Classics

“The Professor” Af Charlotte Brontë

Posted by on jul 18, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fantasy, Fiction | 6 comments

PSX_20160718_170545

“The Professor” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2010, (Org. udgivet 1857), 4,5/5 Stjerner)

Den unge William Crimsworth er hverken interesseret i at arbejde for sin onkel eller for sin rige bror. Han afviser begge deres jobtilbud og beslutter sig for at rejse ud i verden. På en engelsk drengeskole i Belgien får han et job som underviser og bliver gode venner med skolens bestyrer, Mr. Pelet. Han bliver hurtig en populær mand, og da bestyrerinden, Mlle. Reuter fra den nærliggende pigeskole tilbyder ham et nyt job, accepterer han tilbudet. Han begynder langsomt at forelske sig i den smukke bestyrerinde, men får sit hjerte knust, da han overhører hende tale med Mr. Pelet om deres bryllup. Han begynder at opføre sig mere civilt og koldt over for Mlle. Reuter, og hun straffer ham med at få ham til at special undervise en ung pige, der gerne vil forbedre sit engelske.

Selvom den unge pige Frances ikke ved første øjekast siger William noget, begynder han hurtigt at blive imponeret over hendes talent. Hun lærer hurtigt, og samtidig gemmer hun på nogle personlige hemmeligheder, som William ikke kan undgå at blive betaget af. Han forelsker sig i hende, men Da Mlle. Reuter får nys om forelskelsen bliver hun jaloux og bortviser Frances. Yderligere gemmer hun Frances adresse for William, så han ikke får mulighed for at opspore hende. Han vælger herefter at flytte fra skolen og forsøger efterfølgende at finde sit livs kærlighed, på trods af, at han ikke ved noget om, hvor i verden hun nu befinder sig. Heldigvis kan han stadig huske nogle af hendes hemmeligheder, og han går begynder at opfatte dem som ledetråde.

“That to begin with; let respect be the foundation, affection the first floor, love the superstructure.”

Jeg er rigtig stor fan af Charlotte Brontë og karakteriserer hende ofte, som værende en af mine yndlingsforfattere. Det har indtil videre kun været på grund af “Jane Eyre”, der er min yndlingsbog. Jeg har nemlig ikke været specielt imponeret over alt andet, hvad jeg har læst af hende. Ikke indtil nu i hvert fald. “The Professor” var en fantastisk læseoplevelse, og jeg blev meget overrasket over, at jeg blev ligeså grebet af romanen, som jeg gjorde første gang, jeg læste “Jane Eyre”. Det sker så sjældent, at jeg får denne følelse, når jeg læser en bog, og jeg fortryder virkelig, jeg var så længe om at få den læst. Jeg frygtede, at den ville skuffe mig, men ironisk nok blev jeg i virkeligheden ved med at fremskyde en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst.

Det første jeg blev betaget af var, at hovedkarakteren er en mand. Det er så sjælden at man læser noget fra Brontës samtid, der er skrevet ud fra et mandligt synspunkt, og så er William bare en faktisk karakter på så mange andre måder også. Sproget er ligeledes en af de ting, jeg faldt pladask først. “The Professor” er Brontës første bog, og den blev ikke anerkendt før efter hendes død og efter “Jane Eyre”. Dette kan jeg ikke forstå, for efter min mening kan bogen sagtens måle sig med “Jane Eyre”, selvom den ikke er helt ligeså god. Jeg fik mange af de samme følelser, jeg fik, da jeg læste “Jane Eyre” og derfor vil jeg i fremtiden ikke tøve med at læse mere af Charlotte Brontë.

“You know full well as I do the value of sisters’ affections: There is nothing like it in this world.”

“The Professor” er en meget kort bog i forhold til den langt mere populære “Jane Eyre”, men om ikke andet, har de to romaner flere ligheder end som så, og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik den læst.

PSX_20160718_170705

Read More

“North and South” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on jul 15, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 4 comments

PSX_20160715_171944

“North and South” Af Elizabeth Gaskell, Penguin English Library, (Org. udgivet 1854), 4/5 Stjerner

Margaret Hale er ligesom mange andre nødt til at forlade sit elskede hjem i den sydlige del af England, og sammen med sine forældre flytter hun til byen Milton i det nordlige England. Her må hun indfinde sig med en hel ny tilværelse, der er yderst plaget af den industrielle revolution. Arbejdspladser og ansatte er konstant i strejker og uenigheder,  og Margaret får hurtigt sympati med byens fattige indbyggere. Hun får mange venner i de fattige grupper, og beundrer deres mod og viljestyrke. Samtidig møder hun dog også John Thorton, en fabriksmedarbejder, der ikke deler samme synspunkter som hende, og de udvikler et hadfyldt forhold til hinanden.

Som tiden går, begynder John Thorton dog at se igennem Margarets stædige opførsel, og han forelsker sig langsomt i den unge kvinde. Ligeledes begynder Margaret at beundre John for sin vækst fra fattigdom, og John frier til hende. Margaret er dog stadig ikke overbevist, og afslår til rædsel for Johns mor, frieriet. Alt synes at gå ned af bakke, og Margaret mister både tætte venner og familiemedlemmer på grund af revolutionen. Heldigvis er alt held ikke ude, og efter en lang periode begynder tingene at lysne, herunder også forholdet til John.

“I wish I could tell you how lonely I am. How cold and harsh it is here. Everywhere there is conflict and unkindness. I think God has forsaken this place. I believe I have seen hell and it’s white, it’s snow-white.”

Jeg har længe glædet mig til at læse “North and South”. Jeg har flere gange set sammenligningen af Gaskell og Jane Austen, og så endte jeg med at blive ret glad for “Cranford”, da jeg læste den på mit studie. Jeg havde dog ikke sat mig særlig meget ind i, hvad bogen egentlig handlede om, men på grund af Austen sammenligningerne, havde jeg forventet en romantisk kærlighedshistorie af en art. Jeg blev overrasket, da jeg indså, hvor socialistisk romanen egentlig er, men det var ikke en dårlig overraskelse. Ud over, at bogen skildrer en virkelig god kærlighedshistorie på godt og ondt, skildrer den også en nation i desperation og afmagt. Det kan jeg kun elske den for.

Jeg er helt vild med Margaret som karakter, og der gik ikke længe før, at jeg konstaterede, at hun er en af de bedste heltinder, jeg nogensinde er stødt på i litteraturen. Jeg synes stadig ikke, at bogen kan hamle op med Austen, men jeg nød virkelig at læse fortællingen, og mest på grund af Margaret. Jeg græd med hende, jeg grinte med hende og jeg heppede på fra sidelinjen, mens hendes forhold til den lunefulde John Thorton blev ved med at udvikle sig i forskellige retninger. Bogen er ikke perfekt i sig selv, men for mig er Margaret perfekt.

“He shook hands with Margaret. He knew it was the first time their hands had met, though she was perfectly unconscious of the fact.”

“North and South” er en fantastisk roman, der fortjener sin titel som klassiker. Jeg havde forventet noget meget rosenrødt og romantisk, og selvom det ikke helt var det jeg fik, endte jeg med at elske bogen. Jeg kan kun anbefale den!

PSX_20160715_171817

Read More

“Sense and Sensibility” Af Jane Austen

Posted by on jun 23, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 4 comments

PSX_20160622_220531

“Sense and Sensibility” Af Jane Austen, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011, (Org. udgivet 1811), 3,5/5 Stjerner

Dashwood søstrene Marianne og Elinor bliver ofre for en forfærdelig regel, da deres far dør, og deres halvbror arver deres hjem. Selvom de har fået lovning på, at det stadig vil være som før, får deres halvbrors nye kone, Fanny, andre planer. Marianne og Elinor bliver gæster i deres eget hjem, og Fanny finder snart et helt nyt hjem til dem alle sammen. Elinor bliver i mellemtiden forelsket i Fannys bror, Edward, men da de ikke kan få en accept fra familien, har forholdet ingen chancer for at overleve. Samtidig bliver Marianne forelsket i en ung smuk mand, der hjælper hende hjem, efter hun er faldet i regnen. Han bliver dog sendt hjem til sin tante for at arbejde, og afskeden efterlader Marianne i sorg. Ligeledes finder Elinor ud af, at Edward er blevet forlovet med en anden, og pigerne er begge ulykkelige.

I en kort stund, ser det ud som om, at pigernes kærlighedsliv ikke kan blive meget værre. For Mariannes vedkommende, har hun dog aldrig sluppet drømmen om sin smukke helt, der forlod hende, og da de på et besøg i hans nye by, møder ham, blusser alle følelserne op igen. Han er dog ikke længere den samme mand, og med en kold og kynisk tone fortæller han Marianne, at også han er blevet forlovet med en anden kvinde med gode økonomiske fordele. Marianne bliver nu så knust, at hun ender med at blive dødsyg over nyheden, og bliver svagere og svagere. Hun overlever dog, og som ordsproget siger, så læger tiden alle sår, og pigerne bliver hver i sær lykkelige på anden vis.

“The more I know of the world, the more I am convinced that I shall never see a man whom I can really love. I require so much!”

“Sense and Sensibility” er en af Jane Austens mest kendte romaner, og det er virkelig længe siden, at jeg sidst har læst bogen. Jeg læste den i dansk oversættelse, da jeg gik i gymnasiet, så jeg var meget spændt på at læse den i originalsprog. Jane Austen skriver som ingen andre, og jeg elsker virkelig at læse hendes ord. Hun er samtidig en af de største kvindelige forfattere, der findes i litteraturhistorien, og hendes værker er kendt verden over. Jeg tror alle litteraturelskere har stiftet bekendtskab med hende, på et eller andet tidspunkt. Hun er næsten umulig at undgå, i hvert fald, hvis man læser litteraturvidenskab ligesom mig.

Når det så er sagt, så er “Sense and Sensibility” ikke hendes bedste roman i min optik. Plottet er smukt og originalt, og som altid er der en fantastisk ironi over skildringen af kvinderne og samfundet i Austens samtid. Jeg var til tider ret irriteret over de to kvinder, for selvom det er meningen at de skal være selvstændige og stærke, så udtrykker de alligevel nogle meget undertrykkende og svage holdninger. I sær når det kommer til mænd og kærligheden. Der er nok ikke nogen, der kan overgå Elizabeth Bennet fra “Pride and Prejudice” i den sammenhæng. Bogen har dog også nogle twists her og der, og slutningen er heller ikke ligeså forudsigelig, som hos mange af de klassiske kærlighedsromaner.

“I wish, as well as everybody else, to be perfectly happy; but, like everybody else, it must be in my own way.”

“Sense and Sensibility” er helt sikkert en roman, man bør læse, hvis man vil udforske Austens forfatterskab. Den har sine problemer, men i bund og grund er det en fantastisk fortælling, der gør sig fortjent til sin titel som klassiker.
20160622_204054

Read More

“Great Tales of Horror” Af H.P. Lovecraft

Posted by on jun 16, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20160616_161920

“Great Tales of Horror” Af H.P. Lovecraft, Fall River Press, udgivet 2012, 3/5 Stjerner

Denne samling indeholder 20 af H.P. Lovecrafts mest kendte værker. Fælles for novellerne er, at de er uhyggelige, dystre og ofte skildrer en skræmmende trussel i form af mærkværdige monstre eller aliens. Netop fordi, H.P. Lovecrafts fortællinger omhandler disse ting, har jeg altid været lidt tilbageholdende med at læse dem. Jeg elsker horror, og H.P. Lovecraft er en af de mest kendte og anerkendte horrorforfattere, der findes. Jeg bryder mig dog normalt ikke om at læse om aliens, monstre og underlige sumpuhyre, der spiser mennesker levende. Jeg synes simpelthen ikke at det er uhyggeligt, og ofte bliver beskrivelserne platte og latterlige.

Dette kan man dog ikke klandre H.P. Lovecraft for. Hvis der er noget han kan, så er det at skrive en velformuleret og nøje gennemtænkt fortælling, der ofte fokuserer meget på de små detaljer i plottet, som læseren senere kan bruge til at opklare det pågældende ‘mysterie’. Jeg nød at læse mange af fortællingerne udelukkende på grund af sproget, og jeg synes virkelig, det var interessant at se, hvor meget Lovecraft egentlig har bidraget til horrorgenren. Jeg kunne genkende en del ord og navne fra andre fortællinger, der tydeligvis har været meget inspireret af Lovecraft. Fx er det næsten umuligt at læse undergrundshorror uden at støde på henvisninger til “The Call of Ctulhu”, som nok er Lovecrafts mest kendte fortælling.

“The most merciful thing in the world, I think, is the inability of the human mind to correlate all its contents. We live on a placid island of ignorance in the midst of black seas of the infinity, and it was not meant that we should voyage far”

Ud over, at have bidraget til litteraturen, er det også andre kunstformer, der har ladet sig inspirere af Lovecraft. Fx. metal musikken. Jeg kan huske, at en af mine undervisere på universitetet en gang spillede noget meget besynderligt metalmusik for os, som var så voldsomt inspireret af Lovecraft, at bandet havde opkaldt deres album efter fantasiuniverset Cthulhu. Ligeledes ’sang’ bandet nogle af de ord, som Lovecraft i det, man nok vil kalde vollapyk-sprog, selv har opfundet i sin fortælling. Selvom jeg bestemt ikke brød mig om musikken, kunne jeg ikke lade være med at være en smule forundret og betaget af, hvor meget én forfatter kan bidrage til flere forskellige kunstarter så mange år efter.

Den historie, jeg syntes bedst om var “The Rats in the Walls”, som også er en af Lovecrafts mest kendte værker. Den mindede mig mest om den slags horror, jeg plejer at gå efter, men samtidig havde den et lille twist af overnaturlige monstre. Samtidig var “The Case of Charles Dexter Ward” en virkelig interessant og spændende fortælling, der også er en af Lovecrafts længste og mest romanlignende fortællinger. Jeg kunne egentlig godt lide en del af novellerne, men jeg blev aldrig helt begejstret for nogle af dem. Hvilket egentlig er ærgerligt, for selvom jeg havde forudset, at Lovecraft nok ikke ville falde helt i min smag, så havde jeg virkelig håbet på, at jeg ville blive positivt overrasket.

“To be bitter is to attribute intent and personality to the formless, infinite, unchanging and unchangeable void. We drift on a chartless, resistless sea. Let us sing when we can, and forget the rest..”

Lovecraft er en forfatter, jeg har taget meget tilløb til at stifte bekendtskab med. Nu har jeg læst en stor del af hans forfatterskab, og selvom jeg ikke blev positivt overrasket, nød jeg stadig at læse mange af værkerne. Lovecraft har skabt et univers, som man virkelig bør lade sig præsentere for, også selvom man måske ikke finder sumpuhyre og aliens uhyggelige.

PSX_20160616_162127 (1)

Read More

“Agnes Grey” Af Anne Brontë

Posted by on jun 14, 2016 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160614_195013

“Agnes Grey” Af Anne Brontë, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet 1999 (Org. Udgivet 1847) 2,5/5 Stjerner

Agnes Greys familie har altid været en lykkelig familie. Forældrene har giftet sig udelukkende på baggrund af kærlighed, og Agnes og hendes søstre har aldrig manglet noget. Hendes mor forlod dog en velhavende baggrund, da hun valgte at gifte sig med Agnes’ far, og derfor har hendes far altid haft dårlig samvittighed på det økonomiske plan. Pengene bliver mindre og mindre og for at hjælpe til, og samtidig bevise sit værd i de voksnes rækker, beslutter Agnes sig for at søge om et job som guvernante. Hun rejser til Wellwood for at arbejde for Bloomfields familien, men må hurtigt erkende, at arbejdet er langt hårdere, end hun havde regnet med.  Børnene er ondskabsfulde, moderen er naiv og faren skælder altid Agnes ud.

Agnes bliver opsagt efter kun et år, og rejser igen hjem til sin familie. Her begynder hun igen at kede sig, og får hurtigt et nyt job, som guvernante. Denne gang for familien Murray, hvor hun skal tage sig af de to yngste piger – en evigt flirtende ung dame og en drengepige, der sjældent er medgørlig. Hun bliver ofte brugt i de to pigers narrestreger, men er dog alligevel lykkeligere, end hos sit gamle job. Endnu lykkeligere bliver hun, da hun tilfældigvis støder på Edward Weston.

“I was sorry for her; I was amazed, disgusted at her heartless vanity; I wondered why so much beauty should be given to those who made so bad a use of it, and denied to some who would make it a benefit to both themselves and others.”

Jeg læste denne bog første gang til Read-A-Thon sidste år, og på en eller anden måde lykkedes det mig helt at glemme, at jeg havde læst den. Måske fordi, at jeg læste den som den sidste bog om søndagen, og mine øjne var derfor både tunge og trætte. Bogen havnede i hvert fald i flyttekassen med ulæste bøger, og da jeg heller aldrig havde fået den anmeldt på bloggen, besluttede jeg mig for at læse den igen. Jeg er dog stadig ikke synderlig begejstret, og jeg må indrømme, at historien bare er ret nem at glemme igen. Der sker ikke rigtig det store i historien, og det er som om, at plottet er monotomt og intetsigende hele vejen igennem. Selvom bogen er forholdsvis kort, tog det mig temmelig lang tid at komme igennem den, og jeg måtte kæmpe for at opretholde interessen et par gange.

En ting jeg godt kan lide ved bogen, er dog sproget. Ligesom sine søstre, skriver Anne Brontë helt fortryllende. Jeg fandt flere citater i teksten, jeg stadig mindes tydeligt, og derfor kan jeg heller ikke give bogen en helt dårlig karakter. Samtidig må jeg også indrømme, at jeg var ret glad for Agnes som karakter. Hun er viljestærk, modig og selvstændig og det kunne jeg utrolig godt lide. Samtidig var hun fast besluttet på at hjælpe sin familie igennem en krise, i stedet for bare at gå derhjemme og vente på en velhavende mand, ligesom de fleste andre unge kvinder i hendes tid ville have gjort.

“It is foolish to wish for beauty. Sensible people never either desire it for themselves or care about it in others. If the mind be but well cultivated, and the heart well disposed, no one ever cares for the exterior.”

“Agnes Grey” er ikke en af de historier, der sidder fast i hjertet for altid. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Den var hyggelig og velskrevet, men heller ikke mere end det.

PSX_20160614_194903

Read More

“Rebecca” Af Daphne du Maurier

Posted by on jun 7, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160605_211352

“Rebecca” Af Daphne du Maurier, fra forlaget VMC, udgivet 2003 (Org. udgivet 1938), 4/5 Stjerner

Den unge heltinde i ‘Rebecca’ kommer til at arbejde som en meget special dames evige kompagnon, og bliver straks sat på plads. Hun har absolut intet at skulle have sagt. Hendes fremtid ser alt anden end lys ud, men da hun på en rejse til det sydlige Frankrig støder på Max de Winter tændes et nyt lys. De to bliver straks glade for hinanden, og inden hun får set sig om, sidder Max på knæ foran hende, og spørger om hun vil tilbringe resten af sit liv med ham. Med en hurtig accept fra hendes chef, siger hun ja, og hun flytter fra det glamourøse Monte Carlo til det knap så glamourøse Manderley, for at være sammen med sin nye mand.

Da den unge kvinde er kommet på plads i sit nye hjem begynder der dog at gå skår i glæden. Hun er nemlig ikke den eneste kvinde, der har været gift med Max, og den afdøde Mrs de Winter spøger stadig på mere end én måde. De ansatte på Manderley sammenligner konstant de to kvinder med hinanden, og der går ikke en eneste dag, hvor den unge kvinde ikke skal høre på sætningen “Den tidligere Mrs de Winter plejede…”. Samtidig har Max ændret opførsel, siden de flyttede til Manderley, og den unge kvinde begynder at tvivle på, om det overhovedet var en god idé at gifte sig med Max.

“If only there could be an invention that bottled up a memory, like scent. And it never faded, and it never got stale. And then, when one wanted it, the bottle could be uncorked, and it would be like living the moment all over again.”

Jeg har elsket alt, hvad jeg indtil videre har læst ad Daphne du Maurier, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg også ville elske denne bog. “Rebecca” havde lige fra starten den dystre og gotiske stemning, som jeg glædeligt forbinder med Daphne du Mauriers bøger, og jeg vendte side efter side, indtil bogen til sidst var slut. Jeg kunne rigtig godt lide vores kvindelige hovedperson, og jeg kunne ikke lade være med at have medfølelse med hende, hver gang hun mod sin vilje blev fejet til side til fordel for en afdød kvindes minde. Samtidig er jeg som altid en sucker for en god spøgelseshistorie, og det må man sige at “Rebecca” er.

Ligesom i du Mauriers andre værker, er der også mere en bare en god historie at finde hos “Rebecca”. Bogen handler nemlig også ligeså meget om at finde sig selv, som den handler om at finde kærligheden. Det er bemærkelsesværdigt, at vores hovedperson ikke bliver givet et navn, før hun bliver gift, og bliver Mrs de Winters. Det er først da hun bliver ‘ejet’ af en mand, at hun får lov at få en identitet, og du Mauriers spydende ironi er svær at ignorere. Vores hovedperson er nemlig alt andet end en identitetsløs kvinde, og man kan ikke lade være med at heppe på hende fra sidelinjen, i takt med, at hun vinder den ene kamp efter den anden.

“I am glad it cannot happen twice, the fever of first love. For it is a fever, and a burden, too, whog atever the poets may say.”

“Rebecca” er en spøgelseshistorie i verdensklasse, og man kan straks genkende du Mauriers mørke stemning. Samtidig er det en fantastisk roman, der sætter fokus på kvinderne i du Mauries samtid.

PSX_20160605_211250

Read More

“Tales of the Jazz Age” Af F. Scott Fitzgerald

Posted by on jun 2, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Novelle | 2 comments

PSX_20160601_175505

“Tales of the Jazz Age” Af F. Scott Fitzgerald, fra forlaget Penguin Classics, udgivet 2011, 3,5/5 Stjerner

Denne bog indeholder otte noveller, der alle finder sted i 1920’erne. Fælles for dem alle er, at de portrætterer den kendte jazz tid, hvor de stemningsfulde barer var fyldt med strålende og glimrende glade mennesker. Samtidig oplever vi også den anden side af selvsamme tid – en tid, hvor pengene afgjorde, hvem var som person, og hvordan ens liv skulle udspille sig. Vi følger starten på ægteskaber, der stille og roligt falder fra hinanden på grund af pengemangel og samtidig møder vi skæbner, der på modsat vis forfalder mere og mere på grund af overflod af penge og storhed.

Min favorit blandt fortællingerne er helt klart den første. “The curious case of Benjamin Button” er en historie, der i rigtig mange år har siddet fast i mit hjerte. Også længe før, jeg fandt ud af, at det var F. Scott Fitzgerald, der havde skrevet den. Jeg så filmatiseringen, da jeg barn, og siden den gang, har jeg ikke helt kunne slippe tanken om den mystiske hjertevarme mand, der blev født som gammel og døde som baby. Det er en fortælling, der får en til at tænke over rigtig mange ting, og samtidig er den utrolig rørende og fængende. Jeg blev så glad da jeg så, at det var den alle første fortælling i den fine samling.

“People over forty can seldom be permanently convinced of anything. At eighteen our convictions are hills from which we look; at forty-five they are caves in which we hide.”

En anden fortælling, som virkelig tog mit hjerte med storm var “Bernice bobs her hair”, der handler om to unge kvinder, der skal gøre sig klar til en stor fest. Af ren og skær misundelse for den ene unge kvinde overbevist den anden om, at hun skal klippe sit hår helt kort. Det vil klæde hende meget bedre, og hun vil helt sikkert vende hoveder, ligeså snart hun træder ind i festsalen. Det naive offer lader sit hår klippe, men resultatet bliver langt fra som ønsket, og hun fortryder straks. Hun beslutter sig for at rejse fra byen, men inden hun rejser, får hun hævn på en genial og humoristisk måde. Det har altid været min store frygt at miste mit lange hår, da jeg som barn blev klippet helt korthåret, og absolut hadede det. Jeg kunne ikke lade være med at have medfølelse med den unge kvinde, og samtidig grinede jeg højlydt af slutningen.

Generelt set, kunne jeg godt lide mange af novellerne, men størstedelen af dem var på meget middelmådige, mens kun få virkelig formåede at røre mig. Novellerne er fuldt af skæve karakterer og fine beskrivelser og detaljer, men i mange af dem, kunne jeg ikke rigtig se meningen med plottet. De var ganske gode, men heller ikke mere end det. Jeg kunne dog rigtig godt lide, at der var en rød tråd i den lille samling. Man kunne mærke, at fortællingerne passede sammen med hensyn til stemning og indtryk, og det fungerede rigtig godt. Samtidig bliver jeg også nødt til at pointere bogens smukke design. Har I nogensinde set noget så glamourøst og stadig simpelt? Jeg glæder mig til at eje alle bøgerne i Penguins fine samling af F. Scott Fitzgeralds værker.

“When a girl feels that she’s perfectly groomed and dressed she can forget that part of her. That’s charm”

“Tales of the Jazz age” er en speciel lille samling af noveller, jeg virkelig nød at læse. Jeg har helt klart mine favoritter, men novellerne har mange fællestræk, så der er faktisk ikke en eneste, jeg desideret ikke kan lide. Hvilket næsten aldrig sker, når jeg læser novellesamlinger.

PSX_20160601_175132 (2)

Read More

“The Tenant of Wildfell Hall” Af Anne Brontë

Posted by on apr 14, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 0 comments

PSX_20160414_190101

“The Tenant of Wildfell Hall” Af Anne Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2001, (Org. udgivet 1848), 3,5 /5 Stjerner

Romanen tager udgangspunkt i en række breve, som Gilbert Markham skriver til sin ven og senere hen svoger.  En mystisk kvinde flytter sammen med sin søn til Wildfell Hall, der ligger tæt op af Gilberts egen ejendom. Da hun ikke har nogen mand og sjældent træder uden for sine trygge omgivelser i huset, bliver hun offer for en del sladder. Gilbert kan dog ikke lade være med at føle sig tiltrukket af denne mystiske kvinde, og begynder at besøge hende med jævne mellemrum. Han finder ud af, at den mystiske kvinde går under navnet Helen Graham, og da han nægter at tro på nogle af de rygter, der bredes om hende i lokalsamfundet, beslutter han sig for, at han vil forsøge at afsløre Helens sande identitet.

I form af hendes dagbøger bliver det klart, at Helen ikke blot er alene med sin søn. Hun er også på flugt. Det der startede som et godt og lykkeligt ægteskab mellem hende og hendes mand, er blevet erstattet af vrede, desperation og sorg. Hendes alkoholiske mand vil ikke lade hende skilles, og derfor har hun søgt tilflugt på Wildfell Hall. Gilbert erklærer sin kærlighed til Helen, men da hun ikke er en fri kvinde, beder hun ham om at glemme sin forelskelse og lade hende være i fred. Omstændighederne ændres dog pludseligt, da Helens mand bliver alvorligt syg.

“But smiles and tears are so alike with me, they are neither of them confined to any particular feelings: I often cry when I am happy, and smile when I am sad.”

Jeg knuselsker Brontë søstrene, og selvom Charlotte og Jane Eyre altid vil være min favorit, så er jeg virkelig også begejstret for både Charlotte og Annes værker. “The Tenant of Wildfell Hall” er en utrolig interessant bog, da den siges at være en af de grundlæggende romaner i den feministiske litteratur. Da Helen undslipper sin mand og sit giftige ægteskab, bryder hun ikke blot de strenge konventioner, men  også den engelske lov. Helen gøres til heltinde, og jeg kan kun sige, at jeg er enig i måden hun portrætteres  på. Hun er enormt stærk i sin karakter, og mystikken omkring hende får læseren til at vende side efter side i håb om at finde ud af, hvad hendes historie er.

Jeg kunne også enormt godt lide Gilbert. Hans viljestyrke og modstand over for de mange rygter om Helen gjorde mig ret begejstret for ham, og samtidig accepterede han også Helens beslutning om, at han skulle lade hende være. Jeg kan heller ikke rigtig skrive en anmeldelse uden at nævne sproget, for det er simpelthen noget af det smukkeste, der findes. Der er ingen tvivl om, at denne roman har fortjent sin plads som klassiker. Når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at  bogen føltes en smule langtrukken til tider. Nogle af passagerne føltes ligegyldige, og jeg kunne ikke rigtig fastholde koncentrationen hele vejen igennem. Til gengæld varede disse ligegyldige passager heller aldrig længere end et par kapitler, så plottet kom hurtig på rette kurs igen.

“My heart is too thoroughly dried to be broken in a hurry, and I mean to live as long as I can.”

“The Tenant of Wildfell Hall” er helt sikkert et rigtig godt valg, hvis man gerne vil give sig i kast med en god klassiker. Den er nem at læse, den er romantisk og så er det også en byggesten i den feministiske litteratur.

PSX_20160414_185914

Read More

“Cranford” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on mar 10, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160309_190745

“Cranford” Af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Penguin English Library, udgivet 2012 (Org. Udgivet 1853), 3/5 Stjerner

Igennem fortælleren, Mary Smith, som ofte besøger byen Cranford, bliver vi introduceret til byens atmosfære og indbyggere. Den lille by er ledet næsten udelukkende af en håndfuld meget forskellige kvinder, og igennem fortælleren, bliver vi præsenteret for deres stærke holdninger og deres forhold til hinanden på må og få. Selvom byens indbyggere er meget forskellige, er de alle sammen enige om én ting – de vil ikke underkastes nymoderne forandringer, og de forsøger derfor alle sammen at vedligeholde de gamle normer og ordninger.

I løbet af bogens mange små dele bliver byen og dens indbyggere udfordret mange gange. Der skal ikke meget til for, at en person falder uden for de stramme regler og normer, og derfor er det heller ikke alle personer, der er lige vellidt. Som eksempel bliver Captain Brown ikke taget lige godt imod af alle indbyggerne, da han sammen med sine døtre flytter til byen. Han udfordrer kvindernes syn på skik, da han åbent indrømmer, at han ikke har særlig mange penge. Ligeledes foretrækker han Charles Dickens forfatterskab frem for den nærmest guddommelige Dr. Johnson, og også dette bliver indbyggerne stødt over.  Han får med tiden vundet de andre indbyggeres hjerter, og indbyggerne begynder stille og roligt at åbne op for forskelligheder. Byens stædighed bliver dog fortsat udfordret, da ung kærlighed bliver skabt, gammel kærlighed blusser op på ny, og en forsvundet bror melder sin ankomst.

“I’ll not listen to reason…Reason always means what some one else has got to say.”

“Cranford” er en sær roman. For det første, kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om en roman. Historien er nemlig fuldstændig plotløs, og består af små dele, der er mere usammenhængende end de er sammenhængende. Der er ikke tale om kapitler i kendt forstand, men i stedet om små episoder, der ikke indeholder nogen form for rød tråd. På mit studie, har vi i øjeblikket et fag, der beskæftiger sig med netop denne form for roman. ‘The Victorian Serial Novel’ hedder det, og en af de bøger vi snakker om, er denne. Det har været en smule svært for mig at acceptere, at der ikke er noget plot. Der er mange ting, der ikke rigtig giver mening i mit hoved, og jeg mangler en form for ramme. Samtidig synes jeg dog også, at konceptet er virkelig interessant. Jeg kan godt lide tanken om, at man i 1800 tallet har ventet spændt på en ny bid af historien hver uge.

Jeg har ikke læst særlig meget af Elizabeth Gaskell i forvejen, og har endda stadig den berømte “North and South” til gode. Jeg har haft rigtig mange forhåbninger til en forfatter, der skulle have været banebrydende i den romantiske genre, og som også er blevet sammenlignet med selveste Jane Austen. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke var synderlig begejstret for “Cranford”. Jeg synes mange af karakterne var utrolig overfladiske, og selvom jeg godt ved, at det selvfølgelig er en vigtig del af historien, at de netop skal opleves på den måde, så irriterede det mig alligevel. Ligeledes kunne jeg heller ikke rigtig finde en dybere mening med bogen. Mange af episoderne virkede ret meningsløse.

“A little credulity helps one on through life very smoothly — better than always doubting and doubting and seeing difficulties and disagreeables in everything”

“Cranford” er en interessant bog på mange områder. Den er virelig smukt skrevet, og den er et glimrende eksempel på en viktoriansk seriefortælling, der er udgivet i flere dele. Man skal nok bare forberede sig selv på, at der ikke er noget plot eller nogen rød tråd i fortællingen.

PSX_20160309_191048

Read More

“Dracula” Af Bram Stoker

Posted by on nov 17, 2015 in 5 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 8 comments

PSX_20151117_191011

“Dracula” Af Bram Stoker, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011, (Org. udgivet 1897), 5/5 Stjerner

Ud fra dagbogsnotater, breve og avisudklip følger vi flere forskellige karakterer i bogen. Historien starter med, at den engelske Jonathan Harker, en nyuddannet jurist, skal besøge Grev Dracula på hans slot i Transylvania, for at fastlægge nogle juridiske dokumenter omkring ejendomme. Der går dog ikke længe før, at Harker indser, at han holdes fange på slottet, og selvom Dracula forsøger at advare ham, løber han også hurtigt ind i endnu flere problemer. Tre vampyrer (The sisters) forsøger at slå ham ihjel, og han undslipper kun lige akkurat med livet i behold.

Via et skib ankommer Dracula til England. Her forsøger han at lokalisere Harkers folovede, Mina Murray og hendes veninde Lucy Westenra. Da Lucy begynder at gå i søvne hver nat, og senere svinder mere og mere hen i sygdom, er det tydeligt, at noget er gået galt. Hun mister på mystisk vis blod hver nat, og da hendes familie og venner finder bid på hendes hals, er det nu også klart, hvem der er skyld i hendes sygdom. Lucy dør inden nogen kan nå at gøre noget, og da hendes venner er klar over, at hun nu også er blevet vampyr, sætter de en stor efterforskning i gang. Desværre er det for sent, for smitten har allerede spredt sig.

Da også Mina begynder at lide under denne mystiske lidelse, tager Harker og hans crew sagen i egen hånd. De er klar på at handle hurtigt og sikkert denne gang, og det kan kun gøres på en måde. De vil tilintetgøre Dracula, redde Mina, og samtidig sørge for, at ingen nogensinde igen skal smittets med denne forfærdelige infektion.

“There are darknesses in life and there are lights, and you are one of the lights, the light of all lights”

Historien om Dracula må siges at være et af de mest nyfortolkede værker i litteraturhistorien. Godt nok var det ikke Bram Stoker der med sin fortælling opfandt vampyren, men i form af den blodsugende Grev Dracula, gav han den liv og karakter. Efterfølgende er der lavet fortællinger og film i massevis om disse udødelige skabninger, og vampyren blev for blot få år siden endnu engang genfødt i form af den famøse “Twilight” trilogi og “The Vampire Diaries”. Også på dansk jord kom vampyren igen i rampelyset, under bl.a. Christina Bondes hænder. I 1897 hvor bogen første gang blev udgivet, var den dog ikke et altdominerende kulturfænomen, men blot en virkelig uhyggelig fortælling om overnaturlige skabninger. Det er en af horrorgenrens største klassikere, og dermed er Bram Stokers fortælling også ligeså udødelig, som vampyrene selv.

Det jeg holder mest af i fortællingen i dag, er det samme, som jeg ikke brød mig om, da jeg læste romanen første gang. Jeg blev forvirret over, at vi hele tiden sprang fra karakter til karakter, og historien desuden primært tager udgangspunkt i breve, dagbogsnotater og avisudklip. I dag synes jeg, det er en enormt interessant og vigtig detalje, da det er ikke ses særlig ofte i de klassiske værker. Det er sjældet, at en opbygning som denne fungerer specielt godt, men i netop fortællingen om Dracula, er vi som læsere på denne måde vidner til, at karaktererne langsomt forstår, hvad der er på spil – eller måske nærmere – hvem der er på spil.

“Remember my friend, that knowledge is stronger than memory, and we should not trust the weaker”

“Dracula” er en bog, der skal læses mens det er mørkt udenfor, og derfor er den også en perfekt novemberbog. Selvom det efterhånden er en meget gammel fortælling, er den til forskel mange andre horrorklassikere nemlig stadig uhyggelig i dag.

PSX_20151117_190821

PSX_20151117_190703

Read More