Horror

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist

Posted by on sep 11, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist, fra forlaget Harper, udgivet 2010 (Org. udgivet 1981) 3/5 Stjerner

Jeg havde egentlig regnet med, at denne fine og yderst børnevenlige samling ville indeholde et lille antal noveller og tilhørende illustrationer. Bogen er ikke særlig stor, så jeg tænkte, at der nok højst ville være ti historier. Derfor blev jeg også en smule overrasket, da jeg så indholdsfortegnelsen. Bogens indhold er nemlig opdelt i fem kapitler i forskellige uhyggelige temaer, og bogen indeholder i alt 30 forskellige noveller, sange og digte. Jeg kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet, da det gik op for mig, at bogen desuden også indeholder ‘jump-scare’ instruktioner. Fx kan der i en novelle stå, at man skal lægge ekstra tryk på de sidste tre ord i en sætning, og derefter hoppe hurtigt op fra stolen og skræmme sine venner. Bogens titel er derfor også perfekt – samlingen er nemlig lige præcis lavet til uhyggelige og mørke aftener.

Jeg tror, min favorit blandt samlingens fortællinger må være den, der hedder ‘The Big Toe’. En lille dreng finder en mystisk og meget stor storetå i sin have, og hans mor beslutter sig for at koge den og servere den til aftensmad. Om aftenen kan drengen dog ikke finde ro, og han drømmer, at en stor kæmpe kommer og leder efter sin forsvundne storetå. Drømmen er dog ikke blot en drøm, og næste morgen er drengen forsvundet fra sin seng. Historien var langt fra uhyggelig for mit vedkommende, men måden den blev fortalt på og de tilhørende illustrationer, gjorde den perfekt til de yngste  børn. Jeg var selv bange for kæmper som barn, så jeg havde nok fundet historien meget skræmmende.

“The boy fell asleep almost at once. But in the middle of the night, a sound awakened him. It was something out in the street. It was a voice, and it was calling to him.”

Fordi bogen er inddelt i kapitler, er det også tydeligt, hvilke uhyggelige temaer historierne tager udgangspunkt i. Fx handler kapitel  to om hjemsøgte huse, mens kapitel tre handler om uhyggelige skabninger. Der er noget til enhver smag, og netop derfor er samlingen vellykket. Hvis man ikke synes, monstre under sengen er uhyggelige, kan man måske blive skræmt af klovne i kælderen og ondskabsfulde spøgelser på loftet. Samtidig stiger uhyggen også en smule fra hver fortælling, og selvom det ikke står nogle steder, kan jeg forestille mig, at alle kapitlerne er inddelt til forskellige aldersgrupper.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide var, at der i slutningen af hvert kapitel står en lille note om, hvor historierne stammer fra, og hvem der har fortalt dem. I nogle af dem står der også, at man aldrig fik opklaret den pågældende sag, eller at vidner stadig indberetter historier om et monster eller et spøgelse. På den måde ved børnene, at historierne blot er historier, men samtidig forsvinder den uhyggelige stemning aldrig helt. Det er virkelig en fin og stemningsfuld gyserbog til børn, og derfor kan jeg også varmt anbefale den. Den ville være helt perfekt til lejrture og overnatninger.

“The graveyard was filled with shadows and was as quit as death. “There is nothing to be scared of” the girl told herself, but she was scared anyway.”

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde havde bøger som denne, da jeg var barn. Det ærgrer mig en smule, for jeg tror virkelig, jeg ville have elsket den.

Read More

“The Haunting” Af Alex Bell

Posted by on aug 10, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

“The Haunting” Af Alex Bell, fra forlaget Stripes publishing, udgivet 2016, 3/5 stjerner

Da Emma modtager et brev fra sin døende bedstemor, ved hun, at det er tid til et besøg. Også selvom hendes mor nægter hende at tage afsted. Der går nemlig rygter om, at det hotel, som bedstemoren ejer og bor på, er hjemsøgt. Emma beslutter sig for at tage afsted til Waterwitch inn, og det er ikke en nem opgave, for Emma sidder i kørestol. Med hjælp fra sin førehund Bailey og sine barndomsvenner Jem og Shell, vil Emma forsøge at finde ud af, hvorfor the Waterwitch Inn pludselig er blevet lukket.

Da de tre venner begynder at efterforske i hotellets historie, går det op for dem, at rygterne omkring hotellet måske taler sandt. Emmas kørestol ruller ned af hotellets gange af sig selv, og den ellers lydige Bailey forsvinder i flere timer uden at reagere på Emmas stemme. Samtidig begynder Emmas bedstemor også at dele nogle fortællinger fra hotellets historie, men spørgsmålet er bare, om de tre venner kan tro på dem. For Emmas bedstemor er jo dement. Eller er hun?

“It’s alot easier to imagine things when you’re alone in the dark.”

Jeg læste “Frozen Charlotte” tidligere på året, og jeg var fuldstændig blæst omkuld af Alex Bells fantastiske skrivestil og psykologiske undertoner. Jeg skyndte mig at klikke alle hendes resterende bøger ind på min elektroniske ønskeliste på SAXO, men jeg må indrømme, at denne bog var lidt af en skuffelse. Historien var såmænd meget god, bevares, men sproget haltede, og der var mange løse ender, der aldrig helt gav mening. Samtidig kunne hverken karaktererne eller strukturen måle sig med “Frozen Charlotte”, og jeg overvejede flere gange at give op.

Når det så er sagt, er det også vigtigt at pointere, at jeg nok havde sat mine forventninger alt for højt. Jeg var så begejstret for den første bog, at jeg kun havde forventet endnu en 5/5 oplevelse, og det er nok heller ikke helt fair, for bogen var hverken ulæselig eller kedelig, den var bare ikke ligeså god som den første. Samtidig kunne jeg nok også bedre lide temaerne i den første bog. Der skal altså lidt mere til at skræmme mig, end en kørestol der ruller afsted af sig selv, og “The Haunting” nåede aldrig op på samme niveau.

“There was no circus strong man inside Dad’s head, there was a dewil instead.”

Jeg har bestemt ikke givet op på Alex Bell, og jeg glæder mig stadig utrolig meget til at læse flere af hendes bøger. Især fordi, hun snart udgiver en efterfølger til “Frozen Charlotte”.

Read More

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” Af Lars Ahn

Posted by on jul 14, 2017 in 3 Stjerner, Horror, Novelle | 0 comments

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” Af Lars Ahn, anmeldereksemplar fra forlaget Kandor, udgivet 2017, 3/5 Stjerner

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” er bogens titel, men også titlen på en af de ni noveller, der er at finde i denne finurlige samling. Det er også den novelle, jeg syntes var den bedste. Og den særeste, i øvrigt. Jimmy har fået en ny smuk og sød kæreste, og selvom Martin prøver at være glad på Jimmys vegne, kan han ikke undgå at bemærke, at der er et eller andet underligt ved den alt for perfekte Milla. Jimmy begynder langsomt at ændre personlighed, og da det går op for Martin, hvem Milla, eller nærmere – hvad – Milla egentlig er, er det for sent at gøre noget.

En anden novelle, jeg virkelig godt kunne lide, var novellen “Lauras forudsigelige skæbne”. Som barn bliver Laura hevet med ind i et lille mystisk telt, hvor en spåkone fortæller hende, at hun en dag vil møde sit livs store kærlighed, og at selv samme mand også vil blive hendes død. Selvom Laura er skeptisk overfor denne påstand, lever hun dog stadig resten af sit liv i frygt for, at spåkonen får ret. Da hun forelsker sig hovedkulds i en mand, tvinger hun derfor også sig selv til at fortrænge de stærke følelser, og gifter sig i stedet med en mand, hun i virkeligheden ikke elsker. Flere år efter, kan hun dog stadig ikke glemme sin store kærlighed, og genovervejer igen, om hun tør tage chancen.

“Jeg var lykkelig. Er du klar over det? Jeg havde aldrig været så lykkelig i hele mit liv, og så kom du og ødelagde det hele.”

Det er efterhånden sjældent, jeg læser dansk horror i topklasse, og derfor var jeg også hurtig til at takke ja til at anmelde denne samling. Jeg har ikke læst noget af Lars Ahn før, og jeg kunne virkelig godt lide beskrivelsen af samlingen. Der er ingen tvivl om, at forfatteren skriver fremragende og gribende, men jeg må også indrømme, at nogle af novellerne simpelthen var for sære til min smag. Samtidig var det også kun få af dem, jeg rent faktisk syntes var uhyggelige, og jeg havde nok forventet noget lidt andet, end det jeg fik.

Når det så er sagt, må jeg også erkende, at jeg er ret imponeret over, at forfatteren har formået at finde på så mange originale temaer og elementer. Hans noveller handler om alt lige fra fatale sexlege til dræbende fortove, og selvom det er sært og mærkeligt, er det også fedt at læse horror, der ikke er forudsigeligt. På bagsiden af bogen står der, at novellerne handler om, hvad der sker, når illusionen om den trygge hverdag brister og virkeligheden viser sig at være mere ond og mærkelig end man troede, og det er lige præcis, hvad man kan forvente at opleve i denne samling.

“La petite mort. LPM, den lille død,” sagde Bo. “Det er bare en anden betegnelse for orgasme. Hvem andre end franskmændene kan kombinere sex med død og få det til at lyde elegant?”

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” var en blandet oplevelse for mit vedkommende, men hvis man tror, at man har læst alle former for horror, kan jeg klart anbefale samlingen.

 

Read More

“50 Real Ghost Stories #2” Af M.J. Wayland

Posted by on apr 12, 2017 in 3 Stjerner, Horror, Non-fiction | 0 comments

“50 Real Ghost Stories” Af M.J. Wayland, fra forlaget Hop Hill Books, udgivet 2012, 3/5 Stjerner

For et par år siden læste jeg det første bind i denne lille serie. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg elsker princippet med, at almindelige mennesker kan skrive ind til en brevkasse og fortælle om de mest uhyggelige oplevelser, de har haft. Herefter udgiver M.J. Wayland, der er paranormal efterforsker og historiker, dem i små hæfter. På denne måde bliver spøgelseshistorierne altså så realistiske og ægte som overhovedet muligt. Jeg ved godt, at der selvfølgelig aldrig er nogen garanti for, at skribenterne taler sandt – bevares, men jeg blev altså lidt skræmt alligevel.

Det jeg synes er det mest uhyggelige ved netop denne samling er, at mange af spøgelseshistorierne foregår i samme områder af USA, nogle af dem foregår endda på de samle gamle landeveje og restauranter. Ved et par af historierne har M.J. Wayland derfor også valgt at indsætte en lille kommentar om nogle af de mest kendte ’sightings’ af et bestemt spøgelse på et bestemt sted. Nogle af myterne er flere hundrede år gamle, og alligevel bliver folk ved med at påstå, at de har set netop det spøgelse. Selvom der kan være rigtig meget fusk ved gamle myter, så synes jeg altså alligevel, det er lidt uhyggeligt. Det er klart, at de forskellige skribenter her i ihvertfald ikke har talt sammen først – de kommer fra forskellige byer og har set spøgelset med nogle års melllemrum.

“It is strange how something like this stays clear in your mind after such a long time ago.”

En af de historier jeg fandt mest uhyggelige, var historien om en mand, der skulle overnatte på en gammel kro. Han vidste ikke, at kroen efter sigende skulle være hjemsøgt, og forklarer desuden, at han altid har været meget skeptisk overfor ånder og hjemsøgte steder. Han vågner dog om natten og føler, at nogen kigger på ham. Da han vil rejse sig fra sengen, er hans krop fuldstændig fastlåst, og han kan ikke bevæge sig. Dynen er lagt tæt ind til han krop, og han beskriver, at han nærmest var blevet ’slugt’ af dynen. Efter nogle minutter kan kan endelig bruge sin krop igen, men da han går op for at tjekke døren, er den stadig låst.

En anden historie jeg husker tydeligt, var historien om et kærestepar, der boede i en lejlighed, hvor et af rummene altid var koldt, og hvor ingen ville overnatte. Deres gæster forklarede, at gæsteværelset var ‘ondt’ og at der blev hvisket ting i deres ører, mens de lå derinde. Samtidig så de mærkelige skikkelser i værelsets mørke skygger, og de nægtede alle at overnatte i værelset igen. Da parret efter et par år flytter fra lejligheden og skal sælge den, finder de ud af, at lejlighedens tidligere ejer begik selvmord i netop det værelse.

“What was she doing there at that time of the night? Why didn’t she accept help? And where did she go? Nothing adds up and we are coming yo the conclusion that wgat we saw was a ghost!”

Det er bestemt ikke alle historier i dette bind, der er lige skræmmende, og nogle af dem kunne jeg ikke rigtig se meningen med. Det virkede lidt som om, nogle af dem bare var fylde. Et par stykker af historierne var dog rigtig gode og uhyggelige, og opvejede helhedsindtrykket en smule.

Read More

“The woman in black” Af Susan Hill

Posted by on apr 10, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

“The woman in black” Af Susan Hill, fra forlaget Profile Book, udgivet 2011 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

Arthur Kipps er for nyligt gået på pension, og lever et godt og lykkeligt liv med sin kone og hendes børn. En aften, hvor børnene fortæller spøgelseshistorier til hinanden, mindes han dog en periode i sit liv, der langt fra var lykkelig. Mange år tidligere, da han lige var begyndt sin økonomiske karriere, blev han bedt om at rejse til byen Crythin Gifford, for at tage sig af den afdøde Mrs. Alice Drablows begravelse. Han forlader sin forlovede Stella med løftet om, at han kun vil være væk i et par dage. Det går dog hurtigt op for ham, at han må rejse med det samme, hvis han vil hjem med livet i behold.

Mrs. Drablows hus befinder sig i en afsides del af byen, og er omringet af sumpede moser og søer. Når tidevandet er inde, er det umuligt at forlade grunden. Samtidig er området konstant henlagt i en tyk og mørk tåge, der gør det umuligt at befærde sig sikkert i det farlige område. Helt alene på den store grund, begynder Arthur at høre stemmer og lyde, der ikke burde være der. Han hører lydene fra en hestevogn ude for grunden, og et lille barn, der græder. I frygt for, at nogle er ved at drukne i moserne, bevæger han sig ud i tågen, men indser, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe. Dagen efter gør han sig en yderst uhyggelig opdagelse, og beslutter sig for at forlade ejendommen med det samme. Desværre har han også set synet af en kvinde, og i følge byens overtro betyder det, at noget frygteligt skal ske.

“I have sat here at my desk, day after day, night after night, a blank sheet of paper before me, unable to lift my pen, trembling and weeping too.”

Jeg har altid haft denne bog stående på min læseliste, men da jeg ikke har kunne finde et flot eksemplar, har jeg ikke fået den købt før nu. Jeg vidste samtidig ikke helt, hvad jeg skulle forvente af bogen, da jeg har fundet meget blandet anmeldelser af den på Goodreads. Nogen mener, at det er den mest uhyggelige bog, de nogensinde har læst, mens andre overhovedet ikke blev skræmt af den. Bogen er dog blevet lidt af en kultklassiker, og jeg må indrømme, at jeg synes det er helt fortjent. Jeg kunne virkelig godt lide historien, og plottet overraskede mig flere steder – især i slutningen.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var uden tvivl den virkelig uhyggelige stemning, jeg oplevede fra start til slut. Bogen starter med, at hovedkarakteren bliver ængstelig og nærmest fysisk dårlig over at tænke på sin oplevelse i en hjemsøgt by. Da flashbacket starter, var jeg derfor allerede forberedt på, at jeg skulle forvente nogle virkelig uhyggelige beskrivelser. Det var de uden tvivl, og jeg havde nemt ved at forestille mig det dystre miljø og de mange uhyggelige lyde, karaktererne beskrev.

“I knew him the least well, understood him scarcely at all, felt uneasy in his presence, and yet perhaps in a strange way loved him more deeply than any.”

Alt i alt var jeg virkelig grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse meget mere af Susan Hill. Især fordi, at mange af hendes bøger nu kan fås i nogle virkelig flotte udgaver.

Read More

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell

Posted by on mar 29, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 6 comments

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell, fra forlaget Red Eye, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Da Sophie og hendes venner leger med en uskyldig Ouija Board app på en telefon, stiller hendes bedste ven Jay, det eneste spørgsmål, man absolut aldrig må stille. ‘Hvornår skal han dø?’. En ånd, der hævder at være Sophies afdøde kusine Rebecca svarer, at han skal dø samme nat, og da varslen bliver til virkelighed, bliver Sophie ramt af en lammende sorg, og en endnu større frygt. Hun beslutter sig for at besøge sin familie, for at finde ud af, hvorfor hendes kusine, hun kun har mødt en enkelt gang, ville ønske hendes bedste ven død. Da hun ankommer til øen, hvor de bor, går det dog hurtigt op for hende, at der er et eller andet helt galt. Ingen vi snakke om Rebaccas død, men Sophie er sikker på, at hun stadig er til stedet i blandt dem.

Sophie lærer hurtigt sin familie at kende, og danner hurtigt et tæt bånd med den jævnaldrende kusine Piper. Hun er sød og charmerende, og samtidig er hun den eneste, der for alvor har taget godt imod hende. Cameron er kold og negativ , og tænker kun på sin musik. Lilias er sær og dyster, og er bange for alting. Det er også netop Lilias, der fortæller Sophie, at Rebacca stadig er i huset. Samtidig fortæller hun dog også, at alle Rebeccas gamle antikke dukker er levende, og at de har besat både Rebecca og Piper. Sophie forsøger at filtrere Lilias mange fobier fra sandheden, men da Piper pludselig ændrer sig, må hun indse, at hun ikke lænegere kan stole på hendes egen fornuft. For levende og ondskabfulde dukker findes vel ikke?

“But, miss…they like being dead. They told us.”

Jeg har forgæves forsøgt at komme i tanke om, hvor jeg har fundet denne bog henne, men jeg kan virkelig ikke huske det. Pludselig stod den bare på min ønskeliste på SAXO, og jeg valgte at se det som et tegn på, at det var en bog, jeg blev nødt til at læse. Jeg er så evigt glad for, at jeg valgte at bestille den hjem med det samme. Jeg kan ærligt sige, at det er den mest uhyggelige YA fortælling, jeg nogensinde har læst. Og jeg har læst mange. I starten var jeg lidt irriteret over, at det absolut skulle være dukker, der var det uhyggelige element i bogen, men da jeg først kom ud over mine fordomme om klichéer, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig igen. Historien er ufattelig velstruktureret, og samtidig er spændingen konstant stigende.

Jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange små detaljer gemt i bogen. Jeg har aldrig læst en YA roman med så mange detaljer som denne, og jeg må indrømme, at jeg er virkelig imponeret. Samtidig må jeg også indrømme, at bogen virkelig skræmte mig. Jeg havde svært ved at sove med lyset slukket, og det er desværre noget, der sjældent sker for en inkarneret horror-fan som mig. Netop derfor besluttede jeg mig også for at klikke alle forfatterens andre værker sikkert hjem på min ønskeliste, og jeg kan næsten ikke vente med at grave videre i hendes forfatterskab. Hvis hendes tidligere udgivelser er bare halvt så uhyggelige og velskrevne som denne, kan jeg kun blive tilfreds.

“The only thing that survived was the head. They found her holding it the next morning. I’ve kept it with me ever since.”

“Frozen Charlotte” er lige præcis alt det, en YA gyser skal være. Det er underholdnede, fangende og ufattelig uhyggelig.

Read More

“Slade House” Af David Mitchell

Posted by on mar 27, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 6 comments

“Slade House” Af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet 2015, 5/5 Stjerner

Romanen er som mange af Mitchells tidligere værker opdelt i flere dele. I første del møder vi Nathan Bishop, der sammen med sin mor skal besøge en meget rig og fin dame ved navn Lady Grayer. Mens moren er travlt optaget, støder Nathan på drengen Jonah, og de to bliver hurtigt venner. Da Nathan begynder at hallucinere indser han dog, at der er et eller andet helt galt med Jonah. Værre bliver det, da han også møder Jonahs tvillingesøster. Ni år senere efterforsker betjenten Gordon Edmonds stadig sagen om en forsvundet dreng og hans mor. På mystisk vis opdager han pludselig et stort palæ med en tilsvarende overdådig have. Ejeren Chloe Chetwynd byder ham indenfor, og det går op for ham, at den smukke kvinde måske ikke er så uskyldig, som hun ser ud til.

Ni år efter betjentens forsvinden beslutter en gruppe paranormale studenter sig for at opklare den mystiske sag. De befinder sig til en Halloween fest i en stort hus, og Sally – gruppens generte pige, støder på en mand, der hævder at være den forsvundne betjent. Han giver hende et våben, og via stemmer bliver Sally efterfølgende ledt op til loftet, hvor hun bliver mødt af to tvillinger. Ni år efter Sallys forsvinden, er hendes søster Freya opsat på at opklare mysteriet om Slade House. Hun er sikker på, at hendes søster stadig kan reddes. Desværre må også hun ofre mere end bare sin tid på efterforskningen.

“People are masks, with masks under those masks, and masks under those, and down you go.”

Jeg havde meget blandet følelser, da jeg sidste år læste “Cloud Atlas” af David Mitchell. Plottet sagde mig ikke rigtig noget, men samtidig var jeg også virkelig imponeret over, hvordan han havde formået at skabe en samlet helhed ud af flere forskellige små historier, der umiddelbart slet ikke passede sammen. Da jeg blev introduceret til Slade House, der handlede om et mystisk spøgelseshus og desuden var struktureret på samme måde, var jeg derfor også sikker på, at bogen ville være den perfekte kombination til mig. Og det var den. Jeg var fanget af historien fra første side, og jeg slugte bogen i en enkelt bid. Det er helt klart Mitchells bedste bog, hvis du spørger mig.

Jeg kunne urolig godt lide de forskelige karakterer. Selvom der ikke var viet mange kapitler til de enkelte dele, var det alligevel nok til, at man lærte de forskellige personligheder at kende. Det fungerede på en måde, man virkelig sjældent støder på i korte romaner. Samtidig er bogens plot og struktur et mesterværk i sig selv. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje, og spændingsniveauet steg i takt med, at vi nåede længere og længere mod bogens sidste del, hvor afsløringen endelig fandt sted. Jeg holdt vejret, mens jeg læste de sidste ar sider, og selvom jeg elskede bogens slutning, havde jeg alligevel svært ved at acceptere, at den var slut. Det er én af de historier man gerne vil læse færdig, men alligevel ikke helt kan slippe.

“No one’s ever very sure if doves and pigeons are the same bird or not.”

“Slade House” er en bog der byder på meget mere end bare gys og mystik. Det er en bog der skal opleves, og ikke bare læses.

Read More

“Salems Lot” Af Stephen King

Posted by on mar 17, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

“Salems Lot” Af Stephen King, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011, 3/5 Stjerner

Forfatteren Ben Mears vender tilbage til byen Jerusalems Lot, som han tilbragte en del timer i, da han var barn og blev passet af sin tante. Hans mål er at skrive en ny bestsellerroman om byen, og den uhygge, han oplevede  under hans besøg 25 år tidligere. Han bliver hurtigt venner med high school underviseren Matt Burke og samtidig indleder han et romantisk forhold til byens søde pige, Susan Norton. Han oplever dog også hurtigt, at det ikke er alle, der er lige begejstret for hans selskab. Byen bærer nemlig på mange mørke hemmeligheder, og Ben befinder sig pludselig i midten af en af de værste.

Under sin research til bogen opdager Ben, at en lokal dreng er forsvundet sporløst i skoven. Hans familie er naturligvis i stor sorg, men lykken vender igen tilbage, da indbyggerne begynder at se den forsvundne dreng om natten. Problemet er bare, at drengen ikke længere er levende. Han er blevet til en vampyrlignende skikkelse, der én efter én forvandler byens indbyggere til sulte dræbermaskiner. Ben er fast besluttet på at opklare dette mysterium, men da hans egen ven pludselig vender sig imod ham, kan han ikke stole på andre, end kæresten Susan. Der går dog ikke længe før, at Susan også begynder at opføre sig mærkelig, og Ben begynder at ønske, at han aldrig var vendt tilbage til byen.

“Alone. Yes, that’s the key word, the most awful word in the English tongue. Murder doesn’t hold a candle to it and hell is only a poor synonym…”

“Salems Lot” er bestemt ikke en af Kings bedste bøge i mine øjne, men alligevel har den formået at lande på listen over hans mest klassiske og elskede fortællinger. Måske fordi den blev udgivet i 1975, hvor vampyrer ikke for alvor var begyndt at dominere den uhyggelige litteratur endnu. Jeg synes på ingen måde, at der var nogen uhygge forbundet med vampyrerne i fortællingen, men der var dog alligevel nogle andre uhyggelige, og i hvert fald spændende, elementer at spore i bogen. I sær mod slutningen, hvor plottet pludselig vendes på hovedet, og karakterernes sande jeg kommer op til overfladen.

Jeg kunne ligeledes virkelig godt lide skrivestilen, der er meget sigende om især Kings tidlige forfatterskab. Alene ved opbygningen af plottet og sproget formår han at fremdrive en uhygge, der bliver mere og mere sjælden at finde i hans nyere udgivelser. Han får læseren til at skabe en tillid til karaktererne allerede i starten af bogen, og i takt med, at vi bevæger os længere mod afsløringen, tvinges vi igen til at overveje denne tillid. Jeg endte med at blive en lille smule irriteret på mig selv over, at jeg ikke havde gennemskuet slutningen noget før, men samtidig kunne jeg heller ikke lade være med at smile anerkendende til mig selv over, at det trods alt stadig er muligt for King at overraske mig.

“The town kept its secrets, and the Marsten House brooded over it like a ruined king.”

“Salems Lot” er en god bog på rigtig mange punkter, men jo mindre man virkelig er bange for vampyrer, er den ikke uhyggelig. Derimod er den utrolig spændende og medrivende, og desuden alt andet end gennemskuelig. Det kan jeg om ikke andet kun være taknemmelig for.

 

Read More

“Monster” Af Teddy Vork mfl.

Posted by on feb 27, 2017 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20170227_151702

“Monster” Af Teddy Vork mfl., anmeldereksemplar fra forlaget Kandor, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Denne samling består af 11 forskellige noveller, skrevet af 11 forskellige danske forfattere. Jeg må indrømme, at den eneste forfatter jeg har stiftet bekendtskab med før, er Teddy Vork, der også er det sælgende navn på forsiden. Samtidig er det uden tvivl hans novelle, der er den bedste. Den handler om en ung kvinde, der pludselig udvikler en  sær sygdom. I starten tror alle, at der er tale om en voldsom depression, men da hun begynder at opføre sig yderst mærkværdigt, bliver hendes kæreste i tvivl. Han elsker hende, men han må handle hurtigt, hvis han skal redde deres fælles barn.

Den anden novelle i samlingen er ligeledes én af mine favoritter. Den handler om en ung mand, der igennem sin barndom besøger sin morfar og bliver præsenteret for en del finurlige historier fra hans tid som sømand. Heriblandt er især historien om, hvordan morfar mistede sin arm interessant. Han mistede den nemlig på en helt speciel måde, og da fortælleren bliver voksen, beslutter han sig for at følge i sin morfars fodspor. Han vil finde ud af, om historien er sand, eller om morfar blot har fyldt ham med eventyr og gys. Da han endelig finder svaret, ville han dog ønske, at han aldrig var taget afsted.

“Hun kan ikke engang skrige længere. Hendes mund er åben, skriget er på tungen, men der kommer ikke lyd ud. Vandet og osen strømmer ind i hende og smelter hende indefra. Så er der ikke mere.”

Da jeg modtog tilbuddet om at anmelde denne novellesamling, kunne jeg ikke gøre andet end at takke ja. Jeg har i flere år klaget over, at der ikke bliver skrevet nok dansk horror, og at det, der bliver skrevet og udgivet desuden ikke har særlig høj kvalitet. Samtidig lover bagsideteksten, at novellerne handler om monstre, både dem vi kender fra film, men også dem, man skal lede længe efter. Da jeg er virkelig stor fan af realistiske horrorfortællinger, der tager udgangspunkt i en tryg og kendt dagligdag, blev min interesse for bogen endnu større, og jeg besluttede mig for at læse den med det samme.

Jeg har helt klart læst dansk horror, der var af bedre kvalitet end denne novellesamling, men nogle af novellerne overraskede mig meget positivt. Nogle af dem var rent faktisk uhyggelige på en måde, man sjældent støder på i litteraturen. Netop fordi, de formåde at skabe uhygge i noget kendt og trygt. Samtidig handlede mange af dem netop om monstre, der på en eller anden våde fremstod mere realistiske end de vampyrer og zombier, der ses så ofte i litteraturen. Nogle af novellerne var med andre ord fremragende.

“Han vil altid sulte, længes efter liv, som enhver død gør det- Når vi ofrer til guderne, efterlader vi en smule ved Thorolfs grav, nok til at stille hans sult. Indtil videre i hvert fald.”

Jeg har utrolig svært ved at bedømme denne novellesamling, da novellerne er meget forskellige. Nogle af dem hjemsøger stadig mine tanker, mens jeg har svært ved at huske nogle andre. Der er dog ingen tvivl om, at denne bog er værd at læse, og jeg kan klart anbefale den.

PSX_20170227_151540

Read More

“Six scary stories” Af Elodie Harper mlf.

Posted by on feb 5, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20170205_145832

“Six scary stories” Af Elodie Harper mlf., fra forlaget Cemetery Dance, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

Denne smukke og mystiske bog indeholder 6 noveller, der er udvalgt og introduceret af selveste Stephen King. King var dommer på en skrivekonkurrence på et af hans forlag, og endte med at blive så begejstret for vindernes fortællinger, at han valgte at få dem udgivet. I introduktionen fortæller han, hvad der gør novellerne vellykket, og hvorfor han valgte netop dem. Forfatterne introducerer ligeledes deres noveller med en kort beskrivelse af deres forhold til idolet Stephen King, og hvilke af hans mange værker, der har haft størst betydning for deres eget forfatterskab.

Den første novelle i samlingen, var helt klart den bedste, så jeg tror ikke det er tilfældigt, at den er valgt først. Den omhandler en ung pige, der har valgt at holde sin ferie i en lille by langt fra det travle storbyliv, hun kommer fra. Hun er elitesvømmer, og elsker især at svømme i den vilde natur. Derfor beslutter hun sig også straks for at begive sig ud på en svømmetur i byens vilde sø, trods mange advarsler fra den lokale motelejer. På svømmeturen opdager hun hurtigt, at der er noget galt med søen. Hun ser levende væsner ud af øjenkrogen, og de ligner ikke nogle af de fisk, hun før har set i den vilde natur. Hun efterforsker sagen, men fortryder hurtigt, at hun nogensinde hoppede i vandet.

“The sense of emtiness beneath me, I even quite like it. But that’s not what I felt here at Vaiduoklis. Rather than nothing-ness beneath me, I felt a something-ness.”

Den anden novelle var helt klart også blandt mine favoritter. Den handler om Ellie, der får en slidt bamse i gave. Hendes mor Kathy beslutter sig efter flere diskussioner for at lade pige beholde den beskidte bamse, da hun ved, at hun har haft svært ved at håndtere farens død. Hun siger, at bamsen minder hende om faren, og selvom Kathy ikke kan se de store ligheder, må hun indrømme, at der er et eller andet ved bamsen, der helt klart minder om hendes afdøde mand. Bamsen dufter præcis som ham. Kathy har dog bestemt ikke kun rare minder om sin eksmand, så hun prøver konstant at få duften ud af bamsen. Det virker dog ikke, og Kathy befinder sig pludselig i en fatal kamp mod datterens nye legetøj.

I bund og grund kan jeg egentlig godt lide novellesamlingen, men jeg må indrømme, at jeg blev en smule irritabel over Saxo’s måde at reklamere for bogen på. De sendte mig en email om, at Stephen King havde udgivet en ny bog, og at jeg kunne forudbestille den med det samme. Stephen King har dog ikke skrevet en eneste novelle i samlingen, men har derimod kun lagt navn til skrivekonkurrencen, som samlingen er resultatet af. Samtidig er det meget tydeligt, at det er den første novelle der er bedst, den anden der er næstbedst osv. De sidste noveller i samlingen sagde mig ikke rigtig noget, og jeg har svært ved at huske, hvad de overhovedet handlede om. Heldigvis var de to første noveller så gode, at de kunne veje op for alt det mindre gode.

“Could shame burn itself on someone’s face?”

Som altid har jeg svært ved at bedømme novellesamlinger, da det bestemt ikke er alle novellerne der er lige gode. Jeg nød dog at læse samlingen, og jeg vil helt sikkert holde øje med nogle af skribenterne i fremtiden.

PSX_20170205_150048

Read More