Classics

“Animal Farm” Af George Orwell

Posted by on jul 23, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Animal Farm” Af George Orwell, fra forlaget Penguin books, udgivet 2008, (Org. udgivet 1945), 4/5 Stjerner

Old Major, en tidligere præmieorne, kalder alle dyrene på en farm sammen til et vigtig møde. Til dette møde underviser han dyrene i en sang om revolutionen, og forklarer, at mennesket er dyrets største fjende. Da Old Major senere dør, har dyrene ikke glemt den vigtige lektie, og to små grise, Snowball og Napoleon, tager nu styringen og planlægger en strategi for at forberede sig til revolutionen. Sammen går alle dyrene nu imod den menneskelige ejer af farmen, en alkoholisk og ansvarløs mand, ved navn Mr. Jones. Dyrene bruger alle midler, indtil de til sidst får drevet Mr. Jones væk fra farmen, de herefter døber ‘Animal Farm’.

Noget tid senere hører de omkringlæggende farmere, at noget er gået helt galt på Mr. Jones gamle farm, og de beslutter sig for at genvinde kontrollen tilbage fra dyrene. Dyrene står dog klar til et bagholdsangreb, og vinder også denne kamp. De beslutter sig for at mindes dagen hvert år med et skud fra en pistol. Der opstår dog i mellemtiden store diskussioner mellem gårdens dyr, og her  især mellem de to ledere, Snowball og Napoleon. De er ikke længere enige om, hvordan de bedst muligt styrer samfundet på gården, og langsomt vender dyrene sig mere og mere mod hinanden.

“All animals are equal, but some animals are more equal than others.”

Jeg så en gang denne titel som førstepladsen på en liste over de mest tankevækkende bøger i verden, og jeg kunne ikke lade være med at skrive bogen på min i forvejen alt for lange ønskeliste. Normalt tager jeg altid denne slags lister med et gran salt, og i øvrigt læser jeg også sjældent politiske inspirerede bøger. Et eller andet ved bogens beskrivelse gjorde mig dog nysgerrig, og derfor skyndte jeg mig også at tage den ned fra hylden, da jeg spottede den i en svensk bogforretning. Bogens beskedne størrelse overraskede mig, da jeg af en eller anden grund havde forventet en murstensroman, og derfor besluttede jeg mig også for at købe den med hjem. Om ikke andet var det ikke meget tid, jeg ville have spildt, hvis jeg ikke kunne lide den.

På grund af dens beskedne størrelse, valgte jeg at læse den til Read-a-thon i april. Jeg tænkte, at det ville være fint med en lidt mere seriøs bog, mellem mine mange fantasibøger. Jeg havde ganske ret, og jeg fandt også hurtigt ud af, at listen også havde ret. Bogen var helt ekstremt tankevækkende, og jeg mindes ikke, jeg på noget tidspunkt har læst en bog, der formåede at skabe så stor betydning på så få sidder. Allegorierne var til tider nærmest overvældende, og jeg havde utrolig svært ved at fortsætte min læsning i fantasybøgerne, efter jeg havde læst den. Jeg vil ikke sige, at det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, men pladsen som den mest tankevækkende, giver jeg den gerne.

“The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man again; but already it was impossible to say which was which.”

Hvis du ikke allerede har læst “Animal Farm” kan jeg kun anbefale den.

Read More

“The woman in black” Af Susan Hill

Posted by on apr 10, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

“The woman in black” Af Susan Hill, fra forlaget Profile Book, udgivet 2011 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

Arthur Kipps er for nyligt gået på pension, og lever et godt og lykkeligt liv med sin kone og hendes børn. En aften, hvor børnene fortæller spøgelseshistorier til hinanden, mindes han dog en periode i sit liv, der langt fra var lykkelig. Mange år tidligere, da han lige var begyndt sin økonomiske karriere, blev han bedt om at rejse til byen Crythin Gifford, for at tage sig af den afdøde Mrs. Alice Drablows begravelse. Han forlader sin forlovede Stella med løftet om, at han kun vil være væk i et par dage. Det går dog hurtigt op for ham, at han må rejse med det samme, hvis han vil hjem med livet i behold.

Mrs. Drablows hus befinder sig i en afsides del af byen, og er omringet af sumpede moser og søer. Når tidevandet er inde, er det umuligt at forlade grunden. Samtidig er området konstant henlagt i en tyk og mørk tåge, der gør det umuligt at befærde sig sikkert i det farlige område. Helt alene på den store grund, begynder Arthur at høre stemmer og lyde, der ikke burde være der. Han hører lydene fra en hestevogn ude for grunden, og et lille barn, der græder. I frygt for, at nogle er ved at drukne i moserne, bevæger han sig ud i tågen, men indser, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe. Dagen efter gør han sig en yderst uhyggelig opdagelse, og beslutter sig for at forlade ejendommen med det samme. Desværre har han også set synet af en kvinde, og i følge byens overtro betyder det, at noget frygteligt skal ske.

“I have sat here at my desk, day after day, night after night, a blank sheet of paper before me, unable to lift my pen, trembling and weeping too.”

Jeg har altid haft denne bog stående på min læseliste, men da jeg ikke har kunne finde et flot eksemplar, har jeg ikke fået den købt før nu. Jeg vidste samtidig ikke helt, hvad jeg skulle forvente af bogen, da jeg har fundet meget blandet anmeldelser af den på Goodreads. Nogen mener, at det er den mest uhyggelige bog, de nogensinde har læst, mens andre overhovedet ikke blev skræmt af den. Bogen er dog blevet lidt af en kultklassiker, og jeg må indrømme, at jeg synes det er helt fortjent. Jeg kunne virkelig godt lide historien, og plottet overraskede mig flere steder – især i slutningen.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var uden tvivl den virkelig uhyggelige stemning, jeg oplevede fra start til slut. Bogen starter med, at hovedkarakteren bliver ængstelig og nærmest fysisk dårlig over at tænke på sin oplevelse i en hjemsøgt by. Da flashbacket starter, var jeg derfor allerede forberedt på, at jeg skulle forvente nogle virkelig uhyggelige beskrivelser. Det var de uden tvivl, og jeg havde nemt ved at forestille mig det dystre miljø og de mange uhyggelige lyde, karaktererne beskrev.

“I knew him the least well, understood him scarcely at all, felt uneasy in his presence, and yet perhaps in a strange way loved him more deeply than any.”

Alt i alt var jeg virkelig grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse meget mere af Susan Hill. Især fordi, at mange af hendes bøger nu kan fås i nogle virkelig flotte udgaver.

Read More

“The Pearl” af John Steinbeck

Posted by on apr 7, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“The Pearl” af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classic, udgivet 2014 (Org. udgivet 1947), 4/5 Stjerner

Da Kinos søn Coyotito bliver  stukket af en skorpion, forlanger lægen en perle som betaling for at helbrede den døende dreng. Kino og hans kone rejser langt ud på havet for at finde en perle, og da Kino efter lang tids søgen kommer op til overfladen med en overdådig østers, viser det sig, at han ikke bare har fundet en perle. Han har fundet ‘The Pearl of the World”. Perlen er så stor, at Kino knapt nok kan holde den mellem to fingre, og hvis han sælger den, vil han ikke blot være i stand til at betale lægen. Han vil være i stand til at gøre sin familie til landsbyens rigeste.

Da Kino viser perlen til sælgerne, er der dog ingen der vil købe den. I hvert fald ikke for de penge, Kino vil have for den. De siger, at perlen er ubrugelig og at den desuden ikke er af særlig høj kvalitet. Kino bliver i tvivl. Har sælgerne snakket sammen på forhånd, eller er perlen virkelig ikke så mange penge værd, som han havde forestillet sig ? Han beslutter sig for ikke at sælge perlen, men indser hurtigt, at det var en stor fejl. Perlen har forbandet ham og hans familie, og ulykker følger dem hvorend de går hen. Deres hus bliver brændt ned, Kino bliver overfaldet, men værst går det dog ud over den lille Coyotito.

“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.”

“The Pearl” er en af de mest moraliserende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan godt forstå, at den bliver brugt hyppigt i undervisningen, og at det desuden er blevet lidt af en klassiker. Historien er utrolig god, og handlingen i sig selv er virkelig spændende. Det er dog uden tvivl de mange moraler og skjulte budskaber, der gør den lille bog til noget helt særligt. Da det går op for Kino, at han har mulighed for at blive rig, træder grådigheden i kraft, og sønnens liv bliver pludselig en sidebemærkning. Kino vil være den rigeste mand i landsbyen, og da han ikke kan formå at sælge perlen, bliver han vanvittig, og det går ud over hans familie.

Det tragiske ved denne historie er, at den altid være være aktuel. Scenariet i handlingen udspiller sig på en eller anden måde hver dag. Penge gør folk grådige og griske, og de mister deres fokus. Man har set det ske så mange gange, og jeg tror, det er derfor, denne bog er så vigtig en del af vores litteraturhistorie. En vigtig perle i en skattekiste af klassiske fortællinger, så at sige. Det er en utrolig tankevækkende fortælling, der virkelig sætter ens liv i perspektiv – især når det kommer til bogens slutning, der nok i virkeligheden er den mest tragiske del af hele historien.

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

“The Pearl” er en fantastisk fortælling, som alle i virkeligheden burde tvinges til at læse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg endelig har fået det gjort.

Read More

“Daniel Deronda” Af George Eliot

Posted by on mar 19, 2017 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Daniel Deronda” Af George Eliot, fra forlaget penguin, udgivet 2003, (Org. udgivet 1876), 3,5/5 Stjerner

Gwendolen Harleth er forkælet og usandsynlig selvisk. Hun bruger sine dage på at spille sin families penge op, og på at sladre til diverse pompøse middagsselskaber og sociale begivenheder. Samtidig har hun netop valgt at forlove sig med en af byens mest betragtede mænd, selvom hun endnu ikke er sikker på, hvad hun føler for ham. Hun kommer i vanskeligheder, da hun spiller så mange penge op, at hun bliver nødt til at sælge et familiearvestykke for at få dem tilbage. Heldigvis kommer en mystisk fremmed hende til undsætning, og selvom hun ikke er klar over det endnu, får denne mand stor betydning i hendes senere liv.

Daniel Deronda er Gwendolens modsætning. Han er hjertevarm, gavmild og utrolig fornuftig. Samtidig er han også sky og social udfordret, men dette holder ham dog ikke fra at tage kontakt til den opmærksomhedskrævende Gwendolen. Gennem et lang årrække udvikler de et tæt forhold til hinanden, og deres venskab bliver for begges vedkommende deres eneste overlevesesstrategi. Mens Gwendolen må kæmpe sig igennem et sadistisk ægteskab må Daniel ud på en lang og besværlig rejse for at finde sine ukendte rødder og dermed få svar på nogle af de mange spørgsmål, han igennem livet har været fortvivlet over.

“It is a common sentence that knowledge is power; but who hath duly considered or set forth the power of ignorance? Knowledge slowly builds up what ignorance in an hour pulls down.”

Denne bog er usandsynlig lang og til tider også usandsynlig kedelig. Starten var virkelig god og spændende, men da jeg nåede ca. halvejs ind i bogen, måtte jeg kæmpe mig igennem lange passager, hvor der vitterligt ikke skete noget. Plottet føltes monotont og uinteressant, og jeg var tæt på at give op. Der skete dog et eller andet, da jeg endelig nåede mod enden, og jeg slugte den sidste del i en ufattelig fart. Selvom bogen sagtens kunne have være kogt i hvertfald hundrede sider ned, gik det hele op i en samlet helhed til sidst. Jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at holde ud, for slutningen var absolut det hele værd.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi følger karaktererne igennem størstedelen af deres liv. I starten brød jeg mig bestemt ikke om Gwendolen, men i takt med, at hun langsomt udviklede sig, begyndte jeg også at holde mere af hende. Ikke nødvendigvis fordi hendes personlighed blev mere attraktiv, men fordi, hun viste sig at være ligeså menneskelig og sårbar som alle andre. Hendes facade blev sværere og sværere at opretholde, og jeg blev fyldt med ærefrygt  over, hvor levende og realistisk en karakter, Eliot pludselig fik skabt. Bogen syntes måske lang og uinteressant til tider, men hver eneste lille detalje bidrog alligevel til det samlede værk. Samtidig kunne jeg godt lide, at bogen også formåede skabe nogle virkelighedsnære miljøbeskrivelser, der tydeligt viste de mange sider af imperialismens aristokratiske samfund.

“No evil dooms us hopelessly except the evil we love, and desire to continue in, and make no effort to escape from.”

“Daniel Deronda” er den sidste bog, Eliot nåede at udgive før sin død i 1880. Det er måske ikke hendes bedste værk, men jeg må alligevel indrømme, at det er det værk, jeg er mest imponeret over. Det er virkelig få mennesker, der besidder et talent som hendes.

Read More

“Middlemarch” Af George Eliot

Posted by on dec 7, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20161204_125329

“Middlemarch” Af George Eliot, fra forlaget Penguin, udgivet 2011, (Org. udgivet 1871), 4/5 Stjerner

Vi befinder os i den fiktive by Middlemarch i 1829. Her bliver vi skiftevis præsenteret for fire forskellige plotlinjer, der på den ene eller den anden måde bliver bundet sammen løbende. Dorothea Brooke går ikke så højt op i formue og adelighed, som hendes familie gør, og hun er klar til at gifte sig med præsten Edward Casaubon på trods af familiens store tvivl. Ægteskabet gør dog langt fra Dorothea lykkelig, og allerede på parets bryllupsrejse i Rom, kommer en masse hemmeligheder op til overfladen. Det går op for Dorothea, at hun har begået en frygtelig fejl.

Da den unge doktor Tertius Lydgate ankommer til Middlemarch, bliver han forelsket i borgmesterens datter, Rosamond Vincy. De gifter sig, og på hans stræben efter at gøre Rosamond tilfreds og lykkelig, kommer den unge læge hurtigt i stor gæld. For at komme ud af gælden må han låne pengene andre steder, og inden længe har hele landsbyen vendt sig mod den unge læge og hans hustru. Vi møder her også Rosamonds bror, Fred, der arbejder for kirken. Han er forelsket i sin barndomskæreste Mary Garth, men hun vil kun gifte sig med ham, hvis han forlader kirken og stiller sig tilfreds med en mere almindelig karriere.

“If we had a keen vision and feeling of all ordinary human life, it would be like hearing the grass grow and the squirrel’s heart beat, and we should die of that roar which lies on the other side of silence.”

Jeg har haft Middlemarch stående på hylden i efterhånden snart tre år. Bogen er virkelig lang og omfattende, og derfor har jeg ventet på det helt rigtige tidspunkt at læse den på. Det har indtil videre været svært at finde, da jeg de sidste par år har haft rigtig mange studierelaterede bøger samt anmeldereksemplarer liggende også. I år har jeg dog for en gang skyld ikke så mange eksamener og lektier her op til jul, så jeg besluttede mig for at bruge hele november på at få læst den store roman. Jeg holder meget af historien, men jeg må også indrømme, at jeg nok aldrig kommer til at genlæse den.

”Middlemarch” er en meget overvældende fortælling på rigtig mange områder, og det er ikke en bog, man lige sætter sig ned og læser en regnfuld aften. Ikke for mit vedkommende i hvert fald. Persongalleriet er virkelig bredt, og bogen omfatter hele fire forskellige plotlinjer. Jeg havde en anelse svært ved at følge med, og det var først hen mod slutningen, at jeg for alvor begyndte at synes om fortællingen. Til sidst endte jeg dog også med at blive ret begejstret for murstensromanen, og da jeg havde færdiglæst den, blev jeg ramt at en stor følelse af ærefrygt. ”Middlemarch” er i sandhed en klassiker, og jeg er meget imponeret over, at en enkelt kvinde har formået at skrive sådan et mesterværk.

“It is a narrow mind which cannot look at a subject from various points of view.”

Jeg ved ikke, om jeg kan anbefale alle at læse ”Middlemarch”. Bogen kræver meget overskud og viljestyrke, men har man det, er værket dog også en fantastisk læseoplevelse.

PSX_20161204_130137

Read More

“Wives and daughters” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on okt 12, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20161012_212708

“Wives and daughters” Af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Wordsworth classics, udgivet 1864, 3/5 stjerner

Vi følger en meget ung og naiv Molly Gibson, der længes efter at komme til fest i byens store slot. Hun får lov at deltage, men falder i søvn under et træ, og kan ikke holde sig vågen resten af festen. En flink dame ligger hende i seng med løftet om, at hun nok skal vække hende, når det er tid til at tage afsted. Desværre glemmer alle alt om Molly, og selskabet forlader slottet uden hende. Da hun indser, at hun er blevet forladt, bliver hun rædselsslagen og løber forvirret rundt og græder, indtil hendes far henter hende. En scene, der ikke er med at styrke hendes billede som en ung og selvstændig kvinde.

Syv år senere er Molly Gibsons sammenbrud næsten ved at være glemt, og hun beskrives som en ung og attraktiv kvinde. Hun er dog stadig ligeså følsom, og derfor bryder hele hendes verden også sammen, da hendes far vælger at gifte sig med en ny kvinde. Den samme kvinde der syv år tidligere glemte at vække hende, og derfor var skyld i Mollys pinlige opførsel. Heldigvis finder Molly en ven i sin nye stedsøster, Cynthia, men som de to bliver tættere og tættere, går det også op for Molly, at de to er meget forskellige. Cynthia har rodet sig ud i nogle store problemer, og ikke en gang den fornuftige Molly kan give hende brugbare råd. Samtidig opstår der et ødelæggende trekantsdrama, da Cynthia bliver forlovet med den mand, Molly er blevet forelsket i.

“Sometimes one likes foolish people for their folly, better than wise people for their wisdom.”

Jeg vil så gerne være rigtig god til at læse klassikere. Bevares, rigtig mange af dem, kan jeg jo egentlig også godt lide. De sidste par stykker jeg har læst, har dog ikke rigtig fanget mig, og jeg har haft rigtig svært ved at komme igennem dem. Alligevel har bøgerne været fantastiske, netop fordi de er klassikere. Sproget, beskrivelserne og stemningen i de fleste klassiske værker er grund nok til at læse dem. Også selvom plottet måske ikke rigtig fanger. Det er lidt det samme i dette tilfælde. Jeg synes plottet var langtrukkent og mange passager var meningsløse. Samtidig kunne jeg virkelig godt lide stemningen i bogen, og derfor fortsatte jeg min læsning.

Jeg brød mig ikke om Molly Gibson i starten af romanen. Hun var en kliché af en naiv og usikker lille pige, der havde alt for travlt med at blive voksen. Syv år senere er hun stadig en kliché, men heldigvis ikke helt så usikker og nervøs. Faktisk er hun nærmest selvstændig og stærk, og jeg kunne egentlig rigtig godt lide midten af romanen. Da Mollys far har giftet sig med en ny kvinde, begynder det dog at gå lidt ned af bakke igen. Mollys nye stedsøster overskygger Molly og forlover sig endda med den mand, Molly elsker. Molly giver ikke sin mening til kende, men hjælper derimod Cynthia med at komme ud af diverse problemer. Det er tydeligt, at kontrasten mellem dem er beskrevet sådan med viljen, men det irriterer mig, at Molly skal være den svage. Det er jo i bund og grund hende, der skal være heltinden.

“But fate it a cunning hussy, and builds up her plans as imperceptibly as a bird builds her nest; and with the same kind of unconsidered trifles.”

Elizabeth Gaskell er én af de klassiske forfattere, jeg rigtig godt kan lide, selvom hendes historier ikke altid fanger mig. Hendes sprog og skrivestil er fantastisk, og i nogle tilfælde er det måske også nok til, at en bog er god?

PSX_20161012_212623

Read More

“Silas Marner” Af George Eliot

Posted by on sep 7, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160907_123805

“Silas Marner” Af George Eliot, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet 1999 (Org. udgivet 1861), 3/5 Stjerner

Silas Marner er væver, og er medlem af en lille calvinistisk menighed i byen Lantern Yard, i det nordlige England. Han bliver beskyldt for at stjæle menighedens fond, mens han passer den meget syge dekan. Han er uskyldig, men to meget stærke beviser peger imod ham; hans lommekniv, der findes på gerningsstedet, samt en pose med fondes penge på hans ejendom. Silas tror, at hans ellers så gode ven, William, forsøger at ramme ham, da han har haft lånt lommekniven. Silas’ verden falder derfor også sammen, da han bliver erkendt skyldig og hans forlovede forlader ham, for senere at blive gift med William. Med et knust hjerte forlader Silas nu Lantern Yard.

Efter at have rejst lidt rundt, slår Silas sig ned i byen Raveloe, hvor han holder sig for sig selv grundet hans smertefulde fortid. Selvom han har minimal kontakt med de andre indbyggere, bliver han alligevel hurtigt glad for at bo i byen. Ved at væve kan han tjene mange penge, og Silas lever godt, grundet sin nye formue. Pengene bliver dog stjålet, og da Silas igen står overfor en uforklarlig sag, synker han ned i en dyb depression. Han er dog ikke den eneste, der har problemer, for rundt omkring i landsbyen bliver indbyggernes hemmeligheder afsløret én efter én, hvis de ikke passer på. Silas og hans nye ven Godfrey finder en måde at hjælpe hinanden på, der gør dem begge glade.

“A man falling into dark waters seeks a momentary footing even on sliding stones.”

Jeg har ikke læst noget af George Eliot før, og jeg tænkte derfor, at “Silas Marner” var en fin og overkommelig bog at starte med. Jeg vil rigtig gerne dykke længere ned i hendes forfatterskab, og har derfor også murstensromanen “Middlemarch” liggende klar til læsning. Det kræver do lige et helt specielt tidspunkt at læse den på, da jeg ikke er så god til at læse tykke bøger i perioder, hvor jeg har meget travlt. Det bliver simpelthen for stressende at være i gang med den samme bog i for lang tid. “Silas Marner” var heldigvis hurtigt læst, og selvom jeg ikke havde særlig mange forventninger, fik jeg alligevel dannet mig et par indtryk under læsningen.

Jeg er helt vild med  George Eliots sprog. Jeg synes hun skriver helt fantastisk og gribende, men samtidig var det heller ikke rigtig nok til at holde interessen for plottet kørende, hvilket er lidt ærgerligt, når bogen nu er så kort. Der var flere passager, hvor bogen blev direkte kedelig, og selvom den var spændende på nogle punkter, forsvandt spændingen også hurtig igen. Silas var en fin hovedperson, men heller ikke mere end det. Ligesom med plottet, virkede han er smule flad og ligegyldig. Jeg ville ønske, at han ville have reageret en smule voldsommere på de grove beskyldninger, der blev rejst i mod ham, samt at hans forlovede forlod ham til fordel for hans skyldige ven.

“Perfect love has a breath of poetry which can exalt the relations of the least-instructed human beings.”

“Silas Maner” er en rigtig hyggelig bog, og den er nem at komme igennem, da den er ganske kort. Desværre er selve historien en smule kedelig og langtrukken.

PSX_20160907_123931

 

Read More

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell

Posted by on sep 4, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 8 comments

PSX_20160904_163454

PSX_20160904_163607

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell, fra forlaget Lademanns Forlagsaktieselskab, udgivet 1936, 5/5 Stjerner

Over fire bind følger vi den forkælede og pompøse Scarlett O’Hara, der fra tidlig til sen ungdom oplever den store forskel på at have det godt, og på at have det utrolig skidt. I første bog bliver vi præsenteret for byens smukkeste og mest eftertragtede pige. Alle byens mænd står i kø på at tale med hende, undtagen en, Ashley Wilkens. Selvfølgelig er det denne mand, som Scarlett forelsker sig i, og da han skal giftes med en anden kvinde, bliver Scarlett så syg af jalousi, at hun selv vælger at gifte sig, som et ynkeligt forsøg på at få Ashley til at indse, at det jo er hende, han skal være sammen med. Brylluppet bliver starten på et nyt og langt fra luksuriøst kapitel i Scarletts liv, da den amerikanske bogerkrig går i gang, blot få uger efter hendes bryllup.

Da hendes mand dør i krigen, må Scarlett indfinde sig med sin nye tilværelse som enke. En tilværelse, der er bittersød. På den ene side har hun nu igen mulighed for at gifte sig med en ny, og på den anden side, bliver hun nødt til at lade som om, hun sørger over en mand, hun slet ikke elskede. Det er bestemt ikke noget, der passer den sprudlende kvinde. Samtidig er hun blevet gravid, og graviditetens ødelæggende effekt på Scarletts smukke krop, bidrager ligeledes til hendes humør. Krigen bliver dog værre og værre for Scarlett og resten af hendes familie, og yankeerne forlanger flere og flere ofre, herunder en del af Scarletts nære familie og venner. Til sidst bliver det så slemt, at hun må forlade sit elskede Tara, og rejse med sin lille familie rundt i syden for at undgå krigens mange ødelæggelser. Scarlett bliver ældre og selvom hun altid længes efter Ashley, dukker flere og flere mænd op i hendes liv, og dermed også flere bryllupper og flere graviditeter. Da krigende endelig er ved at nå sin ende, går det op for Scarlett, at hendes prioriteter igennem sin ungdom har været helt ved siden af, og hun vil nu gøre alt for at ændre sin fremtid, og hermed sin mulighed for endelig at blive lykkelig.

“Hun var pludselig blevet træt, mere træt end nogensinde i sit liv. Med lyden af døren, som blev lukket, var det, som om spændingen, som havde givet hende kraft og styrke, pludseligt brast. Hun var træt og hendes tanker tikkede sjælløst bort, så dumpt og mekanisk monotomt som uret på kaminhylden.”

“Borte med blæsten” eller “Gone with the wind”, som den originalt hedder på engelsk, er en af de største klassikere i både litteraturhistorien og i filmhistorien. Alle har hørt titlen før, og de fleste har tilmed set filmen. Jeg har altid været stor fan af historien, men da jeg aldrig havde læst selve fortællingen, kunne jeg ikke dy mig, da jeg så denne smukke lille samling på et loppemarked. For blot 20 kr. fik jeg disse fire smukke bøger med hjem, og jeg er så ovenud lykkelig for, at jeg besluttede mig for at købe dem. Den første bog i serien gjorde mig både enormt nysgerrig og enormt irriteret. Hold nu op, hvor havde jeg svært ved at kapere Scarlett, der i starten af fortællingen er en utrolig forkælet lille møgunge, der bruger alle midler og tricks for at få sin vilje, også selvom hun sårer alle på sin vej. Hun var næsten ikke til at holde ud, men heldigvis blev hun meget mere menneskelig i takt med, at hendes verden faldt mere og mere sammen omkring hende.

Det var virkelig rørende og samtidig utrolig trist at læse så mange beskrivelser af en altødelæggende krig, og måden hvorpå, den påvirkede så mange forskellige mennesker. I Scarletts tilfælde var det sundt for hende at opleve fattigdom og desperation, men samtidig kommer man også så tæt på hende og de andre karakterer, at man ikke kan undgå at føle smerten, når deres omgangskreds bliver mindre og mindre. Ligeledes er det et meget historisk værk, og jeg blev klogere på utrolig mange ting, som fx Ku Klux Klan’s forfærdelige indflydelse på området. Det er generelt set et meget detaljeret værk, og jeg er fyldt med ærefrygt overfor Margaret Mitchell. Der er absolut ikke noget at sige til, at værket er blevet så berømt, og det er så utrolig fortjent.

“Hun skulle nu føle sig håbløst ene, hendes hjerte burde være knust, og hun burde skrige i sin fortvivlelse og trods på skæbnen. Hun havde længe stolet trygt på hans kærlighed. den havde holdt hende oppe i mange mørke timer. Og nu havde hun erfaret sandheden om den.”

“Borte med blæsten” er en af de klassikere, som de fleste kender på grund af filmatiseringen. Jeg vil dog anbefale alle med interesse at læse fortællingen på skrift, for selvom filmen er et mesterværk, når den på ingen måde det originale værk til sokkeholderne.

PSX_20160904_163342

Read More

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende

Posted by on aug 19, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 12 comments

PSX_20160819_164335

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende, fra forlaget Gyldendals Bogklubber, udgivet 1994 (Org. udgivet 1982), 5/5 Stjerner

Clara Valle er synsk og er den yngste datter i en meget religiøs og politisk familie. Hun forudser, at der snart vil ske et dødsfald i sin tætte familie, og få måneder efter dør hendes søster Rosa, efter at have indtaget den gift, der skulle dræbe hendes far og sikre, at han ikke fik yderligere politisk magt. Rosas forlovede Esteban Trueba er knust, men vil samtidig gøre alt for at opretholde sin families navn. Derfor bliver han også nødt til at indgå et ægteskab og sætte legale børn i verden, der kan føre familiens arv videre. Indtil nu, er Esteban nemlig kun far til en illegal søn, født af en af de mange kvinder, han har voldtaget. Esteban frier til sin tidligere svigerinde Clara, og hun accepterer.

Selvom Clara udvikler et stærkt forhold til Estebans søster, bliver hun hurtigt ensom i ægteskabet, og trækker sig længere og længere ind i en drømmelignende tilværelse, hvor hun fokuserer på at udvikle sine spirituelle egenskaber, og derved skabe kontakt til de mange ånder, der stadig lever i hendes hus og i familien. På trods af, at ægteskabet mellem Clara og Esteban er langt fra perfekt, føder hun alligevel tre børn – datteren Blanca, og senere tvillingerne Jaime og Nicolás. Børnene vokser op og udgør familiens og historiens anden generation, der på godt og ondt fører familiens arv videre.

“Clara levede beskyttet mod tilværelsens barske vilkår i et univers, der var hendes eget, hvor de materielle tings kedsommelige realiteter forskønnedes i drømmenes brogede land, og hvor logik og fysiske love ikke altid gjorde sig gældende.”

Det er næsten umuligt at læse litteratur, uden på et eller andet tidspunkt at støde på Isabel Allende og “Åndernes Hus”. Jeg har hørt titlen et utal af gange på mit studie, og nikket genkendende til mindst ligeså mange parifraser i de mange bøger, jeg efterhånden har læst. Jeg læste nogle uddrag af den, da jeg gik i gymnasiet, og lovede mig selv, at jeg engang skulle læse hele bogen. Da jeg for få år tilbage faldt over dette eksemplar på et loppemarked, vidste jeg derfor også, at jeg blev nødt til at købe bogen. Også selvom mit eksemplar ikke ligefrem stråler af skønhed og spænding. Jeg har haft bogen liggende siden jeg købte den, men alligevel har jeg altid valgt de nyere og pænere bøger frem for dette slidte eksemplar. Det fortryder jeg nu, og selvom jeg er utrolig glad for, at jeg alligevel har fået den læst, kan jeg med skam i stemmen sige, at jeg flere gange har fravalgt bogen til fordel for bøger, der på ingen måde kan måle sig med denne.

Isabel Allende skriver smukkere, end jeg havde regnet med, og hver eneste sætning i bogen er tydeligt valgt med omhu og eftertanke. Egentlig skulle hun bare skrive et brev til sin døende bedstefar, men brevet udviklede sig til et længere manuskript, der til sidst blev udgivet og straks blev en bestseller. Historien bærer derfor også præg af en stor håndfuld personlige detaljer, der er med til at gøre historien så fantastisk og unik, som den er. Karakterne og familieforholdet i bogen bygger nemlig på Allendes egen arv, og derfor kan man også diskutere om bogen er fakta eller fiktion. Om ikke andet, kan det med sikkerhed siges, at romanen er en sand klassiker, som alle burde læse på et eller andet tidspunkt i deres liv.

“Men Esteban Trueba var ikke den, som lod sig kyse af historier om genfærd, der vandrer rundt i gangene, af forudsigelser om uheldsvangre begivenheder, og endnu mindre af den langvarige stumhed, som han anså for at være en dyd.

Udover, at jeg med denne bog har fået en fantastisk læseoplevelse, har jeg også fået en vigtig lærestreg. Man kan ikke altid dømme en bog på forsiden, og selvom det er et motto, jeg lænege har levet efter, ved jeg, at jeg kommer til at tænke endnu mere over det nu.

PSX_20160819_164443

Read More

“Shirley” Af Charlotte Brontë

Posted by on aug 4, 2016 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160804_140041

“Shirley” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Penguin English Library, udgivet 2012 (Org. udgivet 1849), 2,5/5 Stjerner

Robert Moore er en hårdtarbejdende fabriksmedarbejder, der har viet sit liv til sit arbejde. Han har arvet sin fars virksomhed, men den da den er dybt forgældet, står han overfor et stort kaos. Han er villig til at gøre alt, hvad han kan, for at omvende gælden til profit, så han på denne måde kan genskabe sin families sociale status. Englands industrielle udvikling er dog for alvor igang, og da han samtidig er en utrolig hård arbejdsgiver og styrer sine ansatte med hård hånd, er han også konstant omringet af kaos og uroligheder. Han overvejer alle sine muligheder for at komme sit mål til livs, og må til sidst indse, at hans største chance for at få genskabt sin families høje status, er ved at gifte sig til penge. Et valg, han bestemt ikke er glad for at træffe.

Caroline Helstone kommer som fast gæst i Roberts hus, da hun bliver undervist i fransk af hans søster. Hun udvikler hurtigt et tæt forhold til den ældre Robert, og de to bliver langsomt forelsket i hinanden. Caroline er dog både fattig og forældreløs, og da Robert derfor ikke har mulighed for at gifte sig  med hende, begynder han at distancere sig mere og mere fra hende. Caroline bliver syg af sorg, men lever op igen, da den unge og energiske Shirley kommer ind i billedet. Hun er dog modsat Caroline både velhavende og selvstændig, og hele byen formoder derfor også, at hende og Robert bliver gift. Kærligheden spiller dog alligevel en rolle, og en konflikt mellem de tre tager hurtigt form.

“I am anchored on a resolve you cannot shake. My heart, my conscience shall dispose of my hand — they only. Know this at last.”

Okay, jeg var nok lige hurtigt nok, da jeg for få uger siden erklærede, at jeg garanteret ville elske resten af Charlotte Brontës udgivelser. “Jane Eyre” er min absolutte yndlingsroman, og “The Pofessor” overraskede mig utrolig positivt. Derfor gik jeg også straks i gang med at læse “Shirley”, men jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet. Det tog mig uendelig lang tid at komme igennem bogen, og den første halvdel af den 700 sider lange bog var på grænsen til at være direkte kedelig. Jeg havde virkelig svært ved at bibeholde interessen for romanen, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg kunne lide karakterne. Robert og Carolines kærlighedsaffære fremstår ligeledes utrolig utroværdig, da de to karakterne virkelig ikke passer sammen. Den endelige løsning fungerer samtidig heller ikke rigtig, og jeg lukkede bogen med et langt og utilfreds suk.

En anden ting, der generede mig meget ved denne bog, var de mange skift mellem plotlinjerne. Bogen er fuld af digressioner, og vi springer konstant i tid og sted – og mellem de forskellige karakterer. De forvirrer ærlig talt mere end det gavner. Bogen er et mystisk sammensat og opdelt værk, og kabalen går aldrig rigtigt op. Når det så er sagt, kan man ikke komme uden om, at Brontë skriver fantastisk. Også i denne bog. Ligeledes er Caroline en virkelig mild og elskværdig karakter, mens Shirleys sprudlende energi også tydeligt kan mærkes. Desværre bare alt for sent i bogen. Der er altså også nogle rigtig fine elementer i denne roman, men desværre kan de ikke rigtig opveje de mange forvirrende og langtrukne passager.

“You had no right to be born; for you make no use of life. Instead of living for, in, and with yourself, as a reasonable being ought, you seek only to fasten your feebleness on some other person’s strength.”

Jeg havde virkelig set frem til at læse “Shirley”, og jeg havde næsten forventet, at jeg ville elske den. Desværre skuffede den mig voldsomt, men det er også svært at lade være med at sammenligne den med “Jane Eyre”. Det er ikke en fair kamp, men jeg tør dog stadig godt konkludere, at “Shirley” på ingen måde er en værdig modstander.

PSX_20160804_135924

Read More