Fantasy

“Hollow City” Af Ransom Riggs

Posted by on sep 5, 2015 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20150905_181324

“Hollow City” Af Ransom Riggs, fra forlaget Quirk, udgivet 2015 (Org. udgivet 2014), 4/5 Stjerner

Det er den 3. september 1940, og 10 ‘peculiar’ børn er nu stukket af fra en gruppe monsterlignende ‘hollows’, der vil dræbe dem. Jacob har med sin evne til at se disse monstre været en stor hjælp, men samtidig har han også måtte opgive sit liv i den virkelige verden. Situationen der dog nu så slem, at ikke en gang Jacob kan  gøre fra eller til. Den eneste, der kan gøre noget er børnenes forstanderinde, Miss Peregrine, men da hun er fanget i en fuglekrop, er heller ikke hun særlig behjælpelig.

For at få hjælp til at få Miss Peregrine tilbage i menneskelig form, beslutter Jacob og hans venner sig for at rejse til London, da byen er centrum for alt, hvad der har med specielle evner at gøre. Byen er dog hårdt ramt af krigen, og det er svært for børnene at finde ud af, hvordan de skal begå sig. Vigtigst af alt er det nemlig, at de ikke vækker opsigt ved at benytte sig af deres evner, da byen ligeledes er fyldt med hollows.

Udover, at Jacob skal fokusere på at bringe de specielle børn i sikkerhed sammen med deres forstanderinde igen, er der også et andet problem, der optager hans tanker. Hans forelskelse i Emma Bloom er så stor, at den dominerer hans sind. Da hun er et af de specielle børn, kan han ikke få hende med tilbage i virkeligheden, og samtidig er han heller ikke helt klar til sige evigt farvel til sin familie. Der er store beslutninger der skal tages, og helst inden det er for sent.

“Strange, I thought, how you can be living your dreams and your nightmares at the very same time.”

Jeg må indrømme, at det har taget et temmelig stor tilløb for mig at få påbegyndt denne bog. Jeg har lagt den i den elektroniske indkøbskurv et utal af gange, men er altid endt med at bytte den ud med en mere attraktiv bog. Hvilket egentlig er fjollet, da jeg gav den første bog i serien fem stjerner. Min bekymring til denne to’er ligger dog i alle de dårlige anmeldelser den har fået. Fordi jeg elskede den første bog så meget, ville jeg nødig have mit syn på Ransom Riggs ødelagt af en kliché af en utilstrækkelig efterfølger. Nu har jeg dog læst bogen, og jeg er langt fra skuffet. Nuvel, jeg vil ikke sige, at den fortjener fem stjerner, men den fortjener i hvert fald fire i mine øjne. Den er spændende, velskrevet og fyldt med fantasi og magi.

Jeg er stadig ret vild med de mange fotografier i bogen. I den første bog var de fleste fotografier brugt til at illustrere, hvordan karakterene så ud. I denne bog er karakterernes billeder samt en beskrivelse af karaktererne lagt som en af de første sider, så læserne hurtigt bliver bragt ind i fortællingen igen. De yderligere billeder i bogen er derfor mere brugt til at illustrere episoderne, som de udfalder sig. Jeg elsker, at hele historien på denne måde er bygget op efter vintagebilleder,  der er taget  og skabt i helt andre situationer. Der er derfor heller ikke nogen tvivl om, at Ransom Riggs har en magisk fantasi, og det ses tydeligt i hans værker.

“Laughing doesn’t make bad things worse any more than crying makes them better”

“Hollow City” har for mig været lidt af en personlig lærestreg. En lærestreg om, at man ikke altid skal tage anmeldelser og andres meninger så højtideligt. I hvert fald, skal man ikke udelukkende fokusere på dem. Næste gang, jeg tvivler med at læse en bog, fordi den har fået dårlige anmeldelser, vil jeg  tænke tilbage på Ransom Riggs og fortællingerne om Miss Peregrine og de specielle børn.

PSX_20150905_182511

 

Read More

“Fragile Things” Af Neil Gaiman

Posted by on jul 31, 2015 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction, Novelle | 2 comments

PSX_20150731_133253

PSX_20150731_133417

“Fragile Things” Af Neil Gaiman, fra forlaget William Morrow, udgivet 2006, 3,5/5 Stjerner

“Fragile Things” er en samling af diverse noveller, småhistorier og digte. Som Neil Gaiman selv forklarer i bogens forord, er samlingen blevet til i form af en masse små tekster, der ikke er blevet udgivet for sig selv. Nogle af digtene har han skrevet sammen med sine børn, mens nogle af novellerne har samlet støv i hans skrivebordsskuffe i årevis. De fleste af historierne i bogen har et eller andet form for uhyggeligt tema, og netop derfor talte bogen til min nysgerrighed.

I forvejen har jeg været ret begejstret for flere af Neil Gaimans værker. Jeg er ellers ikke den store fantasy-læser, men af en eller anden grund, har jeg altid lagt hans bøger i min indkøbskurv. Jeg husker stadig den første gang, jeg læste “Coraline”. Jeg blev så overrasket over, hvor meget en børnebog kunne forundre mig, og jeg læste fortællingen på en enkelt eftermiddag. Senere har jeg læst et par andre af hans børnefortællinger, en enkelt voksenbog og et par samlinger som denne. “Fragile Things” er ikke min yndlingssamling af ham, men som altid, er jeg fuldstændig blæst omkuld af hans smukke, smukke sprog.

“There are so many fragile things, after all. People break so easily, and so do dreams and hearts.”

Da jeg skulle lede efter citater til anmeldelsen, gik det op for mig, at jeg havde sat utrolig mange små farverige klistermærker rundt omkring i bogen. Faktisk lignede bogen mest af alt noget en regnbue havde kastet op. Jeg kunne simpelthen ikke vælge, hvilke af citaterne der var de smukkeste, og da jeg havde læst dem alle igennem, var jeg ramt af en overvældende følelse af æresfrygt og forbavselse. Jeg kan ikke begribe hvordan én mand i én enkelt bog, kan formå at skrive så mange tankevækkende, smukke og vigtige sætninger.

En anden ting, jeg godt kunne lide ved denne bog, var, at flere af historierne genfortalte et kendt eventyr. Fx var digtet ‘Locks’ en meget speciel genfortælling af historien om Guldlok, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, mens jeg desuden også var en smule skræmt. Selvom Gaiman typisk skrive fantasy af den lidt mere eventyrlige og magiske art, er denne bog nemlig primært det, der kan karakteriseres som ‘mørkt fantasy’. Da jeg jo er ret begejstret for alt, der er uhyggeligt, var jeg spændt på at se, hvad novellerne ville indebære. Desværre blev jeg lidt skuffet over fortællingernes manglende uhygge. Nogle af dem var da helt klart skræmmende, men slet på den måde, jeg havde håbet på.

“Remember: that giants sleep too soundly; that witches are often betrayed by their appetites; dragons have one soft spot, somewhere, always; hearts can be well-hidden, and you can betray them with your tongue.”

Neil Gaiman er en af de forfattere, der er svær at komme uden om, hvis man gerne vil forsøge sig med noget kendt fantasy. Han skriver smukkere end de fleste forfattere, og der er altid en masse tanker bag hans beskrivelser af karakterer og handlinger. “Fragile Things” er ikke mit yndlingsværk af ham, men hvis man ikke forventer at læse noget meget uhyggeligt, tror jeg ikke, man bliver skuffet.

PSX_20150731_133703

Read More

“The Girl Who Fell Beneath Fairyland And Led The Revels There” Af Catherynne M. Valente

Posted by on apr 2, 2015 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fantasy, Fiction | 2 comments

PSX_20150402_125222

“The Girl Who Fell Beneath Fairyland And Led The Revels There” Af Catherynne M. Valente, fra forlaget Fiewel and Friends, udgivet 2012, 4/5 Stjerner

September har længe drømt om at vende tilbage til Fairyland. Hendes første eventyr der var magisk og fortryllende, og hun sidder nu igen fast i en kedelig verden fyldt med matematiklektier og daglige pligter. Da September endelig vender tilbage, finder ud dog ud af, at mange ting har ændret sig, siden hendes første besøg. Alle indbyggerne i Fairyland er nemlig begyndt at miste deres skygger, og dermed også deres magi. September måtte selv opgive sin skygge i en farlig handel, så hun ved derfor, hvor stort et tab, det må være for hendes gamle venner.

Alle beboernes skygger befinder sig nu i ‘Fairyland Below’, der nu har fået en ny herskerinde; en pige ved navn Halloween. Det mest skræmmende ved Halloween er, at hun ikke bare er hvem som helst’ skygge. Hun er Septembers skygge. Halloween har dog intet tilfælles med September. Hun er ondskabsfuld og hjerteløs, og hun har absolut ingen intentioner om, at levere alle skyggerne tilbage til Fairyland.

Blandt alle skyggerne finder September alle sine gamle venner. Her i blandt også Ell og drengen Saturday. September må dog hurtigt indse, at heller ikke deres skygger, er i nærheden af at være ligesom de venner, hun mindes og elsker.

“A book is a door, you know. Always and forever. A book is a door into another place and another heart and another world.”

Jeg læste den første bog om September sidste år, i september måned. Det var den perfekte tid at læse den første bog, og mit første møde med September og Fairyland var magisk og sukkersødt. Jeg fandt fortællingen utrolig spændende, og selvom bogen var en børnebog, så kunne jeg relatere til rigtig mange af de ting, som September følte. Jeg havde det på præcis samme måde med denne efterfølger. September er nu blevet en smule ældre, men hun er stadig meget nervøs og påpasselig. Samtidig er hun stærk og modig nok til at skubbe alle sine følelser til side, og i stedet fokusere på at redde sine venner og Fairyland.

Jeg kan rigtig godt lide den forandring, der er sket i takt med, at September er blevet ældre. Samtidig med, at hun ikke længere er så barnligt naiv, begynder hun nemlig at se tingene klarere. Hun er begyndt at udvikle et lidt mere voksent syn på tingene, og jeg må virkelig tage hatten af for Valente, for overgangen er smuk og fortryllende. Man kan ikke sige, at stemningen i den første bog, er den samme som i denne. Nuvel, Fairyland er stadig et magisk univers, men stemningen er alligevel en anden. Den er mørk og dyster, barndommens glæde og fortrolighed glider længere og længere væk, for hver side man læser. Denne bog tager fat på nogle mere psykologiske emner, og derfor er den nem at læse for både børn og voksne. Det er næsten umuligt ikke at tænke på Freuds psykoanalyse når man læser om September og hendes alter ego Halloween, men som barn læser man det blot som værende Septembers onde skygge.

“I’m a monster,” said the shadow of the Marquess suddenly. “Everyone says so.”

Jeg tror, at serien er en af de bedste serier, jeg har læst. I hvert fald af den slags, der egentlig er henvendt til børn. Jeg bliver altid overrasket over, hvor mange måder man kan læse en bog på, og hvor mange måde man kan opfatte karaktererne på.

PSX_20150402_125358

Read More

“Dæmonherskerens arving #1 – Skyggernes bog” Af H.W. Klaris

Posted by on mar 18, 2015 in 2 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20150318_081031

“Dæmonherskerens arving #1 – Skyggernes bog” Af H.W. Klaris, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 2/5 Stjerner

Da Allys forældre er gået fra hinanden, og Allys mor ikke længere har så meget tid til at tage sig af sin datter, flytter Ally derfor ind på kostskolen Larchwood. Da Ally har pakket ud, og er kommet på plads på sit nye værelse, går der ikke længe før, at rygterne begynder at sprede sig som ringe i vandet. Det siges nemlig, at det spøger på Allys værelse, og at pigen der boede der før hende til sidst blev sindsyg, og druknede sig selv i søen.

Ally tror ikke rigtig på troldsom og spøgelser, men da hun pludselig oplever den ene sære hændelse efter den anden, begynder hun alligevel at undre sig. Samtidig opdager hun ved et tilfælde en hemmelig indgang i en faldefærdig kirke i nærheden af skolen. Ingen anden har før kunne finde indgangen til hvad der siges at være Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchins, skjulte heksekammer, og derfor bliver Ally indviet i en af skolens ældste klubber. Klubbens højeste ønske er at opnå informationer om Catherine Larchin, og dermed finde hendes skjulte heksebog. De er sikre på, at Ally kan hjælpe dem med dette.

Samtidig med, at Ally skal træffe en masse beslutninger omkring den hemmelige klub og deres intentioner, skal hun også træffe beslutninger i sit nye kærlighedsliv. Ally får nemlig hurtigt en kæreste på skolen, men han er ikke den eneste, der beundrer hende.

 “Heldigvis afspejlede min kække stemme ikke den nervøsitet som flød igennem mig.”

Det første jeg lagde mærke til, da jeg begyndte at læse denne bog, var den voldsomme mangel på tegnsætning. Der er stort set ingen komma’er i bogen, og de der er, er ofte sat forkert. Jeg blev hurtigt klar over, at det ikke kun var et par enkelte fejl, men, at det var gennemgående i hele bogen. Det er rigtig ærgerligt, når sådan noget sker, for det kan virkelig irritere min læsning meget. Det næste jeg lage mærke til, var de mange amerikanske navne. Selv navnet på skolen, som Ally befinder sig på, Larchwood, lyder amerikansk. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor så mange danske forfattere vælger at amerikanisere sine tekster så meget,  når nu de kunne være ligeså gode, hvis de foregik i Danmark.

Jeg synes, at der er mange spændende ting i “Skyggernes bog”. Jeg kan godt lide hele heksetemaet, og jeg er altid begejstret for en god spøgelseshistorie. Man er vel horror fan. Når det så er sagt, så er det ikke ret meget andet, jeg kunne lide ved denne her bog, desværre. Ally, der er hovedpersonen i bogen, irriterede mig voldsomt, og hun virkede flere gange utrolig uintelligent. Hun tænker ikke rigtig over sine egne meninger, og hun forsvarer ikke sig selv. Samtidig blev jeg skuffet over, at der selvfølgelig også lige skulle opstå det kendte og unødvendige trekantsdrama. Det må da være muligt at skrive en god fantasybog, uden at der behøver at være to alfahanner, der skal kæmpe om hovedkarakteren. Det er ved at være en lille smule last year, hvis I spørger mig.

En anden af bogens hovedkarakterer, Tom, var ganske enkelt fuldstændig umulig at holde af. Han er sexfikseret, magtliderlig og utrolig mandchauvinistisk. Han tager Ally på røven den første gang, de kommer i kontakt med hinanden, og Ally gør ikke noget ved det. Efterfølgende prøver han at kontrollere hende til at træffe de valg, der er i hans bedste interesse, og igen, gør Ally ikke noget ved det. Hun tvivler pludselig på sin kærlige kæreste, og endnu en gang må jeg sige, at de gode intentioner om et spændende plot altså er kørt en lille smule af sporet.

“Han smilede skummelt, og jeg vidste overhovedet ikke hvordan jeg skulle reagere.”

Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, der vil være meget begejstret for “Skyggernes bog”. Plottet er i sig selv spændende, og bogen er en god start på en trilogi. Jeg tror måske bare, at den er henvendt til et lidt yngre publikum end mig, da den virker lidt, som en form for letlæsningsbog.

PSX_20150318_081139

Read More

“Dem som døden glemmer” Af Maya Gaard Rasmussen

Posted by on feb 23, 2015 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction | 2 comments

PSX_20150222_094914

“Dem som døden glemmer” Af Maya Gaard Rasmussen, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Jordan arbejder som sygeplejerske i det kolde Canada, og lever sit liv på kaffe og ensomhed. Da hun pludselig får at vide, at hendes bedsteforældre er døde og har efterladt et hus i Californien til hende, tøver hun ikke med at tage afsted med et samme. Det giver hende nemlig samtidig en mulighed for at finde informationer om sin mors familie, da hendes mor selv har været udsat for et alvorligt uheld, og derfor har mistet store dele af sin hukommelse.

Da hun ankommer til Californien, møder hun meget hurtigt den attraktive og sprudlende Duke, der gerne vil hjælpe hende med at finde de informationer, hun skal bruge. Ved Jordans ankomst til byen, begynder der dog samtidig at opstå en masse besynderlige hændelser, der ikke rigtig kan forklares. Ud fra en masse gamle familiefotos og viden fra de lokale beboere, indser Jordan, at hendes ankomst til byen har fremkaldt meget mere end blot nysgerrige blikke. Hendes familie er del af en meget gammel krig, og der er kun en, der kan stoppe den. Hende.

Da byen blev grundlagt, udbrød der en voldsom krig mellem byens to klaner. Klanerne fremkaldte åndernes vrede, og de kastede dermed en forbandelse over hele byen og alle dens indbyggere. Hvis ikke de kan leve i fred og harmoni med hinanden, vil byen blive destrueret. Jordan ankommer lige i tide til at hjælpe, men det er ikke alle, der ønsker hendes hjælp, og pludselig er hun selv i livsfare.

“Det er, som om at Duke ikke har behovet for at gøre sig til en anden end den, han er, som så mange andre mennesker har det med at gøre. Han hviler i sig selv. På en mærkelig måde får det hende til at slappe af og samtidig fjerne hendes egen trang til prøve at være alt andet end sig selv.”

Jeg kan rigtig godt lide det grundlæggende plot i denne bog. Fantasygenren inviterer til så mange spændende og uforklarlige tematikker, og en magisk forbandelse over en by, er en af dem. Der er ikke nogen tvivl om, at denne bog er en ægte pageturner. Jeg blev meget hurtigt grebet af historien, og jeg læste hele bogen på en enkelt aften. Jeg må dog samtidig indrømme, at der var en del ting, der forvirrede mig. Rent strukturmæssigt er bogen ikke delt op i kapitler, hvilket var en smule anstrengende for mig. Bogen er heldigvis ikke så lang, så det er ikke noget stort problem, men den irriterede mig stadig en smule. Det der var mit største problem i bogen, var den pludselige skiften mellem tid og sted. Jordan befinder sig først i Canada, og lige pludselig har hun kørt hele vejen til Californien i løbet af et par enkelte linjer. Det skete flere gange, at jeg måtte gå tilbage i bogen, da jeg pludselig ikke vidste, om jeg var gået glip af noget. Ligeledes undrede jeg mig også over valg af sted. Bogen er naturligvis skrevet på dansk, men hovedpersonen bor i Canada og resten af fortælingen foregår i Californien. Dette i sig selv, er ikke så besynderligt, men når vejene har danske navne som fx ‘Arvevej’ og mændene bliver kaldt ‘Sir’, ja så bliver jeg altså igen en smule forvirret. Det er som om, at det ikke er alle detaljerne, der er helt gennemtænkte. Det er en smule ærgerligt, at dette skal være et problem i en ellers så fin historie.

Jeg kunne enormt godt lide Jordan. Fra første side bliver hun rigtig godt beskrevet, og det føles hurtigt som om, at man kender hende personligt. Vi ved, at hun ikke kan sige nej til en kop stærk kaffe, og vi ved, at Duke kan fremkalde både og angst og ro i hendes krop. Hun er en meget vellykket hovedperson, og jeg nød at følge hende igennem hendes mange udfordringer. Duke derimod, var ikke lige min kop te. Jeg tror, at han var lidt for meget en kliché til min smag, og hans personlighed irriterede mig flere gange. Han starter med at være den typiske womanizer, og kan ikke få nok af hverken sig selv eller damerne. Sådan en rigtig træls og provokerende type. Da han så begynder at forelske sig i Jordan, ændrer han sig meget hurtigt, og i løbet af ingen tid, er hun blevet hans helt store kærlighed. Dette ville ikke være et problem, hvis det ikke også var fordi, at hans nye personlighed var en endnu større kliché end til at starte med. Nu er Duke nemlig den overbeskyttende alfahan, der truer med bål og brænd, hvis nogen kommer for tæt på Jordan. Samtidig opstår der også et trekantsdrama, da en anden af karakterene også begynder at vise interesse for Jordan. Denne fyr er dog mere end blot Dukes rival, da ånderne har bestemt, at Jordan kan redde byen ved elske ham. Og dermed ikke Duke. Det hele virker bare så bekendt, desværre.

“Det lå nu i Hudson-generationernes blod og skæbne at skabe fred, når bitterheden atter rasede imellem de to klaner, Graser og Ambther. For bitterheden vil aldrig helt gå bort, da den bor i et hvert menneskes hjerte.”

Kort sagt, så kunne jeg godt lide denne bog. Jeg blev grebet af historien, og det var svært for mig at lægge den fra mig igen. Bogen er en rigtig pageturner, og der er ingen tvivl om, at Maya Gaard Rasmussen er indehaver af et kæmpe talent. Det var dog samtidig tydeligt, at denne bog er hendes debut. Den har en del fejl og mangler, der irriterede min læsning, men  selve fortællingen var virkelig spændende og underholdende. Jeg går lidt og håber på, at der måske vil udkomme en 2’er.

PSX_20150222_095712

Read More

“The Night Circus” Af Erin Morgenstern

Posted by on nov 13, 2014 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Kærlighed | 8 comments

PSX_20141113_092016

PSX_20141112_201027

“The Night Circus” Af Erin Morgenstern, fra forlaget Harvil Secker, udgivet 2011, 4/5 Stjerner

Le Cirque de Rêves er ikke et helt normalt cirkus. Det er nemlig kun åbent om natten, og tilskuerne besøger de fortryllende telte i tusmørke og i skæret fra nogle få glimtende lamper. The Night Circus bliver det kaldt.

The Night Circus har dog det tilfælles med de fleste andre cirkusser, at det er fyldt med magi og tryllerier. Marco og Ceclia er to af de største tryllekunstnere, der er at finde i dette magiske cirkus, og deres evner har ingen grænser. Fra de var helt små, er de blevet kastet ud i voldsomme opgaver, og de bærer begge en enorm byrde på deres skuldrer. Hver især har de fra barnsben af, fået at vide, at de en dag skal kæmpe om pladsen om at være den største tryllekunstner. Efter flere års overfladisk bekendtskab, indser de, at de skal kæmpe mod hinanden. Spillet er en stor del af cirkussets historie, men det er ikke et sjovt spil. Kampen vil nemlig uundgåeligt ende fatalt for den ene modstander. Marco og Celias bekendtskab udfordres, og som de lærer hinanden bedre og bedre at kende, indser de, at de ikke vil kunne dystre mod hinanden. De har forelsket sig, og de er ikke villige til at forsætte livet i cirkusset, vel vidende, at deres evner vil kunne slå den anden ihjel.

“What kind of Circus is only open at night?” people ask. No one has a proper answer, yet as dusk approaches there is a substantial crowd of spectators gathering outside the gates.”

Bailey deltager i en uskyldig leg, hvor han bliver udfordret til at bryde ind i cirkusset i dagslys. Det er hegnet ind, og samtlige skilte fortæller, at besøgende på ingen måde er velkommen indenfor, før solen er gået ned. Bailey føler sig dog tiltrukket af det magiske cirkus, og han bevæger sig med tøvende skridt inden for. Han bliver mødt af en sær lille rødhåret pige, der giver ham sin handske som bevis for, at deres møde har fundet sted. Flere år senere har Bailey stadig ikke glemt den lille pige, og da cirkusset vender tilbage til byen, tager han igen ud for at finde hende. Hun har ligesom ham, aldrig glemt deres møde, og hun har en helt særlig plan for Bailey.

“To passersby on the London street, they look like nothing out of the ordinary, only young lovers kissing in the rain.”

Jeg havde meget store forventninger til denne bog, men samtidig, var jeg også en lille smule urolig for, om jeg kunne fange den magiske tone. Normalt er fantasy ikke en genre jeg bevæger mig specielt meget indenfor, men historien om det mystiske cirkus pirrede alligevel min nysgerrighed nok til at give bogen et forsøg. Det første jeg lagde mærke til, allerede da jeg modtog bogen var, hvor umådelig smuk den er. Jeg elsker dens sorte, hvide og røde design og de sortfarvede sider. Den er simpelthen så smuk, at den udstråler magi og trylleri fra aller første øjekast. Det næste jeg lagde mærke til, da jeg påbegyndte min læsning af bogen var, hvor helt igennem fantastisk den er skrevet. Da jeg ledte efter citater til anmeldelsen, kunne jeg slet ikke beslutte mig for, hvilke af dem jeg skulle bruge, fordi der virkelig var alt for mange smukke og velstruktureret sætninger, der bare beskriver stemningen så godt.

Jeg har faktisk haft bogen stående utrolig længe på min bogreol, men jeg har bare ikke kunne finde det rette tidspunkt til at læse den på. Da mørket begyndte at tiltræde hurtigere og hurtigere, og regnen faldt med tunge dråber på mit vindue, vidste jeg dog, at det var det perfekte tidspunkt at give mig i kast med denne smukke og fortryllende historie.

“Magic,” the man in the grey suit repeats, turning the word into a laugh. “This is not magic. This is the way the World is, only very few people take the time to stop and note it.”

Bogen viste sig at være, lige det jeg havde forventet. Den var fortryllende, den var magisk og den var dyster, alt sammen på samme tid. Samtidig var den fuldstændig fantastisk velskrevet, og det var umuligt ikke at blive fanget af de fortryllende beskrivelser, der fastlagde den magiske stemning. Dog var jeg en smule skuffet over kærlighedsdelen. Jeg havde nok forventet, at den ville være lidt mere, end bare en alt for forudsigelig affære mellem de to hovedpersoner.

PSX_20141113_092125

 

Read More

“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente

Posted by on sep 21, 2014 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fantasy, Young Adult | 2 comments

PSX_20140921_134915

“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente, fra forlaget Much-in-Little, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2011). 5/5 stjerner. 

12 årige September bliver en sen aften inviteret på eventyr til Fairyland af en grøn vind og en leopard. Hun er træt af sit kedelige liv med pligter og gøremål derhjemme, så selvfølgelig siger hun ja. Denne grønne vind er ikke selv velkommen i Fairyland, og hun må derfor begive sig på eventyr alene. Det eneste hun bare ikke må gøre, er at spise maden i Fairyland. Inden længe møder September to hekse ved navn Hello og Goodbye. De er ikke ligesom andre hekse, for selvom de har deres karakteristiske spidse hatte på, er de faktisk nogle meget flinke hekse. De kan desuden se ud i fremtiden ved hjælp af en speciel ske, som desværre er blevet stjålet af den onde herskerinde, og da heksene ikke selv har mulighed for det, lover September de to hekse at skaffe skeen tilbage til dem igen.

På Septembers eventyr i Fairyland møder hun mange forskellige sjove skabninger, nogle af dem sødere end andre. Da hun møder dragen, eller rettere sagt, biblioteksdragen A-Throug-L, bliver hun først bange. For alle ved jo, at drager er farlige, og højst sandsynlig gerne vil spise dig. A-Through-L er dog ikke en ond drage, og da han også keder sig, tilbyder han September at ledsage hende på sin rejse. Semtember vil hellere end gerne have en ledsager, og de to knytter hurtigt et helt specielt bånd til hinanden. På rejsen møder Setember og Ell, som hun kalder sin nye drageven, også en anden villig ledsager. Drengen Saturday er spærret inde af den onde herskerinde, fordi han er i besiddelse af nogle meget dyrebare evner. Han har nemlig muligheden for at ønske sig lige hvad det passer ham, og det er en vigtig egenskab for herskerinden. Selvom Saturday ikke vil bringe September i fare, ledsager han alligevel sine to nye venner, og sammen vil de besejre den onde herskerinde. Setember bliver dog sat på lidt af en opgave, da både Ell og Saturday bliver kidnappet af den onde herskerinde, og selvom hun bare gerne vil hjem til sin mor og sit kedelige liv igen, er hun fast besluttet på at redde sine to venner.

“One apon a time, a girl named September grew very tired indeed of her parents’ house, whe she washed the same pink-and-yellow teacups and matching gravy boats every day, slept on the embroidered pillow, and played with the same small and amiable dog.”

Jeg ventede længe og spændt, før jeg påbegyndte min læsning af Valentes berømte og anmelderroste børneeventyr. Jeg havde først lige genvundet min kærlighed til fantasygenren, og jeg ville ikke ødelægge den igen, ved at læse endnu en dårlig efterligning af mine elskede og kendte børneklassikere. Jeg havde hørt, at September mindede meget om Alice fra ‘Alice i eventyrland’, og derfor blev jeg en smule skræmt. Jeg kunne ikke forestille mig, at nogen kunne komme i nærheden af at skabe en ny Alice, der bare var halvt så god, som hende jeg kender og elsker så højt. De gode anmelderser af trilogien blev dog ved med at dukke op rundt omkring, og jeg blev mere og mere og mere nysgerrig. Da jeg planlagde hvilke bøger jeg skulle læse i September måned hvor fantasien og eventyrene skulle underholde mig, var jeg ikke længere i tvivl. Jeg skulle læse om September og hendes eventyr. Det var på tide at give slip på fordommene og mine bange anelser, og derfor købte jeg med alt forsigtighed den første bog i serien.

“(It is well known that reading quickens the heart like nothing else.)”

Der er ikke så meget at sige om denne første bog, som ikke allerede er blevet sagt. Derfor vil jeg kun beskrive, hvad bogen gjorde for mig helt personligt. Jeg elskede den. Jeg elskede September og hendes store mod, jeg elskede hendes menneskelige sider, som mindede så meget om mine egne. September er ligesom alle andre børn, og voksne, træt af at leve i den kedelige realitet fyldt med pligter og gøremål, som vi så fint kalder hverdagen. Hun sukker efter eventyr og magi, og hun takker hurtigt ja, da hun endelig får chancen. September nyder at være på eventyr, og hun holder allerede meget af sine nye venner. Dog har hun en smule svært ved at takle det store ansvar, der lige pludselig bliver lagt på hende skrøbelige skuldre. Hun skal besejre den onde herskerinde, og hun skal redde sine nye venner, mens hendes største ønske er at komme tilbage til sin mor, og sove i sin egen seng igen. Hun er ligesom jeg selv er, et hjemmemenneske, og selvom det er sjovt at være ude og udforske verden en gang i mellem, har hun også brug for at komme hjem til de kedelige, men trygge rammer. Selvom hun er sulten, beskidt og lider af en voldsom hjemve, vælger hun alligevel at sætte sit eget liv, og sin mulighed for at vende hjem på spil, for at redde sine venner.

Ligesom Neil Gaimans Coraline, Stephen Kings Trisha McFarland og Lewis Carrolls Alice, har September vundet en stor plads i mit hjerte, og jeg kan ikke vente med at lære hende bedre at kende i de to sidste bøger i serien.

PSX_20140921_134546

Read More

“Neverwhere” Af Neil Gaiman

Posted by on sep 18, 2014 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction | 0 comments

PSX_20140913_163644

“Neverwhere” Af Neil Gaiman, fra forlaget William Morrow, udgivet 2003 (Org. udgivet 1996), 4/5 Stjerner.

Richard Mayhew lever et ganske almindeligt liv i det travle London. Han arbejder hos et succesfuld firma, og han er forlovet med den smukke, men kontrollerende kvinde Jessica. Da parret skal ud at spise med Jessicas chef, ser Richard en ung kvinde ligge på fortovet. Hun er tydeligvis såret, og der er blodige pletter rundt omkring hende. Richard trodser Jessica og den vigtige middag, og tager sig i stedet af den unge kvinde, ved navn Door. Han bærer hende op til sin lejlighed, og her starter der et nyt og eventyrligt liv for Richard. Inden han ved af det, kommer to ubehagelige mænd ind og invaderer hans lejlighed, i håb om at finde den unge kvinde. Richard har ingen anelse om, hvad han er på vej ind i, og hvor meget de næste par dage kommer til at ændre hans liv.

Richards godsindede gerning bringer ham ind i en slags parallel verden, hverken han eller nogen anden borger i London,  havde nogen anelse om, eksisterede.  Når folk falder gennem revnerne på gaderne i ‘London Above’, havner de nemlig i ‘London Below’, og Richard er nu blevet en af dem. Pigen Door har brug for Richard som beskyttelse. En ond engel har dræbt hele hendes familie, og hun er nu på flugt for ondskaben, der stadig higer efter at give hende samme skæbne. Under Londons gader møder Richard monstre, guder, engle, rotte-hviskere og forførende kvinder med violette læber. Han vil hjælpe Door, men inderst inde, kan han ikke vente med at komme tilbage til sit gamle liv. Hvis altså det overhovedet er muligt at komme tilbage.

Dear Diary, he began. On Friday I had a job, a fiancée, a home, and a life that made sense. (Well, as much as any life makes sense.) Then I found a girl bleeding on the pavement, and I tried to be a Good Samaritan. Now I’ve got no Fiancée, no home, no job, and Im walking around a couple of hundred feet under the streets of London with the projected life expentancy of a suicidal fruitfly.”

Jeg har altid beundret Neil Gaiman. Eller det vil sige, jeg har beundret ham lige siden, jeg for ca. et år siden læste ‘Coraline’ for første gang. Hans ord er magiske og fortryllende, og det alene gør hans historier vidunderlige. Dog stopper hans litterære evner ikke her. Neil Gaiman har nemlig en fuldstændig fantastisk måde, at fremføre sine budskaber på. ‘London Above’ og ‘London Below’ er parallelle verdener, men de er ligeså forskellige som dag og nat. ‘London Above’ er det London som vi læsere, og Richard kender til. Den travle, hektiske og jagende by, er Richards hjem, og ligesom mange andre lever han et normalt liv. Eller det hans selv betegner som et liv, der er så normalt, som et liv nu kan være. Han er stresset, og ulykkelig, men han er ikke klar over det. Alle Londons indbyggerede har så travlt med at fare rundt i deres egen bobbel, at de lukker alt og alle andre ude. Byen er blind for de hjælpeløse, de fattige og de sultne, for ligesom Richards forlovede Jessica, mener de nok alle sammen, at den næste person der kommer forbi, nok skal tage sig af problemerne.

De mennesker, som falder igennem Londons mange sprækker, havner i en anden verden, hvor både magi og ondskab truer. Byen er delt op af flere forskellige samfund. For eksempel er der det rotte-tilbedende samfund som Door er en del af, og så er der ‘The Velvets’, som den forførende kolde og næsten vampyrlignende kvinde, Lamia, hører under. De mange forskellige samfund mødes til markeder, hvor alt ondskab er uvelkomment, og her kan Door og Richard være i sikkerhed.

“When angels go bad, Richard,they go worse than anyone. Remember, Lucifer used to be an angel.”

Jeg elsker persongalleriet i ‘Neverwhere’. Ligesom i så mange andre af Gaimans fantasiprægede værker, er alle karaktererne nemlig helt unikke, og meget forskellige. Den kvindelige hovedperson Door er i starten en meget skrøbelig lille størrelse, og man får indtrykket af, at hendes skæbne allerede er forudbestemt. Heldigvis ændrer dette sig igennem bogen. Ligesom Richard Mayhew gennemgår Door også en stor udviklingsprocess gennem sin rejse, og med hjælp fra sine følgere, ser Door sin sørgelige fortid i øjnene, og hun kommer videre i sit liv. Doors bodyguard Hunter, er Doors modsætning. Hun er kold, kynisk og en smule distanceret fra de andre. Hendes mål med livet er at blive den bedste kriger, koste hvad det vil. Skurkene i denne fortælling, Mr. Croup og Mr. Vandemar, er både skræmmende og komiske. De har mange underlige samtaler med hinanden, og selvom samtalerne ofte omhandler forskellige former for mord og totur, kan man ikke undgå at trække lidt på smilebåndet.

Jeg holde meget af Neil Gaimans værker, i ‘Neverwhere’ har han igen formået at overraske mig. Hans ord bliver til ren magi, og Neil Gaiman er i sandhed en fantastisk forfatter, og endnu bedre tryllekunstner.

PSX_20140915_173027

Read More

“The fire Chronicle” (The books of Beginning# 2) Af John Stephens

Posted by on sep 14, 2014 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20140912_173151

“The fire Chronicle” (The books of Beginning# 2) Af John Stephens, Fra forlaget Random House, udgivet 2011, 4/5 Stjerner

Der er gået 8 måneder siden Kate, Michael og Emma sidst havde noget med magi at gøre. De er kommet tilbage til deres oprindelige børnehjem, hvor det er lykkedes dem at leve et nogenlunde normalt liv igen, selv med den dyrebare bog, ‘The Atlas’. Deres hverdag bliver dog igen forstyrret, da der på en ellers skyfri himmel pludselig dukker en masse sorte og faretruende skyer op. De andre børn undrer sig, men Kate, Michael og Emma ved, at det ikke bare er vejret der pludselig har skiftet humør. Ond magi er på vej, og den vil have fat i bogen en gang for alle. Det lykkedes de 3 børn at holde bogen væk fra de mørke kræfter, ved at bringe den tilbage til fortiden. Der er dog lige en alvorlig undtagelse. Kate er ikke vendt tilbage til nutiden igen.

“A voice spoke inside his head: The book will change you. Remember who you are….”

Kate befinder sig nu 100 år tilbage i fortiden, i et slidt og underudviklet New York. Mens hun prøver at finde ud af, hvordan hun kan komme tilbage til sine søskende, møder hun nogle andre børn. Magiske børn, næsten ligesom hende selv. Især knytter Kate sig til en sød og godsindet dreng på sin egen alder, og de to udvikler hurtigt et kærligt forhold til hinanden. Den romantiske stemning forstyrres af en magisk skæbne der ikke viser sig at være godsindet. Drengen er nemlig, ligesom Kate, en vigtig brik i det magiske puslespil.

I mellemtiden er Michael og Emma på jagt efter den anden bog i rækken, ‘The fire Chronicle’. Jagten leder dem ind i en anden verden, hvor de både skal bekæmpe et voldsomt uvejr, og besejre montre. Især er det vigtigt at besejre et særlig monster, nemlig den ildspydende og menneskeædende drage, der i flere hundrede år, har vogtet over den vigtige bog. Det siges, at det kun er bogens sande vogter der kan bekæmpe dragen, og undslippe med både livet og bogen i behold. Et spil mellem liv og død begynder, for selvom de to børn står overfor deres livs største udfordring, kæmper de også mod tiden. De skal finde Kate, og de skal finde hende før det er for sent.

“It was just as his father had said. She chose life, all of it. Then Michael did something that surprised him. He leaned in and kisses the elf princess.”

Jeg havde virkelig set frem til at læse den anden bog i rækken, og jeg blev ikke skuffet. Bogen er mindst ligeså spændende som den første, og jeg nød virkelig at gense de 3 børn. Bogen har stadig mange ting tilfælles med andre magiske fortællinger som Harry Potter, Narnia og Eragon, men i denne bog, er det ikke nær så slemt som i den første. Jeg blev overrasket over, at historien er delt op, så de 3 søskende ikke er sammen, men jeg begyndte stille og roligt at vende mig til det. Mens Michael og Emma skal finde den anden bog i rækken, er Kate i en verden for sig selv, men da det kun øger spændingsværdien i bogen, kunne jeg egentlig meget godt lide det.

Denne bog følger Michaels historie, ligesom den første bog fulgte Kates. Michael er min yndlingskarakter i serien, og derfor tror jeg også, at det vil være denne bog, der bliver min favorit ud af de 3. Alle karaktererne bliver bedre beskrevet i denne bog, men Michael er efter min mening den mest menneskelige og naturlige karakter. Han er mellembarn, og da Kate ikke længere er der til at styre showet, må han tage over, og passe på Emma så godt som muligt. Han tager en del forkerte valg i bogen, og han laver mange fejltagelser. Til gengæld, ved han det også godt selv, og han forsøger ikke at ignorere og benægte det, men i stedet fyldes han med dårlig samvittighed. Hans forhold til Emma bliver ligeledes udpenslet en smule mere i denne bog, da han skal passe på hende. Emma er meget stædig, og vil gerne gå sine egne veje, hvilket der gør Michaels job en smule besværligt. Da de bliver genfornyset igen, er glæden og kærligheden dog ikke til at tage fejl af. Jeg brød mig ikke så meget om Emma i starten, men som jeg læste videre, begyndte jeg at holde mere og mere af hende. Hun vokser fra en barn til en ung kvinde i denne bog, og jeg glæder mig til at følge hendes videre udvikling i den næste bog, hvor det højst sandsynligt er hendes historie der vil ligge i forgrunden.

Alt i alt, var denne bog altså ligeså god som den første. Det er dog virkelig irriterende, at den sidste bog først bliver udgivet i marts næste år. Det er selvfølgelig en af de ting man må finde sig i, når man begynder at læse en trilogi eller serie, men jeg ville dog alligevel ønske, at bøgerne ville ligge lidt tættere på hinanden.

PSX_20140912_173442

Read More

“The Emerald Atlas” (The Books of Beginning #1) Af John Stephens

Posted by on sep 5, 2014 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20140904_182254

 

“The Emerald Atlas” (The Books of Beginning #1) Af John Stephens, Fra forlaget Random House, udgivet 2011, 4/5 Stjerner

De 3 søskende Kate, Michael og Emma er vokset op på en række ulidelige børnehjem. Juleaftens dag for præcis 10 år siden, blev de på mystisk og tragisk vis forladt af deres forældre, og kan kun erindre få minder om deres liv som en samlet og lykkelig familie. Der er aldrig nogen der har fortalt dem hvad der skete, og hvorfor de blev forladt. Det eneste de har fra deres forældre, er det ubetydelige bogstav ‘P’ som efternavn, men de er alle tre sikre på, at deres forældre elskede dem, og en dag vil vende tilbage for at hente dem hjem igen.  Da der ikke er nogen adoptivforældre der har lyst til at adoptere tre halvvoksne børn, bliver de sendt på et meget lille og meget lille børnehjem, kaldet Cambridge Falls. Børnene finder hurtigt ud af, at Cambridge Falls ikke er som de andre børnehjem, de tidligere har boet på. Der foregår noget meget mystisk, og de er fast besluttet på at finde ud af hvad. Hvorfor er der ikke andre børn end dem på børnehjemmet, og hvad er det der foregår i husets skjulte rum?

“Adults seing Kate from the first time always took note on what a remarkably pretty girl she was, with her dark blond hair and large hazel eyes. But if they looked closer, they saw the furrow of concentration that had taken up residence on her brow, the way her fingernails were bitten to the quick, the weary tension in her limbs, and rather than saing, “Oh, what a pretty girl,” they would cluck and murmur, “The poor thing”.”

Da børnene opdager en gammel bog, bliver en ældgammel og magisk profeti sat i gang, og ved at bringe et gammelt billede tilbage i den tomme bog, bliver børnene ført på en magisk rejse tilbage til det sted, hvor billedet oprindelig blev taget. Det er ikke kun fortiden der skræmmer børnene, for udover at blevet bragt tilbage i tiden, bliver de nemlig også ført tilbage til en hel anden verden, en magisk verden der ikke længere findes. I denne verden hersker en smuk, men ond komtesse, og hun er fast besluttet på at få fat i den fortryllende bog. Da børnene er bogens udvalgte, må de forhindre at dette sker, samtidig med at de må redde 50 andre børn, som komtessen holder til fange. Der er dog bare lige en ting hverken Kate, Michael eller Emma havde regnet med. Deres forældre befinder sig også i denne verden. Er deres savn nok til at spolere hele missionen?

“She turned over the stiff, craking leaf. Blank. Another page; also blank. And another. And another. All Blank. Then, just as she was about to close the book, something happened.”

Bogen er hyppigt og kærligt blevet sammenlignet med både Harry Potter og Narnia. Siden jeg var barn og havde færdiglæst disse bøger, har jeg med vilje og med stor frygt altid gået langt uden om efterligninger. Det var umuligt at blive andet end skuffet, for netop Harry Potter og Narnia er nogle af de bedste og vigtigste bøger, jeg har læst. De er indbegrebet af min barndom, og min naive håb og tro på magi, og fortryllende verdener langt fra min egen. Serien er dog blevet rost til skyerne, og med et fantastisk gennemsnit på Goodreads, besluttede jeg mig for at læse den. Jeg kunne jo altid lægge den fra mig igen, hvis jeg ville. Det blev heldigvis aldrig nødvendigt. Jeg blev hurtigt opfanget af bogen, og jeg kedede mig på intet tidspunkt. Den er virkelig smukt skrevet, og selvom den har mange lighedstræk med især historien om Narnia, er den helt unik, og helt sin egen. Det er samtidig den eneste bog jeg har læst, der overhovedet har været sammenligningen værdig. Det var ikke svært at leve sig ind i John Stephens utrolige univers, og jeg genfandt i denne bog min kærlighed til magien og fantasien.

“There were ones three great books of magic, the most powerful booksof magic ever written. But they were lost, thousands of years ago. Even so, all wizards and wise people know of them, know of there power. Each one has the ability to resshape our World.”

En anden ting, jeg virkelig elskede ved denne bog, var den måde de tre karakterer er bygget op på. Kate er tydeligvis den ældste og klogeste, og det er derfor også hende der har overtaget rollen som mor og som bestemmer. Jeg havde flere gange i min læsning lyst til at græde. Det er så tydeligt og velbeskrevet, at børnene er dybt frustreret og fortvivlet over deres herkomst. De har hinanden, og det er vigtigst, men det er ikke helt nok. Hver især har de små problemer, der alle bunder i deres mangel på tryghed og faste rammer. Selvom de ikke kan huske meget om deres forældre, ved de dog, at de nok skal komme tilbage en dag, de ved bare ikke hvornår. På denne måde bliver den magisk fortælling meget dybere, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med fortsættelsen.

PSX_20140904_182610

Read More