Fiction

“After Alice” Af Gregory Maguire

Posted by on apr 19, 2017 in 1 Stjerne, 2 Stjerner, Eventyr, Fiction, Uncategorised | 4 comments

“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner

Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm,  får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.

I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.

“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.

Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?

“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”

“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.

Read More

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs

Posted by on apr 17, 2017 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs, fra forlaget Quirk, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Dette sidste bind i serien fortsætter hvor forgængeren slap. Jacob har netop opdaget en ny og magtfuld evne, han aldrig før har brugt. Han har magten til at overvinde ondskabens værste monstre, og dermed befri sine specielle venner fra den trussel, der altid har haft dem i fangeskab. Og det er nu, han skal bevise det. Mange af hans venner er taget til fange af onde ‘hollowgasts’ og ‘wrights’, der truer med at gøre det af med ‘the peculiars’ for evigt. Problemet er bare, at vennerne er gemt i en anden verden, og desuden er så stærkt beskyttet, at det kræver et mirakel for at finde dem. Med sig på sin farlige rejse har han Emma, der efterhånden er blevet hans kæreste, samt den talende hund Addison.

De tre venner rejser fra det nutidige London til de skumle gyder i ‘Devil’s Acre’ og de når ikke særlig langt, før det går op for dem, hvor meget held de egentlig har brug for. Forhindringerne standser dem konstant, og da Addison bliver taget til fange, synes alt håb tabt. Heldigvis er Addison ikke blot en talende hund, og hans skjulte evner leder Jacob og Emma direkte til modstanderen, hvor de genforenes med deres venner. Her er især genforeningen med Miss Peregrine en sejr, der desværre er tvetydig. Miss Peregrine er nemlig den største årsag til, at børnene er taget til fange, og hendes familiære hemmeligheder udløser en altafgørende kamp.

“It had become one of the defining truths of my life that, no matter how I tried to keep them flattened, two-dimensional, jailed in paper and ink, there would always be stories that refused to stay bound inside books. It was never just a story.”

Jeg var utrolig begejstret for den første bog i denne serie, og en smule mindre for nummer to. Desværre fortsatte mønstret også til denne bog, som jeg er endnu mindre begejstret for. Som det efterhånden kan opleves i mange trilogier, virker det her som om, at der er forsøgt at bygge videre på en historie, der skulle have været afsluttet for længst. Plottet virker ustruktureret og meningsløst flere steder, og jeg fik indtrykket af, at mange af passagerne blot var til for at fylde siderne ud. Jeg kunne ikke se en mening med de mange gentagelser, og bogen kunne sagtens skæres ned til halvdelen uden, at det ville have nogen egentlig effekt på handlingen.

Når det så er sagt, er der også flere gode elementer i denne bog. Jeg kunne rigtig godt lide starten af bogen, der hurtigt genforenede mig med det magiske og fortryllende univers, jeg har savnet siden jeg færdiglæste forgængeren. På dette punkt kan Riggs altså noget helt særligt. Samtidig kunne jeg også virkelig godt lide den måde, historien nu en gang sluttede på. Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige, at alle løse ender bindes sammen, og at Jacob til sidst finder sin plads i begge verdener – den menneskelige og den magiske.

“And it occured to me, standing there, just breathing with her, quiet settling around us, that those might be the three most beautiful words in the English language. We have time.”

Selvom jeg sagtens kunne have undværet en stor del af denne bog, er jeg alligevel glad for, at jeg færdiglæste den. Serien fik den slutning den fortjente, og Riggs fantastiske univers vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte. Det er sjældent, jeg har det sådan med fantasybøger, så et eller andet har serien alligevel gjort rigtigt.

Read More

“The woman in black” Af Susan Hill

Posted by on apr 10, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

“The woman in black” Af Susan Hill, fra forlaget Profile Book, udgivet 2011 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

Arthur Kipps er for nyligt gået på pension, og lever et godt og lykkeligt liv med sin kone og hendes børn. En aften, hvor børnene fortæller spøgelseshistorier til hinanden, mindes han dog en periode i sit liv, der langt fra var lykkelig. Mange år tidligere, da han lige var begyndt sin økonomiske karriere, blev han bedt om at rejse til byen Crythin Gifford, for at tage sig af den afdøde Mrs. Alice Drablows begravelse. Han forlader sin forlovede Stella med løftet om, at han kun vil være væk i et par dage. Det går dog hurtigt op for ham, at han må rejse med det samme, hvis han vil hjem med livet i behold.

Mrs. Drablows hus befinder sig i en afsides del af byen, og er omringet af sumpede moser og søer. Når tidevandet er inde, er det umuligt at forlade grunden. Samtidig er området konstant henlagt i en tyk og mørk tåge, der gør det umuligt at befærde sig sikkert i det farlige område. Helt alene på den store grund, begynder Arthur at høre stemmer og lyde, der ikke burde være der. Han hører lydene fra en hestevogn ude for grunden, og et lille barn, der græder. I frygt for, at nogle er ved at drukne i moserne, bevæger han sig ud i tågen, men indser, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe. Dagen efter gør han sig en yderst uhyggelig opdagelse, og beslutter sig for at forlade ejendommen med det samme. Desværre har han også set synet af en kvinde, og i følge byens overtro betyder det, at noget frygteligt skal ske.

“I have sat here at my desk, day after day, night after night, a blank sheet of paper before me, unable to lift my pen, trembling and weeping too.”

Jeg har altid haft denne bog stående på min læseliste, men da jeg ikke har kunne finde et flot eksemplar, har jeg ikke fået den købt før nu. Jeg vidste samtidig ikke helt, hvad jeg skulle forvente af bogen, da jeg har fundet meget blandet anmeldelser af den på Goodreads. Nogen mener, at det er den mest uhyggelige bog, de nogensinde har læst, mens andre overhovedet ikke blev skræmt af den. Bogen er dog blevet lidt af en kultklassiker, og jeg må indrømme, at jeg synes det er helt fortjent. Jeg kunne virkelig godt lide historien, og plottet overraskede mig flere steder – især i slutningen.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var uden tvivl den virkelig uhyggelige stemning, jeg oplevede fra start til slut. Bogen starter med, at hovedkarakteren bliver ængstelig og nærmest fysisk dårlig over at tænke på sin oplevelse i en hjemsøgt by. Da flashbacket starter, var jeg derfor allerede forberedt på, at jeg skulle forvente nogle virkelig uhyggelige beskrivelser. Det var de uden tvivl, og jeg havde nemt ved at forestille mig det dystre miljø og de mange uhyggelige lyde, karaktererne beskrev.

“I knew him the least well, understood him scarcely at all, felt uneasy in his presence, and yet perhaps in a strange way loved him more deeply than any.”

Alt i alt var jeg virkelig grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse meget mere af Susan Hill. Især fordi, at mange af hendes bøger nu kan fås i nogle virkelig flotte udgaver.

Read More

“The Pearl” af John Steinbeck

Posted by on apr 7, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“The Pearl” af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classic, udgivet 2014 (Org. udgivet 1947), 4/5 Stjerner

Da Kinos søn Coyotito bliver  stukket af en skorpion, forlanger lægen en perle som betaling for at helbrede den døende dreng. Kino og hans kone rejser langt ud på havet for at finde en perle, og da Kino efter lang tids søgen kommer op til overfladen med en overdådig østers, viser det sig, at han ikke bare har fundet en perle. Han har fundet ‘The Pearl of the World”. Perlen er så stor, at Kino knapt nok kan holde den mellem to fingre, og hvis han sælger den, vil han ikke blot være i stand til at betale lægen. Han vil være i stand til at gøre sin familie til landsbyens rigeste.

Da Kino viser perlen til sælgerne, er der dog ingen der vil købe den. I hvert fald ikke for de penge, Kino vil have for den. De siger, at perlen er ubrugelig og at den desuden ikke er af særlig høj kvalitet. Kino bliver i tvivl. Har sælgerne snakket sammen på forhånd, eller er perlen virkelig ikke så mange penge værd, som han havde forestillet sig ? Han beslutter sig for ikke at sælge perlen, men indser hurtigt, at det var en stor fejl. Perlen har forbandet ham og hans familie, og ulykker følger dem hvorend de går hen. Deres hus bliver brændt ned, Kino bliver overfaldet, men værst går det dog ud over den lille Coyotito.

“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.”

“The Pearl” er en af de mest moraliserende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan godt forstå, at den bliver brugt hyppigt i undervisningen, og at det desuden er blevet lidt af en klassiker. Historien er utrolig god, og handlingen i sig selv er virkelig spændende. Det er dog uden tvivl de mange moraler og skjulte budskaber, der gør den lille bog til noget helt særligt. Da det går op for Kino, at han har mulighed for at blive rig, træder grådigheden i kraft, og sønnens liv bliver pludselig en sidebemærkning. Kino vil være den rigeste mand i landsbyen, og da han ikke kan formå at sælge perlen, bliver han vanvittig, og det går ud over hans familie.

Det tragiske ved denne historie er, at den altid være være aktuel. Scenariet i handlingen udspiller sig på en eller anden måde hver dag. Penge gør folk grådige og griske, og de mister deres fokus. Man har set det ske så mange gange, og jeg tror, det er derfor, denne bog er så vigtig en del af vores litteraturhistorie. En vigtig perle i en skattekiste af klassiske fortællinger, så at sige. Det er en utrolig tankevækkende fortælling, der virkelig sætter ens liv i perspektiv – især når det kommer til bogens slutning, der nok i virkeligheden er den mest tragiske del af hele historien.

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

“The Pearl” er en fantastisk fortælling, som alle i virkeligheden burde tvinges til at læse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg endelig har fået det gjort.

Read More

“The Snow Child” Af Eowyn Ivey

Posted by on mar 31, 2017 in 4 Stjerner, Fiction | 2 comments

“The Snow Child” Af Eowyn Ivey, fra forlaget Tinder Press, udgivet 2012, 4/5 Stjerner

Jack og Mabel ønsker sig brændende et lille barn, men må efter flere års forsøg erkende, at de bare ikke kan blive gravide. Samtidig har de svært ved at overleve bare de to. Året er 1920, og Alaskas vintermåneder er ubarmhjertige og altødelæggende. De har ikke penge nok til at klare sig igennem vinteren, og et barn ville bestemt ikke gøre det nemmere. Den første aften med sne genfinder Jack og Mabel dog alligevel kærligheden, og beslutter sig for at bygge en lille snemand. En snepige, faktisk. De former hende ud af den hårde og friske sne, og Mabel giver hende vanter og halstørklæde på. Næste morgen er deres lille snepige ødelagt, men på mytisk vis, får de besøg af en anden lille pige, der hævder at bo alene i den store skov.

Faina er blot et lille barn, da hun første gang besøger Jack og Mabel. Hun er genert, men da hendes far er død, er hun vant til at klare sig selv, og hendes evner i den hårde vinter imponerer både Jack og Mabel. Selvom Faina er et meget specielt barn, knytter hun sig dog hurtigt til Jack og Mabel, og hun giver dem den familie, de aldrig troede, de ville få. Mabel kan dog ikke lade være med at undre sig over, hvorfor Faina kun kommer og besøger dem om aftenen. Hun tænker tilbage på en børnebog om en snepige, der blev levende, og det går op for hende, at dette måske også er tilfældet med Faina. Jack er langt fra overbevist, men da foråret kommer, er Faina væk, og han tvinges til at revurdere den besynderlige situation.

“In my old age, I see that life itself is often more fantastic and terrible than the stories we believed as children, and that perhaps there is no harm in finding magic among the trees.”

Jeg har længe haft “The Snow Child” stående på mit læseliste, og jeg har endda også haft et eksemplar stående på hylden i flere år. Jeg brød mig dog ikke om det snuskede og nærmest ødelagte eksemplar, Amazon dengang sendte mig, så derfor har jeg ikke fået læst bogen før nu. Da jeg for nylig købte en fin bogpakke fra SAXO, skyndte jeg mig at bestille et langt pænere eksemplar hjem, og jeg er virkelig glad for at eje denne smukke fortælling i en ligeså smuk udgave. Der er en helt særlig stemning over denne bog. Den er magisk og fortryllende, men samtidig lammende tragisk og sørgelig. Fortællinger strækker sig over et helt årti, og da jeg havde vendt den sidste side, kunne jeg ikke lade være med at trille en lille tåre. Jeg følte mig investeret i fortællingen på en måde, jeg sjældent har gjort før.

Jeg ved ikke, hvad jeg elsker mest ved historien – om det er karaktererne eller fortællingen i sig selv. Jeg tror, at det i virkeligheden er en blanding af det hele. Jack og Mabel er så virkelige og realistiske, at jeg næsten følte, jeg kendte dem. Samtidig er deres ufrivillige barnløshed for evigt aktuelt, og derfor er deres glæde over deres lille snepige ligeså  hjertevarm og medrivende. Bogen er utrolig stemningsmættet, og selvom de hårde beskrivelser af det iskolde Alaska hele tiden gjorde mig opmærksom på historiens fiktion, kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg stod midt i den kolde skov og iagttog den lille familie. Jeg  er stadig ikke helt sikker på, at jeg bryder mig om bogens slutning, men alligevel kan jeg ikke rigtig forestille mig nogen anden ende på denne fortryllende fortælling.

“She looked directly up into the northern lights and she wondered if those cold-burning spectres might not draw her breath, her very soul, out of her chest and into the stars.”

“The Snow Child” er én af de bøger, der konstant udspiller sig på skillelinjen mellem det virkelige og det imaginære. Bogen giver aldrig et klart svar, og derfor er det også en bog, der virkelig sætter gang i tankerne, og ikke mindst følelserne.

Read More

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell

Posted by on mar 29, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 6 comments

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell, fra forlaget Red Eye, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Da Sophie og hendes venner leger med en uskyldig Ouija Board app på en telefon, stiller hendes bedste ven Jay, det eneste spørgsmål, man absolut aldrig må stille. ‘Hvornår skal han dø?’. En ånd, der hævder at være Sophies afdøde kusine Rebecca svarer, at han skal dø samme nat, og da varslen bliver til virkelighed, bliver Sophie ramt af en lammende sorg, og en endnu større frygt. Hun beslutter sig for at besøge sin familie, for at finde ud af, hvorfor hendes kusine, hun kun har mødt en enkelt gang, ville ønske hendes bedste ven død. Da hun ankommer til øen, hvor de bor, går det dog hurtigt op for hende, at der er et eller andet helt galt. Ingen vi snakke om Rebaccas død, men Sophie er sikker på, at hun stadig er til stedet i blandt dem.

Sophie lærer hurtigt sin familie at kende, og danner hurtigt et tæt bånd med den jævnaldrende kusine Piper. Hun er sød og charmerende, og samtidig er hun den eneste, der for alvor har taget godt imod hende. Cameron er kold og negativ , og tænker kun på sin musik. Lilias er sær og dyster, og er bange for alting. Det er også netop Lilias, der fortæller Sophie, at Rebacca stadig er i huset. Samtidig fortæller hun dog også, at alle Rebeccas gamle antikke dukker er levende, og at de har besat både Rebecca og Piper. Sophie forsøger at filtrere Lilias mange fobier fra sandheden, men da Piper pludselig ændrer sig, må hun indse, at hun ikke lænegere kan stole på hendes egen fornuft. For levende og ondskabfulde dukker findes vel ikke?

“But, miss…they like being dead. They told us.”

Jeg har forgæves forsøgt at komme i tanke om, hvor jeg har fundet denne bog henne, men jeg kan virkelig ikke huske det. Pludselig stod den bare på min ønskeliste på SAXO, og jeg valgte at se det som et tegn på, at det var en bog, jeg blev nødt til at læse. Jeg er så evigt glad for, at jeg valgte at bestille den hjem med det samme. Jeg kan ærligt sige, at det er den mest uhyggelige YA fortælling, jeg nogensinde har læst. Og jeg har læst mange. I starten var jeg lidt irriteret over, at det absolut skulle være dukker, der var det uhyggelige element i bogen, men da jeg først kom ud over mine fordomme om klichéer, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig igen. Historien er ufattelig velstruktureret, og samtidig er spændingen konstant stigende.

Jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange små detaljer gemt i bogen. Jeg har aldrig læst en YA roman med så mange detaljer som denne, og jeg må indrømme, at jeg er virkelig imponeret. Samtidig må jeg også indrømme, at bogen virkelig skræmte mig. Jeg havde svært ved at sove med lyset slukket, og det er desværre noget, der sjældent sker for en inkarneret horror-fan som mig. Netop derfor besluttede jeg mig også for at klikke alle forfatterens andre værker sikkert hjem på min ønskeliste, og jeg kan næsten ikke vente med at grave videre i hendes forfatterskab. Hvis hendes tidligere udgivelser er bare halvt så uhyggelige og velskrevne som denne, kan jeg kun blive tilfreds.

“The only thing that survived was the head. They found her holding it the next morning. I’ve kept it with me ever since.”

“Frozen Charlotte” er lige præcis alt det, en YA gyser skal være. Det er underholdnede, fangende og ufattelig uhyggelig.

Read More

“Slade House” Af David Mitchell

Posted by on mar 27, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 6 comments

“Slade House” Af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet 2015, 5/5 Stjerner

Romanen er som mange af Mitchells tidligere værker opdelt i flere dele. I første del møder vi Nathan Bishop, der sammen med sin mor skal besøge en meget rig og fin dame ved navn Lady Grayer. Mens moren er travlt optaget, støder Nathan på drengen Jonah, og de to bliver hurtigt venner. Da Nathan begynder at hallucinere indser han dog, at der er et eller andet helt galt med Jonah. Værre bliver det, da han også møder Jonahs tvillingesøster. Ni år senere efterforsker betjenten Gordon Edmonds stadig sagen om en forsvundet dreng og hans mor. På mystisk vis opdager han pludselig et stort palæ med en tilsvarende overdådig have. Ejeren Chloe Chetwynd byder ham indenfor, og det går op for ham, at den smukke kvinde måske ikke er så uskyldig, som hun ser ud til.

Ni år efter betjentens forsvinden beslutter en gruppe paranormale studenter sig for at opklare den mystiske sag. De befinder sig til en Halloween fest i en stort hus, og Sally – gruppens generte pige, støder på en mand, der hævder at være den forsvundne betjent. Han giver hende et våben, og via stemmer bliver Sally efterfølgende ledt op til loftet, hvor hun bliver mødt af to tvillinger. Ni år efter Sallys forsvinden, er hendes søster Freya opsat på at opklare mysteriet om Slade House. Hun er sikker på, at hendes søster stadig kan reddes. Desværre må også hun ofre mere end bare sin tid på efterforskningen.

“People are masks, with masks under those masks, and masks under those, and down you go.”

Jeg havde meget blandet følelser, da jeg sidste år læste “Cloud Atlas” af David Mitchell. Plottet sagde mig ikke rigtig noget, men samtidig var jeg også virkelig imponeret over, hvordan han havde formået at skabe en samlet helhed ud af flere forskellige små historier, der umiddelbart slet ikke passede sammen. Da jeg blev introduceret til Slade House, der handlede om et mystisk spøgelseshus og desuden var struktureret på samme måde, var jeg derfor også sikker på, at bogen ville være den perfekte kombination til mig. Og det var den. Jeg var fanget af historien fra første side, og jeg slugte bogen i en enkelt bid. Det er helt klart Mitchells bedste bog, hvis du spørger mig.

Jeg kunne urolig godt lide de forskelige karakterer. Selvom der ikke var viet mange kapitler til de enkelte dele, var det alligevel nok til, at man lærte de forskellige personligheder at kende. Det fungerede på en måde, man virkelig sjældent støder på i korte romaner. Samtidig er bogens plot og struktur et mesterværk i sig selv. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje, og spændingsniveauet steg i takt med, at vi nåede længere og længere mod bogens sidste del, hvor afsløringen endelig fandt sted. Jeg holdt vejret, mens jeg læste de sidste ar sider, og selvom jeg elskede bogens slutning, havde jeg alligevel svært ved at acceptere, at den var slut. Det er én af de historier man gerne vil læse færdig, men alligevel ikke helt kan slippe.

“No one’s ever very sure if doves and pigeons are the same bird or not.”

“Slade House” er en bog der byder på meget mere end bare gys og mystik. Det er en bog der skal opleves, og ikke bare læses.

Read More

“The Beauty and the Beast” Af Gabrielle-Suzanne Barbot De Villeneuve

Posted by on mar 20, 2017 in 3 Stjerner, Eventyr, Fiction, Kærlighed | 4 comments

“The Beauty and the Beast” Af Gabrielle-Suzanne Barbot De Villeneuve, fra forlaget Harper Design, udgivet 2017, (Org. udgivet 1740) 3/5 Stjerner

Beauty er den smukkeste i hendes søskendeflok, og derfor har hun aldrig båret andet navn. Samtidig er hun også den mest samvittighedsfulde og fornuftige, og derfor melder hun sig frivilligt, da hendes far har brug for hjælp. Da han skulle skaffe en rose til Beauty, kom han ved et uheld til at gå ind i et udyrs have, og som straf, skal han udlevere en datter eller sit eget liv til udyret. Der er dog en lille detalje – datteren skal gå med til denne aftale frivilligt, og da hendes søstre ikke vil ofre sig, er Beauty den eneste rigtige til jobbet.

Da hun ankommer til det store slot, bliver hun positivt overrasket over, at udyret ikke behandler hende dårligt. Faktisk er han ikke andet end sød og forstående over for hendes behov, og hun får, hvad hun peger på – bortset fra hendes frihed. Hun bruger sine dage på slottets overdådige bibliotek, og i sine drømme får hun besøg af en flot og charmerende prins. Når hun vågner igen om morgenen, er han ingen steder at finde på slottet. Udyret spørger hendes hver dag, om hun vil gifte sig med ham, men da hun selv er forelsket i hendes drømmeprins, må hun gang på gang afvise ham. Heldigvis bærer udyret på en stor hemmelighed, der til sidst sikrer en lykkelig slutning for begge parter.

“Only be grateful,” he answered, “and don’t trust too much to your eyes.”

Da jeg så, at SAXO havde denne bog tilgængelig i deres sortiment, skyndte jeg mig at sætte den på min elektroniske ønskeliste. Der gik ikke mange dage, før jeg derefter besluttede mig for at købe den sammen med en række andre nøje udvalgte ønskebøger. Jeg ville nemlig læse den kendte historie om skønheden og udyret, før den længe ventede film med smukke Emma Watson i hovedrollen udkom i biografen. Jeg har læst et par forskellige udgaver af historien, men aldrig den helt originale fra 1740. Jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet. Ikke fordi jeg ikke holder af historien i denne udgave, men ganske enkelt fordi, jeg synes den har en lidt sær og nedladende tone til tider.

Beauty irriterede mig især. I starten kunne jeg rigtig godt lide hende, og jeg kunne nemt genkende hendes godhed og gavmilde personlighed fra de andre udgaver, jeg har læst og elsket. Da hun ankom til slottet og lærte udyret at kende, begyndte hendes personlighed at føles en smule forkælet og vag. Om ikke andet er historien stadig helt fantastisk, og jeg nød at læse et eventyr, der i sandhed kan kaldes en klassiker. Samtidig kan jeg slet ikke komme mig over, hvor smuk og fortryllende denne udgave er. Jeg elskede at bladre i de tykke sider og fordybe mig i de mange smukke illustrationer og figurer. Det er længe siden, jeg har set så fantastisk et boghåndværk.

“It will be slow,” she said, “but it will be sure. Keep your secret.”

Eventyret om skønheden og udyret har altid været blandt mine favoritter. Jeg elsker Belle og hendes kærlighed til bøger, og så elsker jeg desuden det smukke budskab, eventyret også skildrer. I denne udgave kom mine yndlingselementer ikke altid til udtryk, men jeg er nu alligevel glad for at eje dette smukke mesterværk.

Read More

“Daniel Deronda” Af George Eliot

Posted by on mar 19, 2017 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Daniel Deronda” Af George Eliot, fra forlaget penguin, udgivet 2003, (Org. udgivet 1876), 3,5/5 Stjerner

Gwendolen Harleth er forkælet og usandsynlig selvisk. Hun bruger sine dage på at spille sin families penge op, og på at sladre til diverse pompøse middagsselskaber og sociale begivenheder. Samtidig har hun netop valgt at forlove sig med en af byens mest betragtede mænd, selvom hun endnu ikke er sikker på, hvad hun føler for ham. Hun kommer i vanskeligheder, da hun spiller så mange penge op, at hun bliver nødt til at sælge et familiearvestykke for at få dem tilbage. Heldigvis kommer en mystisk fremmed hende til undsætning, og selvom hun ikke er klar over det endnu, får denne mand stor betydning i hendes senere liv.

Daniel Deronda er Gwendolens modsætning. Han er hjertevarm, gavmild og utrolig fornuftig. Samtidig er han også sky og social udfordret, men dette holder ham dog ikke fra at tage kontakt til den opmærksomhedskrævende Gwendolen. Gennem et lang årrække udvikler de et tæt forhold til hinanden, og deres venskab bliver for begges vedkommende deres eneste overlevesesstrategi. Mens Gwendolen må kæmpe sig igennem et sadistisk ægteskab må Daniel ud på en lang og besværlig rejse for at finde sine ukendte rødder og dermed få svar på nogle af de mange spørgsmål, han igennem livet har været fortvivlet over.

“It is a common sentence that knowledge is power; but who hath duly considered or set forth the power of ignorance? Knowledge slowly builds up what ignorance in an hour pulls down.”

Denne bog er usandsynlig lang og til tider også usandsynlig kedelig. Starten var virkelig god og spændende, men da jeg nåede ca. halvejs ind i bogen, måtte jeg kæmpe mig igennem lange passager, hvor der vitterligt ikke skete noget. Plottet føltes monotont og uinteressant, og jeg var tæt på at give op. Der skete dog et eller andet, da jeg endelig nåede mod enden, og jeg slugte den sidste del i en ufattelig fart. Selvom bogen sagtens kunne have være kogt i hvertfald hundrede sider ned, gik det hele op i en samlet helhed til sidst. Jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at holde ud, for slutningen var absolut det hele værd.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi følger karaktererne igennem størstedelen af deres liv. I starten brød jeg mig bestemt ikke om Gwendolen, men i takt med, at hun langsomt udviklede sig, begyndte jeg også at holde mere af hende. Ikke nødvendigvis fordi hendes personlighed blev mere attraktiv, men fordi, hun viste sig at være ligeså menneskelig og sårbar som alle andre. Hendes facade blev sværere og sværere at opretholde, og jeg blev fyldt med ærefrygt  over, hvor levende og realistisk en karakter, Eliot pludselig fik skabt. Bogen syntes måske lang og uinteressant til tider, men hver eneste lille detalje bidrog alligevel til det samlede værk. Samtidig kunne jeg godt lide, at bogen også formåede skabe nogle virkelighedsnære miljøbeskrivelser, der tydeligt viste de mange sider af imperialismens aristokratiske samfund.

“No evil dooms us hopelessly except the evil we love, and desire to continue in, and make no effort to escape from.”

“Daniel Deronda” er den sidste bog, Eliot nåede at udgive før sin død i 1880. Det er måske ikke hendes bedste værk, men jeg må alligevel indrømme, at det er det værk, jeg er mest imponeret over. Det er virkelig få mennesker, der besidder et talent som hendes.

Read More

“Salems Lot” Af Stephen King

Posted by on mar 17, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

“Salems Lot” Af Stephen King, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011, 3/5 Stjerner

Forfatteren Ben Mears vender tilbage til byen Jerusalems Lot, som han tilbragte en del timer i, da han var barn og blev passet af sin tante. Hans mål er at skrive en ny bestsellerroman om byen, og den uhygge, han oplevede  under hans besøg 25 år tidligere. Han bliver hurtigt venner med high school underviseren Matt Burke og samtidig indleder han et romantisk forhold til byens søde pige, Susan Norton. Han oplever dog også hurtigt, at det ikke er alle, der er lige begejstret for hans selskab. Byen bærer nemlig på mange mørke hemmeligheder, og Ben befinder sig pludselig i midten af en af de værste.

Under sin research til bogen opdager Ben, at en lokal dreng er forsvundet sporløst i skoven. Hans familie er naturligvis i stor sorg, men lykken vender igen tilbage, da indbyggerne begynder at se den forsvundne dreng om natten. Problemet er bare, at drengen ikke længere er levende. Han er blevet til en vampyrlignende skikkelse, der én efter én forvandler byens indbyggere til sulte dræbermaskiner. Ben er fast besluttet på at opklare dette mysterium, men da hans egen ven pludselig vender sig imod ham, kan han ikke stole på andre, end kæresten Susan. Der går dog ikke længe før, at Susan også begynder at opføre sig mærkelig, og Ben begynder at ønske, at han aldrig var vendt tilbage til byen.

“Alone. Yes, that’s the key word, the most awful word in the English tongue. Murder doesn’t hold a candle to it and hell is only a poor synonym…”

“Salems Lot” er bestemt ikke en af Kings bedste bøge i mine øjne, men alligevel har den formået at lande på listen over hans mest klassiske og elskede fortællinger. Måske fordi den blev udgivet i 1975, hvor vampyrer ikke for alvor var begyndt at dominere den uhyggelige litteratur endnu. Jeg synes på ingen måde, at der var nogen uhygge forbundet med vampyrerne i fortællingen, men der var dog alligevel nogle andre uhyggelige, og i hvert fald spændende, elementer at spore i bogen. I sær mod slutningen, hvor plottet pludselig vendes på hovedet, og karakterernes sande jeg kommer op til overfladen.

Jeg kunne ligeledes virkelig godt lide skrivestilen, der er meget sigende om især Kings tidlige forfatterskab. Alene ved opbygningen af plottet og sproget formår han at fremdrive en uhygge, der bliver mere og mere sjælden at finde i hans nyere udgivelser. Han får læseren til at skabe en tillid til karaktererne allerede i starten af bogen, og i takt med, at vi bevæger os længere mod afsløringen, tvinges vi igen til at overveje denne tillid. Jeg endte med at blive en lille smule irriteret på mig selv over, at jeg ikke havde gennemskuet slutningen noget før, men samtidig kunne jeg heller ikke lade være med at smile anerkendende til mig selv over, at det trods alt stadig er muligt for King at overraske mig.

“The town kept its secrets, and the Marsten House brooded over it like a ruined king.”

“Salems Lot” er en god bog på rigtig mange punkter, men jo mindre man virkelig er bange for vampyrer, er den ikke uhyggelig. Derimod er den utrolig spændende og medrivende, og desuden alt andet end gennemskuelig. Det kan jeg om ikke andet kun være taknemmelig for.

 

Read More