Horror

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup

Posted by on nov 12, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20161112_123819

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2016 (Org. udgivet 1999), 4/5 Stjerner

I sommeren 1999 er det hedebølge i København. Hele byen er plaget af store mængder fluer, og ingen kan finde ud af, hvor de kommer fra. Samtidig er en ung kvinde blevet brændt levende i en tunnel under Østerbrogade, og den unge betjent Henriette Nielsen får til opgave at opklare sagen i selskab med den lidt mere øvede kriminalkommissær Kjeldsen. Ingen tror på, at de kan løse opgaven, men de viser sig hurtigt at blive et godt makkerpar. Opgaven er dog alt andet end nem at løse, for selvom en ustabil mand kender sig skyldig i mordet, er der et eller andet, der ikke helt stemmer. Samtidig er mordet sket midt i myldretiden, men der er ikke nogle brugbare vidner.

Senere dukker der endnu et lig op. Denne gang af en ung elitesvømmer, der er druknet på havets bund. Det er umiddelbart svært at finde ligheder mellem mordene, men da en mistænkt igen kender sig skyldig uden tegn på dårlig samvittighed, ringer endnu en alarmklokke. Hvad har fået disse mennesker til at begå så brutale mord, og hvorfor erklærer de sig skyldige uden problemer? Og har de mange fluer noget med disse mystiske mord at gøre? Opklaringsarbejdet tager en uhyggelig drejning, da Henriette finder satanistiske symboler på mordstederne, der knytter sig til en ældgammel bibelsk trussel.

“Jeg kunne næsten mærke ham, dæmonen, nede i tunnelen, en stor, mørk… jeg véd ikke… det lyder fuldstændig åndssvagt, men fluerne… det var, som om de rummede… som om vi ikke var alene dernede… jeg véd ikke.”

Nogle af de bedste bøger jeg har læst af Steen Langstrup, er trilogien “Plantagen”. Her var jeg især begejstret for det sidste bind i serien, der bl.a. også omhandlede bibelske plager og et gensyn med den karismatiske kommissær Kjeldsen. Da jeg læste om handlingen i “Fluernes hvisken” troede  jeg derfor, at jeg havde læst den før. Det gik dog op for mig, at det var en selvstændig bog, og jeg skyndte mig at takke ja til at anmelde den. Jeg elsker Steen Langstrups gys, og “Fluernes hvisken” er ingen undtagelse. Bogen er spændende, uhyggelig og virkelig velskrevet og velstruktureret.

Jeg var lidt urolig for, om jeg ville kunne lide krimidelen i romanen. Jeg plejer at have ret svært ved krimigenren generelt, og når en ældre lidt skæv og støvet kriminalkommissær og en ung uerfaren kvindelig betjent skal opklare et mord, lyder det mildest talt som 90 % af alle andre bøger i genren. På grund af de mange bibelske og satanistiske elementer i romanen, blev bogen dog aldrig en kliché, og samtidig var den heller ikke på nogen måde forudsigelig. Der sker virkelig mange ting i den forholdvise korte roman, og som altid, når det kommer til Langtrups romaner, slugte jeg side efter side i et næsten unaturligt hurtigt tempo.

“Ondskaben var i mørket, mørket var ondskaben, rummede den, gemte den.”

“Fluernes hvisken” er en virkelig vellykket roman, der henvender sig til en rigtig stor målgruppe. Hvad enten man elsker gys, krimi eller thriller, vil man helt sikkert synes om denne roman.

PSX_20161112_123946

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

“Det onde” Af Stephen King

Posted by on nov 5, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

PSX_20161105_174714

“Det onde” Af Stephen King, fra forlaget Aschenhoug, udgivet 2006, (Org. udgivet 1986), 5/5 Stjerner

Da 6 årige George bliver dræbt på mystisk vis blot få meter fra sit hjem, bryder byen i stor sorg. Værre bliver det, da endnu flere børn bliver dræbt af denne mystiske morder, som ingen kan finde ud af, hvem er. George’ lillebror og seks af hans venner vokser op i skræk for ‘det onde’, der har taget så mange små liv omkring dem. De føler sig aldrig trygge, men alligevel forsøger de at genoptage deres barndom så godt som muligt. De leger i ‘øden’, en stor vildtvoksende skov omkring byens vandværk. Ikke engang sammen er de i sikkerhed. En for en kommer de alle i kontakt med ‘det onde’, der viser sig som deres største frygt; en klovn, en varulv, en mumie eller i Billys tilfælde – en død storebror. Det lykkedes dem alle sammen at bekæmpe monstret, og da de bliver gamle nok, flytter de allesammen fra byen, og forsøger at glemme deres barndoms rædsler. De lover dog hinanden én ting – hvis mordene nogensinde starter igen, må de allesammen mødes og tage kampen op på ny.

Flere år efter er vennerne blevet voksne og er godt i gang med deres liv, da de pludselig modtager en forfærdelig besked. ‘Det onde’ er begyndt igen. Billy, der nu er blevet en succesfuld forfatter sørger for at samle dem alle sammen, og inden længe står de endnu engang overfor hinanden i den by, der gjorde deres barndom til et levende mareridt. De har smidt alt, hvad de har i hænderne for at gå efter monstret, men kampen bliver ikke nem. ‘Det onde’ kender nemlig stadig til deres største frygt,  og han ved lige præcis, hvordan han skal bruge den imod dem.

“Idiot! Der eksisterede ingen blodtørstige, behårede væsner med kløer. En gang imellem var der nogen, der gik amok og dræbteen masse mennesker – somme tider hørte man om det i aftennyhederne – og selvfølgelig var der kommunisterne, men der fandtes ikke noget uhyre i deres kælder. Men tanken om det ville ikke gå væk.”

Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg elsker den her bog. I min optik er det én af Kings bedste bøger, hvis ikke den aller bedste. Det er en stor og omfattende roman, så jeg får den ikke genlæst så tit som jeg gerne vil. Med alt det klovneskræmmeri, der foregår i øjeblikket, kunne jeg dog ikke lade være.  Endnu engang har det været en fantastisk oplevelse at læse Kings kendte mesterværk, og jeg har næsten allerede lyst til at genlæse den på ny. Alt lige fra strukturen til karaktererne fungerer perfekt, og samtidig er selve plottet så gennemtænkt og detaljeret, at man glemmer, at historien egentlig er fiktiv.

Jeg tror grunden til, at bogen fungerer så godt for mig er, at den rent faktisk er uhyggelig. Jeg læser meget horror, og selvom mange af bøgerne er rigtig gode, synes jeg sjældent, de faktisk er uhyggelige. Sådan virkelig hårrejsende,  sove-med-lyset-tændt uhyggelige. Da jeg læste bogen første gang for flere år siden, var det den følelse, den gav mig. Og følelsen kommer tilbage hver gang, jeg læser den, selvom jeg allerede kender historien. Det er indbegrebet af en vellykket horrorroman for mig. Historien er virkelig godt opbygget, og karakterenes frygt er så reel og menneskelig, at det bliver realistisk og relaterbart. Især i den første del, hvor historien tager udgangspunkt i deres barndoms rædsler. Det er umuligt ikke at tænke tilbage på, hvor bange man selv kunne være for fx klovne eller lignende.

“Men ballonerne kunne ikke svæve hen mod Bill imod vinden. Men det var lige præcis, hvad de forekom ham at gøre.”

“Det onde” er helt sikkert blandt mine favoritromaner, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse den. Jeg tror derfor heller aldrig, jeg kommer til at stoppe med at anbefale den. Jeg ved godt, den er lang, men læs den nu for pokker!

PSX_20161105_174818

Read More

“Således forgår alverdens herlighed” Af Lars Kramhøft

Posted by on okt 31, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20161030_134541

“Således forgår alverdens herlighed” Af Lars Kramhøft, anmeldereksemplar fra Calibat, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

“Således forgår alverdens herlighed” er en lille gotisk samling med 12 noveller. Jeg blev begejstret allerede, da jeg så bogen første gang. Forsiden er virkelig flot! Samtidig er novellerne illustreret med dystre og mørke tegninger af Mark Tholander, og det pirrede virkelig også min nysgerrighed. Jeg tog en hurtig beslutning og plantede bogen i min Read-A-Thon stak, selvom jeg egentlig havde planlagt stakken i flere uger. Noveller er altid gode til et læsemaraton og samtidig tænkte jeg, at samlingen ville være perfekt til de sene nattetimer. Indeed, it was.

Jeg læste den første novelle omkring klokken 20:00, da mørket var faldet på, og jeg var fanget allerede fra starten. “Fairbanks”, som er den første novelle i samlingen var virkelig god, men samtidig vildt sær. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om der var tale om en prolog af en art, eller om en separat novelle. Om ikke andet bladrede jeg hurtigt videre i bogen, for at finde ud af det, så på den måde fungerede novellen fint. Det gik hurtigt op for mig, at mange af novellerne er meget inspireret af Lovecraft, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over den sci-fi overnaturlige og monsterlignende tendens, der hurtigt blev tydelig. Det er så sjældent man oplever den slags fra danske forfattere.

“Skænderier kunne hun håndtere, selv slåskampe, men hvis der var noget hun ikke kunne tage, var det piger der tuede. Svaghed.”

Den novelle jeg husker tydeligst, er novellen “Cestoda”, der omhandler tre venner, der nok kan karakteriseres som det, samfundet så fint kalder ‘problembørn’. De er kriminelle, ubehøvlede og fortabte, men problemer får de først for alvor, da deres biologiunderviser tvinger dem til at deltage i et lille eksperiment. Ved at injektere dem med ormelignende parasitter og derefter fodre ormene op, vil han skabe en helt ny ormeart. Samtidig var jeg ret pjattet med novellen “Aftenrøde”, der omhandler en mand, der besøger sin gamle mor på et plejehjem. Moren er med årene blevet mere og mere gnaven og urimelig, og det er der en helt specielt grund til. Hun er nemlig gået over.

Alt i alt kan jeg rigtig godt lide novellesamlingen. Novellerne er mystiske og unikke, og selvom jeg ikke normalt er til monster- og sci-fi horror, endte jeg med at være ret tilfreds med samlingen. Jeg kunne godt have ønsket mig en tydeligere rød tråd, og samtidig er der gået lidt juks i indholdsfortegnelsen. Den stemmer ikke overens med novellernes sidetal, desværre. Derfor kan samlingen heller ikke få topkarakter, men jeg kan dog helt sikkert anbefale den. Især, hvis man er vild med Lovecraft!

“Sic trancit gloria mundi. Således forgår alverdens herlighed.”

“Således forgår alverdens herlighed” er samlet set en virkelig interessant og spændende novellesamling. Den er i hvertfald ikke som andet, jeg før har læst af danske forfattere.

PSX_20161030_134729

Read More

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen

Posted by on okt 30, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 2 comments

PSX_20161030_101443

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen, anmeldereksemplar fra forlaget facet, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

“Mareridt & Myrekryb” er en lille samling af syv fortællinger, der alle tager udgangspunkt i de værste mareridt, vi har som børn. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg modtog den til bogbloggertræf i september og tænkte, at den ville være perfekt til Read-A-Thon. Novellerne er nemlig skrevet til børn og unge, og derfor er bogen også nem at komme igennem. Jeg læste den som min tredje bog omkring midnat, og egentlig ville jeg bare lige læse en enkelt novelle eller to, inden jeg gik i seng. Jeg kom dog hurtigt igennem hele bogen, og jeg var virkelig begejstret.

Nick Clausen fortæller om hovedløse mænd, menneskeædende fisk og huse, der på mystisk vis bliver fyldt med vand. Jeg har svært ved at udvælge hvilke noveller, der er mine favoritter, for de er allesammen virkelig gode. Dem, der skræmte mig mest, og dem jeg syntes var mest spændende var dog “Læderhud” og “Fisken snapper”. “Læderhud” handler om en lille rødhåret dreng, der kommer på besøg hos en ældre kvinde. Hun fortæller om sit arbejde som møbelpolstre og om sit savnede barnebarn, der også var en lille rødhåret dreng med fregner. Det begynder hurtigt at gå op for vores hovedkarakter, at det er ikke er helt normalt læder, den gamle dame ønske at benytte til sine møbler.

De er kun ude efter mig, tænker Ørn og mærker is ned ad ryggen.”

“Fisken snapper” er ikke en decideret uhyggelig fortælling, men hold nu op, hvor var den god. En lille pige ønsker sig brændende et kæledyr, og peger på en sær fisk i en dyrehandel. Fisken er egentlig ikke til salg, men pigen protesterer og ender med at få fisken med hjem. Det eneste hun skal huske er, at fisken ikke spiser helt normalt mad. Den lille pige prøver at fodre fisken med diverse lækkerier, men intet hjælper. Det eneste fisken vil spise er menneskekød. Til sidst beslutter den lille pige at fodre fiske med sin irriterende lillesøster, der stjæler alt opmærksomheden fra forældrene. Det går dog ikke helt som planlagt.

Èn af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved denne novellesamling er, at forfatteren henvender sig til læseren i hver enkelt novelle. I slutningen af alle novellerne står der et par linjer om, hvilket mareridt eller hvilen idé, der ligger bag de forskellige historier. Det fungerer rigtig godt, når en forfatter henvender sig til læseren. Især i noveller, der er skrevet til børn og unge. Samtidig er jeg ret overrasket over, at jeg syntes alle novellerne var gode. Jeg har normalt rigtig svært ved at bedømme en novellesamling, men i dette tilfælde får alle novellerne topkarakter – og det gør samlingen derfor også.

“Emil genkender sin håndskrift. Beskeden har gjort ham bange. Hvad betyder alt det her? Hvem er Yrsa?”

“Mareridt & Myrekryb” er en virkelig god novellesamling, jeg helt sikkert kan anbefale. Faktisk mindes jeg ikke at have læst en så god og vellykket novellesamling før.

PSX_20161030_101335

Read More

“Syge Sjæle” Af Kristina Ohlsson

Posted by on okt 10, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20161009_150946

“Syge Sjæle” Af Kristina Ohlsson, fra forlaget Modtryk, udgivet 2016, 4,5/5 Stjerner

Lukas forsvinder sporløst blot få dage før sin studentereksamen. Tre uger senere bliver han fundet, bevidstløs og med så voldsomme skader, at han har mistet store dele af sin hukommelse. Ingen ved, hvad der er sket med ham – heller ikke ham selv. Dette bliver et stort problem for efterforskningen, for Lukas er ikke den eneste, der forsvandt. Tidligere er to kvinder fra byen også forsvundet, hvoraf den ene af dem var Lukas’ ekskæreste, Fanny. Nu sidder Lukas med nøglen til gåden, men er ude af stand til at bruge den. Det eneste han ved er, at han på en eller anden måde har været speciel i gerningsmandens øjne.

Ti år senere vender Lukas tilbage til byen igen, stadig plaget af uvisheden om, hvad der skete med ham og de to kvinder. Han har aldrig tilgivet sig selv for sit hukommelsestab, og han vil gøre alt for at finde gerningsmanden. Måske er han stadig derude, og måske er kvinderne stadig i live? Fannys far, Gunnar, er ligeså vred på Lukas, som Lukas er på sig selv, men de begraver stridsøkserne og tager efterforskningen i egen hånd. Samtidig er Lukas’ barndomsven, David, også flyttet tilbage til byen, sammen med sin kæreste Anna. De er flyttet ind i byens gamle præstegård, men da Anna hører nogle af de brutale vandrehistorier, der er tilknyttet den gamle gård, bliver hun utryg. Endnu værre bliver det, da det går op for hende, at gården måske har noget at gøre med de forsvundne kvinder.

“Han rystede på hovedet. Anede ikke, hvad hun talte om, men var ved at blive kvalt af en overvældende følelse af, at det her var noget, som han ikke havde spor lyst til at høre.”

Kristina Ohlsson har skrevet flere anmelderroste krimier, men da jeg plejer at undgå den genre så meget som overhovedet muligt, har jeg ikke overvejet at læse hende før nu. Da jeg så den stemningsfulde forside og fandt ud af, at “Syge Sjæle” rent faktisk var en gyserroman, skyndte jeg mig at finde lydbogen frem hos mofibo, så jeg kunne lytte til den på vej hjem i toget. Jeg lytter ikke normalt til horror, men i dette tilfælde synes jeg virkelig, at oplæseren har gjort et godt stykke arbejde. Han har virkelig fanget stemningen i romanen godt, og samtidig gjorde han ikke romanen langtrukken, selvom det nok ville være gået en hel del hurtigere, hvis jeg havde læst bogen selv. Jeg må også indrømme, at jeg læste de sidste par kapitler i papirform, da de var så spændende, at jeg bare ville hen til slutningen så hurtigt som overhovedet muligt.

Plottet i denne roman er virkelig velovervejet ned til mindste detalje, og spændingskurven fortsætter med at stige helt indtil slutningen. De første kapitler var en smule lange og forvirrende, men ligeså snart, jeg kom rigtigt ind i historien, kunne jeg heller ikke slippe den igen. Historien indeholder både vandrehistorier om brutale mordere, der begraver kvinder levende og skjulte og forbudte kærlighedsaffære. Whats not to like? Samtidig synes jeg, at slutningen er utrolig forfriskende, selvom jeg kan forestille mig, at det måske ikke er alle, der vil være enig i denne påstand. Jeg kunne ikke selv lade være med at udtrykke et langt “NOOOO!!!”, da jeg havde vendt sidste side, men da chokket havde lagt sig, var jeg virkelig taknemmelig for, at den endte netop på den måde.

“Lukas kunne ikke frigøre sig fra en ubehagelig følelse af, at det var for sent. På alle måder.”

“Syge Sjæle” er Kristina Ohlssons første horrorroman, og jeg er meget positivt overrasket. Faktisk overvejer jeg næsten at læse hendes krimiromaner, hvilket virkelig siger meget om min begejstring.

PSX_20161009_151049

Read More

“Christine” Af Stephen King

Posted by on okt 7, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20161007_182917

“Christine” Af Stephen King, fra forlaget Høst & Søn, udgivet 1993 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

På en helt almindelig tur hjem fra skole, spotter Dennis og hans bedste ven Arnie en gammel klassisk bil hos en brugtvognsforhandler. Hun hedder Christine. Dennis synes bilen er ubrugelig, men Arnie bliver forelsket i den med det samme. Han MÅ bare eje den bil! Arnie får lov til at låne pengene til bilen af Dennis, og køber den på stedet. Det er dog ikke kun Dennis, der synes Arnie har lavet et voldsomt fejlkøb. Arnies forældre er bestemt ikke glade for at have den gamle bil stående i indkørslen og beordrer ham til at levere bilen tilbage. Alle holder vejret, mens vreden langsomt stiger Arnie længere og længere til hovedet. Aldrig har han hævet stemmen overfor sine forældre, men hvis der er én ting, de ikke skal bestemme over, er det Christine.

Christine får lov at blive stående, men Arnie fortsætter med at ændre adfærd. Han siger sine forældre imod, han råber af sin bedste ven, og han flytter alt sin opmærksomhed til Christine. Samtidig bliver han fysisk mere attraktiv, og bliver tilmed kærester med skolens smukkeste pige.  Der er noget fuldstændig galt, og det går hurtigt op for Dennis, at det hele er Christines skyld. Men kan en bil virkelig være skadelig for et menneske? Dennis er sikker på, at han er ved at blive sindsyg, lige indtil han får sit første bevis. Mennesker begynder at dø rundt omkring dem, og hvem ved, hvem det bliver næste gang? Dennis tør ikke tage nogle chancer..

“Sent denne Thanksgiving aften rejste en kold vind sig, først stødvis, så mere konsant. Månens klare øjne stirrede ned fra en sort himmel.”

“Christine” er en af Stephen Kings mest kendte bøger, og de fleste har hørt om den menneskedræbende bil med dæmoniske øjne som forlygter. Jeg har længe haft lyst til at læse romanen, men samtidig har jeg været lidt nervøs for, at jeg ville finde plottet for sært og plat. En bil, der bliver levende? Det virker umiddelbart ikke specielt uhyggeligt. Alligevel blev jeg hurtigt fanget af historien, og jeg endte faktisk med at synes rigtig godt om den. Også selv om skurken er en levende bil. Selvom det måske lyder en smule mærkeligt, blev bogen faktisk en anelse skræmmende – ikke meget, men en anelse.

Jeg kunne rigtig godt lide den psykologiske del af romanen. Da Arnie køber Christine, begynder han langsomt at ændre adfærd. Jo mere folk prøver at bestemme over ham, jo mere vred og ondskabsfuld bliver han. Det er et interessant synspunkt, som de fleste nok på en eller anden måde kan relatere til – at være så besat af noget, at andres meninger om det bare praller af. Jeg synes Arnies adfærd bliver utrolig godt beskrevet, og det er med til at gøre fortællingen uhyggelig.

“Efterårets brune og krøllede blade blev blæst af træerne og hvirvlede ned i rendestenene. Det gav en lyd som af raslende knogler. Vinteren var kommet til Libertyville.”

“Christine” er en sand horrorklassiker, og selvom den måske ikke lyder specielt uhyggelig, vil jeg alligevel gerne anbefale den. Historien er virkelig en læsning værd.PSX_20161007_183029

Read More

Top 5 mest skræmmende lydbøger på Storytel!

Posted by on okt 4, 2016 in Events, Horror | 8 comments

blogpost-mest-skraemmende

(Billede af Josefine Gürtler, grafiker hos Storytel)

Jeg har udgivet et lille indlæg på Storytels blog, om de mest uhyggelige lydbøger på appen! I kan se indlægget på deres blog, men I får det også lige her. Har I læst eller lyttet til nogle af bøgerne?

Jeg har altid været kæmpe fan af horror. Der findes ikke noget bedre end den rus, jeg oplever, når jeg bliver virkelig skræmt. Jeg har læst meget gys, og der skal virkelig meget til at skræmme mig. Der er dog nogle få romaner, der har hæftet sig fast i min hukommelse. De er hver især skræmmende på forskellige måder, men fælles for dem er, at de har fået mig til at ligge søvnløs hele natten.

Kast dig ud i dem, hvis du tør!

1. Amityville Horror af Jay Anson

Den mest skræmmende bog jeg har læst er “The Amityville Horror” af Jay Anson. Hvis du har set filmatiseringen af romanen, ved du, hvad jeg snakker om. Bogen siges at være baseret på de hændelser, familien Lutz oplevede, da de købte et hus i byen Amityville. Jeg tror aldrig, jeg har været så skræmt over en roman før. Tanken om, at historien måske er rigtig, gør det hele meget værre. Eller bedre, hvis du spørger mig. Uden at spoile for meget, kan jeg afsløre, at der er massemord, besættelse og vrede ånder involveret!

2. The Exorcist af William Peter Blatty

Jeg må indrømme, at jeg først læste bogen efter at have set filmatiseringen. Jeg var 14 år, da jeg sammen med mine veninder så filmen, og vi begyndte alle sammen at græde på et eller andet tidspunkt. Flere år efter læste jeg bogen, og selvom jeg ikke troede, jeg kunne blive mere skræmt, tog jeg fejl. Jeg mindes, at min kæreste måtte følge mig på toilettet om natten.

3. Sandmanden af Lars Kepler

Jeg læser sjældent krimier, da de ikke er uhyggelige nok til mig. For nyligt blev jeg dog anbefalet at læse “Sandmanden” af en kollega her på redaktionen, med løftet om, at den helt sikkert ville holde mig vågen i de sene nattetimer. Min kollega tog ikke fejl. Hold nu op, hvor er beskrivelserne i romanen grufulde! Jeg fristes til at sige, at det er den bedste krimi, jeg nogensinde har læst. Selvom bogen egentlig er nummer fire i en serie, skal I endelig ikke holde jer tilbage. Jeg havde ingen problemer med at læse den for sig selv, og jeg lover, at I ikke vil fortryde det.

4. Huset af Steen Langstrup

Steen Langstrup er efter min mening det bedste bud på en dansk Stephen King. Jeg har læst næsten alle hans bøger, og jeg kunne nævne mange af dem her. Jeg har snydt lidt og valgt en novellesamling. Alle tre noveller i “Huset” gjorde mig bange for at være alene hjemme. Især tænker jeg her på novellen “Indbrud”, der netop er en stemningsmættet fortælling om angsten for at være alene hjemme. Tænk nu, hvis man faktisk ikke er alene?

5. Vækkelse af Stephen King

Stephen King er blandt verdens bedste horrorforfattere, og hans forfatterskab favner bredt. Det ville være oplagt at nævne “Det Onde” og “Ondskabens Hotel”, men “Vækkelse”, der er en af hans nyere bøger står dog klarest i min hukommelse. Den har fokus på livet efter døden, og den er både overbevisende og underholdende på samme tid.

Read More

“Different Seasons” Af Stephen King

Posted by on sep 14, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 2 comments

PSX_20160914_185121

“Different Seasons” Af Stephen King, fra forlaget Hodder, udgivet 2012 (Org. udgivet 1982), 4/5 Stjerner

“Different Seasons” er en af Kings mest kendte novellesamlinger og indeholder fire længere fortællinger, der alle tager udgangspunkt i det overnaturlige. Den første novelle ved navn “Rita Hayworth and Shawshank Redemption” handler om to mænd, der er blevet anklaget for mord. Den ene er skyldig og den anden er uskyldig. Sammen beslutter de sig for at udtænke en plan, for de vil bege to give alt for at komme ud af fængslet. Under deres samarbejde bliver flere og detaljer om deres forbrydelser afsløret, og fortællingen udvikler sig til noget langt mørkere, end hvad vi først havde regnet med. Historien er senere blevet kendt som den der inspirerede “The Shawshank Redemption”. I “Act Pupil” bliver vi præsenteret for en ung og dygtig skoledreng, der tager kontakt til ældre mand med en skummel fortid. Sammen indgår de en pagt, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, når jeg tænker på den.

Den tredje historie “The Body” omhandler fire unge drenge, som beslutter sig for at udforske nabolagets nærliggende skov. Her finder de langt mere, end hvad de havde håbet på, og pludselig udvikler turen sig til en forfærdelig kamp om overlevelse. De tre første historier er virkelig gode og spændende, og til tider også utrolig uhyggelige. Den fjerde og sidste historie er dog min klare favorit, og jeg tror ikke, jeg glemmer fortællingen lige foreløbig. “The Breathing Method” omhandler en ung kvinde, der ved et uheld er blevet gravid. Hun beslutter sig for at beholde barnet, og hende og hendes læge former et tæt venskab. Under et uheld bliver den unge kvinde dræbt, men hun er indstillet på at føde sit barn. Lige meget hvad.

“It’s a little place on the Pacific Ocean. You know what the Mexicans say about the Pacific? They say it has no memory. That’s where I want to live the rest of my life. A warm place with no memory.”

Efter at have læst mere end rigeligt af Stephens Kings knap så gode udgivelser, håbede jeg virkelig, at “Different Seasons” ville være anderledes. For et par år siden spottede jeg den på en liste over verdens mest uhyggelige bøger, og derfor blev jeg selvfølgelig også nødt til at læse den. Jeg skyndte mig at bestille den hjem, og har efterfølgende haft den liggende parat til det rigtige tidspunkt. Jeg vil ikke sige, at bogen er den mest skræmmende bog, der findes. Der er ikke nogen af historierne i samlingen, der gav mig samme følelse, som jeg havde, da jeg fx læste “Plantagen” af Steen Langstrup, men den er stadig uhyggelige på flere punkter. Samtidig er de nogle af de bedste Stephen King fortællinger, jeg har læst, og jeg har efterhånden læst mange.

Alle fire fortællinger er utrolig velskrevet, og især blev jeg imponeret over “Rita Hayworth and Shawshank Redemption”. Fortællingen er ikke min favorit rent plotmæssigt, men sansen for detaljer og strukturen gjorde fortællingen utrolig medrivende. Samtidig indeholder alle fortællingerne et virkelig imponerende karaktergalleri, og jeg er meget overrasket over, at man kan bygge så stærke karakterer op på så kort tid. Her er det især karakterne i sidste novelle, jeg tænker på, da det også er det novelle, der er kortest. Efter blot få sider følte jeg, at jeg kendte karaktererne så godt, at jeg vidste, hvordan de ville reagere i forskellige situationer. Alligevel blev jeg stadig virkelig overrasket over slutningen, hvilken desuden også var helt fantastisk.

“Time continued to pass – the oldest trick in the world, and maybe the only one that really is magic.”

“Different Seasons” var virkelig et frisk pust efter en lang række middelmådige og endda dårlige Stephen King bøger, og jeg kan kun anbefale den.

PSX_20160914_185014

Read More

“Ø” Af Steen Langstrup

Posted by on aug 17, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

PSX_20160817_143733

PSX_20160817_143829

“Ø” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Noa er sammen med sin kæreste Selina taget på en tiltrængt ferie. De er lykkelige og forelsket, og Noa har lige friet til Selina. De skal til at starte resten af deres nye liv sammen, og de kunne på ingen måde forestille sig, hvordan, livet skulle kunne være bedre end i dette øjeblik, på denne fantastiske ferie. For at få flere gode oplevelser på deres ferie, tager de med en lokal fisker og nogle af hans venner til øen Kematian, hvor de skal snorkle og udforske øens nationalpark. Efter snorkleturen i koralrevet, begynder Selina dog at opføre sig mærkeligt. Hun bliver mere og mere syg, og før det lykkelige par har set sig om, har fiskerne efterladt Noa og Selina alene på øen. Ifølge et gammelt rygte, sker der nemlig mystiske ting med de mennesker, der bliver stukket af korallerne ud for øen Kematian.

Noa forsøger at bevare roen så længe han kan, men da han til sidst må opgive håbet om at få sin elskede Selina med fra øen i live, bryder hans verden sammen. Han er nu helt alene på øen med et par enkelte kokosnødder og sin kærestes lig. Han beslutter sig for at forsøge at finde hjælp, men da han kommer tilbage til campen, er Selinas lig væk. Endnu mere mystisk er det, at fodsporene i sandet ser ud til at være Selinas egne. Han bliver reddet fra øen, og skal nu forsøge at overbevise myndighederne om, at han ikke selv har slået sin kæreste ihjel. Han forklarer, hvad der skete på øen, men det er svært, når han ikke selv er helt sikker i sin sag, og når han desuden har en tidligere voldsdom og en psykisk diagnose.

“Flyvefisk sprang omkring os. Steg op af bølgerne og svirrede gennem luften. Og vi var på vej.”

Jeg læste denne bog på min egen sommerferie til Alanya, og jeg kunne ikke forestille mig noget bedre sted at læse den. Jeg var selv grebet af en fantastisk feriestemning, og samtidig kunne jeg ikke lade være med at blive endnu mere påvirket af de mystiske hændelser i historien. At miste sin kæreste på en romantisk ferie er slemt nok i sig selv, men at skulle overbevise myndighederne om, at man ikke er sindsyg, og ikke selv er skyld i hendes død må være helt forfærdeligt. I sær, når man godt er klar over, at ens forklaringer ikke just er helt logiske. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse bogen, da jeg er temmelig pjattet med Steen Langstrup. Heldigvis skuffede bogen mig  ikke, og selvom jeg var på ferie, havde jeg utrolig svært at lægge bogen fra mig igen. Derfor læste jeg også bogen i ét stræk, under en bagende sol på Alanyas smukke strand.

Som altid skriver Steen Langstrup helt fantastisk, og selvom der er et par slåfejl i bogen, der irriterede mig lidt, føltes det lidt, som at komme hjem. Det er alt for længe siden, at jeg sidst har læst noget af Steen Langstrup, og selvom jeg havde høje  forventninger til bogen, blev jeg alligevel meget overrasket over, hvor grebet jeg blev af historien. Her bliver jeg også nødt til at nævne slutningen af bogen, uden selvfølgelig at afsløre for meget. Slutningen er nemlig den bedste del af bogen, på trods af, at den markerer historiens ende. Aldrig har jeg været så overrasket over en slutning før. Jeg var virkelig sikker på, at jeg vidste, hvordan historien ville ende, og derfor havde jeg på ingen måder forestillet mig, hvor stort et twist, jeg lige pludselig stod overfor.

“Jeg er brugt op. Jeg har brug for hjælp. Jeg har brug for at komme mig. Jeg har mistet kvinden i mit liv. Jeg sidder i et skodfængsel i et tredjeverdensland tiltalt for et mord, jeg ikke har begået.”

“Ø” er ikke en af de mest skræmmende horrorromaner, jeg har læst, men på trods af dette, er den virkelig god. Den er nemlig uhyggelig på en måde, der får en til at tænke over, hvor meget der egentlig holdes skjult for offentligheden.

PSX_20160817_143934

Read More