Fantasy

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten

Posted by on dec 4, 2016 in 5 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 6 comments

PSX_20161204_123030

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

17 årige Anne har altid været lidt af et problembarn. Hun har ingen venner udover hunden Monster, og med hendes sorte gotiske stil og rappe replikker skræmmer hun de fleste mennesker væk. Da hun starter i gymnasiet bliver hun dog alligevel venner med den gudesmukke Mathias og den asatroende farvebombe Luna, og hun begynder langsomt at få styr på sit liv igen. Der er dog noget, der skræmmer hende voldsomt. Hun er begyndt at drømme om en rødhåret pige, der bliver kvalt og får skåret et gammelt runetegn i ryggen. Kort efter begynder samtlige rødhåret piger på egnen at blive dræbt, og Anne ved ikke, hvad hun skal gøre ved sine nye evner.

Anne er ikke den eneste på egnen med besynderlige evner, og før hun har set sig om, befinder hun sig midt i et magisk og religiøst puslespil. En urgammel profeti om verdens undergang hænger på mystisk vis sammen med Anne og hendes venner, og det er op til dem at opklare gåderne. Undervejs går det samtidig op for den lille gruppe, at de bestialske mord måske også har noget med profetien at gøre, og spørgsmålet er nu, om de kan nå at løse mysteriet, inden den næste pige bliver dræbt.

“Mens vi gik op mod lyset, slog det mig, at det ikke kun var døden, der var alment kendt som værende uforanderlig. Det samme gjaldt faktisk fortiden.”

Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så fantastisk. Fantastisk er den i hvert fald! Jeg elsker, elsker, elsker Anne, og jeg er så lykkelig for, at hun fortsætter med at have samme seje personlighed hele bogen igennem, selvom hele hendes liv ændres så voldsomt. Jeg kunne egentlig også rigtig godt lide de andre karakterer, men Anne rørte virkelig noget helt særligt i mig. Samtidig er plottet vanvittigt spændende. Jeg var opslugt af historien lige fra første side, og spændingen får lov at udvikle sig i et naturligt tempo, så der ikke bliver hastet igennem noget.

Der er samtidig lagt virkelig meget arbejde i detaljerne, og jeg sad ikke tilbage med en masse spørgsmål, jeg ikke fik svar på. I sær blev jeg imponeret over de mange beskrivelser af asatroen, og selvom der selvfølgelig også et opdigtet en del, lærte jeg virkelig meget. Asatroen er også bundet sammen med mordmysteriet i romanen, og det bidrog virkelig meget til spændingen. Samtidig er der også rigtig mange forskellige fantasyelementer med i bogen, og historien er fuldstændig unik. Jeg har aldrig læst en bog som denne før, og jeg kan virkelig godt forstå, den er blevet en succes.

“Mens de to afdøde mænd krammede, faldt det mig ind, at jeg befandt mig i et gravkammer Allehelgensaften sammen med to spøgelser, et friskt lig, en masse skeletter og en menneskeædende ulv. Hvad mon det sagde om mig, at jeg ikke synes, det var specielt uhyggeligt?”

“Ravnenes Hvisken” er uden tvivl den bedste danske fantasyroman, jeg nogensinde har læst. Jeg er glad for, at kalenderen snart siger 2017, så jeg kan læse videre i serien!

PSX_20161204_123247

Read More

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 30, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161130_133307

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigen er for alvor gået i gang og Eshi, Korau og deres venner er ankommet til modstandslejren. Endelig kan de føle sig nogenlunde trygge igen. I hvert fald for et lille stykke tid. Mange ting har dog ændret sig. Zaak har forladt dem, og Oryndros styrke vokser markant. Vennerne må indse, at de ikke kan stole på nogen. Der er nemlig spioner i blandt dem, og det er alle imod alle. Samtidig er Oryn for alvor kommet på dybt vand, da hans kusine pludselig vender ham ryggen og erklærer sin ulykkelige kærlighed til ham. Det giver venner et problem mere til at listen.

Ligeledes er Aubr ikke reddet endnu. Eshri og Korau beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og de planlægger en svær aktion. Noget går dog helt galt undervejs, og Eshi mærker på egen krop, hvordan det er at befinde sig midt i en krigszone. Hun heler hurtigt igen, men hun vil for evigt have ar på sjælen. Samtidig indser Eshi, at der er noget alvorligt galt i hendes kærlighedsliv. Kan hun overhovedet stole på Oryn, og hvorfor er hendes følelser pludselig så splittet?

”Mine ord blev efterhånden svagere, mere utydelige. Jeg var ikke opmærksom på, om jeg sagde noget eller ej, mærkede blot, hvordan min krop smertede, mens Zaak bar mig længere og længere væk fra Makan.”

Jeg var virkelig overrasket over, hvor god den første bog i denne serie var. ”Rent Blod” var spændende fra første side, og jeg blev meget imponeret over de fantastiske beskrivelser af Morika og karaktererne. Heldigvis er der ligeså mange smukke beskrivelser i ”Vildhunden & Panteren” og samtidig synes jeg handlingen i denne bog er en anelse bedre end i den første. Plottet virker mindre forhastet og kejtet i dette bind, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Jeg blev samtidig temmelig overrasket over, hvor barsk en drejning historien pludselig tog. I fantasyromaner plejer krigsepisoder ikke at være i nærheden af noget man kan kalde realistisk, men det bliver de faktisk i denne bog. Jeg var ikke helt forberedt på at læse så hårde beskrivelser, men jeg må indrømme, at de medvirkede positivt til bogens handling.

”Jeg bandede af mig selv. Hvad havde jeg lige lovet? Det var idotisk. Jeg havde ikke lyst til at holde det løfte. Jeg havde lyst til at kæmpe!”

”Vildhunden & Panteren” var en rigtig god efterfølger, og jeg glæder mig til at læse sidste bind i bogen.

PSX_20161130_133415

Read More

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 23, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20161123_132823

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigslærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri er venner og går i skole på øen Raudra. Hver dag bliver de undervist i Morika’s idealer for fred og tolerance, og det er alt, de kender til. De lever et forholdsvis normalt teenageliv med kærester og lektier, og er i bund og grund tilfredse med deres tilværelse, som altid har været forudbestemt for dem. En dag overhører Eshri dog sin bror tale om det ukendte ‘Oryndro’ og hun kan ikke helt lade være med at spekulere på, hvad det betyder. Hvorfor var hendes bror så ophidset, da han talte om det, og har navnet noget at gøre med hendes kæreste, Oryn?

Hvad Korau, Eshri og deres venner i midlertidigt ikke ved er, at deres liv snart vil ændres for evigt. I det skjulte arbejder mørke og stærke kræfter nemlig på at vende tilbage til tidligere tiders adelvælde, og det vil have en altafgørende effekt på gruppens fremtid.  Pludselig befinder de sig midt i en kamp om magt og overdømme, og de må kæmpe for et samfund, de altid har taget for givet. Samtidig finder de dog ud af, at intet er, som de troede, og de må gøre op med sig selv, hvad det egentlig er, de kæmper for.

“Jeg smilede til ham, mens jeg febrilsk forsøgte at finde på noget at sige om den sang, jeg ikke havde hørt.”

Det kører virkelig for mig med de der fantasybøger. Jeg har i en lang periode ikke haft lyst til at læse nogle former for fantasy eller sci-fi, men jeg er langsomt begyndt at åbne mere og mere op for genren igen. Derfor besluttede jeg mig også for at starte den anmelderroste serie om Morika, og jeg har absolut ikke fortrudt det. Allerede fra første side levede jeg mig ind i den magiske og fortryllende verden, og jeg blev straks betaget af hele Morikas univers. I sær kan jeg godt lide, at universet er bygget op omkring adellige og royale stammer, og at karaktererne desuden er magiske væsner, og ikke blot mennesker i en magisk verden.

Keshi er nok min favorit blandt karaktererne. Hun er stærk, kløgtig og samtidig meget følsom. Hendes liv ændrer sig markant igennem bogen, men hendes personlighed forbliver den samme, og samtidig var hun den af karaktererne, jeg bedst kunne relatere til. Jeg kunne samtidig bedst lide den første del af bogen, selvom det i virkeligheden nok er den del, der er den mest kedelige. I hvert fald på et rent plotmæssigt plan. Da krigen gik i gang og historien for alvor tog fat, blev historien en lille smule forhastet for mit vedkommende. De mange smukke beskrivelser og detaljer ophørte, og det var som om, at tingene pludselig  ikke kunne ske hurtigt nok. Jeg kunne dog alligevel rigtig godt lide romanen, og jeg skyndte mig derfor også at påbegynde den næste bog i serien.

“Jeg var bange for noget, som jeg ikke anede, hvad var. Det var fjollet, og jeg burde droppe det.”

Alt i alt er “Rent blod” en virkelig god start på en serie, og jeg glæder mig til at læse mere om vennerne og Morika.

PSX_20161123_132658

Read More

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl

Posted by on nov 3, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161103_155717

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Da Skyriel kommer til verden, får hendes mor et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter. Et varsel, der kun bliver forstærket, da Skyriel tidligt i sin bardom viser tegn på evner, som ingen andre børn har. For at beskytte hende og hendes magi, sender hendes mor hende til byen Josil, hvor hun vokser op hos magikeren Alainon. Hun er dog ikke som nogle af de andre piger på øen, og har evigt svært ved at få venner. Det er hun dog ikke speciel ked af, da hun ikke bryder sig om nogle af hendes jævnaldrende klassekammerater. I stedet vil hun hellere bruge sin fritid på at gå på jagt og finde på nye skældsord, hun kan kalde de irriterende drenge fra skolen. Som hun bliver ældre, bliver hun dog mere interesseret i at vide, hvorfor hun er vokset op hos Alainon, og ikke hos sin mor. Alainon vil dog ikke fortælle hende noget, og Skyriel bliver mere og mere frustreret.

Da Skyriel fylder 16 år, viser dragevarslet sig på himlen. Varslet er første tegn på, at Ovanienprofetien vil gå i opfyldelse. Profetien spår, at en stærk magiker vil dræbe kongen og efterfølgende overtage magten. Varslet skaber panik i kongestaden og kongen beordrer derfor alle Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt. Derfor er Alaidon også endelig nødt til at bryde tavsheden om Skyriels ophav. Fordi Alaidon også er magiker, bliver han dog arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox. Skyriel vil gøre alt for at redde ham, og følger efter ham på et skib, hvor hun både bekæmper kæmpe blæksprutter og leger hofdame. Dette er dog ikke alt, Skyriels rejse har at byde på, og hun må både kæmpe sig igennem pirater, sultaner og uhyrer, hvis hun vil redde Alaidon og sig selv.

Vi er bundet af guldpagten til at hjælpe hinanden i nødens stund. Hvis du nogensinde får brug for min hjælp, så kald på mig og hav tillid til at jeg vil svare dig. Jeg fornemmer at vi skal ses igen, Skyriel Menneskepige.

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte fantasyroman. Den roman, der skulle få mig til at elske fantasy igen. Det har været svært, for selvom jeg egentlig synes, jeg har læst meget fantasy på det sidste, har der ikke været nogle bøger, der virkelig har imponeret mig. Derfor var det også lidt et sats, jeg tog, da jeg valgte at tilføje “Skyriel” til min Read-A-Thon stak. Bogen er tyk, og hvis jeg ikke kunne lide den, ville det være svært for mig at komme nogenlunde hurtigt igennem den, og få læst det antal sider, jeg ville. Jeg blev dog hurtig fanget af bogen, og selvom jeg i første omgang kun ville læse et par kapitler, havde jeg pludselig læst over 200 sider på under to timer. Dagen efter vendte jeg atter siderne i en lynende fart, og før jeg havde set mig om, havde jeg færdiglæst bogen.

Jeg blev forelsket i Skyriel og hendes stærke og unikke karakter allerede fra starten, og hun er især en af grundede til, at jeg blev så begejstret for bogen. Jeg elsker kontrasten mellem hendes evige næsvighed og hendes store behov for at redde Alaidon, og dermed undskylde over for ham. Hun fremstilles menneskelig og realistisk, selvom hun er magiker og desuden er en fiktiv karakter i et univers med søuhyrer og drager. Universet er samtidig også fuldstændig fantastisk, og Lene Dybdahl har virkelig formået at skabe en helt speciel og fortryllende verden. Fantasy bliver nok aldrig min fortrukne genre, men “Skyriel” er helt klart én af de bedste danske fantasyromaner, jeg har læst.

“I århundreder har vi kendt profetien om Den Udvalgte. I århundreder har der været hemmelige forudsigelser i værker som profetiens Bog som har givet os et fingerpeg om Ovanerrigets skæbne. Magikerudryddelserne er ikke sidste kapitel i den fortælling. Det ved du lige så godt som jeg.”

Hvis jeg kunne, ville jeg fortsætte med at læse videre om Skyriels rejser lige på stedet, men desværre er bogen kun nummer 1 i en serie, og jeg må væbne mig med tålmodighed. Jeg håber, at de næste bind i serien bliver ligeså gode.

PSX_20161103_155841 (1)

Read More

“The Professor” Af Charlotte Brontë

Posted by on jul 18, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fantasy, Fiction | 6 comments

PSX_20160718_170545

“The Professor” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2010, (Org. udgivet 1857), 4,5/5 Stjerner)

Den unge William Crimsworth er hverken interesseret i at arbejde for sin onkel eller for sin rige bror. Han afviser begge deres jobtilbud og beslutter sig for at rejse ud i verden. På en engelsk drengeskole i Belgien får han et job som underviser og bliver gode venner med skolens bestyrer, Mr. Pelet. Han bliver hurtig en populær mand, og da bestyrerinden, Mlle. Reuter fra den nærliggende pigeskole tilbyder ham et nyt job, accepterer han tilbudet. Han begynder langsomt at forelske sig i den smukke bestyrerinde, men får sit hjerte knust, da han overhører hende tale med Mr. Pelet om deres bryllup. Han begynder at opføre sig mere civilt og koldt over for Mlle. Reuter, og hun straffer ham med at få ham til at special undervise en ung pige, der gerne vil forbedre sit engelske.

Selvom den unge pige Frances ikke ved første øjekast siger William noget, begynder han hurtigt at blive imponeret over hendes talent. Hun lærer hurtigt, og samtidig gemmer hun på nogle personlige hemmeligheder, som William ikke kan undgå at blive betaget af. Han forelsker sig i hende, men Da Mlle. Reuter får nys om forelskelsen bliver hun jaloux og bortviser Frances. Yderligere gemmer hun Frances adresse for William, så han ikke får mulighed for at opspore hende. Han vælger herefter at flytte fra skolen og forsøger efterfølgende at finde sit livs kærlighed, på trods af, at han ikke ved noget om, hvor i verden hun nu befinder sig. Heldigvis kan han stadig huske nogle af hendes hemmeligheder, og han går begynder at opfatte dem som ledetråde.

“That to begin with; let respect be the foundation, affection the first floor, love the superstructure.”

Jeg er rigtig stor fan af Charlotte Brontë og karakteriserer hende ofte, som værende en af mine yndlingsforfattere. Det har indtil videre kun været på grund af “Jane Eyre”, der er min yndlingsbog. Jeg har nemlig ikke været specielt imponeret over alt andet, hvad jeg har læst af hende. Ikke indtil nu i hvert fald. “The Professor” var en fantastisk læseoplevelse, og jeg blev meget overrasket over, at jeg blev ligeså grebet af romanen, som jeg gjorde første gang, jeg læste “Jane Eyre”. Det sker så sjældent, at jeg får denne følelse, når jeg læser en bog, og jeg fortryder virkelig, jeg var så længe om at få den læst. Jeg frygtede, at den ville skuffe mig, men ironisk nok blev jeg i virkeligheden ved med at fremskyde en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst.

Det første jeg blev betaget af var, at hovedkarakteren er en mand. Det er så sjælden at man læser noget fra Brontës samtid, der er skrevet ud fra et mandligt synspunkt, og så er William bare en faktisk karakter på så mange andre måder også. Sproget er ligeledes en af de ting, jeg faldt pladask først. “The Professor” er Brontës første bog, og den blev ikke anerkendt før efter hendes død og efter “Jane Eyre”. Dette kan jeg ikke forstå, for efter min mening kan bogen sagtens måle sig med “Jane Eyre”, selvom den ikke er helt ligeså god. Jeg fik mange af de samme følelser, jeg fik, da jeg læste “Jane Eyre” og derfor vil jeg i fremtiden ikke tøve med at læse mere af Charlotte Brontë.

“You know full well as I do the value of sisters’ affections: There is nothing like it in this world.”

“The Professor” er en meget kort bog i forhold til den langt mere populære “Jane Eyre”, men om ikke andet, har de to romaner flere ligheder end som så, og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik den læst.

PSX_20160718_170705

Read More

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente

Posted by on maj 7, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20160507_105508

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjener

September er nu 14 år, og hun længes efter endnu en tur til Fairyland. Hun har ikke set sine venner siden hendes sidste besøg, og hun begynder at frygte, at hun ganske enkelt bare er blevet for gammel til at besøge det magiske og fantasifulde drømmeland. Heldigvis tager hun fejl, for ved hjælp af en blå vind, bliver hun bragt til Fairyland, hvor alle de genkendelige væsner byder hende velkommen. Som sædvanligt står September dog også overfor en stor og skræmmende opgave, som kun hun kan løse. En ondskabsfuld Yeti destruerer Månen, og hvis September ikke stopper den, kan det få alvorlige konsekvenser for Fairyland.

September beslutter sig for, at hun vil tage imod opgaven med oprejst pande. Selvom hun stadig tvivler på sig selv og sin værdighed over for Fairyland, begiver hun sig ud på en farlig rejse mod Månen, hvor hun har i sinde at besejre den hurtige og altødelæggende Yeti. På rejsen genforenes hun også endelig med  sine bedste venner, biblioteksdragen Ell og drengen Saturday. Ligesom September selv, er også hendes venner vokset, og sammen udgør de et meget stærkt hold. Den hurtige Yeti har dog også sine egne våben, og er ikke bange for at benytte sig af Septembers tvivl på sig selv. Yeti’en stopper dog ikke her, og pludselig begynder de tre venner også at tvivle på hinanden.

“That’s just the first part. What others call you, you become. It’s a terrible magic that everyone can do — so do it. Call yourself what you wish to become.”

Det var ligesom at vende hjem efter en lang rejse, da jeg åbnede bogen og påbegyndte det første kapitel. Catherynne M. Valente har en så speciel skrivestil, at man ikke kan undgå at trække på smilebåndet og smile genkendeligt, når man læser de første ord. Hun starter nemlig alle tre bøger på den samme måde, og straks ved vi, at vi har påbegyndt en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg vil ikke sige, at denne bog er min favorit mellem de tre, men det er i hvert fald tæt på. Jeg kunne virkelig god lide, at September har fået lov til at vokse i serien, og at hun nu portrætteres som en ung kvinde. Det ændrer nemlig ikke ved Septembers personlighed, at hun er blevet ældre. Hun er stadig den samme betænksomme pige, der er fuld af tvivl, men alligevel er modig nok til at tage selv den sværeste udfordring op.

I takt med, at September er blevet ældre, har selve skrivestilen og plottet også ændret sig en smule. Der er ikke så mange besynderlige fantasivæsner at finde, og det hele er blevet mere enkelt og roligt. Dermed ikke mere kedeligt, for det er tydeligt, at September og hendes venner stadig er de samme – deres mission er bare i centrum på en anden måde end før. Universet er ligeledes stadig det samme, det er bare blevet ældre og mere voksent, ligesom September er det. Denne bog er den sidste i rækken om September, og selvom, der er bygget videre på universet i en anden serie, kan jeg ikke lade være med at blive en smule trist. Fordi vi netop har fulgt September siden hun var lille, føles det ekstra sørgmodigt at sige farvel til hende.

“There is no such thing as a people who are all wicked or even all good. Everyone chooses. But even they, even they looked at people and saw only tools. No one is a cup for another to drink from.”

Fairyland serien er egentlig en børneserie. Det er slet ikke meningen, at vokse mennesker som mig skal blive så forgabt i en serie med drager og talende vinde. Det er dog umuligt ikke at falde pladask for September, for hun repræsenterer nemlig et budskab, der gælder for vokse såvel som børn – at man skal tro på sig selv.

PSX_20160507_105330

Read More

“NOS – 4R2” Af Joe Hill

Posted by on mar 30, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20160330_185745

“NOS – 4R2” Af Joe Hill, fra forlaget Orion Books, udgivet 2013, 4,5/5 Stjerner

Den unge Victoria McQueen har en besynderlig evne. Hun kan finde forsvundne ting, som fx sin mors armbånd og et dyrebart fotografi. Hun finder dem dog ikke ved at lede efter dem, men ved at cykle over en imaginær bro, og så ender hun dér, hvor den forsvundne ting kan findes. Selv, hvis det er flere tusinde kilometer væk. Victoria fortæller ikke noget om sin evne til nogle andre mennesker, for inderst inde ved hun godt, at hendes evne ikke er helt normal. En dag finder Victoria dog ud af, at der findes andre mennesker med meget specielle evner. Fx. Charles Manx, som tilbyder små børn en køretur i hans antikke Rolls Royes fra 1938. Ligeså snart børnene har sat sig ind i bilen, kan de nemlig ikke komme ud igen, før de har nået deres endelige destination – et imaginært sted, kaldt Christmasland. Når de er nået frem, har Charles Manx  frarøvet dem deres familie og venner, og selv deres menneskelighed.

På en rejse over sin imaginære bro, støder Victoria tilfældigt ind i en anden imaginær verden, nemlig Christmasland. Hun undslipper med nød og næppe Charles Manx, men flere år senere må hun indse den uhyggelige sandhed – Charles Manx har aldrig glemt hende. Nu er Victoria selv mor til en lille dreng, og selvom hun forsøger at beskytte sit barn, lykkedes det alligevel Charles Manx at få ham med sig i sin bil. Victoria ved, at alt håb vil være ude, hvis de når at ankomme til Christmasland, så hun må stoppe ham inden det når at ske. Problemet er bare, at bilen ikke kører på helt almindelige veje, men imaginære veje, som kun Charles Manx og Victoria har adgang til.

“Was there any human urge more pitiful-or more intense- than wanting another chance at something?”

Jeg var virkelig spændt på at læse denne bog. Jeg elsker Stephen King, og da jeg fandt ud af, at Joe Hill var hans søn, skyndte jeg mig at bestille en af hans bøger. Valget faldt på denne, da den lød utrolig kompliceret, men samtidig meget spændende. Og det er ligenøjagtig hvad den er – kompliceret og spændende. Det er virkelig længe siden, at jeg har læst en bog, der er så godt bygget op som denne. Plottet er intet mindre end spektakulært og karaktererne er endnu bedre. Jeg elsker, at vi følger Victoria fra hun er en lille pige, og til hun selv bliver mor. Vi er vidne til alle de store ting der sker i hendes liv, og det er utrolig spændende at se, hvordan hendes personlighed bliver skabt og formet igennem hendes oplevelser. Hun er en fantastisk hovedperson både som lille og voksen, og jeg er ikke i tvivl om, at Joe Hill har lagt virkelig meget arbejde i at gøre hende så perfekt som overhovedet mulig.

Noget andet jeg virkelig godt kan lide ved bogen er, at der er fokuseret så meget på detaljerne som der er. Alt er fuldstændig gennemtænkt og universet er helt unikt. Når det så er sagt, må jeg også nævne den eneste negative ting, jeg kan finde ved bogen. Den imaginære bro, som Victoria skal cykle hen over på sin gamle børnecykel. Det bliver en smule plat og åndsvagt at læse om, og jeg kunne finde mange andre måder, at skabe et parallelt univers på, som ville fungere bedre end dette.  Det hænger dog fint sammen med resten af bogen, og selv om det er en smule plat, så fungerer det i det store hele, og det er jo det, som er det vigtigste.

“She’d thought love had something to do with happiness, but it turned out they were not even vaguely related. Love was closer to a need, no different from the need to eat, to breathe”.

Jeg har læst stort set alt, hvad Stephen King har udgivet, og jeg tror, jeg bliver nødt til at gøre det samme med Joe Hill. Indtil videre, er jeg meget imponeret.

PSX_20160330_185636

Read More

“Dæmonherskerens arving #2 – Skæbnens kald” Af H.W. Klaris

Posted by on dec 22, 2015 in 2 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20151222_114247

“Skæbnens kald” Af H.W. Klaris, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 2/5 Stjerner

Efter et voldsomt opgør i kirken, vågner Ally om morgenen, og er helt alene i den store skov. Det tror hun i hvert fald. Kort efter hun er vågnet, kommer en mystisk mand til undsætning, og han hjælper hende med at finde ud af, hvad hun dog laver alene i skoven. Hun kan ikke rigtig huske, hvad der er sket, udover, at en meget uhyggelig dæmon greb fat i hende. Hun finder sin veninde Susannah, men desværre er det ikke hele kredsen der er i sikkerhed. Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally har fundet et hul i et hemmeligt rum under kirken, og hun er overbevist om, at det kan være en portal til en anden verden. Hendes venner kan dog ikke se noget besynderligt ved hullet, og Ally må tage alene tilbage til kirken for at finde ud af, hvad der er sket. Her finder hun pludselig sig selv i store problemer, da det ser ud til, at hendes fortid indebærer meget mere, end hun selv gik og troede.

Ally skal træffe nogle store og svære valg i dette andet bind af Dæmonherskerens arving. Nogle valg, der kommer til at sætte præg på hendes fortid, nutid og fremtid, hvis hun ikke passer på.

Ordene fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Hvad talte de om? Og hvorfor lød ordet ‘menneske’ som et skældsord?”

I min læsning af den første bog i denne serie, faldt jeg over en del ting, der generede mig. Bl.a. var der næsten ingen kommaer i bogen, og jeg må indrømme, at tegnsætningen i denne efterfølger er næsten ligeså slem. Der er ikke decideret stavefejl, men sætningstrukturen er way off. Samtidig undrede jeg mig igen over de mange amerikaniserede navne. Ikke nok med, at alle egenavnene er en besynderlig blanding af engelsk og dansk, så er der også flere steder brugt ord som ‘laptop’. Hvorfor ikke bare skrive bærbar, når nu det er en dansk bog? Det kan godt være, det bare er mig, der lader mig gå på af små detaljer, men jeg synes altså. det er en smule irriterende. Ligeledes er der, ligesom i den første bog, et lille trekantsdrama mellem to af drengene og hovedpersonen Ally. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er nødvendigt.

Sproget er ligesom i den første bog meget simpelt, og på grænsen til det intetsigende. Det meste af bogen består af indirekte tale, og det minder mig meget, om de stile jeg skrev, da jeg gik i 9. klasse. Når der endelig kommer nogle forholdsvis spændende passager, bliver de ødelagt af platte og intetsigende beskrivelser, der gør det svært at lade være med at trække på smilebåndet. Bl.a. kunne jeg ikke lade være med at grine over nogle meget urealistiske og besynderlige beskrivelser af en dæmon, og selvom netop denne passage skulle være den mest uhyggelige i bogen, blev den simpelthen for komisk på grund af sproget. Når det så er sagt, er der også nogle fine elementer i bogen. Jeg kan godt lide ungdomsbøger man lærer noget af, og i denne bog må hovedpersonen træffe et svært, men uselvisk valg.

“Selvom jeg godt vidste at jeg var i sikkerhed, var det endnu ikke gået op for min krop. Hjertet slog så hurtigt at jeg blev stakåndet.”

Jeg er ikke helt klar over, om denne serie er en form for let-læsning, eller hvilken aldergruppe den henvender sig til. I hvert fald er det en meget simpel serie, og samtidig skal man heller ikke frygte, at bøgerne vil blive for uhyggelige, selvom de lover ‘paranormale kræfter’ og ‘dark fantasy’. Det er desværre ikke tilfældet.

PSX_20151222_114122

Read More

“Skyggesider” Af Christina Bonde

Posted by on dec 11, 2015 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction | 0 comments

PSX_20151211_163403

“Skyggesider” Af Christina Bonde, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Tricia bor sammen med sin mand Steven, og deres fælles søn, Silas. Steven har mange dyre vaner, og derfor må Tricia arbejde to jobs for at få det til at hænge sammen, på et kontor og i en café. Tricias tilværelse er præget af ting hun bliver nødt til at gøre, i stedet for ting, hun har lyst til at gøre, og derfor trøster hun også sig selv med at fantasere om en flot og omsorgsfuld mand. Da fantasierne langsomt begynder at udvikle sig til drømme, bliver Tricia dog nervøs. Er der noget galt  med hende, eller er det bare hendes fantasi, der spiller hende et puds?

Tricia bliver mere og mere forvirret over sine mystiske drømme, da en lille flaske pludselig dukker op. Flasken lover hende et liv med velvære og glæde, og Tricia trækkes længere og længere ind i en verden, hun troede, hun selv havde opfundet. Hendes årlange spiseforstryrrelse er pludselige forsvundet, og tanken om den mystiske perfekte mand synes mere og mere virkelig.

Samtidig med, at Tricia trækkes længere og længere ind i en parallel opfattelse af virkeligheden, sker der også mystiske ting omkring hende. Flere unge kvinder begår selvmord, og Tricia bliver tvunget til at overveje, om kvindernes død har noget at gøre med hende søster, der for flere år tilbage også tog sit eget liv.

“Tricia var ængstelig. Hun var ikke længere tyg ved at være efterladt alene med Silas. Alt hun ønskede var at beskytte ham. Men fra hvad? Fra hvem? Hende selv?”

Jeg var ret begejstret, da jeg modtog Christina Bondes nye bog som et anmeldereksemplar fra Tellerup. Jeg var vild med hendes “Nattens Sanger” trilogi, og denne bog skulle eftersigende være meget bedre. I hvert fald, har de fleste anmeldere og bloggere, som har læst den, rost den til skyerne. Da jeg så bogen, blev jeg ligeledes meget forventningsfuld. Designet er virkelig flot og magisk, og på én af bogens første sider ses der en liste over de syv dødssynder og de tilhørende navngivne dæmoner i kristen mytologi. For en horrorfan som mig, er dette en rigtig god start. Jeg må dog indrømme, at historien skuffede mig en smule. Jeg synes egentlig, at ideen er god nok, og jeg var især positivt overrasket over beskrivelserne af Tricia. Generelt set er bogen også meget velskrevet, og det var svært at udpege de bedste citater fra bogen, da der var så mange gode.

Når det så er sagt, må jeg desværre også indrømme, at bogen ikke rigtig fangede mig. Jeg havde lidt svært ved at finde rundt i, hvad der var virkelighed og fantasi, og selvom denne oplevelse så fint afspejler Tricias sind, blev det en smule irriterende. De lange passager med kursivskrift forvirrede mig mere end de gavnede, og jeg tabte derfor tråden et par gange. Samtidig var slutningen ikke just uforudsigelig. Jeg havde håbet på et bedre plottwist, men da bagsidebeskrivelsen af bogen er meget afslørende, var det svært for mig at blive rigtig overrasket. Jeg var underholdt, men heller ikke mere end det, desværre.

“Du kan stole på mig,” hviskede han og tog flasken ud af hendes hånd mens euforien indtog kroppen og gjorde hende uovervindelig for en stund. “Tricia, du skal stole på følelsen indeni.”

“Skyggesider” er en fin fortælling om virkelighed og fantasi, og til tider byder den på nærmest magiske beskrivelser af uforklarlige fænomener. Det er en underholdende og velskrevet bog, men mere end det, skal man nok heller ikke forvente.

PSX_20151211_163602

Read More

“Hollow City” Af Ransom Riggs

Posted by on sep 5, 2015 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20150905_181324

“Hollow City” Af Ransom Riggs, fra forlaget Quirk, udgivet 2015 (Org. udgivet 2014), 4/5 Stjerner

Det er den 3. september 1940, og 10 ‘peculiar’ børn er nu stukket af fra en gruppe monsterlignende ‘hollows’, der vil dræbe dem. Jacob har med sin evne til at se disse monstre været en stor hjælp, men samtidig har han også måtte opgive sit liv i den virkelige verden. Situationen der dog nu så slem, at ikke en gang Jacob kan  gøre fra eller til. Den eneste, der kan gøre noget er børnenes forstanderinde, Miss Peregrine, men da hun er fanget i en fuglekrop, er heller ikke hun særlig behjælpelig.

For at få hjælp til at få Miss Peregrine tilbage i menneskelig form, beslutter Jacob og hans venner sig for at rejse til London, da byen er centrum for alt, hvad der har med specielle evner at gøre. Byen er dog hårdt ramt af krigen, og det er svært for børnene at finde ud af, hvordan de skal begå sig. Vigtigst af alt er det nemlig, at de ikke vækker opsigt ved at benytte sig af deres evner, da byen ligeledes er fyldt med hollows.

Udover, at Jacob skal fokusere på at bringe de specielle børn i sikkerhed sammen med deres forstanderinde igen, er der også et andet problem, der optager hans tanker. Hans forelskelse i Emma Bloom er så stor, at den dominerer hans sind. Da hun er et af de specielle børn, kan han ikke få hende med tilbage i virkeligheden, og samtidig er han heller ikke helt klar til sige evigt farvel til sin familie. Der er store beslutninger der skal tages, og helst inden det er for sent.

“Strange, I thought, how you can be living your dreams and your nightmares at the very same time.”

Jeg må indrømme, at det har taget et temmelig stor tilløb for mig at få påbegyndt denne bog. Jeg har lagt den i den elektroniske indkøbskurv et utal af gange, men er altid endt med at bytte den ud med en mere attraktiv bog. Hvilket egentlig er fjollet, da jeg gav den første bog i serien fem stjerner. Min bekymring til denne to’er ligger dog i alle de dårlige anmeldelser den har fået. Fordi jeg elskede den første bog så meget, ville jeg nødig have mit syn på Ransom Riggs ødelagt af en kliché af en utilstrækkelig efterfølger. Nu har jeg dog læst bogen, og jeg er langt fra skuffet. Nuvel, jeg vil ikke sige, at den fortjener fem stjerner, men den fortjener i hvert fald fire i mine øjne. Den er spændende, velskrevet og fyldt med fantasi og magi.

Jeg er stadig ret vild med de mange fotografier i bogen. I den første bog var de fleste fotografier brugt til at illustrere, hvordan karakterene så ud. I denne bog er karakterernes billeder samt en beskrivelse af karaktererne lagt som en af de første sider, så læserne hurtigt bliver bragt ind i fortællingen igen. De yderligere billeder i bogen er derfor mere brugt til at illustrere episoderne, som de udfalder sig. Jeg elsker, at hele historien på denne måde er bygget op efter vintagebilleder,  der er taget  og skabt i helt andre situationer. Der er derfor heller ikke nogen tvivl om, at Ransom Riggs har en magisk fantasi, og det ses tydeligt i hans værker.

“Laughing doesn’t make bad things worse any more than crying makes them better”

“Hollow City” har for mig været lidt af en personlig lærestreg. En lærestreg om, at man ikke altid skal tage anmeldelser og andres meninger så højtideligt. I hvert fald, skal man ikke udelukkende fokusere på dem. Næste gang, jeg tvivler med at læse en bog, fordi den har fået dårlige anmeldelser, vil jeg  tænke tilbage på Ransom Riggs og fortællingerne om Miss Peregrine og de specielle børn.

PSX_20150905_182511

 

Read More