Eventyr

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu

Posted by on feb 11, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20160211_133316

PSX_20160211_133204

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu, fra forlaget Walden Pond Press, udgivet 2011, 3,5/5 Stjerner

Jack og Hazel er har været bedste venner siden de var helt små. De bor ved siden af hinanden og går på samme skole, så de ser hinanden hver dag. De passer sammen som pot og pande, og selvom alle de andre børn synes, at det er mærkeligt, at en dreng og en pige er bedste venner og ikke kærester, så er Hazel og Jack ligeglade. De passer nemlig ikke ind andre steder, så de finder ro og trøst i hinandens små særheder. En dag bliver det hele dog anderledes. Jack har fået en snebold i øjet, og pludselig vil han ikke have noget med Hazel at gøre mere. Han vil hverken lege med hende eller sidde ved siden af hende i bussen, og selvom hendes mor siger, at det er en helt normal opførsel for en dreng på Jacks alder, så bliver Hazel alligevel bekymret. Jack kunne aldrig finde på at svigte hende.

Hazel får ret. Jack er ikke bare ved at blive teenager, hans hjerte er ganske enkelt blevet frosset til af snebolden, der landede i hans øje. Da Hazel vil finde Jack, går det op for hende, at han er forsvundet. Hans forældre lyver om, hvor han er henne, men heldigvis kan en anden dreng fra skolen hjælpe hende. Han fortæller, at en ond snedronning har taget Jack med sig til sit slot af is langt inde i skoven. Hazel vil gøre alt for at redde Jack, og følger derfor efter ham ind i skoven. Skoven er dog lang fra, som hun havde regnet med, og hun møder mange udfordringer på sin vej. Hun må tænke sig godt om, før hun træffer nogle beslutninger, for hun kan ikke risikere at miste Jack for evigt.

It’s all going to be okay. She would like to hear that now, even if it was a lie. Because some lies are beautiful. Stories do not tell you that.”

Jeg har svært ved at få hænderne ned af begejstring, når jeg støder på en nyfortolkning af mine yndlingseventyr. “Breadcrumbs” er inspireret af H.C. Andersens “Snedronningen”, og derfor kan man også se mange ligheder til filmen Frozen. Dette alene fik mig til at bestille bogen hjem, og selvom jeg efterhånden har haft den liggende på hylden i noget tid, er jeg virkelig glad for, at jeg valgte at købe den. Det er en utrolig smuk bog med mange vigtige budskaber og nogle utrolig modige karakterer. På denne måde minder den mig meget om Neil Gaimans “Coraline”, og der er faktisk også et par referencer til den i bogen. Der er ingen tvivl om, at Anne Ursu har ladet sig inspirere af de bedste børnefortællinger, og resultatet er virkelig, virkelig godt.

Den ting, jeg dog bedst kan lide ved bogen, er dog, at der er gemt så mange små referencer til en del andre eventyr og folkefortællinger i teksten. Man skal nok have læst mange eventyr for finde dem alle sammen, men der er ingen tvivl om, at Anne Ursu er stor fan af H.C. Andersen og Brødrene Grimm. “Nattergalen”, “Hans & Grete” og “Den lille pige med svovlstikkerne” er blot få af de eventyr, der arbejder tæt sammen med “Snedronningen” i denne fine bog, og selvom de mange referencer til andre fortællinger egentlig burde irritere mig, så er der på ingen måde tale om en efterligning. Fortællingen er helt sin egen, og det er virkelig sjovt at se, hvordan man kan sammenflette en masse små fortællinger og derved skabe en helt ny.

“I believe that the world isn’t always what we can see…I believe there are secrets in the woods. And I believe that goodness wins out…So, if someone’s changed overnight – by witch curse or poison apple or were-turtle – you have to show them what’s good. You show them love. That works a surprising amount of the time.”

Fortællingen er helt fantastisk, og derfor må jeg også indrømme, at jeg blev en smule skuffet over slutningen. Det er som om, at Anne Ursu har haft virkelig travlt, da hun skrev det sidste kapitel, for alt virker utrolig rushed og og mærkværdigt. Pludselig skal alt bare afsluttes så hurtigt som muligt, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at være snydt for et kapitel eller to. Det er ærgerligt, at en så utrolig god bog skal slutte så brat og sært, og derfor trækker det min bedømmelse lidt ned.

PSX_20160211_133446

Read More

“The Wild Girl” Af Kate Forsyth

Posted by on okt 4, 2015 in 5 Stjerner, Eventyr, Fiction, Kærlighed | 6 comments

PSX_20151002_141221

“The Wild Girl” Af Kate Forsyth, fra forlaget a&c Fiction, udgivet 2014, (Org. udgivet 2013), 4,5/5 Stjerner

Vi befinder os i den tyske by Cassel i 1800 tallet. Napoleons kanoner høres konstant som en fjern trussel, og mens byens mænd er i krig, kæmper resten af byens indbyggere mod den daglige sult. I et lille hus med en tilhørende stor have bor familien Wild. Hr. Wild er byens førende apoteker, og der findes ikke den sygdom, hans urter ikke kan kurere. Hr. og Fru. Wild har i alt 7 børn, hvor af de seks af dem er piger. Der er den kønne, den musikalske, den kloge, den hjælpsomme, den unge og den vilde. Dortchen Wild er den vilde, og hendes families nerver bærer præg heraf.

Overfor familien Wild bor en anden familie. Familien Grimm. Lotte Grimm er Dotchens bedste veninde, og samtidig er Dortchen også uhelbredeligt forelsket i den ældre bror, Wilhelm. Dortchen hjælper Wilhelm med at skrive historier ned til hans eventyrsamling, og det, der starter med at være et hamløst naboforhold udvikler sig til noget langt farligere. Dortchens far holder nemlig et vågent øje med sin vilde datter, og lyst og andre syndere går ikke ustraffet hen. Dortchen og Wilhelm er tvunget til at holde sig fra hinanden, da de af økonomiske årsager ikke kan blive gift. Årene går, og forelskelsen bliver mere og mere smertefuld at bære.

Samtidig med, at vi følger Dortchens og Wilhelms stormende forelskelse, følger vi også 1800 tallets tyskland på tæt hold. Napoleons krige har ødelagt alt, og glæde og lykke er i flere år en fjern erindring. Dortchens bror bliver sendt i krig, og voldsomme mareridt og rystelser sørger for, at han aldrig bliver den samme mand igen. Dortchens mor er samtidig syg, og hendes far lader sin vrede og frustration gå ud over Dortchen. Mens hendes søskende vokser op og bliver glade og lykkelige kvinder, står hun tilbage som sat på standby, og drømmer sig væk til en anden verden. En verden, hvor skam og tvang ikke vinder og kærligheden.

“Happy endings are only for fairy tales, Dortchen thought, stepping through to her father’s walled garden.”

Sidste år læste jeg “Bitter Greens” og den endte med at være den bedste bog, jeg havde læst hele året. Jeg var fuldstændig overvældet over, hvor perfekt den var, og hvor meget den blev ved med at hjemsøge mig. Jeg kunne simpelthen ikke slippe historien, og brudstykker fra den dukkede konstant op i mine tanker. Denne gang er jeg mindst lige så overvældet over “The Wild Girl”. Jeg vidste næsten med sikkerhed, at jeg ville kunne lide bogen, men jeg havde ikke troet, at den kunne måle sig så tæt op af sin forgænger.

Kate Forsyth har endnu engang formået at skabe en historisk roman med udgangspunkt i eventyret. Denne gang drejer det sig ikke om et enkelt eventyr, men derimod om brødrene Grimm og deres ellers ukendte historiefortæller. Hendes research er perfekt, og ud fra gamle logbøger og artikler, har hun skabt en romantisk fortælling om en krigsramt by og dens indbyggere. Romanen berører emner som incest og krigens aller mørkeste sider, og selvom episoderne er præcis så voldsomme som de lyder, er det umuligt at stoppe med at læse. Jeg følte Dortchens skam og ulykke, og jeg følte Wilhelms glæde, da hans eventyrsamling endelig blev udgivet. Mine følelser var konstant et kæmpe virvar af frustration, sorg og glæde, og netop derfor er bogen fantastisk.

“Stories are important too,’ Dortchen said. ‘Stories help make sense of things. They make you believe you can do things.”

Da jeg havde færdiglæst “Bitter Greens” kunne jeg ikke lade være med at anbefale den til alle jeg kendte. Denne gang vil jeg gøre det samme. Hvis I ikke allerede har stiftet bekendtskab med Kate Forsyth, kan jeg varmt anbefale hende, og jeg vil love jer, at i på den ene eller anden måde vil blive berørt af hendes ord. Andet er simpelthen umuligt.

PSX_20151002_141059

 

Read More

“The Girl Who Fell Beneath Fairyland And Led The Revels There” Af Catherynne M. Valente

Posted by on apr 2, 2015 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fantasy, Fiction | 2 comments

PSX_20150402_125222

“The Girl Who Fell Beneath Fairyland And Led The Revels There” Af Catherynne M. Valente, fra forlaget Fiewel and Friends, udgivet 2012, 4/5 Stjerner

September har længe drømt om at vende tilbage til Fairyland. Hendes første eventyr der var magisk og fortryllende, og hun sidder nu igen fast i en kedelig verden fyldt med matematiklektier og daglige pligter. Da September endelig vender tilbage, finder ud dog ud af, at mange ting har ændret sig, siden hendes første besøg. Alle indbyggerne i Fairyland er nemlig begyndt at miste deres skygger, og dermed også deres magi. September måtte selv opgive sin skygge i en farlig handel, så hun ved derfor, hvor stort et tab, det må være for hendes gamle venner.

Alle beboernes skygger befinder sig nu i ‘Fairyland Below’, der nu har fået en ny herskerinde; en pige ved navn Halloween. Det mest skræmmende ved Halloween er, at hun ikke bare er hvem som helst’ skygge. Hun er Septembers skygge. Halloween har dog intet tilfælles med September. Hun er ondskabsfuld og hjerteløs, og hun har absolut ingen intentioner om, at levere alle skyggerne tilbage til Fairyland.

Blandt alle skyggerne finder September alle sine gamle venner. Her i blandt også Ell og drengen Saturday. September må dog hurtigt indse, at heller ikke deres skygger, er i nærheden af at være ligesom de venner, hun mindes og elsker.

“A book is a door, you know. Always and forever. A book is a door into another place and another heart and another world.”

Jeg læste den første bog om September sidste år, i september måned. Det var den perfekte tid at læse den første bog, og mit første møde med September og Fairyland var magisk og sukkersødt. Jeg fandt fortællingen utrolig spændende, og selvom bogen var en børnebog, så kunne jeg relatere til rigtig mange af de ting, som September følte. Jeg havde det på præcis samme måde med denne efterfølger. September er nu blevet en smule ældre, men hun er stadig meget nervøs og påpasselig. Samtidig er hun stærk og modig nok til at skubbe alle sine følelser til side, og i stedet fokusere på at redde sine venner og Fairyland.

Jeg kan rigtig godt lide den forandring, der er sket i takt med, at September er blevet ældre. Samtidig med, at hun ikke længere er så barnligt naiv, begynder hun nemlig at se tingene klarere. Hun er begyndt at udvikle et lidt mere voksent syn på tingene, og jeg må virkelig tage hatten af for Valente, for overgangen er smuk og fortryllende. Man kan ikke sige, at stemningen i den første bog, er den samme som i denne. Nuvel, Fairyland er stadig et magisk univers, men stemningen er alligevel en anden. Den er mørk og dyster, barndommens glæde og fortrolighed glider længere og længere væk, for hver side man læser. Denne bog tager fat på nogle mere psykologiske emner, og derfor er den nem at læse for både børn og voksne. Det er næsten umuligt ikke at tænke på Freuds psykoanalyse når man læser om September og hendes alter ego Halloween, men som barn læser man det blot som værende Septembers onde skygge.

“I’m a monster,” said the shadow of the Marquess suddenly. “Everyone says so.”

Jeg tror, at serien er en af de bedste serier, jeg har læst. I hvert fald af den slags, der egentlig er henvendt til børn. Jeg bliver altid overrasket over, hvor mange måder man kan læse en bog på, og hvor mange måde man kan opfatte karaktererne på.

PSX_20150402_125358

Read More

“The Sleeper and The Spindle” Af Neil Gaiman

Posted by on mar 30, 2015 in 3 Stjerner, Eventyr, Fiction | 2 comments

PSX_20150330_160802

“The Sleeper and the Spindle” Af Neil Gaiman, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2914 (org. udgivet 2013), 3/5 Stjerner

Da en lille flok dværge bevæger sig afsted til byen Giff for at købe silke til dronningens bryllupskjole, bliver de mødt af forvirring og angst. Nabobyens beboere har nu samlet sig på en lille kro, fortvivlet over deres dystre skæbner. En gammel og mørk forbandelse, der vil kaste dyb søvn over alle beboere rykker nemlig tættere og tættere på. De er rædselsslagne, for de vil  ikke ende som den unge prinsesse, der er fanget i skoven og ikke kan slippe fri fra forbandelse. Dværgene ser ingen anden udvej, end at vende tilbage til dronningen og fortælle hende om den mørke forbandelsen.

Om aftenen på sin bryllupsdag, hører den smukke dronning om prinsessen, der er fanget i skoven under forbandelsen, der lader hende sove forevigt. Dronningen beslutter sig for at fremskyde sit bryllup, og tager ud i skoven for at redde den unge kvinde. Sammen med en dværgene bevæger hun sig igennem kongerigets mørke stier, og frem til slottet, hvor den sovende prinsesse skulle befinde sig.

Da de finder frem til den sovende kvinde, og forsøger at redde hende fra forbandelsen og dermed vække hende fra den dybe søvn, finder de ud af, at hun ikke helt er hvad de havde forventet, og sammen må de kæmpe mod endnu en svær skæbne.

“But the path to her death, heartbeat by heartbeat, would be inevitable.”

Jeg har altid elsket eventyrene og tornerose og snehvide. Hver for sig er de unikke, genkendelige og hjertevarme. Jeg har set Disneys udgaver et hav af gange, og jeg slet ikke forestille mig en barndom uden. Jeg har dog aldrig tænkt på, hvordan eventyrene kunne spindes sammen, og udgøre et helt nyt eventyr. Det har Neil Gaiman dog derimod, og endnu en gang må jeg sige, at jeg er overrasket over hans talent. Han har formået at skabe en helt ny tolkning af eventyrene, og selvom jeg dog stadig foretrækker de velkendte eventyr hver for sig, er jeg overrasket over, hvor fanget jeg egentlig blev. I hvert fald da jeg var nået et stykke ind i den lille fortælling. Jeg blev nemlig en smule forvirret over de manglende objekter som prinsen på den hvide hest og det røde æble, og jeg kan stadig ikke helt finde ud af, og jeg er tilfreds eller utilfreds.

Selvom jeg er en smule splittet omkring selve fortællingen, er jeg dog helt igennem henrykt over Chris Riddells evigt smukke illustrationer. Gaiman og Riddell har et helt igennem fantastisk samarbejde, og jeg kan stadig huske de uhyggelige og smukke illustrationer fra min “Coraline” udgave. Trods det, at fortællingen i denne fine bog er meget kort, er bogen dog utrolig stor og de flotte detaljer i guld glimter i alt sin mægtighed. Forsiden på bogen er nemlig lavet i to dele, hvor selve bogen forestiller en flot sort/hvid tegning af den sovende prinsesse, mens slipcoveret er gennemsigtig og dekoreret med smukke detaljer samt bogens titel. Den er fuldstændig betagende fra første øjekast, og selvom jeg ikke har fået læst bogen før for nylig, så har jeg haft den fremme mange gange, blot for at studere dens smukke ydre.

 “The walked to the east, all four of them, away from the sunset and the lands they knew, and into the night. “

Jeg tror aldrig, at det kan lykkedes mig at blive fuldstændig skuffet over Neil Gaimans værker, fordi de indeholder så meget magi og glæde, at man nærmest ikke kan andet end at elske dem. Jeg elskede dog ikke “The Sleeper and the Spindle” så meget, som jeg havde håbet på, da jeg i bund og grund ikke bryder mig om, når man ændrer noget der i forvejen er perfekt. Bogen vakte dog stor nysgerrighed, og da jeg havde færdiglæst den, havde jeg ikke samme følelse af irritation og forbavselse, som jeg havde i starten. Jeg sad ikke længere med følelsen af, at nogen havde omskrevet to af mine yndlings eventyr, men i stedet følte jeg, at jeg havde læst et helt nyt og unikt eventyr, hvis dystre stemning stadig rumsterer rundt i mine tanker.

PSX_20150330_160644

Read More

“The Kneebone boy” Af Ellen Potter

Posted by on jan 20, 2015 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20150119_145521

PSX_20150119_145827

“The Kneebone boy” Af Ellen Potter, fra forlaget Feiwel and Friends, udgivet 2010, 5/5 Stjerner

Handscrapple børnene er ikke som alle andre børn. Otto har ikke sagt et eneste ord i flere år, Lucia er hudløst ærlig og Max er mere intelligent, end hvad normalt er. Og så tilbringer han desuden det meste af sin tid på taget. Deres liv blev brutalt forandret, da deres mor pludselig forsvandt, kort efter Max’ fødsel. Hun sagde ikke farvel, fra den ene dag til den anden, var hun bare væk, og ingen har hørt fra hende siden. Børnene har nu kun deres far tilbage, men han er aldrig hjemme, da han altid er på forretningsrejse.

Den lille familie bor i en meget lille by, hvor alle ved, hvem de er. Alle snakker nemlig konstant om Handscrapple familien, og det er ikke gode ting, der bliver sagt. Historien om børnenes forsvundne mor er blevet til hele byens primære sladderhistorie, og alle behandler børnene, som havde de pest. De voksne vil ikke snakke med dem, og de andre børn vil ikke lege med dem. Dette skyldes nok mest, at de fleste af byens børn tror, at Otto har spist hende.

Da børnenes far igen skal på forretninsrejse, og sender børnene hjem til deres tante, bliver deres liv dog lige pludselig en del mere interessant. Tanten er nemlig selv på ferie, og er derfor ikke hjemme. De kender kun ét andet familiemedlem, de kan henvende sig til, og da de ankommer til hendes hjem, bliver de viklet ind i et eventyrligt spil om sandhed og løgne. Legenden siger nemlig, at der ude i skoven befinder sig en sær lille dreng, der er en blanding mellem dyr og menneske. Handscrapple børnene er opsat på at finde ham, og på deres jagt efter sandheden om ‘The Kneenone boy’, finder de desuden også altændrende oplysninger om deres mor.

“(I’m beginning to think that you are pronouncing Lucia’s name as though it were Lucy with an a at the end of it. That’s wrong. You pronounce it Lu-CHEE-a. Say it a few times out loud, and you’ll forget about Lucy-a.)”

Jeg blev enormt interesseret i denne bog, da jeg tilfældigvis hørte en beskrivelse af den hos en engelsk book-tuber. Den er skrevet ud fra en af børnenes synsvinkel, men man får lige fra starten at vide, at det aldrig vil blive afsløret, hvem af dem det faktisk er. Det er egentlig også en smule irrelevant, hvem af dem det er, for hemmeligheden gør bare bogen endnu sjovere og endnu mere interessant at læse. Det er nemlig tydeligt at mærke, at historien bliver fortalt af et barn. Fortællingen bliver hyppigt afbrudt med små kommentarer om alt og ingenting, ligesom hvis et barn skulle sidde og læse en fortælling op.

Samtidig kunne jeg virkelig godt lide alle karaktererne. Især blev jeg nærmest med det samme forelsket i Lucia, som jeg har mistænkt for at stå bag fortællingen. Hun er virkelig sød, men samtidig en smule ubehøvlet. Hun er en af de børn, der ingen grænser har, og konstant stiller mærkelige og hensynsløse spørgsmål. På trods af det, fandt jeg hende utrolig elskværdig, netop fordi hun er så modig og eventyrlysten. Hun minder mig lidt om Neil Gaimans Coraline, og samtidig kan jeg også trække flere paralleller til Catherynne Valentes modige September. Otto hører man ikke så meget om, men det er tydeligt, at han er den ældste, og at de to mindre børn ser op til ham. Ham og Lucia udgør en virkelig god kontrast, da han ikke vil tale, og da hun ikke vil holde op med at tale. Max et hjernen bag det hele, en lille smart og kløgtig dreng, der har regnet alt ud, før alle andre. Man skulle tro, at han var en smule kliché, men det fik jeg overhovedet ikke indtrykket af, da jeg læste bogen.

“Lucia, however, maintains that sometimes you have to start a thing for all the wrong reasons in order to discover the right ones.”

“The Kneebone boy” er en af de børnebøger, der ikke kun er underholdende, men også er virkelig tankevækkende. Det er bøger som denne, der virkelig får mig til at elske børnelitteraturen mere og mere. Den er fyldt med så mange gode budskaber, at det halve kunne være nok. Samtidig er den virkelig godt skrevet, og man kan ikke undgå at trække en smule på smilebåndet ved de mange barnlige og en smule naive præferencer.

PSX_20150119_145948

Read More

“Bitter Greens” Af Kate Forsyth

Posted by on sep 26, 2014 in 5 Stjerner, Eventyr, Fiction, Horror | 10 comments

PSX_20140925_165449

“Bitter Greens” af Kate Forsyth, fra forlaget Allison & Busby, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2012), 5/5 Stjerner

Vi følger 3 kvinder fra forskellige tidsaldre og med 3 forskellige, og alligevel uhyggelig ens historier.

Charlotte-Rose de la Force lever højt på sit betydningsfulde og højtærede navn. Hun lever et rigt og royalt liv hos solkongen, Kong Louis XIV, og i sine få stunder af fritid, skriver hun historier om kærlighed og romantik. Det er ikke selv lykkedes hende at finde nogen villig ægtemand, og da hun er ved at komme op i årene og ser sig selv miste mere og mere af de få attraktive træk hun har, er hun ved at blive desperat. Hun prøver alt lige fra ulovlige heksekunstner til venindernes husråd, men alle hendes planer går tilsyneladende i vasken. Lige ind til Charles dukker op. Han er flere år yngre end hende selv, men han elsker hende for den hun er. Heller ikke dette forhold udvikler sig efter Charlotte-Roses planer, og den skandaløse kærlighedsaffære får hende til sidst forvist fra sin royale status. Hun må nu tage til takke med et mindre luksuriøst liv på et nonnekloster. Heldigvis kan hun søge tilflugt hos den varme og venlige søster Seraphina. Søster Seraphina tager sig som den eneste af Charlotte-Rose, og dagene går med havearbejde og fortællinger om en anden ung kvinde, der ligesom Charlotte-Rose selv, blev holdt til fange mod sin vilje.

100 år tidligere indledte endnu en ung kvinde en kærlighedsaffære til en langt bedre stillet mand, ved hjælp af sort magi og trylleformularer. Parret blev lykkelige sammen, og inden længe kunne de også sige velkommen til endnu et lille familiemedlem. Desværre gik graviditeten ikke helt som planlagt, og det eneste der kunne stille den vordende mor tilfreds, var bitre bønner og frisk persille. Da det var umuligt for den nervøse og desperate far at finde de befalede varer, indgik han en pagt med en smuk heks. Han fik bønner og persille, og hun fik barnet. Forældrene havde ikke andet valg end at godtage handlen, men da de ikke var klar til at opgive deres nyfødte datter, fik de lov at beholde hende, men kun indtil hendes 7 årige fødselsdag.

“Parsley, basil, oregano, rosemary, thyme, chives, sage, wintercress and the little rampion bellflower that Margheritas mother had allways called Rapunzel. A harvest of bitter greens for Margheritas thirteenth birthday.”

Da Margherita fylder syv år, bliver hun mod sin egen og sine forældres vilje, kidnappet af heksen La Strega Bella. Hun bliver efter nogle få år i et nonnekloster, ført bort til et højt tårn langt borte, hvor hendes fremtidige liv skal bestå af at levere frisk blod til heksen, så hun kan holde sig ung og smuk. Hendes lange og gyldne hår er den eneste vej ud af tårnet, men da det sidder fast på hendes eget hoved, er det ikke en vej hun selv kan benytte. Årene går, og Margherita kan kun drømme sig ud af tårnet. Lige ind til en ung mand hører hendes smukke stemme, og kommer hende til undsætning.

La Strega Bella er historiens skurk på mange punkter. Hendes mor døde på tragisk vis i en tidelig alder, og efterlod Selena Leonelli, som hun også kaldes, alene og efterladt til en skæbne som prostitueret. En heks tager hende under sine vinger, og bliver som en mor for hende, indtil den dag hun også dør. Selena er nu alene, og begynder selv at dyrke sort magi. Ligesom hendes tidligere lærerinde gjorde det, er hun fast besluttet på at holde sig ung og smuk, og dermed undgå at ende som endnu er lig i de beskidte pestramte gader i Venice. Hun behøver kun én ting for at praktisere sit ønske. Frisk blod fra en ung jomfru, men gyldent rødt hår som sit eget.

“And I let him. I was so enchanted with this new game of love that I was  in thrall to him. When I was with him, he made me feel as if I was the most important thing in the World.

Romanen er fuld af eventyrlige og magiske træk, vi i forvejen kender fra eventyret om Rapunzel. Romanen er dog langt mere end bare eventyrligt magi, da den desuden også fokuserer meget på eventyrets historiske perspektiv. Charlotte-Rose de la Force var en kendt forfatter og poet i 1600-tallets Frankrig, og det var hende der skrev forløberen til Rapunzel, nemlig historien om den rødhåret pige, ‘Persinette’. Ved at gøre Charlotte-Rose til en vigtig del af romanen, får vi altså også et bud på, hvilke oplevelser og følelser forfatteren gik igennem, kort før eventyret egentlig blev skrevet. Romanen er bygget op som en pyramide, hvor den ene historie leder til den anden, og den anden til den tredje, for til sidst at blive forbundet i en smuk og velbalanceret sløjfe. Vi følger 3 kvinder der lever i 3 forskellige tidsaldre, og umiddelbart er det svært at se nogen rød tråd mellem kvindernes liv, men den er der, og man kan ikke undgå at blive både rørt, forbløffet og utrolig overrasket over denne romans uforusigelige slutning.

Det er tydeligt at Kate Forsyth har lagt meget forarbejde i denne roman. Alt er researchet og efterforsket ned til mindste detalje, og selvom eventyret er flere hundrede år gammelt og allerede har påvirket mange mennesker, formår hun at skabe en ny og smuk tilgang til eventyret. Jeg har altid spekuleret på, hvordan en pige kunne få så langt hår som Rapunzel havde, og da jeg var lille kunne jeg blive helt grøn af misundelse, når jeg bladrede forbi billederne af Rapunzels lange fletning i min eventyrbog. Hvis man vælger at tro på Kate Forsyths bud på Rapunzel og hendes gyldne fletning, er der dog absolut ingen ting at være misundelig over, for Rapunzels lange lokker medfører nemlig en mørk og skræmmende skæbne.

En anden ting man ikke kan undgå at lægge mærke til i denne roman, er Kate Forsyths smukke, smukke sprog. Hun leger med ordene på samme niveau, som hun leger med de historiske faktorer, og resultatet er en roman, der kan kaldes for perfekt i mine øjne. Det er lang tid siden jeg har læst noget, der fangede mig så meget som denne roman gjorde. jeg forventede en smuk og sød genfortælling af den kendte historie om Rapunzel, men jeg fik noget helt andet. Historien er mørk, gotisk og utrolig skræmmende, og det havde jeg på ingen måder regnet med. Jeg havde hørt, at romanen skulle være god, men jeg havde ikke undersøgt plottet, før jeg læste den. Jeg blev positivt overrasket, og skyndte mig at bestille flere bøger hjem af Kate Forsyth. Hun er en forfatter der langt fra er anerkendt nok, og da jeg ikke har muilighed for at gribe en megafon og råbe hendes navn af mine lungers fulde kraft, kan jeg kun give min anbefaling videre herinde.

PSX_20140925_165617

 

 

Read More

“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente

Posted by on sep 21, 2014 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fantasy, Young Adult | 2 comments

PSX_20140921_134915

“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente, fra forlaget Much-in-Little, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2011). 5/5 stjerner. 

12 årige September bliver en sen aften inviteret på eventyr til Fairyland af en grøn vind og en leopard. Hun er træt af sit kedelige liv med pligter og gøremål derhjemme, så selvfølgelig siger hun ja. Denne grønne vind er ikke selv velkommen i Fairyland, og hun må derfor begive sig på eventyr alene. Det eneste hun bare ikke må gøre, er at spise maden i Fairyland. Inden længe møder September to hekse ved navn Hello og Goodbye. De er ikke ligesom andre hekse, for selvom de har deres karakteristiske spidse hatte på, er de faktisk nogle meget flinke hekse. De kan desuden se ud i fremtiden ved hjælp af en speciel ske, som desværre er blevet stjålet af den onde herskerinde, og da heksene ikke selv har mulighed for det, lover September de to hekse at skaffe skeen tilbage til dem igen.

På Septembers eventyr i Fairyland møder hun mange forskellige sjove skabninger, nogle af dem sødere end andre. Da hun møder dragen, eller rettere sagt, biblioteksdragen A-Throug-L, bliver hun først bange. For alle ved jo, at drager er farlige, og højst sandsynlig gerne vil spise dig. A-Through-L er dog ikke en ond drage, og da han også keder sig, tilbyder han September at ledsage hende på sin rejse. Semtember vil hellere end gerne have en ledsager, og de to knytter hurtigt et helt specielt bånd til hinanden. På rejsen møder Setember og Ell, som hun kalder sin nye drageven, også en anden villig ledsager. Drengen Saturday er spærret inde af den onde herskerinde, fordi han er i besiddelse af nogle meget dyrebare evner. Han har nemlig muligheden for at ønske sig lige hvad det passer ham, og det er en vigtig egenskab for herskerinden. Selvom Saturday ikke vil bringe September i fare, ledsager han alligevel sine to nye venner, og sammen vil de besejre den onde herskerinde. Setember bliver dog sat på lidt af en opgave, da både Ell og Saturday bliver kidnappet af den onde herskerinde, og selvom hun bare gerne vil hjem til sin mor og sit kedelige liv igen, er hun fast besluttet på at redde sine to venner.

“One apon a time, a girl named September grew very tired indeed of her parents’ house, whe she washed the same pink-and-yellow teacups and matching gravy boats every day, slept on the embroidered pillow, and played with the same small and amiable dog.”

Jeg ventede længe og spændt, før jeg påbegyndte min læsning af Valentes berømte og anmelderroste børneeventyr. Jeg havde først lige genvundet min kærlighed til fantasygenren, og jeg ville ikke ødelægge den igen, ved at læse endnu en dårlig efterligning af mine elskede og kendte børneklassikere. Jeg havde hørt, at September mindede meget om Alice fra ‘Alice i eventyrland’, og derfor blev jeg en smule skræmt. Jeg kunne ikke forestille mig, at nogen kunne komme i nærheden af at skabe en ny Alice, der bare var halvt så god, som hende jeg kender og elsker så højt. De gode anmelderser af trilogien blev dog ved med at dukke op rundt omkring, og jeg blev mere og mere og mere nysgerrig. Da jeg planlagde hvilke bøger jeg skulle læse i September måned hvor fantasien og eventyrene skulle underholde mig, var jeg ikke længere i tvivl. Jeg skulle læse om September og hendes eventyr. Det var på tide at give slip på fordommene og mine bange anelser, og derfor købte jeg med alt forsigtighed den første bog i serien.

“(It is well known that reading quickens the heart like nothing else.)”

Der er ikke så meget at sige om denne første bog, som ikke allerede er blevet sagt. Derfor vil jeg kun beskrive, hvad bogen gjorde for mig helt personligt. Jeg elskede den. Jeg elskede September og hendes store mod, jeg elskede hendes menneskelige sider, som mindede så meget om mine egne. September er ligesom alle andre børn, og voksne, træt af at leve i den kedelige realitet fyldt med pligter og gøremål, som vi så fint kalder hverdagen. Hun sukker efter eventyr og magi, og hun takker hurtigt ja, da hun endelig får chancen. September nyder at være på eventyr, og hun holder allerede meget af sine nye venner. Dog har hun en smule svært ved at takle det store ansvar, der lige pludselig bliver lagt på hende skrøbelige skuldre. Hun skal besejre den onde herskerinde, og hun skal redde sine nye venner, mens hendes største ønske er at komme tilbage til sin mor, og sove i sin egen seng igen. Hun er ligesom jeg selv er, et hjemmemenneske, og selvom det er sjovt at være ude og udforske verden en gang i mellem, har hun også brug for at komme hjem til de kedelige, men trygge rammer. Selvom hun er sulten, beskidt og lider af en voldsom hjemve, vælger hun alligevel at sætte sit eget liv, og sin mulighed for at vende hjem på spil, for at redde sine venner.

Ligesom Neil Gaimans Coraline, Stephen Kings Trisha McFarland og Lewis Carrolls Alice, har September vundet en stor plads i mit hjerte, og jeg kan ikke vente med at lære hende bedre at kende i de to sidste bøger i serien.

PSX_20140921_134546

Read More

“Stardust” Af Neil Gaiman

Posted by on maj 10, 2014 in 4 Stjerner, Eventyr, Fiction, Genre, Kærlighed | 0 comments

PSX_20140508_200745

“Stardust” af Neil Gaiman, fra forlaget Headline, udgivet 1999, (org. udgivet 1999), 4/5 stjerner.

Fortællingen starter ikke som de fleste andre eventyr vi kender i dag. Der er ikke noget ‘der var en gang’, og den ender ligeledes heller ikke med ‘og de levede lykkeligt til deres dages ende’. Nej, denne fortælling starter på en helt anden og moderne måde. Den starter nemlig med et flashback.  Dunstan Thorn lever et ganske almindeligt liv i byen Wall. Han har en sød kæreste, Daisy, og han skæbne og fremtid er egentlig sat. En dag er der dog et marked i byen, og  der sker det der helst ikke må ske i en magisk fortælling som denne. Dunstan bliver fortyllet og forelsket i en fe, en fe der dog desværre lever som slave for en ond heks. De to har en kort affære, og Dunstan vender igen tilbage til sin kæreste Daisy, som han bliver gift med.

Flere år senere, er det nu Dunstans søn, vores hovedperson, Tristran Thorn, der er ulykkelig forelsket. Han står midt i et klassisk kærlighedsdilemma, da han er som besat af byens smukkeste og mest populære pige, Victoria Forester. Victoria lader dog , som i så mange andre ulykkelige kærlighedsscenarier, ikke til at have nogen som helst interesse for Tristran. For at vinde hendes kærlighed må Tristran ud på et farligt og langvarigt eventyr. Han  begiver sig  ud på en rejse til landet Fairy, der ligger på den anden side af hans hjemby Wall. Ironisk nok, er det kun en stor mur der deler de to byer. Som et evigt symbol på hans kærlighed til Victoria, har Tristran lovet at hente en stjerne hjem til hende, den samme stjerne de sammen så falde ned dagen før.  Hvad han dog ikke havde forestillet sig var, at denne falden stjerne er en ung pige ved navn Yvaine. Trods en hård start udvikler de to et tæt forhold, og vi følger dem gennem deres eventyr og rejse tilbage til Wall. Historien tager dog en uventet drejning, en drejning der bl.a. også involverer det omtalte flashback i starten af bogen.

 “Then the star and her true love walked away, toward the Wall”

 Dette eventyr indeholder den klassike ‘hjem-ud-hjem’ opbygning, men det er meget mere end bare et almindeligt eventyr. Gaiman har formået at skabe et værk, der ud over t være utrolig fangende, også er direkte magisk. Enhjørninger, hekse og talende træer drager os imod et helt specielt eventyrland, og vi bliver som læsere en del af denne magiske verden. Gaiman formår altså med andre ord at puste liv i flammen på en forsømt genre, men samtidig give den en nymoderne og original fortolkning, og man kan vel næsten kalde dette for et ‘fantasy-eventyr’. Trods de mange klassiske og genkendelige eventyrtræk, er denne bog samtidig, i modsætning til mange andre klassiske eventyr, ikke kun henvendt til børn. Faktisk henvender denne bog sig primært til en voksen målgruppe, da der flere steder i bogen indtræder både voldelige scener, seksuelle beskrivelser og bandeord.

Neil Gaiman gør ord fortryllende i denne bog, og min kærlighed til den denne fantastiske mand er stadig voksende. “Stardust” er en af de bøger, der burde hører hjemme på alle boghylder.

PSX_20140508_200531

Read More