Fiction

“The Rules of Attraction” Af Bret Easton Ellis

Posted by on jul 27, 2017 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

“The Rules of Attraction” Af Bret Easton Ellis, fra forlaget Picador, udgivet 1988, 3/5 Stjerner

Paul, Sean og Lauren er hovedpersonerne i denne bog, og de studerer alle sammen på det yderst frisindede college, Camden, i New Hampshire. Ingen af dem deltager specielt meget i undervisningen, og de har derfor allesammen svært ved at opretholde de gode karakterer og den grundlæggende koncentration og dedikation, som studiet nu engang kræver. Til gengæld deltager de i alle festerne, og det er også her, de møder hinanden. Sean bliver forelsket i den smukke Lauren , og de udvikler stille og roligt et romantisk forhold til hinanden. Sean er dog også stofmisbruger, og overvejer flere gange at begå selvmord.

Paul er biseksuel, og er Laurens ekskæreste. Han er nu forelsket i Sean, og derved skabes der et trekantsdrama mellem de tre hovedpersoner. Paul er passioneret og utrolig intelligent, og bemærker, at Seans misbrug overskygger de selv samme egenskaber. Gennem et semester forsøger Paul at komme nærmere Sean, mens Sean forsøger at opretholde et forhold til Lauren, som desuden har et seksuelt forhold til mange af skolens øvrige mænd. Det er er tale om et utrolig stort drama, på en meget lille scene.

“What does that mean know me, know me, nobody ever knows anybody else, ever! You will never know me.”

Vi læste “American Psycho” af Bret Easton Ellis på kandidaten i litteraturvidenskab, og jeg var fuldstændig forgabt i hans makabre skrivestil. Jeg lovede mig selv, at jeg ville læse resten af hans forfatterskab, og da jeg i en henkastet kommentar fortalte min kollega om dette mål, havde han denne fine paperback med til mig dagen efter. Det er bogglæde og kollegakærlighed, når det er aller bedst. Jeg læste bogen over et par lyse sommeraftener, og selvom den ikke kan måle sig med klassikeren “American Psycho” er jeg alligevel utrolig glad for læseoplevelsen. Der er ingen, der helt forstår at beskrive den amerikanske firserungdom, som Ellis gør det.

“The Rules of Attraction” er en bog, der handler om mange ting. På den ene side handler den om seksualitet, misbrug, og oprør, og på den anden side handler den om kreativitet, mod og kærlighed. Karaktererne skildrer hver især alle disse temaer, og ved at skifte mellem karakterernes synspunkt lærer vi dem at kende, i takt med, at de også lærer sig selv og hinanden at kende. Det, der derfor også er kendetegnet ved Bret Eastons Elli’s skrivestil er, at der er brugt langt mere energi på karakterbeskrivelserne, end på det egentlige plot. Det fungerer helt fantastisk godt.

“The seeds of love have taken hold and if we won’t burn together, I’ll burn alone.”

Fun fact: Bret Easton Ellis studerede på samme College som Donna Tartt, og der er flere ligheder at finde i deres bøger.

Read More

“Animal Farm” Af George Orwell

Posted by on jul 23, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Animal Farm” Af George Orwell, fra forlaget Penguin books, udgivet 2008, (Org. udgivet 1945), 4/5 Stjerner

Old Major, en tidligere præmieorne, kalder alle dyrene på en farm sammen til et vigtig møde. Til dette møde underviser han dyrene i en sang om revolutionen, og forklarer, at mennesket er dyrets største fjende. Da Old Major senere dør, har dyrene ikke glemt den vigtige lektie, og to små grise, Snowball og Napoleon, tager nu styringen og planlægger en strategi for at forberede sig til revolutionen. Sammen går alle dyrene nu imod den menneskelige ejer af farmen, en alkoholisk og ansvarløs mand, ved navn Mr. Jones. Dyrene bruger alle midler, indtil de til sidst får drevet Mr. Jones væk fra farmen, de herefter døber ‘Animal Farm’.

Noget tid senere hører de omkringlæggende farmere, at noget er gået helt galt på Mr. Jones gamle farm, og de beslutter sig for at genvinde kontrollen tilbage fra dyrene. Dyrene står dog klar til et bagholdsangreb, og vinder også denne kamp. De beslutter sig for at mindes dagen hvert år med et skud fra en pistol. Der opstår dog i mellemtiden store diskussioner mellem gårdens dyr, og her  især mellem de to ledere, Snowball og Napoleon. De er ikke længere enige om, hvordan de bedst muligt styrer samfundet på gården, og langsomt vender dyrene sig mere og mere mod hinanden.

“All animals are equal, but some animals are more equal than others.”

Jeg så en gang denne titel som førstepladsen på en liste over de mest tankevækkende bøger i verden, og jeg kunne ikke lade være med at skrive bogen på min i forvejen alt for lange ønskeliste. Normalt tager jeg altid denne slags lister med et gran salt, og i øvrigt læser jeg også sjældent politiske inspirerede bøger. Et eller andet ved bogens beskrivelse gjorde mig dog nysgerrig, og derfor skyndte jeg mig også at tage den ned fra hylden, da jeg spottede den i en svensk bogforretning. Bogens beskedne størrelse overraskede mig, da jeg af en eller anden grund havde forventet en murstensroman, og derfor besluttede jeg mig også for at købe den med hjem. Om ikke andet var det ikke meget tid, jeg ville have spildt, hvis jeg ikke kunne lide den.

På grund af dens beskedne størrelse, valgte jeg at læse den til Read-a-thon i april. Jeg tænkte, at det ville være fint med en lidt mere seriøs bog, mellem mine mange fantasibøger. Jeg havde ganske ret, og jeg fandt også hurtigt ud af, at listen også havde ret. Bogen var helt ekstremt tankevækkende, og jeg mindes ikke, jeg på noget tidspunkt har læst en bog, der formåede at skabe så stor betydning på så få sidder. Allegorierne var til tider nærmest overvældende, og jeg havde utrolig svært ved at fortsætte min læsning i fantasybøgerne, efter jeg havde læst den. Jeg vil ikke sige, at det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, men pladsen som den mest tankevækkende, giver jeg den gerne.

“The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man again; but already it was impossible to say which was which.”

Hvis du ikke allerede har læst “Animal Farm” kan jeg kun anbefale den.

Read More

“Enken” Af Fiona Barton

Posted by on jul 19, 2017 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 0 comments

“Enken” af Fiona Barton, udgivet 2016, fra forlaget Hr. Ferdinand, 2,5/5 stjerner

Jean er en eksemplarisk hustru. Hun står bag sin mand, lige meget hvad der sker. Der er ikke dét, deres ægteskab ikke kan holde til. Heller ikke et svirrende rygte om pædofili. Da Glen bliver anklaget for at have kidnappet en lille pige uden for en børnehave, går der ikke længe før, at naboerne begynde at terrorisere ægteparret. Hadefulde breve flyver ind gennem brevsprækken, og journalister og tv-værter banker konstant på deres dør. Glen beroliger Jean og overbeviser hende om, at hun under ingen omstændigheder må tale med uvedkommende. Da Glen pludselig dør, er der dog ingen til at fortælle Jean, hvad hun skal gøre, og hele verden forventer at høre hendes historie.

Jean takker efter mange overvejelser endelig ja til et landsdækkende interview om hende afdøde mand, og den ihærdige journalist, Kate, får lov at stille spørgsmålene.  Sideløbende kører sagen om den lille piges forsvinden også i baggrunden, og politiet er ved at være desperate. De håber, at de kan få Jean til at afsløre nogle brugbare detaljer, de kan bruge til at linke Glen til kidnapningen, men det går hurtigt op for både Kate og politiet, at det langt fra er alle hemmeligheder, Jean er klar til at afsløre. Nogle af dem er nemlig også hendes egne.

“Det er faktisk rigtig rart, der er nogen, der har styr på mig igen.”

Jeg bliver nok nødt til at indrømme, at det mest var Stephen Kings navn på forsiden, der fik mig til at læse bogen. Og det er faktisk virkelig flovt, da jeg også udmærket er klar over, at hans navn blot skal fungere som et lokkende markedsføringstunt. Well, det virkede. I følge King skulle denne bog være medrivende og spændingsmættet, og desuden henvende sig til fans af ‘Kvinden i toget’ og ‘Kvinden der forsvandt’. Medrivende var den ikke i mit tilfælde, men spændingsmættet kan jeg godt gå med til. Samtidig er den også ganske rigtig meget passende til domestic noir fans, og jeg kunne se mange ligheder til både ‘Kvinden i toget’ og ‘Kvinden der forsvandt’.

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor domestic noir er blevet så populært. Jeg elsker psykologiske thrillere, men af en eller anden grund, har jeg altid forudset de fleste plottwists længe før de bliver afsløret, i bøger som denne. Derfor er jeg også begyndt at undgå bøger der starter med ‘Kvinden…’. Ligesom krimiserierne, bliver handlingsforløbene simpelthen for ens for mig, og gang på gang bliver jeg skuffet over det uoriginale indhold. “Enken” var på mange måder en skuffelse på denne front, men alligevel formåde den at vedholde min nysgerrighed, og derfor læste jeg den også færdig.

“Det er en mærkelig fornemmelse at have en hemmelighed. Det er som en sten i min mave, der knuser mit indre og giver mig kvalme, hver gang jeg tænker på det.”

“Enken” er ikke en god bog i mine øjne, men jeg vil heller ikke kalde den dårlig. I virkeligheden er den nok lige præcis, hvad jeg havde forventet. Simpel, plotdrevet og en smule for forudsigelig.

Read More

“The Cellar” Af Minette Walters

Posted by on jul 10, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Spænding | 0 comments

“The Cellar” af Minette Walters, fra forlaget Hammer, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

14 årige Muna lever som slave i familien Songolis kælder. Hun er låst inde i et lille mørkt kammer uden vinduer, og de eneste mennesker hun har set, siden hun var lille, er Mr og Mrs Songolis og deres to sønner. Familien er afrikanske immigranter i England, og da deres ene søn forsvinder under mystiske omstændigheder, begynder det britiske politi at undersøge sagen. Dette betyder, at Muna endelig får chancen for at leve et liv som et normalt medlem af familien. Hun får rent tøj, god mad og vigtigst af alt – hun får lov til at snakke med politiet.

I starten opfører Muna sig eksemplarisk. Hun har lyst til at fortælle politiet om alle de grusomheder, der foregår i familien Songolis’ hus, men hun gør det ikke. Det er hun nemlig alt for klog til. I stedet beslutter hun sig for at udtænke en plan, der ikke kun redder hende fra livet i kælderen, men også hævner hendes forfærdelige behandling. Under efterforskningen snyder hun alle familiens medlemmer, indtil hun kun mangler det aller sidste punkt i hendes plan. At bytte rollerne om, og lukke kælderdøren for evigt.

”Passionate hatred can give meaning and purpose to an empty life.”

Jeg købte denne bog i en lille lufthavnsbutik i Stockholm, udelukkende på grund af den dystre forside. Jeg forventede en uhyggelig fortælling om en pige, der lever et liv som slave i en mørk kælder, men jeg forventede heller ikke mere end det, da en mørk kælder er et ofte brugt element i gyserverdenen. I denne bog bliver fiktionens mest uhyggelige virkemidler og redskaber blandet sammen med virkelighedens barske og forfærdelige realitet, og resultatet er indre mindre end hjerteskærende.

Det der samtidig gør denne bog til noget særligt, er de mange kulturelle detaljer og psykologiske undertoner. Muna kan ikke snakke engelsk, fordi hun har levet næsten hele sit liv uden socialt samvær med andre mennesker. Til gengæld ved hun alt om menneskets ondeste sider, og derfor er hendes plan om at nå sin frihed også uforudsigelig. Jeg forventede hele tiden, at hun ville bruge politiet eller journalisterne som udvej, men det gjorde hun ikke, og jeg ventede konstant i spænding, mens hun langsomt udførte sin gennemtænkte plan.

”Her worst terrors came during the night. She could believe in herself in daylight, but alone in the pitch-blackness of the cellar she doubted her very existence. However hard she strained to see the walls and the floor, even her hand before her face, there was only darkness. And the darkness was more alive than she was.”

”The Cellar” er en uhyggelig bog af mange årsager, og selvom titlen umiddelbart lyder genkedelig, er historien alt andet et forudsigelig.

Read More

“Vækkelse” Af Stephen King

Posted by on jul 5, 2017 in 2 Stjerner, Fiction | 2 comments

“Vækkelse” Af Stephen King, fra forlaget Hr. Ferdinand, udgivet 2015, (Org. udgivet 2014), 2,5/5 Stjerner

Præsten Charles Jacobs flytter sammen med sin smukke hustru til byen Maine i 60’erne, og hans mål er at reformere byens forfaldne kirke, og ligeså forfaldne menighed. Jamie Morton er seks år på dette tidspunkt, og han og alle hans klassekammerater bliver hurtigt betaget af den kloge og nærmest guddommelige mand, der via sin kristne moralske undervisning kommer til at spille en stor rolle i børnenes opdragelse. Da præsten endda formår at kurere Jamies stumme bror, får han tilmed rollens som byen alvidende læge. Det varer dog ikke længe, før det går op for Jamie, at præstens store lidenskab for sit arbejde også kommer med en pris.

Da en tragedie rammer præsten og hans kone, forbander han gud og vender religionen ryggen. Han nægter at fortsætte sit arbejde i kirken, og den chokerede by ser ingen anden mulighed, at han forvise ægteparret fra samfundet. Flere år senere, da Jamie rejser rundt i landet med sit band, møder han præsten igen. På et gustent motelværelse falder snakken tilbage på episoden i den lille landsby, og Jamie er igen tvunget til at genoverveje alle de fortrængte minder og oplevelser, han som barn havde i præstens klasselokale.

“Hjem er der, hvor de vil have, du skal blive længere.”

Jeg havde så vanvittig store forventninger til denne bog. Det er en af Kings nyere udgivelser, og jeg havde indtrykket af, at alle der havde læst den elskede den. Det gjorde jeg ikke. Faktisk må jeg omvendt erkende, at det er længe siden, jeg er blevet så skuffet over en bog. Jeg kunne rigtig godt lide starten af bogen, men da jeg havde læst ca en en fjerdedel begyndte historien at kede mig. Plottet blev trukket i langdrag, og jeg kunne ikke se en mening med store dele af handlingen. Det blev desværre aldrig bedre, og jeg overvejede flere gange at stoppe min læsning og sætte bogen tilbage på hylden.

En anden ting, jeg virkelig blev skuffet over, var manglen på de uhyggelige elementer. I følge bogens bagsidetekst skulle bogen være fyldt med overnaturlige og spændende detaljer, men de tog aldrig helt fat. Selvom jeg bestemt ikke er begejstret for mange af Kings tidlige udgivelser, må jeg desværre erkende, at “Vækkelse” er hans værste udgivelse i mine øjne. Måske er det fordi, jeg havde alt for høje forventninger, eller måske forstod jeg bare aldrig bogens budskab.

“Skræmte mennesker lever i deres eget særlige helvede.”

Hvis man, ligesom mig, gerne vil læse en af Kings forholdsvis nyere udgivelser, bør man ikke starte med denne. I hvert fald ikke, hvis man er på udkig efter en uhyggelig bog. Eller en god bog, for den sags skyld.

Read More

“Twin Peaks – Den hemmelige historie” Af Mark Frost

Posted by on jun 19, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Mysterie | 2 comments

“Twin Peaks – Den hemmelige historie” af Mark Frost, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2017, 3/5 Stjerner

Jeg elskede den originale Twin Peaks serie fra 1990. Jeg kan ikke huske alle afsnittene, men jeg kan huske visse episoder meget skarpt. Nogle af scenerne refererer jeg endda til, når jeg skal forklare, hvordan en vellykket gyserscene kunne se ud. Det er derfor også svært at sætte ord på, hvor lykkelig jeg blev, da det gik op for mig, at serien ville blive genindspillet på HBO, og at hele Twin Peaks historien derfor også ville få helt nyt liv, bl.a. ved nyudgivelser af bogen af Mark Frost. Samtidig blev jeg også en smule frustreret, for det er virkelig sjældent, at nyudgivelser af mine elskede fortællinger formår at imponere mig. Heldigvis er denne bog dog så unik, at den ikke skuffede mig så voldsomt, som mange af de andre.

Bogen er en af de flotteste udgivelser, jeg nogensinde har set hos et dansk forlag, og det er tydeligt at der er lagt meget arbejde i, at fremstille fortællingen så virkelig som mulig. Det kan jeg kun være taknemmelig for. Det første man ser, når man åbner bogen er kopier af fortrolige dokumenter fra FBI, og dermed er tonen ligesom lagt. Man ved, at man netop har startet et utrolig spændende læseeventyr. Bogen indeholder samtidig breve, dagbogsnotater, avisudklip og gamle artikler, og med små håndskrevne notater i siden, er det umuligt ikke at fordybe sig i værket. Når det så er sagt, så er der desværre heller ikke mange flere plusser at give af.

“Det er værd at notere, at i løbet af de næste par uger i sommeren 47 bringes der over 850 artikler om UFO-observationer i amerikanske medier landet over.”

Bogen er virkelig langtrukken, og netop fordi den indeholder så mange finurlige udklip og notater, kræver den virkelig stor koncentration at læse. Det er ikke en af de bøger, man lige sluger på en togtur mellem København og Odense. Det gik virkelig lang tid, før det gik op for mig, at denne udgivelse ikke rigtig havde nogen handling, og at plottet ikke bare var utydeligt, men faktisk slet ikke eksisterede. Jeg kunne godt lide nogle dele af bogen, men bedst som jeg fik fat på historien, blev vi præsenteret for endnu en drejning, og den røde tråd forsvandt igen og tog spændingen med sig.

Jeg tror, det er vigtigt at forventningsafstemme med sig selv, inden man går i gang med at læse denne bog. Jeg havde virkelig forsøgt at skrue ned for mine egne forventninger, men jeg havde dog ikke forberedt mig selv på, at handlingen kun ville komme til udtryk i sporadiske episoder. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse en historie uden noget egentlig plot. Alligevel lykkedes det dog bogen at genfinde hele Twin Peaks mystikken, og derfor var jeg heller aldrig tæt på at opgive bogen. Da først jeg accepterede, at det var en bog, der nok mere skulle opleves end læses, gik det egentlig fint nok, og derfor kan jeg også anbefale den til andre Twin Peaks entusiaster.

“Så længe det, de to halvdele af parret giver hinanden, tilsammen giver hundrede procent, betyder det ikke så meget, hvordan den indbyrdes fordeling er.”

Jeg vil slutte af med at give fortællingen endnu en anbefaling. Hvis I ikke har set de nye afsnit af serien på HBO, kan de absolut anbefales.

Read More

“Faldet” Af S. K. Tremayne

Posted by on jun 5, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Faldet” Af S. K. Tremayne, anmeldereksemplar fra Gads forlag, udgivet 2016, (Org. udgivet 2015), 4/5 Stjerner

Angus og Sarah Moorcrofts verden er faldet sammen for næsen af dem. Den ene af deres tvillingepiger er faldet ned fra en altan, og har mistet livet. Den lille familie er ramt af stor sorg, og derfor beslutter de sig for at flytte fra London, hvor alle minderne konstant hjemsøger dem og forstærker sorgen. De køber et forfaldet hus på en lille skotsk ø, og selvom stilheden er tiltrængt, går det hurtigt op for Sarah, hvor isolerede de egentlig er. Det skulle have været en ny begyndelse, men deres datter lider stadig under minderne fra den forfærdelige dag, og hun har svært ved at få nye venner. Værre bliver det, da hun pludselig påstår, at hun faktisk er Lydia. Lydia, som døde i ulykken.

Sarah og Angus bliver hurtigt enige om, at det må være tabet af sin tvillingesøster, der får deres datter til at opføre sig sært. Psykologen forsøger at berolige dem, men som vinteren nærmer sig, bliver alting værre. Sarah kan høre mere end én grinende pigestemme, og der er flere end ét par fodspor i sandet. Samtidig går det op for hende, at hendes mand gemmer på en masse skjulte hemmeligheder, og hun begynder at se en sammenhæng mellem alle de mystiske hændelser.

“Det er det uforstålige tvillingesprog, som hun og Kirstie havde sammen. De brugte det helt til det sidste. Vi fandt aldrig ud af, hvordan det skulle forstås. Lydia står og taler til sin døde søster.”

Jeg er selv tvilling, så da jeg læste den oprindelige bagsidetekst på ‘Ice twins’ skyndte jeg mig at notere titlen ned på min to-read liste. Da Gads forlag oversatte den til dansk, slog jeg derfor også til med det samme, og jeg må indrømme, at bogen er en af de mest uforudsigelige bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg læste den over et par uger, mens jeg færdiggjorde mit speciale, og bogen blev det perfekte tilflugtssted. Den er spændende, medrivende og en lille smule uhyggelig. Og så er den desuden utrolig tankevækkende – især, når man som mig, selv er tvilling.

Jeg kunne utroligt godt lide, at bogen vekslede mellem Angus’ og Sarahs synsvinkler. Ægteparret udgjorde to sider af samme sag, og da de begge undervejs havde mange tanker og mistanker omkring den fatale ulykke, var det spændende at læse, hvordan de gradvist kom tættere og tættere på en fælles sandhed. Der er virkelig tænkt over detaljerne i denne bog, og netop derfor var det også umuligt at forudsige, hvordan den endte. Jeg så en kommentar på Goodreads, hvor der stod ‘Total mindfuck’, og jeg kunne ikke være mere enig med anmelderen. Der er virkelig tale om et puslespil, der er næsten umuligt at samle, før slutningen.

“Det knirker igen. Rædslen er som en injektion i musklerne med noget koldt.”

“Faldet er en virkelig spændende bog, som jeg bestemt kan anbefale. Jeg plejer at undgå thrillers, da de ofte kommer lidt for tæt på krimigenren, men når de er psykologiske som denne, er det svært at lægge dem fra sig igen.

Read More

“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson

Posted by on maj 4, 2017 in 3 Stjerner, Fiction | 1 comment

“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson, fra forlaget vintage, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

Perdita er blot et spædbarn, da hendes far driver sig selv til vanvid af ubegrundet jalousi, og ender med at splitte familien fra hinanden. Det er meningen, at den lille pige skal afleveres sikkert og midlertidigt i en anonym babyluge, men planen går galt, og hun bliver ikke hentet igen. Samtidig kører en hjerteknust mand rundt med sin søn, og tænker på, hvor fantastisk hans liv ville have været, hvis han ikke havde mistet sin kone. Han drømmer om en lykkelig familie, men det er svært at få, når sorgen konstant hjemsøger ham. Da han ser et spædbarn ligge i en babyluge, tænker han derfor heller ikke længe på konsekvenserne, før han beslutter sig for at tage barnet med hjem. Barnet bærer et navneskilt med navnet ‘Perdita’.

Sytten år senere ved Perdita ikke meget om sin fortid. Hun ved, at hun er adopteret, da hun har en anden hudfarve end sin bror og far, men resten kan hun kun gætte sig til. Lige indtil hendes bror endelig en dag beslutter sig for at fortælle hende sandheden. Hun får at vide, hvad der skete den dag, da hun blev fundet i babylugen og de tragiske omstændigheder, der gjorde sig gældende. Hun ved stadig ikke hvem hendes biologiske forældre er, men hun begynder hurtigt at samle brikkerne, da hun har mødt en mand, der engang kendte et lille spædbarn ved navn Perdita.

“Many waters cannot quench love, neither can floods drown it.”’ That’s from the Song of Solomon. We sing what we know.”

Da jeg stod midt i en lille boghandler i Stockholms lufthavn, blev jeg med det samme tiltrukket af denne fortryllende forside. Da jeg læste bagpå, at bogen tilmed var en nyfortolkning af Shakespeares ‘Winter’s Tale’, tog jeg en hurtigt beslutning og vandrende op til kassen med bogen i min lille udvalgte stak. Også selvom jeg i virkeligheden ikke er specielt god til at læse nyfortolkninger og genfortællinger af mine kendte yndlingsfortællinger. Jeg elsker ideen bag dem. Jeg elsker, at man kan puste nyt liv i en allerede skrevet fortælling, men sandheden er nok bare, at jeg aldrig er tilfreds med udførelsen. Ikke fordi, jeg ikke synes historierne er gode, for det er de. Bare ikke gode nok.

Denne bog var ingen undtagelse, men alligevel blev jeg ikke rigtig skuffet. Jeg havde forventet noget andet end det jeg fik, men det var ikke et dårligt alternaiv. Jeg kunne virkelig godt lide måden, historien blev fortalt på. Det minder mig lidt om David Mitchells fortællerstil, og når det udføres korrekt, kan ideen med at blande små historier sammen til én stor altså virkelig skabe en speciel magi. Hvis det skal lykkes, kræver det dog også, at karaktererne udformes på den helt rigtige måde, og det skete desværre ikke her. Jeg blev aldrig helt fortrolig med nogle af dem, og jeg endte i stedet med at blive en smule småirriteret over ubesvarede spørgsmål og manglende detaljer.

“In the sky, Planet Moon is 239,000 miles away. That’s not far when you remember that the sun is 93 million miles away.”

Alt i alt er “The gap of time” en rigtig god bog. Den er tilpas underholdende og dramatisk, men samtidig er den heller ikke mere end det. Magien som forsiden lover kom aldrig frem i mit tilfælde, men når man tænker på, at den genfortæller selveste Shakespeares ord, er det måske også svært at ramme helt rigtig.

Read More

“After Alice” Af Gregory Maguire

Posted by on apr 19, 2017 in 1 Stjerne, 2 Stjerner, Eventyr, Fiction, Uncategorised | 6 comments

“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner

Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm,  får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.

I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.

“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.

Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?

“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”

“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.

Read More

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs

Posted by on apr 17, 2017 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs, fra forlaget Quirk, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Dette sidste bind i serien fortsætter hvor forgængeren slap. Jacob har netop opdaget en ny og magtfuld evne, han aldrig før har brugt. Han har magten til at overvinde ondskabens værste monstre, og dermed befri sine specielle venner fra den trussel, der altid har haft dem i fangeskab. Og det er nu, han skal bevise det. Mange af hans venner er taget til fange af onde ‘hollowgasts’ og ‘wrights’, der truer med at gøre det af med ‘the peculiars’ for evigt. Problemet er bare, at vennerne er gemt i en anden verden, og desuden er så stærkt beskyttet, at det kræver et mirakel for at finde dem. Med sig på sin farlige rejse har han Emma, der efterhånden er blevet hans kæreste, samt den talende hund Addison.

De tre venner rejser fra det nutidige London til de skumle gyder i ‘Devil’s Acre’ og de når ikke særlig langt, før det går op for dem, hvor meget held de egentlig har brug for. Forhindringerne standser dem konstant, og da Addison bliver taget til fange, synes alt håb tabt. Heldigvis er Addison ikke blot en talende hund, og hans skjulte evner leder Jacob og Emma direkte til modstanderen, hvor de genforenes med deres venner. Her er især genforeningen med Miss Peregrine en sejr, der desværre er tvetydig. Miss Peregrine er nemlig den største årsag til, at børnene er taget til fange, og hendes familiære hemmeligheder udløser en altafgørende kamp.

“It had become one of the defining truths of my life that, no matter how I tried to keep them flattened, two-dimensional, jailed in paper and ink, there would always be stories that refused to stay bound inside books. It was never just a story.”

Jeg var utrolig begejstret for den første bog i denne serie, og en smule mindre for nummer to. Desværre fortsatte mønstret også til denne bog, som jeg er endnu mindre begejstret for. Som det efterhånden kan opleves i mange trilogier, virker det her som om, at der er forsøgt at bygge videre på en historie, der skulle have været afsluttet for længst. Plottet virker ustruktureret og meningsløst flere steder, og jeg fik indtrykket af, at mange af passagerne blot var til for at fylde siderne ud. Jeg kunne ikke se en mening med de mange gentagelser, og bogen kunne sagtens skæres ned til halvdelen uden, at det ville have nogen egentlig effekt på handlingen.

Når det så er sagt, er der også flere gode elementer i denne bog. Jeg kunne rigtig godt lide starten af bogen, der hurtigt genforenede mig med det magiske og fortryllende univers, jeg har savnet siden jeg færdiglæste forgængeren. På dette punkt kan Riggs altså noget helt særligt. Samtidig kunne jeg også virkelig godt lide den måde, historien nu en gang sluttede på. Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige, at alle løse ender bindes sammen, og at Jacob til sidst finder sin plads i begge verdener – den menneskelige og den magiske.

“And it occured to me, standing there, just breathing with her, quiet settling around us, that those might be the three most beautiful words in the English language. We have time.”

Selvom jeg sagtens kunne have undværet en stor del af denne bog, er jeg alligevel glad for, at jeg færdiglæste den. Serien fik den slutning den fortjente, og Riggs fantastiske univers vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte. Det er sjældent, jeg har det sådan med fantasybøger, så et eller andet har serien alligevel gjort rigtigt.

Read More