Fiction

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald

Posted by on sep 18, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Eventyr, Fiction | 0 comments

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald, fra forlaget Folio Society, udgivet ___, (Org. udgivet 1872), 4/5 Stjerner

Otte årige prinsesse Irene bor på et stort slot med sin far, kongen, og sin barnepige, Lootie. Irene elsker at lege udenfor, men på en regnfuld dag beslutter hun sig i stedet for at efterforske slottes mange gange og værelser. I et af værelserne opdager hun en mytisk kvinde med langt mælkehvidt hår, der hævder at være Irenes tipoldemor. Den næste dag kan Irene ikke finde kvinden, så i stedet overtaler hun Lootie til at efterforske de smukke skove omkring slottet. Timerne forsvinder i leg og solskin, men da mørket falder på, går det op for Irene og Lootie, at de ikke er alene i skoven. Skoven er nemlig fyldt med gamle miner, og i minerne bor der hundredvis af små trolde, der er blevet bandlyst fra slottet for mange år siden, og derfor ønsker at få hævn over menneskerne.

Heldigvis kommer Curdie dem til undsætning. Curdies far arbejder i minerne, og derfor ved Curdie alt om de ondskabsfulde trolde. Bl.a. ved han, at troldenes fødder er bløde og sarte, og ved brug af denne vide, lykkedes det de tre at komme tilbage på slottet i sikkerhed. Curdie er dog ikke helt så heldig på turen hjem, og troldene ender med at tage ham til fange i en fangekælder. Irene bliver udstyret med en magisk ring fra sin tipoldemor, og ved at følge en usynlig tråd, der spinder fra ringen og igennem skoven, finder hun til sidst Curdie, og bringer ham tilbage til slottet, hvor han og hans forældre får lov at møde kongen.

“People must believe what they can, and those who believe more must not be hard upon those who believe less. I doubt if you would have believed it all yourself if you hadn’t seen some of it.”

Da jeg i sin tid startede min elektroniske ønskeliste hos Folio Society, var denne bog en af de første, jeg skrev på listen. På det tidspunkt havde min beskedne SU indtægt ikke godt af at besøge hjemmesiden for tit, og bogen blev stående på ønskelisten i et par år. Da jeg i sidste måned ved et tilfælde opdagede, at der var halv pris på udvalgte bøger, kunne jeg ikke dy mig. Denne bog var i blandt dem, og det var derfor også den første, jeg bestilte hjem. Historien var ligeså sød og fin, som jeg havde regnet med, og jeg elskede de farvestrålende illustrationer, der passede så fint til fortællingen.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide, var historiens mange undertoner. Jeg ved, at de fleste eventyr indeholder ironi og moraliserende budskaber, men jeg havde alligevel ikke overvejet, at det kunne gøres så fint og underholdende som i dette eventyr. Eventyret blev nemlig aldrig moraliserende eller belærende på en negativ måde, men i stedet blev flere af scenerne fortalt med en sådan ironi, at jeg ikke kunne lade være med at trække en smule på smilebåndet. På den måde mindede bogen mig både om Lewis Carroll og om Jane Austen, to forfattere jeg elsker himmelhøjt netop på grund af den søde og dog tydelige ironi.

“It is when people do wrong things wilfully that they are the more likely to do them again”

“The Princess and the Goblin” er et virkelig fint og klassisk eventyr med prinsesser og kongeriger og alt, der hører til, men historien er alligevel unik, og den smukke bog har fået en særlig plads i min samling og i mit hjerte.

Read More

“I Capture the Castle” Af Dodie Smith

Posted by on sep 16, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Young Adult | 0 comments

“I Capture the Castle” Af Dodie Smith, fra forlaget Vintage, udgivet 2012, (Org. udgivet 1949), 4/5 Stjerner

Cassandra Mortmain drømmer om at blive ligeså stor en forfatter som Jane Austen, og derfor fører hun en hemmelig dagbog, hvori hun øver sig på at skrive, og samtidig slipper sine inderste følelser fri. I dagbogen beskriver hun, hvordan hende og hendes familie lever et sært, men rart liv på et gammelt slot i England. Cassandras far har haft skriveblokade siden sin første bestseller, og hans kone, Topaz, er en sand kunstner, der foretrækker at være i ét med naturen, og derfor sjældent er fuldt påklædt. Cassandras søster, Rose, er en klassisk engelsk skønhed, der drømmer om at blive gift med en rig og attraktiv mand, så hun kan komme ud og opleve den store verden i pompøse kjoler og skinnede biler. Cassandra vil ikke indrømme det, men i virkeligheden har hun de samme drømme som Rose, og de bliver ikke mindre af, at familien er ved at være tæt på bankerot.

På en kold og kedelig dag, får Cassandra noget af en overraskelse, da hun midt i sit bad bliver afbrudt af to mænd, der hævder at have arvet slottet. Simon og Neil Cotton er kommet hele vejen fra USA for at vurdere det mystiske slot, der er blevet efterladt dem i en storslået arv. De beslutter sig for at lade familien Mortmain blive boende på slottet, og især Rose udviser stor taknemmelighed. Hun vil gøre alt for at undslippe sit simple liv, og erklærer, at hun har i sinde at gifte sig med Simon, den ældste og rigeste arving. Problemet er bare, at Simon er forelsket i Cassandra.

“When I read a book, I put in all the imagination I can, so that it is almost like writing the book as well as reading it – or rather, it is like living it. It makes reading so much more exciting, but I don’t suppose many people try to do it.”

Jeg har altid haft “I capture the Castle” stående på mine læselister.  På de fleste af dem, står bogen faktisk i top 10 over de bøger, jeg burde læse næste gang. Sådan har den stået de sidste mange år. Jeg ved ikke helt, hvad der præcist har afholdt mig fra at læse den, men jeg tror, at bogens forfatter har haft noget med det at gøre. Som lille var min yndlingstegnefilm ‘101 dalmatinere’ og Dodie Smith fik derfor hurtigt en plads i mit hjerte. Jeg kan huske, at jeg så smukke sort-hvid billeder af den elegante forfatterinde, og tænkte, at hun måtte være den bedste forfatter i verden. Sådan tænker jeg nu ikke helt mere, men alligevel har jeg altid været ramt af en form for ærefrygt, når jeg har stået med ‘I Capture the Castle’ i hænderne. Det er svært at læse noget ‘nyt’ af en forfatter, du allerede har ophøjet til noget ganske særligt. Tænk nu, hvis det nye og ulæste ikke kan måle sig med dit billede af den perfekte forfatter?

Jeg er glad for, at jeg som barn forstod forskellen på Disneys filmatiseringer og de værker, der lå bag dem. Det var den forståelse, der skabte en nysgerrighed til historier, og senere udviklede sig til en næsten ustyrlig bogkærlighed og en tilsvarende viden indenfor litteratur og forfattere. På grund af min kærlighed til ‘101 dalmatinere’ fik jeg kendskab til Dodie Smith og ‘I capture the castle’ og selvom historierne absolut ikke har meget tilfælles, elsker jeg bogen ligeså højt, som jeg elskede historien om de kløgtige og modige dalmaniterhvalpe, da jeg var barn. Det er nemlig ikke blot de gode historier, der gør bøgerne særlige, men derimod Dodie Smiths hjertevarme og finurlige skrivestil, og derfor ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik taget mig sammen til at læse bogen noget før.

“Perhaps watching someone you love suffer can teach you even more than suffering yourself can.”

‘I capture the Castle’ er en af de bøger, der hurtigt er kommet til at betyde mere, end jeg havde regnet med. Bogen er ikke perfekt, men den fik mig til at mindes mine første spæde skridt i litteraturens verden, og for det, er jeg den evigt taknemmelig. 

Read More

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist

Posted by on sep 11, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist, fra forlaget Harper, udgivet 2010 (Org. udgivet 1981) 3/5 Stjerner

Jeg havde egentlig regnet med, at denne fine og yderst børnevenlige samling ville indeholde et lille antal noveller og tilhørende illustrationer. Bogen er ikke særlig stor, så jeg tænkte, at der nok højst ville være ti historier. Derfor blev jeg også en smule overrasket, da jeg så indholdsfortegnelsen. Bogens indhold er nemlig opdelt i fem kapitler i forskellige uhyggelige temaer, og bogen indeholder i alt 30 forskellige noveller, sange og digte. Jeg kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet, da det gik op for mig, at bogen desuden også indeholder ‘jump-scare’ instruktioner. Fx kan der i en novelle stå, at man skal lægge ekstra tryk på de sidste tre ord i en sætning, og derefter hoppe hurtigt op fra stolen og skræmme sine venner. Bogens titel er derfor også perfekt – samlingen er nemlig lige præcis lavet til uhyggelige og mørke aftener.

Jeg tror, min favorit blandt samlingens fortællinger må være den, der hedder ‘The Big Toe’. En lille dreng finder en mystisk og meget stor storetå i sin have, og hans mor beslutter sig for at koge den og servere den til aftensmad. Om aftenen kan drengen dog ikke finde ro, og han drømmer, at en stor kæmpe kommer og leder efter sin forsvundne storetå. Drømmen er dog ikke blot en drøm, og næste morgen er drengen forsvundet fra sin seng. Historien var langt fra uhyggelig for mit vedkommende, men måden den blev fortalt på og de tilhørende illustrationer, gjorde den perfekt til de yngste  børn. Jeg var selv bange for kæmper som barn, så jeg havde nok fundet historien meget skræmmende.

“The boy fell asleep almost at once. But in the middle of the night, a sound awakened him. It was something out in the street. It was a voice, and it was calling to him.”

Fordi bogen er inddelt i kapitler, er det også tydeligt, hvilke uhyggelige temaer historierne tager udgangspunkt i. Fx handler kapitel  to om hjemsøgte huse, mens kapitel tre handler om uhyggelige skabninger. Der er noget til enhver smag, og netop derfor er samlingen vellykket. Hvis man ikke synes, monstre under sengen er uhyggelige, kan man måske blive skræmt af klovne i kælderen og ondskabsfulde spøgelser på loftet. Samtidig stiger uhyggen også en smule fra hver fortælling, og selvom det ikke står nogle steder, kan jeg forestille mig, at alle kapitlerne er inddelt til forskellige aldersgrupper.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide var, at der i slutningen af hvert kapitel står en lille note om, hvor historierne stammer fra, og hvem der har fortalt dem. I nogle af dem står der også, at man aldrig fik opklaret den pågældende sag, eller at vidner stadig indberetter historier om et monster eller et spøgelse. På den måde ved børnene, at historierne blot er historier, men samtidig forsvinder den uhyggelige stemning aldrig helt. Det er virkelig en fin og stemningsfuld gyserbog til børn, og derfor kan jeg også varmt anbefale den. Den ville være helt perfekt til lejrture og overnatninger.

“The graveyard was filled with shadows and was as quit as death. “There is nothing to be scared of” the girl told herself, but she was scared anyway.”

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde havde bøger som denne, da jeg var barn. Det ærgrer mig en smule, for jeg tror virkelig, jeg ville have elsket den.

Read More

“Watership Down” Af Richard Adams

Posted by on sep 9, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction | 2 comments

“Watership Down” Af Richard Adams, fra forlaget Oneworld, udgivet 2014 (Org. udgivet 1972),  3/5 Stjerner

Fiver er en kanin med helt særlige egenskaber. Ud fra syn og visioner kan han nemlig se fremtiden. Evnen er rar at have i mange sammenhænge, men en dag får Fiver et syn, der truer med at ødelægge alt. Han ser nemlig, at en stor trussel er på vej, og hvis hans kaninflok ikke flygter fra deres lille oase med det samme, vil de alle sammen dø. Kaninerne nægter at tro på denne påstand, men Fivers bror, Hazel, og ni andre kaniner tør ikke tage chancen. De ved, at Fiver altid har ret, og denne gang er det mere et bare fodder og græs, der står på spil.

Kaninerne flygter gennem farligt terræn, og på deres vej møder de mange andre dyr og skabninger. Bl.a møder de kaninen Cowslip, der inviterer dem til at bo hos ham og hans flok, men da Fiver igen får bange anelser, begynder de resterende kaniner at tvivle på hans evner. Han får dog ret i sine antagelser, og da kaninerne både bliver angrebet af hunde og katte, og desuden nær bliver ofret til menneskernes pelsindustri, beslutter de sig for at søge videre. Til sidst ankommer de til Watership Down, som er et perfekt sted at slå sig ned, men også her løber kaninerne ind i udfordringer.

“Many human beings say that they enjoy the winter, but what they really enjoy is feeling proof against it.”

Jeg tror, jeg var omkring 8 år, da jeg så en tegnefilm, der på dansk hed ‘Kaninbjerget’. Jeg kan tydeligt huske bestemte episoder fra filmen, og at jeg desuden syntes den var en smule uhyggelig. Flere år senere, da min læsekærlighed for alvor tog fat, gik det op for mig, at tegnefilmen var baseret på en bog. Siden da har bogen stået på min læseliste, og jeg tror, jeg med vilje har haft brug for et ekstra lille tilløb. Bogen står nemlig på flere af mine venners top 10 liste over verdens bedste børnebøger, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at høje forventninger næsten altid er ensbetydende med skuffelse. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at danne forventninger på forhånd, og min læseoplevelse kan sjældent leve op til dem.

Starten af bogen var nærmest magisk. Jeg smagte på hvert eneste ord, mens jeg bjergtaget studerede de farvestrålende illustrationer af Fiver og hans venner. Jeg havde sat mig til rette med en dampende kop te, og vidste, at den her bog ville være noget ganske særligt. På et eller andets tidspunkt, ca halvvejs i bogen, måtte jeg dog erkende, af den magiske fortællerstemme og eventyrlige skrivestil var forsvundet. I stedet stødte jeg på gentagende beskrivelser af trusler, der aldrig rigtig blev afsløret og skjulte politiske undertoner, der aldrig rigtig var skjulte, og min idé om en fantastisk børnebog visnede for næsen af mig.

“You know how you let yourself think that everything will be all right if you can only get to a certain place or do a certain thing. But when you get there you find it’s not that simple.”

Selvom bogen aldrig blev den storslåede og magiske læseoplevelse, jeg havde håbet på, kan jeg ikke komme uden om, at “Watership Down” er en virkelig fin fortælling. Jeg er ikke sikker på, at den kan kaldes en klassiker, men den er elsket af mange, og det er ganske forståeligt.

Read More

“The Girl with the Ghost Machine” Af Lauren DeStefano

Posted by on aug 29, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction | 0 comments

“The Girl with the Ghost Machine” Af Lauren DeStefano, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2017, 4/5 Stjerner

Emmaline mister sin mor som ganske lille, og hendes verden bryder naturligvis sammen. Hendes far er alt hun har tilbage, og da han begynder at afskærme sig fra hende, bliver alting værre. Han spiser ikke sin aftensmad, han siger ikke farvel til hende om morgenen og han tilbringer al sin tid i kælderen. Da Emmaline beslutter sig for at undersøge farens mystiske arbejde, får hun lidt af en overraskelse. Han er nemlig i gang med at bygge en spøgelsesmaskine.

Ved hjælp af spøgelsesmaskinen vil Emmalines far forsøge at tilkalde sin elskede hustru, men Emmaline er ikke sikker på, at det er en god idé. Lige indtil den rent faktisk virker. Emmaline får en sen aften besøg af sin mor, og de sludrer og drikker te i timevis. Dagen efter går det dog op for Emmaline, at disse besøg ikke kommer uden konsekvenser. Maskinen skal have en betaling, og prisen er højere, end hvad Emmaline vil betale. Hver gang hun har haft besøg af sin mor, mister hun nemlig et minde.

“And if someone was still close enough to hold on to, then you should hold on.”

Jeg har viet min sommerferie til børnebøgerne, og den her var en af de bedste i stakken. Jeg forelskede mig straks i forsiden, og bagsideteksten gjorde mig endnu mere nysgerrig. Jeg havde egentlig forventet en form for børnehorror, men bogen var på ingen måder uhyggelig. I hvert fald ikke i klassisk forstand. Bogen handlende i stedet om sorg, om håb og om længsel. På sit beskedne sideantal nåede bogen at få mig til at græde og grine flere gange, og samtidig kunne jeg ikke helt lade være med at læse nogle af passagerne igen og igen. Sproget var nemlig nærmest poetisk smukt, uden at det nogesinde blev for voksent. Det er håndværk, når det er bedst.

Som i de fleste andre børnebøger, var budskabet helt klart den bedste del af denne bog. Emmaline mister sin mor, og på grund af sorg og længsel, er hun også lige ved at miste sin far. Hvis nu bare spøgelsesmaskinen ville virke, ville hun få dem begge igen. Men Emmaline er en klog lille pige, og hun ved, at intet kommer uden en pris. Hun vil ikke nøjes med en gennemsigtig og flakkende udgave af sin mor. Hun vil hellere holde fast på alle de gode minder, og på den måde lærer hun at håndtere sin sorg. Minderne skal ingen tage fra hende.

“The time you did have with her makes you who you are. So she’s alive as long as you’re alive.”

Jeg bliver altid en smule irriteret, når folk hævder, at voksne ikke børne læse børnebøger. Bøger med budskaber som denne, kan alle læse.

Read More

“The Secret Garden” Af Frances Hodgson Burnett

Posted by on aug 23, 2017 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Fiction | 0 comments

“The Secret Garden” Af Frances Hodgson Burnett, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet  2015, (Org. udgivet 1911), 5/5 Stjerner

Mary Lennox vokser op i en britisk koloni i Indien, men hendes velhavende forældre vil ikke have hende. Hun bliver gemt væk og passet af tjenestefolk, men da en kolera epidemi dræber både hendes forældre og børnepassere, bliver hun sendt tilbage til England, hvor hun skal bo ved en onkel, hun aldrig har mødt. Mary er langt fra tilfreds og bruger de fleste dage på at surmule. Igennem hendes nye børnepasser Martha, lærer hun om huset og familiens historie, og Marys nysgerrighed vækkes til live. Ifølge Martha boede der nemlig engang en smuk kvinde i huset, som tilbragte al sin tid i en overdådig have. Da kvinden ved et uheld døde i haven, blev den låst af, og tiltales nu udelukkende som ‘den hemmelige have’.

Mary er fast besluttet på at finde nøglen til den hemmelige have, og på sin mission møder hun den jævnaldrende Dickon, som ligesom hende, er glad for naturen og dyr. De finder haven, men i mellemtiden har Mary også fået en ny mission. Hun vil finde ud af, hvor den barnegråd, hun hver aften hører, kommer fra. Det viser sig, at der bor et andet barn i huset, men Collin er langt fra ligeså frisk som Mary og Dickon. Han er overbevist om, at han lider af en livsfarlig sygdom og snart vil dø. Ved hjælp fra Dickon og den hemmelige have,får Mary ham dog overbevist om at tilbringe en dag i naturen med hende, og endnu et venskab blomstrer.

“If you look the right way, you can see that the whole world is a garden.”

Jeg har længe glædet mig til at læse “The Secret Garden” og har egentlig bare ventet på, at solen besluttede sig for at skinne, så jeg passende kunne læse bogen i mine forældres have, omringet af varme solstråler og farvestrålende blomster.  I starten blev jeg overrasket over, at historien i virkeligheden slet ikke var en sommerbog. Den var mørk og trist, og selvom jeg elsker den slags bøger, må jeg indrømme, at jeg blev en anelse skuffet. Det varede dog ikke længe før, at skuffelselen vendte sig til noget positivt, og jeg læste den sidste side med lykkeligt suk. Jeg elsker børnebøger, der ikke bare er underholdende og sjove, men også lærerige og tankevækkende. “The Secret Garden” er præcist sådan en bog, og jeg har allerede lyst til at læse den igen.

Jeg tror, at jeg blev meget overrasket over, hvor god, den egentlig var. Jeg vidste, at bogen i dag kaldes en børneklassiker, men fordi den nu en gang er skrevet i 1911, havde jeg forventet, at historien ville være mere støvet og moraliserende. Det var den ikke, faktisk næsten tværtimod. Jeg elskede Marys udvikling, og jeg elskede, at historien havde så mange underliggende temaer som venskab, kærlighed og familie. Historien er forholdsvis kort, men alligevel formåede den at fortælle et eventyr, en mystisk slægtsgåde og en sand kærlighedshistorie. Det er der ikke mange bøger der kan, på 300 sider. I hver fald ikke på en vellykket måde.

“Is the spring coming?” he said. “What is it like?”… “It is the sun shining on the rain and the rain falling on the sunshine…”

Jeg havde regnet med, at “The Secret Garden” ville være en god bog, men ikke at den ville blive en af mine nye yndlingsbøger. Jeg kan kun anbefale den.

 

Read More

“The Corn Maiden and other Nightmares” Af Joyce Carol Oates

Posted by on aug 17, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Novelle | 0 comments

“The Corn Maiden and other Nightmares” Af Joyce Carol Oates, fra forlaget Head of Zeus, udgivet 2013, 4/5 Stjerner

Joyce Carol Oates har i denne fine lille bog samlet seks noveller, som står i stor kontrast til den lyse forside. Historierne er nemlig grusomme, dystre og ufattelig uhyggelige. I “The Corn Maiden” bliver den lille pige Marissa kidnappet, og hendes mor forsøger i flere uger at opretholde håbet om, at hun stadig er i live. Politiet har næsten opgivet efterforskningen, da Marissas kidnappere står frem. Ud fra en gammel vandrehistorie om en ung pige, der blev ofret for at bringe god høst, har de fundet inspiration til tortur af Marissa, men historien ender bestemt ikke, som man umiddelbart vil forestille sig. Ofringen sker, men ikke af Marissa.

I en anden novelle beslutter en ung teenagepige sig for at finde sin mors ekskæreste. Hun har ikke set ham i flere år, men hun har noget, hun gerne vil fortælle ham. Hun finder ham i telefonbogen, ringer ham op, og de aftaler at mødes på en nærliggende bar. Han ved ikke, hvem hun er, og tror, at den unge kvinde er interesseret i at have sex med ham. Det er dog langt fra tilfældet, for pigens mor er netop død, og ifølge hende, er der kun én ansvarlig. Ham.

“Our lives are Mobius strips, misery and wonder simultaneously. Our destinies are infinite, and infinitely recurring.”

Jeg havde kun læst én bog af Joyce Carol Oates, da jeg besluttede mig for, at jeg blev nødt til at købe denne. “De forbandede” var en god og velskrevet roman, men også en smule for langtrukken og tung. Derfor tænkte jeg, at en samling noveller måske ville være bedre. Joyce Carol Oates har udgivet flere novellesamlinger, men da jeg så titlen på denne, var jeg ikke længe om at beslutte mig. Jeg har altid været en sucker for gamle og uhyggelige legender og vandrehistorier, især når de genbruges i en virkelighedsnær og realistisk kontekst.

Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse horror, og jeg tror, der var grunden til, at jeg heller ikke blev skuffet. Samlingen er nemlig ikke horror, men som titlen også lover – mareridt – der langsomt kryber ind på dig, og får det til at løbe koldt ned af ryggen. Der var ingen egentlig spøgelser eller dæmoner at finde i novellerne, men i nogle tilfælde kan den virkelige uhyggelighed være lige så uhyggelig. Det er denne bog et bevis på.

“As long as you’re in motion, your perspective is obscured. Only when you reach the summit and turn to look back, can you be at peace.”

Jeg troede ikke, at Joyce Carol Oates nogensinde ville blive en af mine yndlingsforfattere. Nu er jeg i tvivl.

Read More

“The Haunting” Af Alex Bell

Posted by on aug 10, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

“The Haunting” Af Alex Bell, fra forlaget Stripes publishing, udgivet 2016, 3/5 stjerner

Da Emma modtager et brev fra sin døende bedstemor, ved hun, at det er tid til et besøg. Også selvom hendes mor nægter hende at tage afsted. Der går nemlig rygter om, at det hotel, som bedstemoren ejer og bor på, er hjemsøgt. Emma beslutter sig for at tage afsted til Waterwitch inn, og det er ikke en nem opgave, for Emma sidder i kørestol. Med hjælp fra sin førehund Bailey og sine barndomsvenner Jem og Shell, vil Emma forsøge at finde ud af, hvorfor the Waterwitch Inn pludselig er blevet lukket.

Da de tre venner begynder at efterforske i hotellets historie, går det op for dem, at rygterne omkring hotellet måske taler sandt. Emmas kørestol ruller ned af hotellets gange af sig selv, og den ellers lydige Bailey forsvinder i flere timer uden at reagere på Emmas stemme. Samtidig begynder Emmas bedstemor også at dele nogle fortællinger fra hotellets historie, men spørgsmålet er bare, om de tre venner kan tro på dem. For Emmas bedstemor er jo dement. Eller er hun?

“It’s alot easier to imagine things when you’re alone in the dark.”

Jeg læste “Frozen Charlotte” tidligere på året, og jeg var fuldstændig blæst omkuld af Alex Bells fantastiske skrivestil og psykologiske undertoner. Jeg skyndte mig at klikke alle hendes resterende bøger ind på min elektroniske ønskeliste på SAXO, men jeg må indrømme, at denne bog var lidt af en skuffelse. Historien var såmænd meget god, bevares, men sproget haltede, og der var mange løse ender, der aldrig helt gav mening. Samtidig kunne hverken karaktererne eller strukturen måle sig med “Frozen Charlotte”, og jeg overvejede flere gange at give op.

Når det så er sagt, er det også vigtigt at pointere, at jeg nok havde sat mine forventninger alt for højt. Jeg var så begejstret for den første bog, at jeg kun havde forventet endnu en 5/5 oplevelse, og det er nok heller ikke helt fair, for bogen var hverken ulæselig eller kedelig, den var bare ikke ligeså god som den første. Samtidig kunne jeg nok også bedre lide temaerne i den første bog. Der skal altså lidt mere til at skræmme mig, end en kørestol der ruller afsted af sig selv, og “The Haunting” nåede aldrig op på samme niveau.

“There was no circus strong man inside Dad’s head, there was a dewil instead.”

Jeg har bestemt ikke givet op på Alex Bell, og jeg glæder mig stadig utrolig meget til at læse flere af hendes bøger. Især fordi, hun snart udgiver en efterfølger til “Frozen Charlotte”.

Read More

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne

Posted by on aug 7, 2017 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne, fra forlaget Gads, udgivet 2017, 3,5/5 Stjerner

Da Rachel gifter sig med den ældre David, får hun ikke bare en flot mand, men også en stor gammel slægtsvilla, en kæmpe minevirksomhed, rigdom og en stedsøn, Jamie. Der følger dog også et pludselig ansvar med i pakken, for Jamie’s mor døde ved et uheld i en af minerne, og den lille dreng er stadig i stor sorg. Han fortæller, at han stadig snakker med sin mor, og at han desuden har set hende flere gange rundt omkring i huset. Værre bliver det, da Jamie også påstår, at han kan se ting ske, før de egentlig sker. Bl.a. kan han se, at Rachel vil dø, inden juleaften.

I takt med, at julen nærmer sig, begynder Rachels nye liv at krakelere for øjnene af hende. Hun er overbevist om, at Jamie tager fejl og blot har brug for hjælp til at håndtere sorgen, men da han begynder at få ret i alle hans antagelser, bliver Rachel bange. Hun begynder at forske i Jamie’s mors død, og opdager, at der er mange uforklarlige deltaljer, der ikke helt stemmer overens med, hvad hun har fået at vide af David. Fx blev liget aldrig fundet. Samtidig begynder David at blive mere og mere aggressiv, og Rachel begynder at overveje, om hendes ægteskab måske har været en frygtelig fejltagelse.

“Min stedsøns ansigt er mere blegt end nogensinde før og alligevel så uendeligt smukt. Håret er ligeså sort som de kragefjer, jeg finder ude i haven, kragerne, der kommer flyvende oppe på hedens varder for at søge læ for den kolde vind.”

Jeg kunne virkelig godt lide “Faldet” af samme forfatter, og denne her  var næsten ligeså god. Jeg elskede, at der var paranormale elementer med, som fx spøgelset af den afdøde mor. Samtidig var Rachels efterforskning i sagen utrolig spændende at følge med i, og jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange forskellige plots kørende indover hinanden. Ligesom “Faldet” er der også her tale om en meget psykologisk thriller, og det er op til læseren at finde ud af, om det der sker er virkeligt, eller om det blot er hovedpersonens illusion.

Desværre gættede jeg ret hurtigt, hvad svaret ville blive, og derfor var den sidste halvdel af bogen en smule forudsigelig for mit vedkommende. Den var dog stadig utrolig spændende, og det er tydeligt, at S. K. Tremayne bruger meget tid på at researche alt lige fra beliggenheder til dystre vendepunkter. Netop derfor blev historien også uhyggelig – karaktererne og miljøbeskrivelserne er så virkelighedsnære og realistiske, at man umiddelbart tror på alt, hvad der sker.

“Jeg hører en lille bid af havets musik. Endnu en fjern bølger, der eksploderer mod klipperne. Vinden bærer lyden med sig.”

“Ildbarnet” er en af den slags bøger, der virkelig får nakkehårene til at rejse sig, uden egentlig at blive direkte uhyggelig. Derfor kan jeg også varmt anbefale den.

 

Read More

“Dræb ikke en sangfugl” Af Harper Lee

Posted by on aug 5, 2017 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Dræb ikke en sangfugl” Af Harper Lee, fra forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet 2015 (Org. udgivet 1960), 5/5 Stjerner

I 1933 bor seksårige Jean Louise Finch, ‘Scout’, sammen med sin storebror Jem og far Atticus i en lille by i Alabama. Deres mor døde, da de var helt små, og Atticus forsørger dem alene ved sit job som forsvarsadvokat. De lever en forholdsvis bekymringsfri hverdag med lektier, venner og spøjse naboer, men alt dette ændres, da en hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Atticus vælger at tage jobbet som forsvarsadvokat for den sorte mand, og byens indbyggere er bestemt ikke tilfredse. Gennem Scouts øjne, ser vi, hvordan byen gradvist bekriger familien, alt i mens de alle venter på den afgørende retssag.

Da retssagen har fundet sted, forventer Atticus, at byen vil falde til ro igen. Problemet er bare, at voldtægtssagen har åbnet en voldsom debat, som alle byens indbyggere nu er tvunget til at deltage i. Hvem er enige og hvem er uenige, og kan det lykkedes byen at genfinde freden? Da Jem og Scout bliver overfaldet på vej hjem en sen aften, går det op for Atticus, at intet nogensinde vil blive som før.

“Skyd alle de skovskader I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er synd at dræbe en sangfugl.”

Jeg tror, jeg var omring 14 år, da jeg første gang forsøgte at læse ‘To kill a Mockingbird’. Jeg havde lånt den på skolebiblioteket, men jeg havde svært ved at forstå bogens mange dialekter og underforståede budskaber, så jeg fik aldrig færdiglæst den. Jeg vidste dog også, at det var en bog, jeg på et eller andet tidspunkt blev nødt til at læse færdig, og siden da har bogens titel stået som endnu et punkt på mine lange læselister. Lige indtil jeg spottede en virkelig fin paperback på min venindes bogreol, og udstødte et længselsfuldt suk. Da min veninde til sin store overraskelse fandt ud af, at jeg ikke havde læst den, gav hun mig den med hjem. Faktisk tvang hun mig til at læse den med det samme, og det gjorde jeg.

Jeg havde forventet, at bogen ville falde mere i min smag denne gang, men ikke, at jeg ville blive så overvældet, som jeg blev. Historien er både rørende, spændende og aktuel. Også idag. Jeg er ikke overrasket over, at mange skoler verden over underviser elever i bogen, for det er lige præcis historier som denne, der formår at sætte gang i ens tanker og følelser. Netop derfor er den så vigtig.

“Jeg er bange for at de ting, vi gør, ikke altid vinder de lærde myndigheders fulde billigelse.”

Jeg overvejer virkelig, om jeg skal læse “Sæt en vagtpost ud”, som skulle være en form for efterfølger. I virkeligheden er det vist blot et tidligt og kasseret udkast til denne bog, og derfor er jeg bange for, at jeg kun kan blive skuffet.

Read More