Non-fiction

“50 Real Ghost Stories #2” Af M.J. Wayland

Posted by on apr 12, 2017 in 3 Stjerner, Horror, Non-fiction | 0 comments

“50 Real Ghost Stories” Af M.J. Wayland, fra forlaget Hop Hill Books, udgivet 2012, 3/5 Stjerner

For et par år siden læste jeg det første bind i denne lille serie. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg elsker princippet med, at almindelige mennesker kan skrive ind til en brevkasse og fortælle om de mest uhyggelige oplevelser, de har haft. Herefter udgiver M.J. Wayland, der er paranormal efterforsker og historiker, dem i små hæfter. På denne måde bliver spøgelseshistorierne altså så realistiske og ægte som overhovedet muligt. Jeg ved godt, at der selvfølgelig aldrig er nogen garanti for, at skribenterne taler sandt – bevares, men jeg blev altså lidt skræmt alligevel.

Det jeg synes er det mest uhyggelige ved netop denne samling er, at mange af spøgelseshistorierne foregår i samme områder af USA, nogle af dem foregår endda på de samle gamle landeveje og restauranter. Ved et par af historierne har M.J. Wayland derfor også valgt at indsætte en lille kommentar om nogle af de mest kendte ’sightings’ af et bestemt spøgelse på et bestemt sted. Nogle af myterne er flere hundrede år gamle, og alligevel bliver folk ved med at påstå, at de har set netop det spøgelse. Selvom der kan være rigtig meget fusk ved gamle myter, så synes jeg altså alligevel, det er lidt uhyggeligt. Det er klart, at de forskellige skribenter her i ihvertfald ikke har talt sammen først – de kommer fra forskellige byer og har set spøgelset med nogle års melllemrum.

“It is strange how something like this stays clear in your mind after such a long time ago.”

En af de historier jeg fandt mest uhyggelige, var historien om en mand, der skulle overnatte på en gammel kro. Han vidste ikke, at kroen efter sigende skulle være hjemsøgt, og forklarer desuden, at han altid har været meget skeptisk overfor ånder og hjemsøgte steder. Han vågner dog om natten og føler, at nogen kigger på ham. Da han vil rejse sig fra sengen, er hans krop fuldstændig fastlåst, og han kan ikke bevæge sig. Dynen er lagt tæt ind til han krop, og han beskriver, at han nærmest var blevet ’slugt’ af dynen. Efter nogle minutter kan kan endelig bruge sin krop igen, men da han går op for at tjekke døren, er den stadig låst.

En anden historie jeg husker tydeligt, var historien om et kærestepar, der boede i en lejlighed, hvor et af rummene altid var koldt, og hvor ingen ville overnatte. Deres gæster forklarede, at gæsteværelset var ‘ondt’ og at der blev hvisket ting i deres ører, mens de lå derinde. Samtidig så de mærkelige skikkelser i værelsets mørke skygger, og de nægtede alle at overnatte i værelset igen. Da parret efter et par år flytter fra lejligheden og skal sælge den, finder de ud af, at lejlighedens tidligere ejer begik selvmord i netop det værelse.

“What was she doing there at that time of the night? Why didn’t she accept help? And where did she go? Nothing adds up and we are coming yo the conclusion that wgat we saw was a ghost!”

Det er bestemt ikke alle historier i dette bind, der er lige skræmmende, og nogle af dem kunne jeg ikke rigtig se meningen med. Det virkede lidt som om, nogle af dem bare var fylde. Et par stykker af historierne var dog rigtig gode og uhyggelige, og opvejede helhedsindtrykket en smule.

Read More

“Myter og mysterier – Jack The Ripper” Af Jesper W. Lindberg

Posted by on mar 5, 2017 in 4 Stjerner, Non-fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20170305_172642

“Myter og mysterier – Jack The Ripper” Af Jesper W. Lindberg, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2017, 4/5 Stjerner

I dette bind af serien ‘Myter og mysterier’ bliver vi introduceret for den mystiske gåde om den ukendte seriemorder, Jack the Ripper. Forfatteren giver os fra starten et grundigt overblik over, hvad der egentlig skete den gang i London i efteråret 1888. Han forklarer på let forståeligt niveau omstændighederne omkring morderene et efter et, og beskrivelserne bliver tilmed visuelt forklaret med en masse blodige, men smukke illustrationer. Samtidig er der ikke en eneste deltalje, der bliver udeladt i denne indføring. Alt fra miljøbeskrivelser til mistænksomme vidneforklaringer bliver beskrevet meget nøje, og dette er kun med til at gøre læseoplevelsen endnu bedre.

En af de ting, jeg holder mest af ved denne lille indføring i mordsagen, er blandingen af realitet og myter. Først og fremmest på det skriftlige niveau, da forfatteren både angiver fakta i sine beskrivelser, men også de mange forskellige rygter og teorier, der har været i forbindelse med sagen fra da den fandt sted i 1888 og frem til i dag, hvor der stadig forskes i DNA og andet gemt bevismateriale. Samtidig er brugen af billeder i denne bog helt perfekt. Til hver beskrivelse af mordene er der nemlig tilknyttet et billede af offeret og af gerningsstedet, og selv om nogle af billederne selvfølgelig er meget brutale, så er det virkelig med til at gøre bogen endnu mere fantastisk.

“Næste gang klipper jeg damens ører af og sender dem til politiet bare for sjov, ikke?”

En anden ting jeg gerne vil nævne, er beskrivelser af de forkellige mistænkte i sagen. Efter en gennemgang af mordene og omstændighederne bag, bliver vi nemlig præsenteret for en liste over, hvilke mistænkte, der har vakt størst interesse for politiet i forsøget på at finde den sande gerningsmand. Her er der også tilknyttet en masse forskellige forskeres teorier om de mulige gerningsmænd, og da mange af forskerne er uenige, er det  virkelig interessant og spændende at læse om. Samtidig gør forfatteren også sin egen teori gældende, og det medvirker til, at bogen bliver meget mere personlig og unik, og ikke bare en hvilken som helst anden fagbog.

Som det sidste vil jeg gerne nævne de mange bonusdetaljer, der er at finde i denne bog. Jeg har altid været meget fascineret af uløste mordgåder, og derfor har jeg også læst en del omkring netop Jack the Ripper sagen. Især, da jeg var teenager. Jeg har dog aldrig set nogle af de mange breve og fotografier, der er at finde i denne bog, og samtidig er jeg meget imponeret over, hvor dybdegående og detaljeret denne bog er, selvom den ikke er særlig lang. Alt i alt nød jeg virkelig at læse bogen, og jeg må indrømme, at det er et af de bedste non-fiction værker, jeg nogensinde har læst.

“Min kniv er dejlig skarp, og jeg vil gerne i arbejde med det samme hvis jeg får chancen. Held og lykke.”

“Myter og mysterier – Jack the Ripper” er en helt fantastisk gennemgang af en mordgåde, der stadig kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Jeg ville have elsket denne bog som teenager, og alt i alt er jeg utrolig imponeret over bogen, både på det tekstmæssige og  det visuelle plan. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20170305_172817

Read More

“De urolige” Af Linn Ullmann

Posted by on okt 15, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Non-fiction | 2 comments

PSX_20161015_191613

“De urolige” Af Linn Ullmann, anmeldereksemplar fra folaget Gyldendal, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Linn Ullmann er første og eneste barn af den berømte skuespillerinde Liv Ullmann, og niende barn af den 21 år ældre filminstruktør, Ingmar Bergman. Selvom Linns forældre aldrig blev gift, forblev de venner for livet, og i “De urolige” kommer vi tæt på Linns forhold til begge to. Egentlig skulle romanen være en fortælling om, hvordan det er at blive gammel. Linns far skulle fortælle sin historie, og Linn skulle skrive romanen. Et hyggeligt far-datter projekt. Med en båndoptager i mellem dem, begynder Ingmar at fortælle om sin ungdom og sin store kærlighed til kvinder. Herunder også Linns mor.

Den første del af romanen er den mest biografiske. Projektet går som planlagt, og en masse familiære hemmeligheder ser dagens lys. Alderdommen begynder dog for alvor at tage fat i Ingmar, og selvom han har en utrolig ambitiøs arbejdsmorale, er det ikke altid, han har lyst til at snakke om sin fortid. Linn optager dog alligevel alle deres samtaler, og selvom de er uforudsigelige, er de samtidig humoristiske og hjertevarme. Forholdet mellem far og datter blomstrer lige indtil Ingmar dør i 2007. Herefter skriver Linn videre på romanen, og og vi bliver for alvor vidne til den smukke fortælling om forholdet mellem barn og voksen – far og datter.

Vi kaldte de arbejdet. Eller projektet. Det er svært at vide, hvad man skal kalde ting.”

Jeg kunne ikke helt belsutte mig for, om jeg ville læse denne roman. Genren er meget bred, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg kendte hverken til Ingmar eller Linn i forvejen, og interessen for bogen var svær at finde. Der var dog alligevel et eller andet ved bagsideteksten, der lokkede mig. Et eller andet, jeg ikke helt kan sætte ord på. Måske var det den stemning, som bogen lovede. Jeg besluttede mig for at læse det første kapitel, for at se, om det var noget for mig. Pludselig var romanen færdiglæst i løbet af en enkelt togtur mellem Odense og København, og selvom jeg også må indrømme, at fortællingen blev en smule kedelig til sidst, så blev jeg positivt overrasket over romanen. Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så unik. Jeg kan dog sige, at jeg elsker Linns måde at skrive på, og måden hvorpå, hun blander fortid og nutid. Jeg blev virkelig fanget af hendes historie, såvel som Ingmars.

Noget andet, der helt sikkert er med til at gøre romanen så vellykket er helt sikkert den hjertevarme humor. Jeg kunne ikke lade være med at grine af den kvindeglade og optimistiske Ingmar. Hans måde at kommunikere på bliver fanget perfekt i romanen, og jeg følte næsten, at jeg sad ved siden af far og datter, mens de snakkede. Samtidig kunne jeg heller ikke lade være med at grine over Ingmars meget kontrollerede hverdagsgøremål og jeg var så taknemmelig over, at hans lidt spøjse karaktertræk blev beskrevet med respekt og kærlighed, samtidig med, at man også tydeligt kunne mærke ironien.

På det sidste synes jeg at det sker ofte. Jeg ser et ansigt og tænker på et andet. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. Forsvindende konturer.”

“De Urolige” er en virkelig gennemført og smuk roman. Det er underholdende og rørende på samme tid, og jeg kan kun anbefale den. Jeg har dog også rigtig svært ved at bedømme bogen ud for stjerner, da det ikke er en roman, jeg rigtig kan sammenligne med noget, jeg før har læst. Den var ikke spændende – men det er nok heller ikke meningen, at den skal være det. Den får 3,5 stjerner fordi, den var så utrolig smuk, men på samme tid en smule kedelig og langtrukken.

PSX_20161015_191809

 

Read More

“Spøgelserne på Frilandsmuseet” Af Steen Langstrup

Posted by on maj 25, 2015 in 5 Stjerner, Horror, Non-fiction | 2 comments

PSX_20150525_123527

“Spøgelserne på Frilandsmuseet” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2015 (Org. Udgivet 2013)  5/5 Stjerner

Her i maj er der netop udkommet en ny udgave af Steen Langstrups populære non-fiction værk, der omhandler de mange myter om spøgelser på frilandsmuseet i Kongens Lyngby. Ud fra personalets bog om besynderlige oplevelser på gårdene, åbner Steen Langstrup op for alle  de spøgelseshistorier, der er opstået fra museets start og til i dag. Som han starter med at fortælle, er meningen med denne bog ikke, at bevise eller overbevise læserne om, at historierne er sandfærdige, men blot at genfortælle de mange uhyggelige episoder.

Nogle af de oplevelser, der ofte er beskrevet af personalet og gæsterne på de museet er en pludselig lyd af heste og underlige lys. Flere gæster beskriver, at de pludselig hørte hesteplove eller vrinsk fra heste, men da de ville finde dem, fandt de ud af, at der ingen heste var på gården. Samtidig har flere af gæsterne beskrevet et underligt lys, der forsvinder ud af det blå igen, og det er aldrig lykkedes dem at finde ud af, hvor de kom fra. Selvom disse ting er uhyggelige, er en af de ting, jeg fandt mest interessant ved disse beretninger, historien om den grå mand. Den grå mand er set på flere af museets gårde, og der er derfor opstået mange spekulationer om, hvorfor han egentlig spøger på museet. En af vagter fortæller, at han en varm sommerdag ville finde skygge i en af gårdene, men da han så en mand  (i gråt tøj ) stå og kigge på et billede i stuen, besluttede han sig for at vente til manden var gået ud igen. Han ventede længe, og da han gik ind for at se, hvad den mystiske mand brugte så lang tid på, var han væk. Flere år senere er manden set på en anden gård, og personalet formoder derfor, at hans spøgelse må være tilknyttet en bestemt ting, der er blevet flyttet fra den ene gård til den anden.

“Mørket påvirkede én, man begyndte at høre lyde, følte temperaturen skifte, eller gjorde man?”

En anden ting, jeg virkelig fandt interessant i disse beskrivelserne, er historien om en fotograf, der kom for at fotografere alle museets genstande til et arkiv i 60’erne. På en af gårdene stod en gammel alkov, som folk plejede at sove i. Da fotografen bukker sig ind over alkoven, bliver han overfaldet af det, han senere beskriver som ‘dødens arme’. Fotografen nægtede efterfølgende at sætte fod på gården igen.

Selvom jeg synes, at alle disse spøgelseshistorier er enormt spændende og interessante, er jeg dog mest begejstret for de sidste kapitler bogen. Som jeg før har nævnt i nogle af mine horror anmeldelser, så er jeg enormt betaget af den paranormale verden, og hvis jeg ikke læste litteraturvidenskab, ville jeg højst sandsynligt beskæftige mig med denne. På sin søgen efter spøgelser på frilandsmuseet, har Steen Langstrup og hans team selv været ude på flere af gårdene med diktafoner, kameraer og endda et medium. Her har de forsøgt at fremkalde nogle af de ånder, der skulle siges at hjemsøge grunden. Steen Langstrup fortæller, at han er rimelig skeptisk, når det kommer til ånder, og igen understreger han, at han ikke vil forsøge at bevise noget. Han vil blot fortælle os, hvad han selv oplevede. Og det er her, at det virkelig begynder at blive uhyggeligt. Jeg får næsten kuldegysninger bare af at skrive denne passage. På nogle af billederne i bogen, kan der ses det, der kaldes ‘orbs’. Orbs er små runde næsten gennemsigtige lyskilder der ses som flere små lysende cirkler på billeder. Det skulle eftersigende være åndelige energier. Det er lidt svært for mig at finde orbs uhyggelige, da det kan være så mange andre ting. Fx. genskind fra lamper eller lignende. Det mest uhyggelige er efter min mening derfor også de lydoptagelser, som Steen Langstrup og hans team fik optaget på deres besøg på museet, i form af EPV’er.

“Jeg skubber EVP’erne fra mig, for helt ærligt, de er nok noget af det mest creepy, jeg har oplevet i mit liv.”

EPV står for Electronic Voice Phenomena. Lydoptagelserne opfanger stemmer og andre lyde, som vi mennesker ikke selv kan høre. Når diktafonerne har optaget det de skal, bliver alt overflødigt støj fjernet på en computer, og hastigheden bliver indstillet korrekt. I nogle tilfælde opstår der stemmer, og det er lige præcis det, der også skete for Steen Langstrup og hans team. Det medium de havde med ude på optagelserne fortalte om en lille pige, og samtidig havde Steen Langstrup selv følelsen af, at have en bange lille pige i hånden. På optagelserne kan der bl.a. høres en lille pigestemme.

Det er efterhånden blevet en lang anmeldelse af en forholdvis kort bog, men det jeg egentlig ønsker at sige er, at denne bog helt sikkert er en læsning værd, hvis man er interesseret i den paranormale verden. Den er helt utrolig spændende, og jeg er ikke i tvivl om, at Steen Langstrups beskrivelser er oprigtige. Jeg er samtidig heller ikke i tvivl om, at denne bog må være det bedste non-fiction værk inden for den paranormale verden, jeg nogensinde har læst.

PSX_20150525_123622

Read More

“Danse Macabre” Af Stephen King

Posted by on mar 25, 2015 in 4 Stjerner, Horror, Non-fiction | 2 comments

PSX_20150325_190555

“Danse Macabre” Af Stephen King, fra forlaget Hodder, udgivet 2012, (Org. Udgivet 1981), 4/5 Stjerner

Stephen King er i dag mest kendt for sine mange romaner inden for horrorgenren. Han har siden 70’erne udgivet den ene roman efter den anden, og derfor er han også ofte refereret til, som værende ‘The King of Horror’. Ikke alle hans romaner har været lige succesfulde, men det er nok de færreste, der ikke har hørt om hans bestsellere “Carrie”, “The Shining” og “Salems Lot”. Selvom Stephen King primært udgivet fiktion, har han dog også et par gange prøvet kræfter med non-fiktionen. “Danse Macabre” er netop et af disse værker.

Den primære grund til, at Stephen King udgav dette værk i 1981 var, at hans forlægger og hans mange fans, gerne ville have hans vurdering af selve horrorgenren. De var van til at læse hans egne uhyggelige fortællinger, men de manglede noget. De manglede hans syn på gyserfilm, de klassiske horrorromaner og fremtiden for genren. Selvom han var en smule afvisende i starten, begyndte han dog at skrive sine tanker ned, og til sidst havde han materiale nok til en hel bog. Nu er den blevet genudgivet med endnu mere spændende materiale, og endnu en gang er bogen blevet udsolgt på rekordtid. Det første Stephen King diskuterer i denne bog er, hvorfor det ikke er alle gyserfilm, der er vellykkede. Hans bud på dette er, at rigtig mange gyserfilm ikke formår at gøre deres publikum rigtig bange, da deres film er for urealistiske; først og fremmest, skal det se rigtigt ud, mener han nemlig. Som eksempel nævner han her ‘The Blair witch Project’, der følger tre studerende på jagten efter sandheden om den famøse heks i skoven. Som de fleste film, er denne film ikke filmet via et kamera og iscenesatte skuespillere, men ses i stedet igennem de studerendes ‘egne’ kameraoptagelser på turen. Det virker ægte og realistisk, og derfor også mere uhyggeligt, mener Stephen King. Jeg kan kun give ham ret.

“We fall from womb to tomb, from one blackness and toward another, remembering little of the one and knowing nothing of the other … except through faith.”

Ud over at diskutere forskellem på gode og dårlige gyserfilm, har Stepen King også valgt at snakke om, hvorfor man som tilskuer overhovedet vil betale penge for at føle sig bange og utilpas. Det giver et eller andet form for kick, mener han, og det er derfor også næsten altid frygten og ubehagen, der lyder som forklaring, for folk der ikke bryder sig om at se gyserfilm. Der er dog også mange forskellige former for uhygge, mener han. Som barn er man bange for monstre unde sengen, men som man bliver ældre, begynder man at frygte mere paranormale ting. Tit og ofte frygter man de ting, man ikke ved om egentlig findes, som fx ånder og dæmoner. Dette er blot få at de ting, som Stephen King snakker om i denne bog, og selvom jeg glædeligt ville skrive et referat af hele værket, så tror jeg desværre, at vi ville nærme os en halv roman.

Jeg læser faktisk ikke non-fiction af egen fri vilje. Det vil sige, at den non-fiction jeg læser ofte er skolerelateret. Så er der selvfølgelig sådan noget som aviser, magasiner og blogs, men det tæller jeg ikke rigtig med. Det jeg mener er, at jeg kun meget sjælden læser biografier, memoirs og bøger som denne. Når jeg i skrivende stund forsøger at komme på en ærlig forklaring på dette, så ved jeg faktisk slet ikke, hvad jeg skal skrive. For jeg har vitterlig ingen anelse. Det er ikke fordi, at jeg ikke ejer non-fiction værker, for jeg har faktisk en del stående på reolen. Det er bare altid dem, der bliver valgt fra, når jeg skal finde en ny bog at læse. Jeg tror det er fordi, at jeg har fået en eller anden fjollet  idé om, at de umuligt kan rumme ligeså meget magi og historie som fiktionen kan. Men det er jo slet, slet ikke tilfældet.

“We need ghost stories because we, in fact, are the ghosts.”

Jeg er virkelig glad for, at jeg besluttede mig for læse “Danse Macabre”. Jeg suger alt den viden til mig, som jeg overhovedet kan finde om horrorgenren, og for mig er Stephen King bestemt ikke er forfatter, der nogensinde vil spilde min tid. Jeg har læst et utal af hans bøger, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer til at eje dem alle sammen. Fordi jeg netop har læst så meget af den fiktion han selv har skrevet, så elskede jeg at læse hans egne oprigtige meninger om genren og gyserfilm, som jeg jo selv elsker så højt. Jeg tog mig selv i at nikke anerkendende flere gange under min læsning, for selvom det meste af bogen er skrevet for flere år siden, så har hans holdninger bare så meget tilfælles med mine egne, og jeg nød det.

PSX_20150325_190915

Read More

“The Lazarus Project” Af Aleksandar Hemon

Posted by on okt 16, 2014 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Non-fiction | 0 comments

PSX_20141016_153910

“The Lazarus Project” Af Aleksandar Hemon, fra forlaget Picador, udgivet 2009 (org. udgivet 2008), 3/5 Stjerner

Den 2. marts 1908 forsøgte den unge Lazarus Averbuch, en ung russisk immigrant i Chicago, at aflevere et brev til politiets viceinspektør Shippy, i hans private hjem. Shippy mistænkte ham for at være en farlig spion eller snigmorder, og han blev skudt, og dræbt på stedet. Efterfølgende kunne man ikke finde nogle tegn på, at den unge Lazarus havde noget at gøre med den anarkistiske bevægelse, men havde kun i sinde at aflevere et brev til Shippy. Med andre ord, var han uskyldig.

En århundrede efter drabet på Lazarus Averbuch bliver venneparret Vladimir Brik og Rora interesseret i, hvad der egentlig skete med Lazarus, og hvorfor sådan noget kunne få lov at ske.

Vladimir Brik er romanens egentlige hovedperson, og vi følger historien gennem hans synpunkt, mens vi parallelt følger historien om Lazarus gennem den nu forladte søster, Olgas, synspunkt. Vladimir Brik er selv en immigrant i Chicago. Han er immigreret fra Bosnien, og har brugt det meste af hans voksenliv på at undervise. Da han bliver fyrret, ved han ikke hvad han skal gøre af sig selv. Mens konen Mary er en succesfuld og en godt betalt hjenekirurg, har han svært ved at tjene sin del af indkomsten, og han føler sig mere og mere rastløs og hjælpeløs. Han skriver nogle få klummer i et magasin, men beslutter sig for endelig at begynde at skrive den bog, han længe har skubbet længere og længere ud i fremtiden.

Under sin research støder han på nogle oplysninger om mordet på Lazarus og han bliver besat af hændelsen. Sammen med sin ven, som desuden er fotograf, rejser han til Rusland og Ukraine, for at finde flere oplysninger om Lazarus. De vil finde frem til, hvorfor han egentlig blev dræbt, hvad der skete med hans forladte søster Olga, og hvordan fremtiden har ændret sig i forhold til 1908. De bliver både overrasket og lettet, for det viser sig, at mens mange ting i Rusland har ændret sig, er der stadig nogle ting der endnu er præcis de samme.

“Well, at leat something is true, I said.” – “Something is always true, she said”

Jeg læste denne bog, fordi den er en del af mit pensum. Jeg havde ikke sat mig synderligt meget ind i historien, fordi jeg egentlig bare gerne ville have den ‘overstået’, før dette efterårs read-a-thon. Jeg læste dog ikke særlig mange sider, før jeg for alvor blev fanget af historien. Jeg mindes ikke, at jeg før har læst en bog i stil med denne. Det er tydeligt at forfatteren har været meget interesseret i et emne, og derfor bygget en historie op omkring netop dette emne. Ligesom hovedpersonen i romanen har tænkt sig at gøre. Samtidig er bogen sat sammen af flere vintage-agtige billeder fra starten af 1900-tallet, hvor mordet på Lazarus fandt sted. I takt med, at Vladimir og Rora tager billeder af deres ophold i Rusland, ser vi som læsere altså billeder, fra den gang Lazarus levede. Billederne er historien irrelevante, men de øger alligevel interessen for den pågældende tid på en måde, jeg virkelig godt kan lide.

Nå det er sagt, fandt jeg desværre historien alt for sær til, at jeg virkelig kunne holde af den. Det er tydeligt at Hemon igennem hele historien vil forsøge at vise os, hvordan verden stadig har mangler og fejl, som vi måske ikke er klar over. Jeg ventede hele tiden på, at der skulle ske noget drastisk der ville fungere som belæg for denne påstand, men det skete ikke. I stedet bruger Hemon utrolig lang tid på at beskrive hvor hjælpeløs og ynkelig hovedpersonen føler sig, og jeg tog mig selv i at sukke hver gang, der kom endnu en lang passage om hvor mange problemer der er i hovedpersonens ægteskab og familiære liv. I slutningen af bogen kommer Brik og Rora op at slås med en sexforhandler på en resteplads i Bukarest, og det hele virker bare så utrolig random. Jeg havde svært ved at se hvad meningen var med rigtig mange af episoderne, og selvom bogen var spændende, synes jeg ikke det lykkedes Hemon at bringe sandheden om Lazarus frem, desværre.

“The end of the World might be near, Isador said to her once, but we don’t have to rush to reach it. We might as well just stroll over, have some candy on the way.”

PSX_20141016_154122

Read More

“Festlige fortællinger” Af Mark Twain

Posted by on aug 28, 2014 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Non-fiction, Novelle | 4 comments

PSX_20140827_161930

“Festlige fortællinger” Af Mark Twain, Forlaget Edito bøger, udgivelse ukendt, 3/5 Stjerner

Mark Twains festlige fortællinger er en samling af hans bedste og sjoveste noveller.

Samlingen inkluderer blandt andet “The celebrated jumping Frog”,”The stolen White Elefant” og “The Civilized Maneaters”. Mark Twain er mest berømt for hans historie om “Huckelberry Finn” og hans humoristiske historier er i dag betragtet som klassiske værker. Jeg har endnu ikke læst Huckelberry Finn, så da jeg så denne smukke bog på et loppemarked, var jeg ikke i tvivl om, at det var på tide at stifte bekendtskab med den berygtede Mark Twain.

Da jeg havde læst et par af fortællingerne i denne samling, begyndte jeg at kunne trække en masse paraleller til den danske Karen Blixens fortællinger. Ligesom hendes fortællinger i fx ‘Vinter eventyr’, handler mange af Mark Twains små noveller også om karma og det gode vs. det onde i mennesker. Ligeledes starter denne samling af en selvbiografi, selv skrevet af Mark Twain. Som han selv skriver, var rigtig mange meget nysgerrige omkring hans herkomst og familiære liv. Mark Twain fortæller i denne biografi en lille og humoristisk historie om sin tipoldefar, bedstefar og far, og hvordan han ser sig selv i de  tre mænd. Herefter begynder samlingen med en af hans mest kendte noveller, “Den stjålne hvide Elefant”. Historien tager udgangspunkt i en gruppe smådumme og naive detektivers forsøg på at vinde en stor dusør, blot ved at bringe en stor hvid elefant hjem. Missionen er dog ikke helt lige til, og mange af detektiverne mister på tragisk og en smule latterlig vis deres liv under forsøget.

Blandt novellerne og de små festlige fortællinger, er også nogle af Mark Twains kendte foredrag, der bl.a. handler om hans første litterære forsøg, og  et bittersødt fritidsjob hos en politisk senator. I disse foredrag lærer vi en anden side af Mark Twain at kende, en langt mere seriøs, hårdarbejde og intelligent side. Mange af hans såkaldte festlige fortællinger har nemlig lidt det samme udgangspunkt som de danske Molbohistorier, nemlig at gøre grin med dumme og uintelligente mennesker. Dog kan man også finde en del gamle ordsprog og traditioner blandt Twains ord. Da jeg læste fortællingerne, kunne jeg nemt forestille mig Twains fortællende stemme og latter i mit hoved. Festlige fortællinger er nemlig lige præcis hvad denne samling af noveller er, fortællinger der er gået fra mund til mund i årevis som en måde at skabe latter på,  til et middagsselskab eller lignende.

“Min onkel William, som nu – ak! er død, sagde en gang, at en god hest er en god hest, indtil den er løbet løbsk én gang, og et godt ur er et godt ur, indtil urmageren får den til reparation.”

Nogle af fortællingerne blev jeg positivt overrasket over, mens nogle af dem kedede mig en smule. Jeg har altid opfattet Mark Twain som en sjov mand, fuld af humor og ironi, og derfor blev jeg forvirret over nogle af hans politiske og økonomiprægede tekster, der også var at finde i bogen. Til gengæld var der også nogle af novellerne der stadig hjemsøger mine tanker, fordi de både var sjove, men til dels også en smule tragiske. I en af hans noveller snakker Twain med en ung og smuk eskimopige. Han har besøgt familien i deres hjem, og finder hurtigt ud af, at familien er opfattet som den rigeste familie i byen. Da han kigger rundt i huset kan han ikke umiddelbart finde noget af værdi, og har derfor svært ved at holde masken, da den unge pige stolt fortæller, at han hendes far ejer hele 22 fiskekroge, ikke af ben men af jern. Ligeledes er der hele to urintønder i stuen, og det er kun de aller rigeste familier der har råd til to. Pigen fortæller ham, at hun en gang var meget forelsket i en ung mand hun mødte på isbjørnejagt. Hun tog drengen med hjem, i håb om at han fortsat ville elske hende for hendes personlighed, når han så at familien var rig, og at hendes far var ham de i byen kaldte ‘millionæren’. Den unge dreng var tydeligt begejstret, og da han fik lov at se de mange og værdifulde fiskekroge, kunne han ikke holde sin nysgerrighed tilbage længere. Om natten stod han op for at få endnu et glimt af fiskekrogene, men da resten af familien stod op næste dag, kunne de ikke forstå hvorfor der manglede en. Den unge dreng svor på, at han ikke havde stjålent nogen krog, men kun kigget på dem. Ingen troede ham, og han blev dømt til døden og sejlet ud på et smeltende isbjerg uden tøj, mad eller drikke. To uger senere da den unge eskimopige kæmmede sit hår, fandt hun den manglende fiskekrog, men det var alt for sent.

“Festlige fortællinger” er en meget spøjs samling. Den er både fuld af humoristiske fortællinger der er titlen værd, og seriøse skrifter der fortæller om Mark Twains syn på politik og økonomi. Jeg kan anbefale bogen som en sjov og let underholdning, men dog ville jeg nok springe Twains foredrag over, da de er alt andet end dette.

PSX_20140827_162155

 

Read More