Classics

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald

Posted by on sep 18, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Eventyr, Fiction | 0 comments

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald, fra forlaget Folio Society, udgivet ___, (Org. udgivet 1872), 4/5 Stjerner

Otte årige prinsesse Irene bor på et stort slot med sin far, kongen, og sin barnepige, Lootie. Irene elsker at lege udenfor, men på en regnfuld dag beslutter hun sig i stedet for at efterforske slottes mange gange og værelser. I et af værelserne opdager hun en mytisk kvinde med langt mælkehvidt hår, der hævder at være Irenes tipoldemor. Den næste dag kan Irene ikke finde kvinden, så i stedet overtaler hun Lootie til at efterforske de smukke skove omkring slottet. Timerne forsvinder i leg og solskin, men da mørket falder på, går det op for Irene og Lootie, at de ikke er alene i skoven. Skoven er nemlig fyldt med gamle miner, og i minerne bor der hundredvis af små trolde, der er blevet bandlyst fra slottet for mange år siden, og derfor ønsker at få hævn over menneskerne.

Heldigvis kommer Curdie dem til undsætning. Curdies far arbejder i minerne, og derfor ved Curdie alt om de ondskabsfulde trolde. Bl.a. ved han, at troldenes fødder er bløde og sarte, og ved brug af denne vide, lykkedes det de tre at komme tilbage på slottet i sikkerhed. Curdie er dog ikke helt så heldig på turen hjem, og troldene ender med at tage ham til fange i en fangekælder. Irene bliver udstyret med en magisk ring fra sin tipoldemor, og ved at følge en usynlig tråd, der spinder fra ringen og igennem skoven, finder hun til sidst Curdie, og bringer ham tilbage til slottet, hvor han og hans forældre får lov at møde kongen.

“People must believe what they can, and those who believe more must not be hard upon those who believe less. I doubt if you would have believed it all yourself if you hadn’t seen some of it.”

Da jeg i sin tid startede min elektroniske ønskeliste hos Folio Society, var denne bog en af de første, jeg skrev på listen. På det tidspunkt havde min beskedne SU indtægt ikke godt af at besøge hjemmesiden for tit, og bogen blev stående på ønskelisten i et par år. Da jeg i sidste måned ved et tilfælde opdagede, at der var halv pris på udvalgte bøger, kunne jeg ikke dy mig. Denne bog var i blandt dem, og det var derfor også den første, jeg bestilte hjem. Historien var ligeså sød og fin, som jeg havde regnet med, og jeg elskede de farvestrålende illustrationer, der passede så fint til fortællingen.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide, var historiens mange undertoner. Jeg ved, at de fleste eventyr indeholder ironi og moraliserende budskaber, men jeg havde alligevel ikke overvejet, at det kunne gøres så fint og underholdende som i dette eventyr. Eventyret blev nemlig aldrig moraliserende eller belærende på en negativ måde, men i stedet blev flere af scenerne fortalt med en sådan ironi, at jeg ikke kunne lade være med at trække en smule på smilebåndet. På den måde mindede bogen mig både om Lewis Carroll og om Jane Austen, to forfattere jeg elsker himmelhøjt netop på grund af den søde og dog tydelige ironi.

“It is when people do wrong things wilfully that they are the more likely to do them again”

“The Princess and the Goblin” er et virkelig fint og klassisk eventyr med prinsesser og kongeriger og alt, der hører til, men historien er alligevel unik, og den smukke bog har fået en særlig plads i min samling og i mit hjerte.

Read More

“I Capture the Castle” Af Dodie Smith

Posted by on sep 16, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Young Adult | 0 comments

“I Capture the Castle” Af Dodie Smith, fra forlaget Vintage, udgivet 2012, (Org. udgivet 1949), 4/5 Stjerner

Cassandra Mortmain drømmer om at blive ligeså stor en forfatter som Jane Austen, og derfor fører hun en hemmelig dagbog, hvori hun øver sig på at skrive, og samtidig slipper sine inderste følelser fri. I dagbogen beskriver hun, hvordan hende og hendes familie lever et sært, men rart liv på et gammelt slot i England. Cassandras far har haft skriveblokade siden sin første bestseller, og hans kone, Topaz, er en sand kunstner, der foretrækker at være i ét med naturen, og derfor sjældent er fuldt påklædt. Cassandras søster, Rose, er en klassisk engelsk skønhed, der drømmer om at blive gift med en rig og attraktiv mand, så hun kan komme ud og opleve den store verden i pompøse kjoler og skinnede biler. Cassandra vil ikke indrømme det, men i virkeligheden har hun de samme drømme som Rose, og de bliver ikke mindre af, at familien er ved at være tæt på bankerot.

På en kold og kedelig dag, får Cassandra noget af en overraskelse, da hun midt i sit bad bliver afbrudt af to mænd, der hævder at have arvet slottet. Simon og Neil Cotton er kommet hele vejen fra USA for at vurdere det mystiske slot, der er blevet efterladt dem i en storslået arv. De beslutter sig for at lade familien Mortmain blive boende på slottet, og især Rose udviser stor taknemmelighed. Hun vil gøre alt for at undslippe sit simple liv, og erklærer, at hun har i sinde at gifte sig med Simon, den ældste og rigeste arving. Problemet er bare, at Simon er forelsket i Cassandra.

“When I read a book, I put in all the imagination I can, so that it is almost like writing the book as well as reading it – or rather, it is like living it. It makes reading so much more exciting, but I don’t suppose many people try to do it.”

Jeg har altid haft “I capture the Castle” stående på mine læselister.  På de fleste af dem, står bogen faktisk i top 10 over de bøger, jeg burde læse næste gang. Sådan har den stået de sidste mange år. Jeg ved ikke helt, hvad der præcist har afholdt mig fra at læse den, men jeg tror, at bogens forfatter har haft noget med det at gøre. Som lille var min yndlingstegnefilm ‘101 dalmatinere’ og Dodie Smith fik derfor hurtigt en plads i mit hjerte. Jeg kan huske, at jeg så smukke sort-hvid billeder af den elegante forfatterinde, og tænkte, at hun måtte være den bedste forfatter i verden. Sådan tænker jeg nu ikke helt mere, men alligevel har jeg altid været ramt af en form for ærefrygt, når jeg har stået med ‘I Capture the Castle’ i hænderne. Det er svært at læse noget ‘nyt’ af en forfatter, du allerede har ophøjet til noget ganske særligt. Tænk nu, hvis det nye og ulæste ikke kan måle sig med dit billede af den perfekte forfatter?

Jeg er glad for, at jeg som barn forstod forskellen på Disneys filmatiseringer og de værker, der lå bag dem. Det var den forståelse, der skabte en nysgerrighed til historier, og senere udviklede sig til en næsten ustyrlig bogkærlighed og en tilsvarende viden indenfor litteratur og forfattere. På grund af min kærlighed til ‘101 dalmatinere’ fik jeg kendskab til Dodie Smith og ‘I capture the castle’ og selvom historierne absolut ikke har meget tilfælles, elsker jeg bogen ligeså højt, som jeg elskede historien om de kløgtige og modige dalmaniterhvalpe, da jeg var barn. Det er nemlig ikke blot de gode historier, der gør bøgerne særlige, men derimod Dodie Smiths hjertevarme og finurlige skrivestil, og derfor ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik taget mig sammen til at læse bogen noget før.

“Perhaps watching someone you love suffer can teach you even more than suffering yourself can.”

‘I capture the Castle’ er en af de bøger, der hurtigt er kommet til at betyde mere, end jeg havde regnet med. Bogen er ikke perfekt, men den fik mig til at mindes mine første spæde skridt i litteraturens verden, og for det, er jeg den evigt taknemmelig. 

Read More

“The Secret Garden” Af Frances Hodgson Burnett

Posted by on aug 23, 2017 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Fiction | 0 comments

“The Secret Garden” Af Frances Hodgson Burnett, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet  2015, (Org. udgivet 1911), 5/5 Stjerner

Mary Lennox vokser op i en britisk koloni i Indien, men hendes velhavende forældre vil ikke have hende. Hun bliver gemt væk og passet af tjenestefolk, men da en kolera epidemi dræber både hendes forældre og børnepassere, bliver hun sendt tilbage til England, hvor hun skal bo ved en onkel, hun aldrig har mødt. Mary er langt fra tilfreds og bruger de fleste dage på at surmule. Igennem hendes nye børnepasser Martha, lærer hun om huset og familiens historie, og Marys nysgerrighed vækkes til live. Ifølge Martha boede der nemlig engang en smuk kvinde i huset, som tilbragte al sin tid i en overdådig have. Da kvinden ved et uheld døde i haven, blev den låst af, og tiltales nu udelukkende som ‘den hemmelige have’.

Mary er fast besluttet på at finde nøglen til den hemmelige have, og på sin mission møder hun den jævnaldrende Dickon, som ligesom hende, er glad for naturen og dyr. De finder haven, men i mellemtiden har Mary også fået en ny mission. Hun vil finde ud af, hvor den barnegråd, hun hver aften hører, kommer fra. Det viser sig, at der bor et andet barn i huset, men Collin er langt fra ligeså frisk som Mary og Dickon. Han er overbevist om, at han lider af en livsfarlig sygdom og snart vil dø. Ved hjælp fra Dickon og den hemmelige have,får Mary ham dog overbevist om at tilbringe en dag i naturen med hende, og endnu et venskab blomstrer.

“If you look the right way, you can see that the whole world is a garden.”

Jeg har længe glædet mig til at læse “The Secret Garden” og har egentlig bare ventet på, at solen besluttede sig for at skinne, så jeg passende kunne læse bogen i mine forældres have, omringet af varme solstråler og farvestrålende blomster.  I starten blev jeg overrasket over, at historien i virkeligheden slet ikke var en sommerbog. Den var mørk og trist, og selvom jeg elsker den slags bøger, må jeg indrømme, at jeg blev en anelse skuffet. Det varede dog ikke længe før, at skuffelselen vendte sig til noget positivt, og jeg læste den sidste side med lykkeligt suk. Jeg elsker børnebøger, der ikke bare er underholdende og sjove, men også lærerige og tankevækkende. “The Secret Garden” er præcist sådan en bog, og jeg har allerede lyst til at læse den igen.

Jeg tror, at jeg blev meget overrasket over, hvor god, den egentlig var. Jeg vidste, at bogen i dag kaldes en børneklassiker, men fordi den nu en gang er skrevet i 1911, havde jeg forventet, at historien ville være mere støvet og moraliserende. Det var den ikke, faktisk næsten tværtimod. Jeg elskede Marys udvikling, og jeg elskede, at historien havde så mange underliggende temaer som venskab, kærlighed og familie. Historien er forholdsvis kort, men alligevel formåede den at fortælle et eventyr, en mystisk slægtsgåde og en sand kærlighedshistorie. Det er der ikke mange bøger der kan, på 300 sider. I hver fald ikke på en vellykket måde.

“Is the spring coming?” he said. “What is it like?”… “It is the sun shining on the rain and the rain falling on the sunshine…”

Jeg havde regnet med, at “The Secret Garden” ville være en god bog, men ikke at den ville blive en af mine nye yndlingsbøger. Jeg kan kun anbefale den.

 

Read More

“Dræb ikke en sangfugl” Af Harper Lee

Posted by on aug 5, 2017 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Dræb ikke en sangfugl” Af Harper Lee, fra forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet 2015 (Org. udgivet 1960), 5/5 Stjerner

I 1933 bor seksårige Jean Louise Finch, ‘Scout’, sammen med sin storebror Jem og far Atticus i en lille by i Alabama. Deres mor døde, da de var helt små, og Atticus forsørger dem alene ved sit job som forsvarsadvokat. De lever en forholdsvis bekymringsfri hverdag med lektier, venner og spøjse naboer, men alt dette ændres, da en hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Atticus vælger at tage jobbet som forsvarsadvokat for den sorte mand, og byens indbyggere er bestemt ikke tilfredse. Gennem Scouts øjne, ser vi, hvordan byen gradvist bekriger familien, alt i mens de alle venter på den afgørende retssag.

Da retssagen har fundet sted, forventer Atticus, at byen vil falde til ro igen. Problemet er bare, at voldtægtssagen har åbnet en voldsom debat, som alle byens indbyggere nu er tvunget til at deltage i. Hvem er enige og hvem er uenige, og kan det lykkedes byen at genfinde freden? Da Jem og Scout bliver overfaldet på vej hjem en sen aften, går det op for Atticus, at intet nogensinde vil blive som før.

“Skyd alle de skovskader I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er synd at dræbe en sangfugl.”

Jeg tror, jeg var omring 14 år, da jeg første gang forsøgte at læse ‘To kill a Mockingbird’. Jeg havde lånt den på skolebiblioteket, men jeg havde svært ved at forstå bogens mange dialekter og underforståede budskaber, så jeg fik aldrig færdiglæst den. Jeg vidste dog også, at det var en bog, jeg på et eller andet tidspunkt blev nødt til at læse færdig, og siden da har bogens titel stået som endnu et punkt på mine lange læselister. Lige indtil jeg spottede en virkelig fin paperback på min venindes bogreol, og udstødte et længselsfuldt suk. Da min veninde til sin store overraskelse fandt ud af, at jeg ikke havde læst den, gav hun mig den med hjem. Faktisk tvang hun mig til at læse den med det samme, og det gjorde jeg.

Jeg havde forventet, at bogen ville falde mere i min smag denne gang, men ikke, at jeg ville blive så overvældet, som jeg blev. Historien er både rørende, spændende og aktuel. Også idag. Jeg er ikke overrasket over, at mange skoler verden over underviser elever i bogen, for det er lige præcis historier som denne, der formår at sætte gang i ens tanker og følelser. Netop derfor er den så vigtig.

“Jeg er bange for at de ting, vi gør, ikke altid vinder de lærde myndigheders fulde billigelse.”

Jeg overvejer virkelig, om jeg skal læse “Sæt en vagtpost ud”, som skulle være en form for efterfølger. I virkeligheden er det vist blot et tidligt og kasseret udkast til denne bog, og derfor er jeg bange for, at jeg kun kan blive skuffet.

Read More

“Animal Farm” Af George Orwell

Posted by on jul 23, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Animal Farm” Af George Orwell, fra forlaget Penguin books, udgivet 2008, (Org. udgivet 1945), 4/5 Stjerner

Old Major, en tidligere præmieorne, kalder alle dyrene på en farm sammen til et vigtig møde. Til dette møde underviser han dyrene i en sang om revolutionen, og forklarer, at mennesket er dyrets største fjende. Da Old Major senere dør, har dyrene ikke glemt den vigtige lektie, og to små grise, Snowball og Napoleon, tager nu styringen og planlægger en strategi for at forberede sig til revolutionen. Sammen går alle dyrene nu imod den menneskelige ejer af farmen, en alkoholisk og ansvarløs mand, ved navn Mr. Jones. Dyrene bruger alle midler, indtil de til sidst får drevet Mr. Jones væk fra farmen, de herefter døber ‘Animal Farm’.

Noget tid senere hører de omkringlæggende farmere, at noget er gået helt galt på Mr. Jones gamle farm, og de beslutter sig for at genvinde kontrollen tilbage fra dyrene. Dyrene står dog klar til et bagholdsangreb, og vinder også denne kamp. De beslutter sig for at mindes dagen hvert år med et skud fra en pistol. Der opstår dog i mellemtiden store diskussioner mellem gårdens dyr, og her  især mellem de to ledere, Snowball og Napoleon. De er ikke længere enige om, hvordan de bedst muligt styrer samfundet på gården, og langsomt vender dyrene sig mere og mere mod hinanden.

“All animals are equal, but some animals are more equal than others.”

Jeg så en gang denne titel som førstepladsen på en liste over de mest tankevækkende bøger i verden, og jeg kunne ikke lade være med at skrive bogen på min i forvejen alt for lange ønskeliste. Normalt tager jeg altid denne slags lister med et gran salt, og i øvrigt læser jeg også sjældent politiske inspirerede bøger. Et eller andet ved bogens beskrivelse gjorde mig dog nysgerrig, og derfor skyndte jeg mig også at tage den ned fra hylden, da jeg spottede den i en svensk bogforretning. Bogens beskedne størrelse overraskede mig, da jeg af en eller anden grund havde forventet en murstensroman, og derfor besluttede jeg mig også for at købe den med hjem. Om ikke andet var det ikke meget tid, jeg ville have spildt, hvis jeg ikke kunne lide den.

På grund af dens beskedne størrelse, valgte jeg at læse den til Read-a-thon i april. Jeg tænkte, at det ville være fint med en lidt mere seriøs bog, mellem mine mange fantasibøger. Jeg havde ganske ret, og jeg fandt også hurtigt ud af, at listen også havde ret. Bogen var helt ekstremt tankevækkende, og jeg mindes ikke, jeg på noget tidspunkt har læst en bog, der formåede at skabe så stor betydning på så få sidder. Allegorierne var til tider nærmest overvældende, og jeg havde utrolig svært ved at fortsætte min læsning i fantasybøgerne, efter jeg havde læst den. Jeg vil ikke sige, at det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, men pladsen som den mest tankevækkende, giver jeg den gerne.

“The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man again; but already it was impossible to say which was which.”

Hvis du ikke allerede har læst “Animal Farm” kan jeg kun anbefale den.

Read More

“The woman in black” Af Susan Hill

Posted by on apr 10, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

“The woman in black” Af Susan Hill, fra forlaget Profile Book, udgivet 2011 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

Arthur Kipps er for nyligt gået på pension, og lever et godt og lykkeligt liv med sin kone og hendes børn. En aften, hvor børnene fortæller spøgelseshistorier til hinanden, mindes han dog en periode i sit liv, der langt fra var lykkelig. Mange år tidligere, da han lige var begyndt sin økonomiske karriere, blev han bedt om at rejse til byen Crythin Gifford, for at tage sig af den afdøde Mrs. Alice Drablows begravelse. Han forlader sin forlovede Stella med løftet om, at han kun vil være væk i et par dage. Det går dog hurtigt op for ham, at han må rejse med det samme, hvis han vil hjem med livet i behold.

Mrs. Drablows hus befinder sig i en afsides del af byen, og er omringet af sumpede moser og søer. Når tidevandet er inde, er det umuligt at forlade grunden. Samtidig er området konstant henlagt i en tyk og mørk tåge, der gør det umuligt at befærde sig sikkert i det farlige område. Helt alene på den store grund, begynder Arthur at høre stemmer og lyde, der ikke burde være der. Han hører lydene fra en hestevogn ude for grunden, og et lille barn, der græder. I frygt for, at nogle er ved at drukne i moserne, bevæger han sig ud i tågen, men indser, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe. Dagen efter gør han sig en yderst uhyggelig opdagelse, og beslutter sig for at forlade ejendommen med det samme. Desværre har han også set synet af en kvinde, og i følge byens overtro betyder det, at noget frygteligt skal ske.

“I have sat here at my desk, day after day, night after night, a blank sheet of paper before me, unable to lift my pen, trembling and weeping too.”

Jeg har altid haft denne bog stående på min læseliste, men da jeg ikke har kunne finde et flot eksemplar, har jeg ikke fået den købt før nu. Jeg vidste samtidig ikke helt, hvad jeg skulle forvente af bogen, da jeg har fundet meget blandet anmeldelser af den på Goodreads. Nogen mener, at det er den mest uhyggelige bog, de nogensinde har læst, mens andre overhovedet ikke blev skræmt af den. Bogen er dog blevet lidt af en kultklassiker, og jeg må indrømme, at jeg synes det er helt fortjent. Jeg kunne virkelig godt lide historien, og plottet overraskede mig flere steder – især i slutningen.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var uden tvivl den virkelig uhyggelige stemning, jeg oplevede fra start til slut. Bogen starter med, at hovedkarakteren bliver ængstelig og nærmest fysisk dårlig over at tænke på sin oplevelse i en hjemsøgt by. Da flashbacket starter, var jeg derfor allerede forberedt på, at jeg skulle forvente nogle virkelig uhyggelige beskrivelser. Det var de uden tvivl, og jeg havde nemt ved at forestille mig det dystre miljø og de mange uhyggelige lyde, karaktererne beskrev.

“I knew him the least well, understood him scarcely at all, felt uneasy in his presence, and yet perhaps in a strange way loved him more deeply than any.”

Alt i alt var jeg virkelig grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse meget mere af Susan Hill. Især fordi, at mange af hendes bøger nu kan fås i nogle virkelig flotte udgaver.

Read More

“The Pearl” af John Steinbeck

Posted by on apr 7, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“The Pearl” af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classic, udgivet 2014 (Org. udgivet 1947), 4/5 Stjerner

Da Kinos søn Coyotito bliver  stukket af en skorpion, forlanger lægen en perle som betaling for at helbrede den døende dreng. Kino og hans kone rejser langt ud på havet for at finde en perle, og da Kino efter lang tids søgen kommer op til overfladen med en overdådig østers, viser det sig, at han ikke bare har fundet en perle. Han har fundet ‘The Pearl of the World”. Perlen er så stor, at Kino knapt nok kan holde den mellem to fingre, og hvis han sælger den, vil han ikke blot være i stand til at betale lægen. Han vil være i stand til at gøre sin familie til landsbyens rigeste.

Da Kino viser perlen til sælgerne, er der dog ingen der vil købe den. I hvert fald ikke for de penge, Kino vil have for den. De siger, at perlen er ubrugelig og at den desuden ikke er af særlig høj kvalitet. Kino bliver i tvivl. Har sælgerne snakket sammen på forhånd, eller er perlen virkelig ikke så mange penge værd, som han havde forestillet sig ? Han beslutter sig for ikke at sælge perlen, men indser hurtigt, at det var en stor fejl. Perlen har forbandet ham og hans familie, og ulykker følger dem hvorend de går hen. Deres hus bliver brændt ned, Kino bliver overfaldet, men værst går det dog ud over den lille Coyotito.

“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.”

“The Pearl” er en af de mest moraliserende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan godt forstå, at den bliver brugt hyppigt i undervisningen, og at det desuden er blevet lidt af en klassiker. Historien er utrolig god, og handlingen i sig selv er virkelig spændende. Det er dog uden tvivl de mange moraler og skjulte budskaber, der gør den lille bog til noget helt særligt. Da det går op for Kino, at han har mulighed for at blive rig, træder grådigheden i kraft, og sønnens liv bliver pludselig en sidebemærkning. Kino vil være den rigeste mand i landsbyen, og da han ikke kan formå at sælge perlen, bliver han vanvittig, og det går ud over hans familie.

Det tragiske ved denne historie er, at den altid være være aktuel. Scenariet i handlingen udspiller sig på en eller anden måde hver dag. Penge gør folk grådige og griske, og de mister deres fokus. Man har set det ske så mange gange, og jeg tror, det er derfor, denne bog er så vigtig en del af vores litteraturhistorie. En vigtig perle i en skattekiste af klassiske fortællinger, så at sige. Det er en utrolig tankevækkende fortælling, der virkelig sætter ens liv i perspektiv – især når det kommer til bogens slutning, der nok i virkeligheden er den mest tragiske del af hele historien.

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

“The Pearl” er en fantastisk fortælling, som alle i virkeligheden burde tvinges til at læse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg endelig har fået det gjort.

Read More

“Daniel Deronda” Af George Eliot

Posted by on mar 19, 2017 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Daniel Deronda” Af George Eliot, fra forlaget penguin, udgivet 2003, (Org. udgivet 1876), 3,5/5 Stjerner

Gwendolen Harleth er forkælet og usandsynlig selvisk. Hun bruger sine dage på at spille sin families penge op, og på at sladre til diverse pompøse middagsselskaber og sociale begivenheder. Samtidig har hun netop valgt at forlove sig med en af byens mest betragtede mænd, selvom hun endnu ikke er sikker på, hvad hun føler for ham. Hun kommer i vanskeligheder, da hun spiller så mange penge op, at hun bliver nødt til at sælge et familiearvestykke for at få dem tilbage. Heldigvis kommer en mystisk fremmed hende til undsætning, og selvom hun ikke er klar over det endnu, får denne mand stor betydning i hendes senere liv.

Daniel Deronda er Gwendolens modsætning. Han er hjertevarm, gavmild og utrolig fornuftig. Samtidig er han også sky og social udfordret, men dette holder ham dog ikke fra at tage kontakt til den opmærksomhedskrævende Gwendolen. Gennem et lang årrække udvikler de et tæt forhold til hinanden, og deres venskab bliver for begges vedkommende deres eneste overlevesesstrategi. Mens Gwendolen må kæmpe sig igennem et sadistisk ægteskab må Daniel ud på en lang og besværlig rejse for at finde sine ukendte rødder og dermed få svar på nogle af de mange spørgsmål, han igennem livet har været fortvivlet over.

“It is a common sentence that knowledge is power; but who hath duly considered or set forth the power of ignorance? Knowledge slowly builds up what ignorance in an hour pulls down.”

Denne bog er usandsynlig lang og til tider også usandsynlig kedelig. Starten var virkelig god og spændende, men da jeg nåede ca. halvejs ind i bogen, måtte jeg kæmpe mig igennem lange passager, hvor der vitterligt ikke skete noget. Plottet føltes monotont og uinteressant, og jeg var tæt på at give op. Der skete dog et eller andet, da jeg endelig nåede mod enden, og jeg slugte den sidste del i en ufattelig fart. Selvom bogen sagtens kunne have være kogt i hvertfald hundrede sider ned, gik det hele op i en samlet helhed til sidst. Jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at holde ud, for slutningen var absolut det hele værd.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi følger karaktererne igennem størstedelen af deres liv. I starten brød jeg mig bestemt ikke om Gwendolen, men i takt med, at hun langsomt udviklede sig, begyndte jeg også at holde mere af hende. Ikke nødvendigvis fordi hendes personlighed blev mere attraktiv, men fordi, hun viste sig at være ligeså menneskelig og sårbar som alle andre. Hendes facade blev sværere og sværere at opretholde, og jeg blev fyldt med ærefrygt  over, hvor levende og realistisk en karakter, Eliot pludselig fik skabt. Bogen syntes måske lang og uinteressant til tider, men hver eneste lille detalje bidrog alligevel til det samlede værk. Samtidig kunne jeg godt lide, at bogen også formåede skabe nogle virkelighedsnære miljøbeskrivelser, der tydeligt viste de mange sider af imperialismens aristokratiske samfund.

“No evil dooms us hopelessly except the evil we love, and desire to continue in, and make no effort to escape from.”

“Daniel Deronda” er den sidste bog, Eliot nåede at udgive før sin død i 1880. Det er måske ikke hendes bedste værk, men jeg må alligevel indrømme, at det er det værk, jeg er mest imponeret over. Det er virkelig få mennesker, der besidder et talent som hendes.

Read More

“Middlemarch” Af George Eliot

Posted by on dec 7, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20161204_125329

“Middlemarch” Af George Eliot, fra forlaget Penguin, udgivet 2011, (Org. udgivet 1871), 4/5 Stjerner

Vi befinder os i den fiktive by Middlemarch i 1829. Her bliver vi skiftevis præsenteret for fire forskellige plotlinjer, der på den ene eller den anden måde bliver bundet sammen løbende. Dorothea Brooke går ikke så højt op i formue og adelighed, som hendes familie gør, og hun er klar til at gifte sig med præsten Edward Casaubon på trods af familiens store tvivl. Ægteskabet gør dog langt fra Dorothea lykkelig, og allerede på parets bryllupsrejse i Rom, kommer en masse hemmeligheder op til overfladen. Det går op for Dorothea, at hun har begået en frygtelig fejl.

Da den unge doktor Tertius Lydgate ankommer til Middlemarch, bliver han forelsket i borgmesterens datter, Rosamond Vincy. De gifter sig, og på hans stræben efter at gøre Rosamond tilfreds og lykkelig, kommer den unge læge hurtigt i stor gæld. For at komme ud af gælden må han låne pengene andre steder, og inden længe har hele landsbyen vendt sig mod den unge læge og hans hustru. Vi møder her også Rosamonds bror, Fred, der arbejder for kirken. Han er forelsket i sin barndomskæreste Mary Garth, men hun vil kun gifte sig med ham, hvis han forlader kirken og stiller sig tilfreds med en mere almindelig karriere.

“If we had a keen vision and feeling of all ordinary human life, it would be like hearing the grass grow and the squirrel’s heart beat, and we should die of that roar which lies on the other side of silence.”

Jeg har haft Middlemarch stående på hylden i efterhånden snart tre år. Bogen er virkelig lang og omfattende, og derfor har jeg ventet på det helt rigtige tidspunkt at læse den på. Det har indtil videre været svært at finde, da jeg de sidste par år har haft rigtig mange studierelaterede bøger samt anmeldereksemplarer liggende også. I år har jeg dog for en gang skyld ikke så mange eksamener og lektier her op til jul, så jeg besluttede mig for at bruge hele november på at få læst den store roman. Jeg holder meget af historien, men jeg må også indrømme, at jeg nok aldrig kommer til at genlæse den.

”Middlemarch” er en meget overvældende fortælling på rigtig mange områder, og det er ikke en bog, man lige sætter sig ned og læser en regnfuld aften. Ikke for mit vedkommende i hvert fald. Persongalleriet er virkelig bredt, og bogen omfatter hele fire forskellige plotlinjer. Jeg havde en anelse svært ved at følge med, og det var først hen mod slutningen, at jeg for alvor begyndte at synes om fortællingen. Til sidst endte jeg dog også med at blive ret begejstret for murstensromanen, og da jeg havde færdiglæst den, blev jeg ramt at en stor følelse af ærefrygt. ”Middlemarch” er i sandhed en klassiker, og jeg er meget imponeret over, at en enkelt kvinde har formået at skrive sådan et mesterværk.

“It is a narrow mind which cannot look at a subject from various points of view.”

Jeg ved ikke, om jeg kan anbefale alle at læse ”Middlemarch”. Bogen kræver meget overskud og viljestyrke, men har man det, er værket dog også en fantastisk læseoplevelse.

PSX_20161204_130137

Read More

“Wives and daughters” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on okt 12, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20161012_212708

“Wives and daughters” Af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Wordsworth classics, udgivet 1864, 3/5 stjerner

Vi følger en meget ung og naiv Molly Gibson, der længes efter at komme til fest i byens store slot. Hun får lov at deltage, men falder i søvn under et træ, og kan ikke holde sig vågen resten af festen. En flink dame ligger hende i seng med løftet om, at hun nok skal vække hende, når det er tid til at tage afsted. Desværre glemmer alle alt om Molly, og selskabet forlader slottet uden hende. Da hun indser, at hun er blevet forladt, bliver hun rædselsslagen og løber forvirret rundt og græder, indtil hendes far henter hende. En scene, der ikke er med at styrke hendes billede som en ung og selvstændig kvinde.

Syv år senere er Molly Gibsons sammenbrud næsten ved at være glemt, og hun beskrives som en ung og attraktiv kvinde. Hun er dog stadig ligeså følsom, og derfor bryder hele hendes verden også sammen, da hendes far vælger at gifte sig med en ny kvinde. Den samme kvinde der syv år tidligere glemte at vække hende, og derfor var skyld i Mollys pinlige opførsel. Heldigvis finder Molly en ven i sin nye stedsøster, Cynthia, men som de to bliver tættere og tættere, går det også op for Molly, at de to er meget forskellige. Cynthia har rodet sig ud i nogle store problemer, og ikke en gang den fornuftige Molly kan give hende brugbare råd. Samtidig opstår der et ødelæggende trekantsdrama, da Cynthia bliver forlovet med den mand, Molly er blevet forelsket i.

“Sometimes one likes foolish people for their folly, better than wise people for their wisdom.”

Jeg vil så gerne være rigtig god til at læse klassikere. Bevares, rigtig mange af dem, kan jeg jo egentlig også godt lide. De sidste par stykker jeg har læst, har dog ikke rigtig fanget mig, og jeg har haft rigtig svært ved at komme igennem dem. Alligevel har bøgerne været fantastiske, netop fordi de er klassikere. Sproget, beskrivelserne og stemningen i de fleste klassiske værker er grund nok til at læse dem. Også selvom plottet måske ikke rigtig fanger. Det er lidt det samme i dette tilfælde. Jeg synes plottet var langtrukkent og mange passager var meningsløse. Samtidig kunne jeg virkelig godt lide stemningen i bogen, og derfor fortsatte jeg min læsning.

Jeg brød mig ikke om Molly Gibson i starten af romanen. Hun var en kliché af en naiv og usikker lille pige, der havde alt for travlt med at blive voksen. Syv år senere er hun stadig en kliché, men heldigvis ikke helt så usikker og nervøs. Faktisk er hun nærmest selvstændig og stærk, og jeg kunne egentlig rigtig godt lide midten af romanen. Da Mollys far har giftet sig med en ny kvinde, begynder det dog at gå lidt ned af bakke igen. Mollys nye stedsøster overskygger Molly og forlover sig endda med den mand, Molly elsker. Molly giver ikke sin mening til kende, men hjælper derimod Cynthia med at komme ud af diverse problemer. Det er tydeligt, at kontrasten mellem dem er beskrevet sådan med viljen, men det irriterer mig, at Molly skal være den svage. Det er jo i bund og grund hende, der skal være heltinden.

“But fate it a cunning hussy, and builds up her plans as imperceptibly as a bird builds her nest; and with the same kind of unconsidered trifles.”

Elizabeth Gaskell er én af de klassiske forfattere, jeg rigtig godt kan lide, selvom hendes historier ikke altid fanger mig. Hendes sprog og skrivestil er fantastisk, og i nogle tilfælde er det måske også nok til, at en bog er god?

PSX_20161012_212623

Read More