Fiction

“Twin Peaks – Den hemmelige historie” Af Mark Frost

Posted by on jun 19, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Mysterie | 0 comments

“Twin Peaks – Den hemmelige historie” af Mark Frost, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2017, 3/5 Stjerner

Jeg elskede den originale Twin Peaks serie fra 1990. Jeg kan ikke huske alle afsnittene, men jeg kan huske visse episoder meget skarpt. Nogle af scenerne refererer jeg endda til, når jeg skal forklare, hvordan en vellykket gyserscene kunne se ud. Det er derfor også svært at sætte ord på, hvor lykkelig jeg blev, da det gik op for mig, at serien ville blive genindspillet på HBO, og at hele Twin Peaks historien derfor også ville få helt nyt liv, bl.a. ved nyudgivelser af bogen af Mark Frost. Samtidig blev jeg også en smule frustreret, for det er virkelig sjældent, at nyudgivelser af mine elskede fortællinger formår at imponere mig. Heldigvis er denne bog dog så unik, at den ikke skuffede mig så voldsomt, som mange af de andre.

Bogen er en af de flotteste udgivelser, jeg nogensinde har set hos et dansk forlag, og det er tydeligt at der er lagt meget arbejde i, at fremstille fortællingen så virkelig som mulig. Det kan jeg kun være taknemmelig for. Det første man ser, når man åbner bogen er kopier af fortrolige dokumenter fra FBI, og dermed er tonen ligesom lagt. Man ved, at man netop har startet et utrolig spændende læseeventyr. Bogen indeholder samtidig breve, dagbogsnotater, avisudklip og gamle artikler, og med små håndskrevne notater i siden, er det umuligt ikke at fordybe sig i værket. Når det så er sagt, så er der desværre heller ikke mange flere plusser at give af.

“Det er værd at notere, at i løbet af de næste par uger i sommeren 47 bringes der over 850 artikler om UFO-observationer i amerikanske medier landet over.”

Bogen er virkelig langtrukken, og netop fordi den indeholder så mange finurlige udklip og notater, kræver den virkelig stor koncentration at læse. Det er ikke en af de bøger, man lige sluger på en togtur mellem København og Odense. Det gik virkelig lang tid, før det gik op for mig, at denne udgivelse ikke rigtig havde nogen handling, og at plottet ikke bare var utydeligt, men faktisk slet ikke eksisterede. Jeg kunne godt lide nogle dele af bogen, men bedst som jeg fik fat på historien, blev vi præsenteret for endnu en drejning, og den røde tråd forsvandt igen og tog spændingen med sig.

Jeg tror, det er vigtigt at forventningsafstemme med sig selv, inden man går i gang med at læse denne bog. Jeg havde virkelig forsøgt at skrue ned for mine egne forventninger, men jeg havde dog ikke forberedt mig selv på, at handlingen kun ville komme til udtryk i sporadiske episoder. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse en historie uden noget egentlig plot. Alligevel lykkedes det dog bogen at genfinde hele Twin Peaks mystikken, og derfor var jeg heller aldrig tæt på at opgive bogen. Da først jeg accepterede, at det var en bog, der nok mere skulle opleves end læses, gik det egentlig fint nok, og derfor kan jeg også anbefale den til andre Twin Peaks entusiaster.

“Så længe det, de to halvdele af parret giver hinanden, tilsammen giver hundrede procent, betyder det ikke så meget, hvordan den indbyrdes fordeling er.”

Jeg vil slutte af med at give fortællingen endnu en anbefaling. Hvis I ikke har set de nye afsnit af serien på HBO, kan de absolut anbefales.

Read More

“Faldet” Af S. K. Tremayne

Posted by on jun 5, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Faldet” Af S. K. Tremayne, anmeldereksemplar fra Gads forlag, udgivet 2016, (Org. udgivet 2015), 4/5 Stjerner

Angus og Sarah Moorcrofts verden er faldet sammen for næsen af dem. Den ene af deres tvillingepiger er faldet ned fra en altan, og har mistet livet. Den lille familie er ramt af stor sorg, og derfor beslutter de sig for at flytte fra London, hvor alle minderne konstant hjemsøger dem og forstærker sorgen. De køber et forfaldet hus på en lille skotsk ø, og selvom stilheden er tiltrængt, går det hurtigt op for Sarah, hvor isolerede de egentlig er. Det skulle have været en ny begyndelse, men deres datter lider stadig under minderne fra den forfærdelige dag, og hun har svært ved at få nye venner. Værre bliver det, da hun pludselig påstår, at hun faktisk er Lydia. Lydia, som døde i ulykken.

Sarah og Angus bliver hurtigt enige om, at det må være tabet af sin tvillingesøster, der får deres datter til at opføre sig sært. Psykologen forsøger at berolige dem, men som vinteren nærmer sig, bliver alting værre. Sarah kan høre mere end én grinende pigestemme, og der er flere end ét par fodspor i sandet. Samtidig går det op for hende, at hendes mand gemmer på en masse skjulte hemmeligheder, og hun begynder at se en sammenhæng mellem alle de mystiske hændelser.

“Det er det uforstålige tvillingesprog, som hun og Kirstie havde sammen. De brugte det helt til det sidste. Vi fandt aldrig ud af, hvordan det skulle forstås. Lydia står og taler til sin døde søster.”

Jeg er selv tvilling, så da jeg læste den oprindelige bagsidetekst på ‘Ice twins’ skyndte jeg mig at notere titlen ned på min to-read liste. Da Gads forlag oversatte den til dansk, slog jeg derfor også til med det samme, og jeg må indrømme, at bogen er en af de mest uforudsigelige bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg læste den over et par uger, mens jeg færdiggjorde mit speciale, og bogen blev det perfekte tilflugtssted. Den er spændende, medrivende og en lille smule uhyggelig. Og så er den desuden utrolig tankevækkende – især, når man som mig, selv er tvilling.

Jeg kunne utroligt godt lide, at bogen vekslede mellem Angus’ og Sarahs synsvinkler. Ægteparret udgjorde to sider af samme sag, og da de begge undervejs havde mange tanker og mistanker omkring den fatale ulykke, var det spændende at læse, hvordan de gradvist kom tættere og tættere på en fælles sandhed. Der er virkelig tænkt over detaljerne i denne bog, og netop derfor var det også umuligt at forudsige, hvordan den endte. Jeg så en kommentar på Goodreads, hvor der stod ‘Total mindfuck’, og jeg kunne ikke være mere enig med anmelderen. Der er virkelig tale om et puslespil, der er næsten umuligt at samle, før slutningen.

“Det knirker igen. Rædslen er som en injektion i musklerne med noget koldt.”

“Faldet er en virkelig spændende bog, som jeg bestemt kan anbefale. Jeg plejer at undgå thrillers, da de ofte kommer lidt for tæt på krimigenren, men når de er psykologiske som denne, er det svært at lægge dem fra sig igen.

Read More

“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson

Posted by on maj 4, 2017 in 3 Stjerner, Fiction | 1 comment

“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson, fra forlaget vintage, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

Perdita er blot et spædbarn, da hendes far driver sig selv til vanvid af ubegrundet jalousi, og ender med at splitte familien fra hinanden. Det er meningen, at den lille pige skal afleveres sikkert og midlertidigt i en anonym babyluge, men planen går galt, og hun bliver ikke hentet igen. Samtidig kører en hjerteknust mand rundt med sin søn, og tænker på, hvor fantastisk hans liv ville have været, hvis han ikke havde mistet sin kone. Han drømmer om en lykkelig familie, men det er svært at få, når sorgen konstant hjemsøger ham. Da han ser et spædbarn ligge i en babyluge, tænker han derfor heller ikke længe på konsekvenserne, før han beslutter sig for at tage barnet med hjem. Barnet bærer et navneskilt med navnet ‘Perdita’.

Sytten år senere ved Perdita ikke meget om sin fortid. Hun ved, at hun er adopteret, da hun har en anden hudfarve end sin bror og far, men resten kan hun kun gætte sig til. Lige indtil hendes bror endelig en dag beslutter sig for at fortælle hende sandheden. Hun får at vide, hvad der skete den dag, da hun blev fundet i babylugen og de tragiske omstændigheder, der gjorde sig gældende. Hun ved stadig ikke hvem hendes biologiske forældre er, men hun begynder hurtigt at samle brikkerne, da hun har mødt en mand, der engang kendte et lille spædbarn ved navn Perdita.

“Many waters cannot quench love, neither can floods drown it.”’ That’s from the Song of Solomon. We sing what we know.”

Da jeg stod midt i en lille boghandler i Stockholms lufthavn, blev jeg med det samme tiltrukket af denne fortryllende forside. Da jeg læste bagpå, at bogen tilmed var en nyfortolkning af Shakespeares ‘Winter’s Tale’, tog jeg en hurtigt beslutning og vandrende op til kassen med bogen i min lille udvalgte stak. Også selvom jeg i virkeligheden ikke er specielt god til at læse nyfortolkninger og genfortællinger af mine kendte yndlingsfortællinger. Jeg elsker ideen bag dem. Jeg elsker, at man kan puste nyt liv i en allerede skrevet fortælling, men sandheden er nok bare, at jeg aldrig er tilfreds med udførelsen. Ikke fordi, jeg ikke synes historierne er gode, for det er de. Bare ikke gode nok.

Denne bog var ingen undtagelse, men alligevel blev jeg ikke rigtig skuffet. Jeg havde forventet noget andet end det jeg fik, men det var ikke et dårligt alternaiv. Jeg kunne virkelig godt lide måden, historien blev fortalt på. Det minder mig lidt om David Mitchells fortællerstil, og når det udføres korrekt, kan ideen med at blande små historier sammen til én stor altså virkelig skabe en speciel magi. Hvis det skal lykkes, kræver det dog også, at karaktererne udformes på den helt rigtige måde, og det skete desværre ikke her. Jeg blev aldrig helt fortrolig med nogle af dem, og jeg endte i stedet med at blive en smule småirriteret over ubesvarede spørgsmål og manglende detaljer.

“In the sky, Planet Moon is 239,000 miles away. That’s not far when you remember that the sun is 93 million miles away.”

Alt i alt er “The gap of time” en rigtig god bog. Den er tilpas underholdende og dramatisk, men samtidig er den heller ikke mere end det. Magien som forsiden lover kom aldrig frem i mit tilfælde, men når man tænker på, at den genfortæller selveste Shakespeares ord, er det måske også svært at ramme helt rigtig.

Read More

“After Alice” Af Gregory Maguire

Posted by on apr 19, 2017 in 1 Stjerne, 2 Stjerner, Eventyr, Fiction, Uncategorised | 6 comments

“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner

Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm,  får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.

I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.

“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.

Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?

“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”

“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.

Read More

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs

Posted by on apr 17, 2017 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs, fra forlaget Quirk, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Dette sidste bind i serien fortsætter hvor forgængeren slap. Jacob har netop opdaget en ny og magtfuld evne, han aldrig før har brugt. Han har magten til at overvinde ondskabens værste monstre, og dermed befri sine specielle venner fra den trussel, der altid har haft dem i fangeskab. Og det er nu, han skal bevise det. Mange af hans venner er taget til fange af onde ‘hollowgasts’ og ‘wrights’, der truer med at gøre det af med ‘the peculiars’ for evigt. Problemet er bare, at vennerne er gemt i en anden verden, og desuden er så stærkt beskyttet, at det kræver et mirakel for at finde dem. Med sig på sin farlige rejse har han Emma, der efterhånden er blevet hans kæreste, samt den talende hund Addison.

De tre venner rejser fra det nutidige London til de skumle gyder i ‘Devil’s Acre’ og de når ikke særlig langt, før det går op for dem, hvor meget held de egentlig har brug for. Forhindringerne standser dem konstant, og da Addison bliver taget til fange, synes alt håb tabt. Heldigvis er Addison ikke blot en talende hund, og hans skjulte evner leder Jacob og Emma direkte til modstanderen, hvor de genforenes med deres venner. Her er især genforeningen med Miss Peregrine en sejr, der desværre er tvetydig. Miss Peregrine er nemlig den største årsag til, at børnene er taget til fange, og hendes familiære hemmeligheder udløser en altafgørende kamp.

“It had become one of the defining truths of my life that, no matter how I tried to keep them flattened, two-dimensional, jailed in paper and ink, there would always be stories that refused to stay bound inside books. It was never just a story.”

Jeg var utrolig begejstret for den første bog i denne serie, og en smule mindre for nummer to. Desværre fortsatte mønstret også til denne bog, som jeg er endnu mindre begejstret for. Som det efterhånden kan opleves i mange trilogier, virker det her som om, at der er forsøgt at bygge videre på en historie, der skulle have været afsluttet for længst. Plottet virker ustruktureret og meningsløst flere steder, og jeg fik indtrykket af, at mange af passagerne blot var til for at fylde siderne ud. Jeg kunne ikke se en mening med de mange gentagelser, og bogen kunne sagtens skæres ned til halvdelen uden, at det ville have nogen egentlig effekt på handlingen.

Når det så er sagt, er der også flere gode elementer i denne bog. Jeg kunne rigtig godt lide starten af bogen, der hurtigt genforenede mig med det magiske og fortryllende univers, jeg har savnet siden jeg færdiglæste forgængeren. På dette punkt kan Riggs altså noget helt særligt. Samtidig kunne jeg også virkelig godt lide den måde, historien nu en gang sluttede på. Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige, at alle løse ender bindes sammen, og at Jacob til sidst finder sin plads i begge verdener – den menneskelige og den magiske.

“And it occured to me, standing there, just breathing with her, quiet settling around us, that those might be the three most beautiful words in the English language. We have time.”

Selvom jeg sagtens kunne have undværet en stor del af denne bog, er jeg alligevel glad for, at jeg færdiglæste den. Serien fik den slutning den fortjente, og Riggs fantastiske univers vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte. Det er sjældent, jeg har det sådan med fantasybøger, så et eller andet har serien alligevel gjort rigtigt.

Read More

“The woman in black” Af Susan Hill

Posted by on apr 10, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

“The woman in black” Af Susan Hill, fra forlaget Profile Book, udgivet 2011 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

Arthur Kipps er for nyligt gået på pension, og lever et godt og lykkeligt liv med sin kone og hendes børn. En aften, hvor børnene fortæller spøgelseshistorier til hinanden, mindes han dog en periode i sit liv, der langt fra var lykkelig. Mange år tidligere, da han lige var begyndt sin økonomiske karriere, blev han bedt om at rejse til byen Crythin Gifford, for at tage sig af den afdøde Mrs. Alice Drablows begravelse. Han forlader sin forlovede Stella med løftet om, at han kun vil være væk i et par dage. Det går dog hurtigt op for ham, at han må rejse med det samme, hvis han vil hjem med livet i behold.

Mrs. Drablows hus befinder sig i en afsides del af byen, og er omringet af sumpede moser og søer. Når tidevandet er inde, er det umuligt at forlade grunden. Samtidig er området konstant henlagt i en tyk og mørk tåge, der gør det umuligt at befærde sig sikkert i det farlige område. Helt alene på den store grund, begynder Arthur at høre stemmer og lyde, der ikke burde være der. Han hører lydene fra en hestevogn ude for grunden, og et lille barn, der græder. I frygt for, at nogle er ved at drukne i moserne, bevæger han sig ud i tågen, men indser, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe. Dagen efter gør han sig en yderst uhyggelig opdagelse, og beslutter sig for at forlade ejendommen med det samme. Desværre har han også set synet af en kvinde, og i følge byens overtro betyder det, at noget frygteligt skal ske.

“I have sat here at my desk, day after day, night after night, a blank sheet of paper before me, unable to lift my pen, trembling and weeping too.”

Jeg har altid haft denne bog stående på min læseliste, men da jeg ikke har kunne finde et flot eksemplar, har jeg ikke fået den købt før nu. Jeg vidste samtidig ikke helt, hvad jeg skulle forvente af bogen, da jeg har fundet meget blandet anmeldelser af den på Goodreads. Nogen mener, at det er den mest uhyggelige bog, de nogensinde har læst, mens andre overhovedet ikke blev skræmt af den. Bogen er dog blevet lidt af en kultklassiker, og jeg må indrømme, at jeg synes det er helt fortjent. Jeg kunne virkelig godt lide historien, og plottet overraskede mig flere steder – især i slutningen.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var uden tvivl den virkelig uhyggelige stemning, jeg oplevede fra start til slut. Bogen starter med, at hovedkarakteren bliver ængstelig og nærmest fysisk dårlig over at tænke på sin oplevelse i en hjemsøgt by. Da flashbacket starter, var jeg derfor allerede forberedt på, at jeg skulle forvente nogle virkelig uhyggelige beskrivelser. Det var de uden tvivl, og jeg havde nemt ved at forestille mig det dystre miljø og de mange uhyggelige lyde, karaktererne beskrev.

“I knew him the least well, understood him scarcely at all, felt uneasy in his presence, and yet perhaps in a strange way loved him more deeply than any.”

Alt i alt var jeg virkelig grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse meget mere af Susan Hill. Især fordi, at mange af hendes bøger nu kan fås i nogle virkelig flotte udgaver.

Read More

“The Pearl” af John Steinbeck

Posted by on apr 7, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“The Pearl” af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classic, udgivet 2014 (Org. udgivet 1947), 4/5 Stjerner

Da Kinos søn Coyotito bliver  stukket af en skorpion, forlanger lægen en perle som betaling for at helbrede den døende dreng. Kino og hans kone rejser langt ud på havet for at finde en perle, og da Kino efter lang tids søgen kommer op til overfladen med en overdådig østers, viser det sig, at han ikke bare har fundet en perle. Han har fundet ‘The Pearl of the World”. Perlen er så stor, at Kino knapt nok kan holde den mellem to fingre, og hvis han sælger den, vil han ikke blot være i stand til at betale lægen. Han vil være i stand til at gøre sin familie til landsbyens rigeste.

Da Kino viser perlen til sælgerne, er der dog ingen der vil købe den. I hvert fald ikke for de penge, Kino vil have for den. De siger, at perlen er ubrugelig og at den desuden ikke er af særlig høj kvalitet. Kino bliver i tvivl. Har sælgerne snakket sammen på forhånd, eller er perlen virkelig ikke så mange penge værd, som han havde forestillet sig ? Han beslutter sig for ikke at sælge perlen, men indser hurtigt, at det var en stor fejl. Perlen har forbandet ham og hans familie, og ulykker følger dem hvorend de går hen. Deres hus bliver brændt ned, Kino bliver overfaldet, men værst går det dog ud over den lille Coyotito.

“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.”

“The Pearl” er en af de mest moraliserende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan godt forstå, at den bliver brugt hyppigt i undervisningen, og at det desuden er blevet lidt af en klassiker. Historien er utrolig god, og handlingen i sig selv er virkelig spændende. Det er dog uden tvivl de mange moraler og skjulte budskaber, der gør den lille bog til noget helt særligt. Da det går op for Kino, at han har mulighed for at blive rig, træder grådigheden i kraft, og sønnens liv bliver pludselig en sidebemærkning. Kino vil være den rigeste mand i landsbyen, og da han ikke kan formå at sælge perlen, bliver han vanvittig, og det går ud over hans familie.

Det tragiske ved denne historie er, at den altid være være aktuel. Scenariet i handlingen udspiller sig på en eller anden måde hver dag. Penge gør folk grådige og griske, og de mister deres fokus. Man har set det ske så mange gange, og jeg tror, det er derfor, denne bog er så vigtig en del af vores litteraturhistorie. En vigtig perle i en skattekiste af klassiske fortællinger, så at sige. Det er en utrolig tankevækkende fortælling, der virkelig sætter ens liv i perspektiv – især når det kommer til bogens slutning, der nok i virkeligheden er den mest tragiske del af hele historien.

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

“The Pearl” er en fantastisk fortælling, som alle i virkeligheden burde tvinges til at læse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg endelig har fået det gjort.

Read More

“The Snow Child” Af Eowyn Ivey

Posted by on mar 31, 2017 in 4 Stjerner, Fiction | 2 comments

“The Snow Child” Af Eowyn Ivey, fra forlaget Tinder Press, udgivet 2012, 4/5 Stjerner

Jack og Mabel ønsker sig brændende et lille barn, men må efter flere års forsøg erkende, at de bare ikke kan blive gravide. Samtidig har de svært ved at overleve bare de to. Året er 1920, og Alaskas vintermåneder er ubarmhjertige og altødelæggende. De har ikke penge nok til at klare sig igennem vinteren, og et barn ville bestemt ikke gøre det nemmere. Den første aften med sne genfinder Jack og Mabel dog alligevel kærligheden, og beslutter sig for at bygge en lille snemand. En snepige, faktisk. De former hende ud af den hårde og friske sne, og Mabel giver hende vanter og halstørklæde på. Næste morgen er deres lille snepige ødelagt, men på mytisk vis, får de besøg af en anden lille pige, der hævder at bo alene i den store skov.

Faina er blot et lille barn, da hun første gang besøger Jack og Mabel. Hun er genert, men da hendes far er død, er hun vant til at klare sig selv, og hendes evner i den hårde vinter imponerer både Jack og Mabel. Selvom Faina er et meget specielt barn, knytter hun sig dog hurtigt til Jack og Mabel, og hun giver dem den familie, de aldrig troede, de ville få. Mabel kan dog ikke lade være med at undre sig over, hvorfor Faina kun kommer og besøger dem om aftenen. Hun tænker tilbage på en børnebog om en snepige, der blev levende, og det går op for hende, at dette måske også er tilfældet med Faina. Jack er langt fra overbevist, men da foråret kommer, er Faina væk, og han tvinges til at revurdere den besynderlige situation.

“In my old age, I see that life itself is often more fantastic and terrible than the stories we believed as children, and that perhaps there is no harm in finding magic among the trees.”

Jeg har længe haft “The Snow Child” stående på mit læseliste, og jeg har endda også haft et eksemplar stående på hylden i flere år. Jeg brød mig dog ikke om det snuskede og nærmest ødelagte eksemplar, Amazon dengang sendte mig, så derfor har jeg ikke fået læst bogen før nu. Da jeg for nylig købte en fin bogpakke fra SAXO, skyndte jeg mig at bestille et langt pænere eksemplar hjem, og jeg er virkelig glad for at eje denne smukke fortælling i en ligeså smuk udgave. Der er en helt særlig stemning over denne bog. Den er magisk og fortryllende, men samtidig lammende tragisk og sørgelig. Fortællinger strækker sig over et helt årti, og da jeg havde vendt den sidste side, kunne jeg ikke lade være med at trille en lille tåre. Jeg følte mig investeret i fortællingen på en måde, jeg sjældent har gjort før.

Jeg ved ikke, hvad jeg elsker mest ved historien – om det er karaktererne eller fortællingen i sig selv. Jeg tror, at det i virkeligheden er en blanding af det hele. Jack og Mabel er så virkelige og realistiske, at jeg næsten følte, jeg kendte dem. Samtidig er deres ufrivillige barnløshed for evigt aktuelt, og derfor er deres glæde over deres lille snepige ligeså  hjertevarm og medrivende. Bogen er utrolig stemningsmættet, og selvom de hårde beskrivelser af det iskolde Alaska hele tiden gjorde mig opmærksom på historiens fiktion, kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg stod midt i den kolde skov og iagttog den lille familie. Jeg  er stadig ikke helt sikker på, at jeg bryder mig om bogens slutning, men alligevel kan jeg ikke rigtig forestille mig nogen anden ende på denne fortryllende fortælling.

“She looked directly up into the northern lights and she wondered if those cold-burning spectres might not draw her breath, her very soul, out of her chest and into the stars.”

“The Snow Child” er én af de bøger, der konstant udspiller sig på skillelinjen mellem det virkelige og det imaginære. Bogen giver aldrig et klart svar, og derfor er det også en bog, der virkelig sætter gang i tankerne, og ikke mindst følelserne.

Read More

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell

Posted by on mar 29, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 6 comments

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell, fra forlaget Red Eye, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Da Sophie og hendes venner leger med en uskyldig Ouija Board app på en telefon, stiller hendes bedste ven Jay, det eneste spørgsmål, man absolut aldrig må stille. ‘Hvornår skal han dø?’. En ånd, der hævder at være Sophies afdøde kusine Rebecca svarer, at han skal dø samme nat, og da varslen bliver til virkelighed, bliver Sophie ramt af en lammende sorg, og en endnu større frygt. Hun beslutter sig for at besøge sin familie, for at finde ud af, hvorfor hendes kusine, hun kun har mødt en enkelt gang, ville ønske hendes bedste ven død. Da hun ankommer til øen, hvor de bor, går det dog hurtigt op for hende, at der er et eller andet helt galt. Ingen vi snakke om Rebaccas død, men Sophie er sikker på, at hun stadig er til stedet i blandt dem.

Sophie lærer hurtigt sin familie at kende, og danner hurtigt et tæt bånd med den jævnaldrende kusine Piper. Hun er sød og charmerende, og samtidig er hun den eneste, der for alvor har taget godt imod hende. Cameron er kold og negativ , og tænker kun på sin musik. Lilias er sær og dyster, og er bange for alting. Det er også netop Lilias, der fortæller Sophie, at Rebacca stadig er i huset. Samtidig fortæller hun dog også, at alle Rebeccas gamle antikke dukker er levende, og at de har besat både Rebecca og Piper. Sophie forsøger at filtrere Lilias mange fobier fra sandheden, men da Piper pludselig ændrer sig, må hun indse, at hun ikke lænegere kan stole på hendes egen fornuft. For levende og ondskabfulde dukker findes vel ikke?

“But, miss…they like being dead. They told us.”

Jeg har forgæves forsøgt at komme i tanke om, hvor jeg har fundet denne bog henne, men jeg kan virkelig ikke huske det. Pludselig stod den bare på min ønskeliste på SAXO, og jeg valgte at se det som et tegn på, at det var en bog, jeg blev nødt til at læse. Jeg er så evigt glad for, at jeg valgte at bestille den hjem med det samme. Jeg kan ærligt sige, at det er den mest uhyggelige YA fortælling, jeg nogensinde har læst. Og jeg har læst mange. I starten var jeg lidt irriteret over, at det absolut skulle være dukker, der var det uhyggelige element i bogen, men da jeg først kom ud over mine fordomme om klichéer, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig igen. Historien er ufattelig velstruktureret, og samtidig er spændingen konstant stigende.

Jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange små detaljer gemt i bogen. Jeg har aldrig læst en YA roman med så mange detaljer som denne, og jeg må indrømme, at jeg er virkelig imponeret. Samtidig må jeg også indrømme, at bogen virkelig skræmte mig. Jeg havde svært ved at sove med lyset slukket, og det er desværre noget, der sjældent sker for en inkarneret horror-fan som mig. Netop derfor besluttede jeg mig også for at klikke alle forfatterens andre værker sikkert hjem på min ønskeliste, og jeg kan næsten ikke vente med at grave videre i hendes forfatterskab. Hvis hendes tidligere udgivelser er bare halvt så uhyggelige og velskrevne som denne, kan jeg kun blive tilfreds.

“The only thing that survived was the head. They found her holding it the next morning. I’ve kept it with me ever since.”

“Frozen Charlotte” er lige præcis alt det, en YA gyser skal være. Det er underholdnede, fangende og ufattelig uhyggelig.

Read More

“Slade House” Af David Mitchell

Posted by on mar 27, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 6 comments

“Slade House” Af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet 2015, 5/5 Stjerner

Romanen er som mange af Mitchells tidligere værker opdelt i flere dele. I første del møder vi Nathan Bishop, der sammen med sin mor skal besøge en meget rig og fin dame ved navn Lady Grayer. Mens moren er travlt optaget, støder Nathan på drengen Jonah, og de to bliver hurtigt venner. Da Nathan begynder at hallucinere indser han dog, at der er et eller andet helt galt med Jonah. Værre bliver det, da han også møder Jonahs tvillingesøster. Ni år senere efterforsker betjenten Gordon Edmonds stadig sagen om en forsvundet dreng og hans mor. På mystisk vis opdager han pludselig et stort palæ med en tilsvarende overdådig have. Ejeren Chloe Chetwynd byder ham indenfor, og det går op for ham, at den smukke kvinde måske ikke er så uskyldig, som hun ser ud til.

Ni år efter betjentens forsvinden beslutter en gruppe paranormale studenter sig for at opklare den mystiske sag. De befinder sig til en Halloween fest i en stort hus, og Sally – gruppens generte pige, støder på en mand, der hævder at være den forsvundne betjent. Han giver hende et våben, og via stemmer bliver Sally efterfølgende ledt op til loftet, hvor hun bliver mødt af to tvillinger. Ni år efter Sallys forsvinden, er hendes søster Freya opsat på at opklare mysteriet om Slade House. Hun er sikker på, at hendes søster stadig kan reddes. Desværre må også hun ofre mere end bare sin tid på efterforskningen.

“People are masks, with masks under those masks, and masks under those, and down you go.”

Jeg havde meget blandet følelser, da jeg sidste år læste “Cloud Atlas” af David Mitchell. Plottet sagde mig ikke rigtig noget, men samtidig var jeg også virkelig imponeret over, hvordan han havde formået at skabe en samlet helhed ud af flere forskellige små historier, der umiddelbart slet ikke passede sammen. Da jeg blev introduceret til Slade House, der handlede om et mystisk spøgelseshus og desuden var struktureret på samme måde, var jeg derfor også sikker på, at bogen ville være den perfekte kombination til mig. Og det var den. Jeg var fanget af historien fra første side, og jeg slugte bogen i en enkelt bid. Det er helt klart Mitchells bedste bog, hvis du spørger mig.

Jeg kunne urolig godt lide de forskelige karakterer. Selvom der ikke var viet mange kapitler til de enkelte dele, var det alligevel nok til, at man lærte de forskellige personligheder at kende. Det fungerede på en måde, man virkelig sjældent støder på i korte romaner. Samtidig er bogens plot og struktur et mesterværk i sig selv. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje, og spændingsniveauet steg i takt med, at vi nåede længere og længere mod bogens sidste del, hvor afsløringen endelig fandt sted. Jeg holdt vejret, mens jeg læste de sidste ar sider, og selvom jeg elskede bogens slutning, havde jeg alligevel svært ved at acceptere, at den var slut. Det er én af de historier man gerne vil læse færdig, men alligevel ikke helt kan slippe.

“No one’s ever very sure if doves and pigeons are the same bird or not.”

“Slade House” er en bog der byder på meget mere end bare gys og mystik. Det er en bog der skal opleves, og ikke bare læses.

Read More