrer. Alligevel var der noget ved bøgerne, der fik mig til at vende tilbage til læsningen igen og igen. Det er jo netop fordi, de er så tankevækkende og forfærdelige, at de også er fantastiske. “Alt begynder med efterår” er ingen undtagelse.

Det første jeg lagde mærke til i denne bog, var sproget. Der er ikke noget at sige til, at Marianne Kaurin vandt en pris for denne debutroman. Sproget og beskrivelserne tog pusten fra mig fra første side, og jeg vidste med det samme, at jeg ville ende med at give bogen en høj bedømmelse. Samtidig er Ilse en fantastisk karakter. Kontrasten mellem hendes utilfredse og usikre syn på sig selv i starten af romanen og den stærke kvinde, hun ender med at blive, er fantastisk. Man har svært ved at forestille sig, hvordan det må være at være ung under krigen, og Ilse giver os et spændende, og samtidig tårefremkaldende indblik i hendes følelser og frustrationer.

“Sonja ser et skilt over perronen: Auschwitz. Det siger hende igenting.”

“Alting begynder med efterår” er en utrolig smuk roman. Samtidig er den også virkelig sørgelig og forfærdelig. Det er længe siden, en bog sidst har fremkaldt så mange forskellige følelser i mig.

PSX_20161117_220539

Read More

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera

Posted by on nov 16, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161116_114511

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera, anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Aarons verdens falder sammen, da hans far begår selvmord. Han har svært ved at komme oven på igen, men heldigvis har han en mor, der støtter ham i alt og en rigtig sød kæreste. Samtidig møder han tilflytteren Thomas, og de to udvikler hurtigt et stærkt venskab. De har de samme interesser og mål i livet, og så er Thomas bare meget nemmere at snakke med, end nogen anden. Da det går op for Aaron, at han nok er ved at udvikle mere end bare venskabelige følelser for Thomas, går han i panik. Hans andre venner ville tæske livet ud af ham, hvis de fandt ud af, at han kunne lide en anden dreng. Og hvad med hans kæreste Genevive?

Der er en mulighed for, at alt nok skal blive godt igen. Hvis han bare kan glemme alt om sine følelser for Thomas og hans sorg efter farens selvmord, er Aaron sikker på, at det hele vender tilbage til før, og han kan fortsætte med at være en glad dreng. En glad heteroseksuel dreng. Han beslutter sig for at give instituttet Leteo et forsøg. Ved hjælp af et enkelt indgreb, kan Aaron glemme alle sine uønskede minder. Problemet er bare, at han også kommer til at glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Jeg kan godt lide at vågne fra et mareridt. Ja, mareridtet i sig selv er et mindfuck, men at vide, at jeg er okay? Det er det, jeg kan lide.”

Da jeg læste bagsideteksten til denne bog, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Et institut, der får folk til at glemme deres uønskede minder? Det virkede lidt sært. Da jeg endelig kom i gang med bogen, blev jeg dog fuldstændig betaget af Adam Silveras skrivestil og af Aaron. Aaron er virkelig en fantastisk karakter, og jeg nød at følge hans rejse gennem ungdommen – på godt og ondt. Jeg tog mig selv i at blive utrolig rørt af hans historie, for selvom jeg aldrig har stået i samme situation som ham, kan jeg sagtens nikke genkendende til mange af hans frustrationer. Jeg tror, de fleste mennesker ville ønske, de til tider kunne trykke på en knap og glemme alle deres uønskede minder.

Samtidig er budskabet i denne roman virkelig smukt og tankevækkende. Selvom Aaron får mulighed for at glemme sine minder, ændrer det nemlig ikke hans personlighed. Man kan ikke undslippe sig selv, selvom man måske kunne have lyst til det. Aaron forbliver den samme person, og han bliver tvunget til at arbejde med sine fortrængte minder, i stedet for at slette dem. Jeg er virkelig glad for bøger, der har så store og vigtige budskaber som denne. Især når det kommer til unge mennesker og deres seksualitet. Det er bøger som denne, der får unge mennesker til at elske sig selv, selvom andre ikke gør det.

“Når alle ved, at de bedste løgnere er dem, der narrer dig til at tro, at de aldrig lyver.”

“Den dag jeg glemmer” er en af de smukkeste og bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20161116_114421

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

“Som om jeg havde spurgt” Af Johanna Lindbäck

Posted by on nov 4, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161104_164430

“Som om jeg havde spurgt” Af Johanna Lindbäck, anmeldereksemplar fra forlaget Tubine, udgivet 2014, 3/5 Stjerner

Da John begynder i niende klasse, bliver alt pludselig anderledes. For det første er hans bedste veninde Saga og hans bedste ven Lukas blevet kærester, og der er ingen af dem, der har sagt noget til John. Han bliver såret og føler sig samtidig mere og mere udenfor den lille gruppe, de tre altid har været en lige store del af. Dette er dog ikke det værste. Hans forældre er nemlig på vej til at gå fra hinanden, og hans far vil flytte ud af huset. John forsøger hele tiden at få dem til at kommunikere med hinanden, så den dårlige stemning kan komme væk. Lige meget hjælper det dog, for hver gang forældrene taler til hinanden, bliver det hurtigt til et nyt skænderi.

Forældrene fortæller John, at de ikke skal skilles, men at de kun går hver til sit i en periode. Kun på prøve. Men hvor længe varer en prøve? John bliver mere og mere frustreret, og han begynder at distancere sig fra både sine forældre og sine venner. Han føler sig ensom og forladt, men heldigvis kommer en sød pige ham til undsætning. Line har altid været bedste veninder med Saga, men ligesom John, føler hun sig også udenfor, efter Saga og Lukas er blevet kærester. John og Line begynder hurtigt at tilbringe mere og mere tid sammen, og hun får ham til at indse, at der er meget mere i verden, end de ting, man hidtil har været van til. Man skal bare være modig.

“Nogle gange kunne man ikke spørge, fordi man ikke kunne overskue svarene.”

Jeg har ikke læst noget af Johanna Lindbäck før nu, men så vidt jeg kan læse mig frem til på Goodreads, skriver hun primært ungdomsromaner i samme stil som “Som om jeg havde spurgt”. Ungdomsromaner er ikke det, jeg læser mest af i øjeblikket, så derfor vidste jeg heller ikke, hvad jeg skulle forvente af bogen. Da jeg begyndte læsningen fik jeg dog hurtig en følelse af at komme hjem igen, for hold nu op, hvor har jeg læst mange romaner med temaer som venskab og familiære forhold, da jeg var yngre. Bogen er helt sikkert skrevet med det formål at hjælpe unge mennesker, der går igennem de samme følelser som John, og selvom jeg aldrig har været i samme situation som ham, kunne jeg sagtens relatere til hans frustrationer.

John er en meget ærlig karakter, og jeg kunne ikke lade være med at få ondt af ham. Man er så følsom og skrøbelig i niende klasse, så når ens venner pludselig distancerer sig fra en, og ens forældre desuden er ved at gå fra hinanden, falder hele ens verden naturligvis sammen. Da han møder Line går det dog op for ham, at der er værre ting i livet, og til sidst i romanen ender det hele også med at gå op i en højere enhed. Jeg kunne egentlig godt lide netop den slutning, men samtidig ville jeg ønske, at John havde løst sine problemer selv, uden at have brug for en anden til at hjælpe ham. Budskabet om at være modig og selvsikker ville have stået meget skarpere på den måde.

“Hvis det havde været en film, ville jeg være ham inde midt i flokken, der stod indigneret med hånden knyttet vredt i bukselommen, men ikke turde træde frem.”

Jeg nåede aldrig at blive virkelig begejstret for “Som om jeg havde spurgt”. Måske fordi, jeg har læst så mange romaner med samme temaer og budskaber, som har fungeret bedre for mig. Det er dog en rigtig fin og hjertevarm fortælling, og hvis man kan lide ungdomsromaner med fokus på venskab og familie, bør man helt sikkert læse romanen.

PSX_20161104_164334

Read More

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl

Posted by on nov 3, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161103_155717

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Da Skyriel kommer til verden, får hendes mor et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter. Et varsel, der kun bliver forstærket, da Skyriel tidligt i sin bardom viser tegn på evner, som ingen andre børn har. For at beskytte hende og hendes magi, sender hendes mor hende til byen Josil, hvor hun vokser op hos magikeren Alainon. Hun er dog ikke som nogle af de andre piger på øen, og har evigt svært ved at få venner. Det er hun dog ikke speciel ked af, da hun ikke bryder sig om nogle af hendes jævnaldrende klassekammerater. I stedet vil hun hellere bruge sin fritid på at gå på jagt og finde på nye skældsord, hun kan kalde de irriterende drenge fra skolen. Som hun bliver ældre, bliver hun dog mere interesseret i at vide, hvorfor hun er vokset op hos Alainon, og ikke hos sin mor. Alainon vil dog ikke fortælle hende noget, og Skyriel bliver mere og mere frustreret.

Da Skyriel fylder 16 år, viser dragevarslet sig på himlen. Varslet er første tegn på, at Ovanienprofetien vil gå i opfyldelse. Profetien spår, at en stærk magiker vil dræbe kongen og efterfølgende overtage magten. Varslet skaber panik i kongestaden og kongen beordrer derfor alle Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt. Derfor er Alaidon også endelig nødt til at bryde tavsheden om Skyriels ophav. Fordi Alaidon også er magiker, bliver han dog arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox. Skyriel vil gøre alt for at redde ham, og følger efter ham på et skib, hvor hun både bekæmper kæmpe blæksprutter og leger hofdame. Dette er dog ikke alt, Skyriels rejse har at byde på, og hun må både kæmpe sig igennem pirater, sultaner og uhyrer, hvis hun vil redde Alaidon og sig selv.

Vi er bundet af guldpagten til at hjælpe hinanden i nødens stund. Hvis du nogensinde får brug for min hjælp, så kald på mig og hav tillid til at jeg vil svare dig. Jeg fornemmer at vi skal ses igen, Skyriel Menneskepige.

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte fantasyroman. Den roman, der skulle få mig til at elske fantasy igen. Det har været svært, for selvom jeg egentlig synes, jeg har læst meget fantasy på det sidste, har der ikke været nogle bøger, der virkelig har imponeret mig. Derfor var det også lidt et sats, jeg tog, da jeg valgte at tilføje “Skyriel” til min Read-A-Thon stak. Bogen er tyk, og hvis jeg ikke kunne lide den, ville det være svært for mig at komme nogenlunde hurtigt igennem den, og få læst det antal sider, jeg ville. Jeg blev dog hurtig fanget af bogen, og selvom jeg i første omgang kun ville læse et par kapitler, havde jeg pludselig læst over 200 sider på under to timer. Dagen efter vendte jeg atter siderne i en lynende fart, og før jeg havde set mig om, havde jeg færdiglæst bogen.

Jeg blev forelsket i Skyriel og hendes stærke og unikke karakter allerede fra starten, og hun er især en af grundede til, at jeg blev så begejstret for bogen. Jeg elsker kontrasten mellem hendes evige næsvighed og hendes store behov for at redde Alaidon, og dermed undskylde over for ham. Hun fremstilles menneskelig og realistisk, selvom hun er magiker og desuden er en fiktiv karakter i et univers med søuhyrer og drager. Universet er samtidig også fuldstændig fantastisk, og Lene Dybdahl har virkelig formået at skabe en helt speciel og fortryllende verden. Fantasy bliver nok aldrig min fortrukne genre, men “Skyriel” er helt klart én af de bedste danske fantasyromaner, jeg har læst.

“I århundreder har vi kendt profetien om Den Udvalgte. I århundreder har der været hemmelige forudsigelser i værker som profetiens Bog som har givet os et fingerpeg om Ovanerrigets skæbne. Magikerudryddelserne er ikke sidste kapitel i den fortælling. Det ved du lige så godt som jeg.”

Hvis jeg kunne, ville jeg fortsætte med at læse videre om Skyriels rejser lige på stedet, men desværre er bogen kun nummer 1 i en serie, og jeg må væbne mig med tålmodighed. Jeg håber, at de næste bind i serien bliver ligeså gode.

PSX_20161103_155841 (1)

Read More