Classics

“Middlemarch” Af George Eliot

Posted by on dec 7, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20161204_125329

“Middlemarch” Af George Eliot, fra forlaget Penguin, udgivet 2011, (Org. udgivet 1871), 4/5 Stjerner

Vi befinder os i den fiktive by Middlemarch i 1829. Her bliver vi skiftevis præsenteret for fire forskellige plotlinjer, der på den ene eller den anden måde bliver bundet sammen løbende. Dorothea Brooke går ikke så højt op i formue og adelighed, som hendes familie gør, og hun er klar til at gifte sig med præsten Edward Casaubon på trods af familiens store tvivl. Ægteskabet gør dog langt fra Dorothea lykkelig, og allerede på parets bryllupsrejse i Rom, kommer en masse hemmeligheder op til overfladen. Det går op for Dorothea, at hun har begået en frygtelig fejl.

Da den unge doktor Tertius Lydgate ankommer til Middlemarch, bliver han forelsket i borgmesterens datter, Rosamond Vincy. De gifter sig, og på hans stræben efter at gøre Rosamond tilfreds og lykkelig, kommer den unge læge hurtigt i stor gæld. For at komme ud af gælden må han låne pengene andre steder, og inden længe har hele landsbyen vendt sig mod den unge læge og hans hustru. Vi møder her også Rosamonds bror, Fred, der arbejder for kirken. Han er forelsket i sin barndomskæreste Mary Garth, men hun vil kun gifte sig med ham, hvis han forlader kirken og stiller sig tilfreds med en mere almindelig karriere.

“If we had a keen vision and feeling of all ordinary human life, it would be like hearing the grass grow and the squirrel’s heart beat, and we should die of that roar which lies on the other side of silence.”

Jeg har haft Middlemarch stående på hylden i efterhånden snart tre år. Bogen er virkelig lang og omfattende, og derfor har jeg ventet på det helt rigtige tidspunkt at læse den på. Det har indtil videre været svært at finde, da jeg de sidste par år har haft rigtig mange studierelaterede bøger samt anmeldereksemplarer liggende også. I år har jeg dog for en gang skyld ikke så mange eksamener og lektier her op til jul, så jeg besluttede mig for at bruge hele november på at få læst den store roman. Jeg holder meget af historien, men jeg må også indrømme, at jeg nok aldrig kommer til at genlæse den.

”Middlemarch” er en meget overvældende fortælling på rigtig mange områder, og det er ikke en bog, man lige sætter sig ned og læser en regnfuld aften. Ikke for mit vedkommende i hvert fald. Persongalleriet er virkelig bredt, og bogen omfatter hele fire forskellige plotlinjer. Jeg havde en anelse svært ved at følge med, og det var først hen mod slutningen, at jeg for alvor begyndte at synes om fortællingen. Til sidst endte jeg dog også med at blive ret begejstret for murstensromanen, og da jeg havde færdiglæst den, blev jeg ramt at en stor følelse af ærefrygt. ”Middlemarch” er i sandhed en klassiker, og jeg er meget imponeret over, at en enkelt kvinde har formået at skrive sådan et mesterværk.

“It is a narrow mind which cannot look at a subject from various points of view.”

Jeg ved ikke, om jeg kan anbefale alle at læse ”Middlemarch”. Bogen kræver meget overskud og viljestyrke, men har man det, er værket dog også en fantastisk læseoplevelse.

PSX_20161204_130137

Read More

“Wives and daughters” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on okt 12, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20161012_212708

“Wives and daughters” Af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Wordsworth classics, udgivet 1864, 3/5 stjerner

Vi følger en meget ung og naiv Molly Gibson, der længes efter at komme til fest i byens store slot. Hun får lov at deltage, men falder i søvn under et træ, og kan ikke holde sig vågen resten af festen. En flink dame ligger hende i seng med løftet om, at hun nok skal vække hende, når det er tid til at tage afsted. Desværre glemmer alle alt om Molly, og selskabet forlader slottet uden hende. Da hun indser, at hun er blevet forladt, bliver hun rædselsslagen og løber forvirret rundt og græder, indtil hendes far henter hende. En scene, der ikke er med at styrke hendes billede som en ung og selvstændig kvinde.

Syv år senere er Molly Gibsons sammenbrud næsten ved at være glemt, og hun beskrives som en ung og attraktiv kvinde. Hun er dog stadig ligeså følsom, og derfor bryder hele hendes verden også sammen, da hendes far vælger at gifte sig med en ny kvinde. Den samme kvinde der syv år tidligere glemte at vække hende, og derfor var skyld i Mollys pinlige opførsel. Heldigvis finder Molly en ven i sin nye stedsøster, Cynthia, men som de to bliver tættere og tættere, går det også op for Molly, at de to er meget forskellige. Cynthia har rodet sig ud i nogle store problemer, og ikke en gang den fornuftige Molly kan give hende brugbare råd. Samtidig opstår der et ødelæggende trekantsdrama, da Cynthia bliver forlovet med den mand, Molly er blevet forelsket i.

“Sometimes one likes foolish people for their folly, better than wise people for their wisdom.”

Jeg vil så gerne være rigtig god til at læse klassikere. Bevares, rigtig mange af dem, kan jeg jo egentlig også godt lide. De sidste par stykker jeg har læst, har dog ikke rigtig fanget mig, og jeg har haft rigtig svært ved at komme igennem dem. Alligevel har bøgerne været fantastiske, netop fordi de er klassikere. Sproget, beskrivelserne og stemningen i de fleste klassiske værker er grund nok til at læse dem. Også selvom plottet måske ikke rigtig fanger. Det er lidt det samme i dette tilfælde. Jeg synes plottet var langtrukkent og mange passager var meningsløse. Samtidig kunne jeg virkelig godt lide stemningen i bogen, og derfor fortsatte jeg min læsning.

Jeg brød mig ikke om Molly Gibson i starten af romanen. Hun var en kliché af en naiv og usikker lille pige, der havde alt for travlt med at blive voksen. Syv år senere er hun stadig en kliché, men heldigvis ikke helt så usikker og nervøs. Faktisk er hun nærmest selvstændig og stærk, og jeg kunne egentlig rigtig godt lide midten af romanen. Da Mollys far har giftet sig med en ny kvinde, begynder det dog at gå lidt ned af bakke igen. Mollys nye stedsøster overskygger Molly og forlover sig endda med den mand, Molly elsker. Molly giver ikke sin mening til kende, men hjælper derimod Cynthia med at komme ud af diverse problemer. Det er tydeligt, at kontrasten mellem dem er beskrevet sådan med viljen, men det irriterer mig, at Molly skal være den svage. Det er jo i bund og grund hende, der skal være heltinden.

“But fate it a cunning hussy, and builds up her plans as imperceptibly as a bird builds her nest; and with the same kind of unconsidered trifles.”

Elizabeth Gaskell er én af de klassiske forfattere, jeg rigtig godt kan lide, selvom hendes historier ikke altid fanger mig. Hendes sprog og skrivestil er fantastisk, og i nogle tilfælde er det måske også nok til, at en bog er god?

PSX_20161012_212623

Read More

“Silas Marner” Af George Eliot

Posted by on sep 7, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160907_123805

“Silas Marner” Af George Eliot, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet 1999 (Org. udgivet 1861), 3/5 Stjerner

Silas Marner er væver, og er medlem af en lille calvinistisk menighed i byen Lantern Yard, i det nordlige England. Han bliver beskyldt for at stjæle menighedens fond, mens han passer den meget syge dekan. Han er uskyldig, men to meget stærke beviser peger imod ham; hans lommekniv, der findes på gerningsstedet, samt en pose med fondes penge på hans ejendom. Silas tror, at hans ellers så gode ven, William, forsøger at ramme ham, da han har haft lånt lommekniven. Silas’ verden falder derfor også sammen, da han bliver erkendt skyldig og hans forlovede forlader ham, for senere at blive gift med William. Med et knust hjerte forlader Silas nu Lantern Yard.

Efter at have rejst lidt rundt, slår Silas sig ned i byen Raveloe, hvor han holder sig for sig selv grundet hans smertefulde fortid. Selvom han har minimal kontakt med de andre indbyggere, bliver han alligevel hurtigt glad for at bo i byen. Ved at væve kan han tjene mange penge, og Silas lever godt, grundet sin nye formue. Pengene bliver dog stjålet, og da Silas igen står overfor en uforklarlig sag, synker han ned i en dyb depression. Han er dog ikke den eneste, der har problemer, for rundt omkring i landsbyen bliver indbyggernes hemmeligheder afsløret én efter én, hvis de ikke passer på. Silas og hans nye ven Godfrey finder en måde at hjælpe hinanden på, der gør dem begge glade.

“A man falling into dark waters seeks a momentary footing even on sliding stones.”

Jeg har ikke læst noget af George Eliot før, og jeg tænkte derfor, at “Silas Marner” var en fin og overkommelig bog at starte med. Jeg vil rigtig gerne dykke længere ned i hendes forfatterskab, og har derfor også murstensromanen “Middlemarch” liggende klar til læsning. Det kræver do lige et helt specielt tidspunkt at læse den på, da jeg ikke er så god til at læse tykke bøger i perioder, hvor jeg har meget travlt. Det bliver simpelthen for stressende at være i gang med den samme bog i for lang tid. “Silas Marner” var heldigvis hurtigt læst, og selvom jeg ikke havde særlig mange forventninger, fik jeg alligevel dannet mig et par indtryk under læsningen.

Jeg er helt vild med  George Eliots sprog. Jeg synes hun skriver helt fantastisk og gribende, men samtidig var det heller ikke rigtig nok til at holde interessen for plottet kørende, hvilket er lidt ærgerligt, når bogen nu er så kort. Der var flere passager, hvor bogen blev direkte kedelig, og selvom den var spændende på nogle punkter, forsvandt spændingen også hurtig igen. Silas var en fin hovedperson, men heller ikke mere end det. Ligesom med plottet, virkede han er smule flad og ligegyldig. Jeg ville ønske, at han ville have reageret en smule voldsommere på de grove beskyldninger, der blev rejst i mod ham, samt at hans forlovede forlod ham til fordel for hans skyldige ven.

“Perfect love has a breath of poetry which can exalt the relations of the least-instructed human beings.”

“Silas Maner” er en rigtig hyggelig bog, og den er nem at komme igennem, da den er ganske kort. Desværre er selve historien en smule kedelig og langtrukken.

PSX_20160907_123931

 

Read More

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell

Posted by on sep 4, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 8 comments

PSX_20160904_163454

PSX_20160904_163607

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell, fra forlaget Lademanns Forlagsaktieselskab, udgivet 1936, 5/5 Stjerner

Over fire bind følger vi den forkælede og pompøse Scarlett O’Hara, der fra tidlig til sen ungdom oplever den store forskel på at have det godt, og på at have det utrolig skidt. I første bog bliver vi præsenteret for byens smukkeste og mest eftertragtede pige. Alle byens mænd står i kø på at tale med hende, undtagen en, Ashley Wilkens. Selvfølgelig er det denne mand, som Scarlett forelsker sig i, og da han skal giftes med en anden kvinde, bliver Scarlett så syg af jalousi, at hun selv vælger at gifte sig, som et ynkeligt forsøg på at få Ashley til at indse, at det jo er hende, han skal være sammen med. Brylluppet bliver starten på et nyt og langt fra luksuriøst kapitel i Scarletts liv, da den amerikanske bogerkrig går i gang, blot få uger efter hendes bryllup.

Da hendes mand dør i krigen, må Scarlett indfinde sig med sin nye tilværelse som enke. En tilværelse, der er bittersød. På den ene side har hun nu igen mulighed for at gifte sig med en ny, og på den anden side, bliver hun nødt til at lade som om, hun sørger over en mand, hun slet ikke elskede. Det er bestemt ikke noget, der passer den sprudlende kvinde. Samtidig er hun blevet gravid, og graviditetens ødelæggende effekt på Scarletts smukke krop, bidrager ligeledes til hendes humør. Krigen bliver dog værre og værre for Scarlett og resten af hendes familie, og yankeerne forlanger flere og flere ofre, herunder en del af Scarletts nære familie og venner. Til sidst bliver det så slemt, at hun må forlade sit elskede Tara, og rejse med sin lille familie rundt i syden for at undgå krigens mange ødelæggelser. Scarlett bliver ældre og selvom hun altid længes efter Ashley, dukker flere og flere mænd op i hendes liv, og dermed også flere bryllupper og flere graviditeter. Da krigende endelig er ved at nå sin ende, går det op for Scarlett, at hendes prioriteter igennem sin ungdom har været helt ved siden af, og hun vil nu gøre alt for at ændre sin fremtid, og hermed sin mulighed for endelig at blive lykkelig.

“Hun var pludselig blevet træt, mere træt end nogensinde i sit liv. Med lyden af døren, som blev lukket, var det, som om spændingen, som havde givet hende kraft og styrke, pludseligt brast. Hun var træt og hendes tanker tikkede sjælløst bort, så dumpt og mekanisk monotomt som uret på kaminhylden.”

“Borte med blæsten” eller “Gone with the wind”, som den originalt hedder på engelsk, er en af de største klassikere i både litteraturhistorien og i filmhistorien. Alle har hørt titlen før, og de fleste har tilmed set filmen. Jeg har altid været stor fan af historien, men da jeg aldrig havde læst selve fortællingen, kunne jeg ikke dy mig, da jeg så denne smukke lille samling på et loppemarked. For blot 20 kr. fik jeg disse fire smukke bøger med hjem, og jeg er så ovenud lykkelig for, at jeg besluttede mig for at købe dem. Den første bog i serien gjorde mig både enormt nysgerrig og enormt irriteret. Hold nu op, hvor havde jeg svært ved at kapere Scarlett, der i starten af fortællingen er en utrolig forkælet lille møgunge, der bruger alle midler og tricks for at få sin vilje, også selvom hun sårer alle på sin vej. Hun var næsten ikke til at holde ud, men heldigvis blev hun meget mere menneskelig i takt med, at hendes verden faldt mere og mere sammen omkring hende.

Det var virkelig rørende og samtidig utrolig trist at læse så mange beskrivelser af en altødelæggende krig, og måden hvorpå, den påvirkede så mange forskellige mennesker. I Scarletts tilfælde var det sundt for hende at opleve fattigdom og desperation, men samtidig kommer man også så tæt på hende og de andre karakterer, at man ikke kan undgå at føle smerten, når deres omgangskreds bliver mindre og mindre. Ligeledes er det et meget historisk værk, og jeg blev klogere på utrolig mange ting, som fx Ku Klux Klan’s forfærdelige indflydelse på området. Det er generelt set et meget detaljeret værk, og jeg er fyldt med ærefrygt overfor Margaret Mitchell. Der er absolut ikke noget at sige til, at værket er blevet så berømt, og det er så utrolig fortjent.

“Hun skulle nu føle sig håbløst ene, hendes hjerte burde være knust, og hun burde skrige i sin fortvivlelse og trods på skæbnen. Hun havde længe stolet trygt på hans kærlighed. den havde holdt hende oppe i mange mørke timer. Og nu havde hun erfaret sandheden om den.”

“Borte med blæsten” er en af de klassikere, som de fleste kender på grund af filmatiseringen. Jeg vil dog anbefale alle med interesse at læse fortællingen på skrift, for selvom filmen er et mesterværk, når den på ingen måde det originale værk til sokkeholderne.

PSX_20160904_163342

Read More

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende

Posted by on aug 19, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 12 comments

PSX_20160819_164335

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende, fra forlaget Gyldendals Bogklubber, udgivet 1994 (Org. udgivet 1982), 5/5 Stjerner

Clara Valle er synsk og er den yngste datter i en meget religiøs og politisk familie. Hun forudser, at der snart vil ske et dødsfald i sin tætte familie, og få måneder efter dør hendes søster Rosa, efter at have indtaget den gift, der skulle dræbe hendes far og sikre, at han ikke fik yderligere politisk magt. Rosas forlovede Esteban Trueba er knust, men vil samtidig gøre alt for at opretholde sin families navn. Derfor bliver han også nødt til at indgå et ægteskab og sætte legale børn i verden, der kan føre familiens arv videre. Indtil nu, er Esteban nemlig kun far til en illegal søn, født af en af de mange kvinder, han har voldtaget. Esteban frier til sin tidligere svigerinde Clara, og hun accepterer.

Selvom Clara udvikler et stærkt forhold til Estebans søster, bliver hun hurtigt ensom i ægteskabet, og trækker sig længere og længere ind i en drømmelignende tilværelse, hvor hun fokuserer på at udvikle sine spirituelle egenskaber, og derved skabe kontakt til de mange ånder, der stadig lever i hendes hus og i familien. På trods af, at ægteskabet mellem Clara og Esteban er langt fra perfekt, føder hun alligevel tre børn – datteren Blanca, og senere tvillingerne Jaime og Nicolás. Børnene vokser op og udgør familiens og historiens anden generation, der på godt og ondt fører familiens arv videre.

“Clara levede beskyttet mod tilværelsens barske vilkår i et univers, der var hendes eget, hvor de materielle tings kedsommelige realiteter forskønnedes i drømmenes brogede land, og hvor logik og fysiske love ikke altid gjorde sig gældende.”

Det er næsten umuligt at læse litteratur, uden på et eller andet tidspunkt at støde på Isabel Allende og “Åndernes Hus”. Jeg har hørt titlen et utal af gange på mit studie, og nikket genkendende til mindst ligeså mange parifraser i de mange bøger, jeg efterhånden har læst. Jeg læste nogle uddrag af den, da jeg gik i gymnasiet, og lovede mig selv, at jeg engang skulle læse hele bogen. Da jeg for få år tilbage faldt over dette eksemplar på et loppemarked, vidste jeg derfor også, at jeg blev nødt til at købe bogen. Også selvom mit eksemplar ikke ligefrem stråler af skønhed og spænding. Jeg har haft bogen liggende siden jeg købte den, men alligevel har jeg altid valgt de nyere og pænere bøger frem for dette slidte eksemplar. Det fortryder jeg nu, og selvom jeg er utrolig glad for, at jeg alligevel har fået den læst, kan jeg med skam i stemmen sige, at jeg flere gange har fravalgt bogen til fordel for bøger, der på ingen måde kan måle sig med denne.

Isabel Allende skriver smukkere, end jeg havde regnet med, og hver eneste sætning i bogen er tydeligt valgt med omhu og eftertanke. Egentlig skulle hun bare skrive et brev til sin døende bedstefar, men brevet udviklede sig til et længere manuskript, der til sidst blev udgivet og straks blev en bestseller. Historien bærer derfor også præg af en stor håndfuld personlige detaljer, der er med til at gøre historien så fantastisk og unik, som den er. Karakterne og familieforholdet i bogen bygger nemlig på Allendes egen arv, og derfor kan man også diskutere om bogen er fakta eller fiktion. Om ikke andet, kan det med sikkerhed siges, at romanen er en sand klassiker, som alle burde læse på et eller andet tidspunkt i deres liv.

“Men Esteban Trueba var ikke den, som lod sig kyse af historier om genfærd, der vandrer rundt i gangene, af forudsigelser om uheldsvangre begivenheder, og endnu mindre af den langvarige stumhed, som han anså for at være en dyd.

Udover, at jeg med denne bog har fået en fantastisk læseoplevelse, har jeg også fået en vigtig lærestreg. Man kan ikke altid dømme en bog på forsiden, og selvom det er et motto, jeg lænege har levet efter, ved jeg, at jeg kommer til at tænke endnu mere over det nu.

PSX_20160819_164443

Read More

“Shirley” Af Charlotte Brontë

Posted by on aug 4, 2016 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160804_140041

“Shirley” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Penguin English Library, udgivet 2012 (Org. udgivet 1849), 2,5/5 Stjerner

Robert Moore er en hårdtarbejdende fabriksmedarbejder, der har viet sit liv til sit arbejde. Han har arvet sin fars virksomhed, men den da den er dybt forgældet, står han overfor et stort kaos. Han er villig til at gøre alt, hvad han kan, for at omvende gælden til profit, så han på denne måde kan genskabe sin families sociale status. Englands industrielle udvikling er dog for alvor igang, og da han samtidig er en utrolig hård arbejdsgiver og styrer sine ansatte med hård hånd, er han også konstant omringet af kaos og uroligheder. Han overvejer alle sine muligheder for at komme sit mål til livs, og må til sidst indse, at hans største chance for at få genskabt sin families høje status, er ved at gifte sig til penge. Et valg, han bestemt ikke er glad for at træffe.

Caroline Helstone kommer som fast gæst i Roberts hus, da hun bliver undervist i fransk af hans søster. Hun udvikler hurtigt et tæt forhold til den ældre Robert, og de to bliver langsomt forelsket i hinanden. Caroline er dog både fattig og forældreløs, og da Robert derfor ikke har mulighed for at gifte sig  med hende, begynder han at distancere sig mere og mere fra hende. Caroline bliver syg af sorg, men lever op igen, da den unge og energiske Shirley kommer ind i billedet. Hun er dog modsat Caroline både velhavende og selvstændig, og hele byen formoder derfor også, at hende og Robert bliver gift. Kærligheden spiller dog alligevel en rolle, og en konflikt mellem de tre tager hurtigt form.

“I am anchored on a resolve you cannot shake. My heart, my conscience shall dispose of my hand — they only. Know this at last.”

Okay, jeg var nok lige hurtigt nok, da jeg for få uger siden erklærede, at jeg garanteret ville elske resten af Charlotte Brontës udgivelser. “Jane Eyre” er min absolutte yndlingsroman, og “The Pofessor” overraskede mig utrolig positivt. Derfor gik jeg også straks i gang med at læse “Shirley”, men jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet. Det tog mig uendelig lang tid at komme igennem bogen, og den første halvdel af den 700 sider lange bog var på grænsen til at være direkte kedelig. Jeg havde virkelig svært ved at bibeholde interessen for romanen, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg kunne lide karakterne. Robert og Carolines kærlighedsaffære fremstår ligeledes utrolig utroværdig, da de to karakterne virkelig ikke passer sammen. Den endelige løsning fungerer samtidig heller ikke rigtig, og jeg lukkede bogen med et langt og utilfreds suk.

En anden ting, der generede mig meget ved denne bog, var de mange skift mellem plotlinjerne. Bogen er fuld af digressioner, og vi springer konstant i tid og sted – og mellem de forskellige karakterer. De forvirrer ærlig talt mere end det gavner. Bogen er et mystisk sammensat og opdelt værk, og kabalen går aldrig rigtigt op. Når det så er sagt, kan man ikke komme uden om, at Brontë skriver fantastisk. Også i denne bog. Ligeledes er Caroline en virkelig mild og elskværdig karakter, mens Shirleys sprudlende energi også tydeligt kan mærkes. Desværre bare alt for sent i bogen. Der er altså også nogle rigtig fine elementer i denne roman, men desværre kan de ikke rigtig opveje de mange forvirrende og langtrukne passager.

“You had no right to be born; for you make no use of life. Instead of living for, in, and with yourself, as a reasonable being ought, you seek only to fasten your feebleness on some other person’s strength.”

Jeg havde virkelig set frem til at læse “Shirley”, og jeg havde næsten forventet, at jeg ville elske den. Desværre skuffede den mig voldsomt, men det er også svært at lade være med at sammenligne den med “Jane Eyre”. Det er ikke en fair kamp, men jeg tør dog stadig godt konkludere, at “Shirley” på ingen måde er en værdig modstander.

PSX_20160804_135924

Read More

“Jamaica Kroen” Af Daphne du Maurier

Posted by on jul 27, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160727_194009

“Jamaica Kroen” Af Daphne du Maurier, fra forlaget Grafisk forlag, udgivet 1936, 4,5/5 Stjerner

23 årige Mary Yellan vokser op på en gård i Helford, men da hendes mor dør, bliver hun tvunget til at forlade sit elskede hjem, og flytte hjem til sin tante på den famøse Jamaica kro længere nord på. Kroen er dog ikke kendt for noget godt, og der går mange rygter om, at der foregår ulovligheder og frygtelige ting om natten. Mary bliver derfor heller ikke overrasket, da hun møder sin tantes mand, Joss Merlyn. Han er lige præcis så voldsom og ubehøvlet, som han har ry for at være, og Mary frastødes straks af ham. Der går dog heller ikke særlig lang tid, før at hun danner et tæt og stærkt forhold til den følsomme tante. Mary beslutter sig for, at hun vil gøre, hvad hun kan for at få sin tante væk fra hendes brutale mand og Jamaica kroen.

Hendes ønsker om at forlade området bliver gradvist mere og mere sløret, da hun forelsker sig i sin onkels bror, Jem. Jem er alt andet end brutal og voldelig, og Mary har svært ved at stå for hans charme. Da hun finder ud af, hvilke frygtelige gerninger hendes onkel har udsat folk for på kroen bliver hun dog i tvivl om, om hun kan stole på Jem. Tænkt nu, hvis han er ligesom sin bror ? Hun deler sine tanker med byens præst, og der går ikke længe før, at hendes onkel endelig bliver anholdt. Anholdelsen går dog ikke helt som planlagt, og hele Marys verden vendes endnu engang på hovedet.

“Pludselig følte hun sig gennemkold – skælvende; hun ville gerne høre et par beroligende ord fra konen; men de kom ikke.”

Jeg elsker Daphne du Maurier. Som i virkelig, virkelig elsker hende. Jeg har ikke læst én en eneste bog af hende, som jeg ikke elskede, og jeg glæder mig altid til at læse hendes bøger. Hendes sprog fanger mig som ingen andre, og samtidig er plottet altid så spændende, at man nærmest ikke kan stoppe med at læse, før bogen er færdig. Det var lige nøjagtig det, der også skete i denne bog. Jeg var på forhånd lidt nervøs for, om jeg ville blive skuffet, da “Jamaica kroen” er den bog af Daphne du Maurier, der altid har fået de dårligste anmeldelser. Heldigvis blev jeg hurtigt fanget af plottet, og jeg vendte side efter side, indtil bogen var færdig.

Mary er helt klart en af de største grunde til, at denne bog er så fantastisk, som den er. Man kan ikke undgå at holde af hendes blide og omsorgsfulde væsen, og samtidig kan man ikke lade være med at grine af hendes skarpe tunge, der ikke er bange for at sige onklen imod. Samtidig opleves hun også som et menneske af kød og blod, da hun bliver tvunget til at tage nogle dristige og til tider livsfarlige valg. Hun kender forskellen på rigtig og forkert, og hun vil gøre alt for træffe de rigtige valg. Til tider var bogen utrolig barsk, og der var flere passager, der krævede en dyb indånding og et minde om, at det trods alt jo bare er fiktion.

“Jamaica har ikke noget godt rygte,” sagde han; “der går de mærkeligste historier. Men jeg vil ikke tage modet fra Dem. Måske er det slet ikke sandt.”

“Jamaica Kroen” er ikke Daphne du Mauriers bedste bog, men det er samtidig heller ikke helt fair at sige, at det er hendes dårligste. Den er nemlig næsten ligeså perfekt som alle de andre, jeg har læst af hende, og jeg glæder mig til at færdiglæse resten af hendes forfatterskab.

PSX_20160727_194126

Read More

“The Professor” Af Charlotte Brontë

Posted by on jul 18, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fantasy, Fiction | 6 comments

PSX_20160718_170545

“The Professor” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2010, (Org. udgivet 1857), 4,5/5 Stjerner)

Den unge William Crimsworth er hverken interesseret i at arbejde for sin onkel eller for sin rige bror. Han afviser begge deres jobtilbud og beslutter sig for at rejse ud i verden. På en engelsk drengeskole i Belgien får han et job som underviser og bliver gode venner med skolens bestyrer, Mr. Pelet. Han bliver hurtig en populær mand, og da bestyrerinden, Mlle. Reuter fra den nærliggende pigeskole tilbyder ham et nyt job, accepterer han tilbudet. Han begynder langsomt at forelske sig i den smukke bestyrerinde, men får sit hjerte knust, da han overhører hende tale med Mr. Pelet om deres bryllup. Han begynder at opføre sig mere civilt og koldt over for Mlle. Reuter, og hun straffer ham med at få ham til at special undervise en ung pige, der gerne vil forbedre sit engelske.

Selvom den unge pige Frances ikke ved første øjekast siger William noget, begynder han hurtigt at blive imponeret over hendes talent. Hun lærer hurtigt, og samtidig gemmer hun på nogle personlige hemmeligheder, som William ikke kan undgå at blive betaget af. Han forelsker sig i hende, men Da Mlle. Reuter får nys om forelskelsen bliver hun jaloux og bortviser Frances. Yderligere gemmer hun Frances adresse for William, så han ikke får mulighed for at opspore hende. Han vælger herefter at flytte fra skolen og forsøger efterfølgende at finde sit livs kærlighed, på trods af, at han ikke ved noget om, hvor i verden hun nu befinder sig. Heldigvis kan han stadig huske nogle af hendes hemmeligheder, og han går begynder at opfatte dem som ledetråde.

“That to begin with; let respect be the foundation, affection the first floor, love the superstructure.”

Jeg er rigtig stor fan af Charlotte Brontë og karakteriserer hende ofte, som værende en af mine yndlingsforfattere. Det har indtil videre kun været på grund af “Jane Eyre”, der er min yndlingsbog. Jeg har nemlig ikke været specielt imponeret over alt andet, hvad jeg har læst af hende. Ikke indtil nu i hvert fald. “The Professor” var en fantastisk læseoplevelse, og jeg blev meget overrasket over, at jeg blev ligeså grebet af romanen, som jeg gjorde første gang, jeg læste “Jane Eyre”. Det sker så sjældent, at jeg får denne følelse, når jeg læser en bog, og jeg fortryder virkelig, jeg var så længe om at få den læst. Jeg frygtede, at den ville skuffe mig, men ironisk nok blev jeg i virkeligheden ved med at fremskyde en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst.

Det første jeg blev betaget af var, at hovedkarakteren er en mand. Det er så sjælden at man læser noget fra Brontës samtid, der er skrevet ud fra et mandligt synspunkt, og så er William bare en faktisk karakter på så mange andre måder også. Sproget er ligeledes en af de ting, jeg faldt pladask først. “The Professor” er Brontës første bog, og den blev ikke anerkendt før efter hendes død og efter “Jane Eyre”. Dette kan jeg ikke forstå, for efter min mening kan bogen sagtens måle sig med “Jane Eyre”, selvom den ikke er helt ligeså god. Jeg fik mange af de samme følelser, jeg fik, da jeg læste “Jane Eyre” og derfor vil jeg i fremtiden ikke tøve med at læse mere af Charlotte Brontë.

“You know full well as I do the value of sisters’ affections: There is nothing like it in this world.”

“The Professor” er en meget kort bog i forhold til den langt mere populære “Jane Eyre”, men om ikke andet, har de to romaner flere ligheder end som så, og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik den læst.

PSX_20160718_170705

Read More

“North and South” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on jul 15, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 4 comments

PSX_20160715_171944

“North and South” Af Elizabeth Gaskell, Penguin English Library, (Org. udgivet 1854), 4/5 Stjerner

Margaret Hale er ligesom mange andre nødt til at forlade sit elskede hjem i den sydlige del af England, og sammen med sine forældre flytter hun til byen Milton i det nordlige England. Her må hun indfinde sig med en hel ny tilværelse, der er yderst plaget af den industrielle revolution. Arbejdspladser og ansatte er konstant i strejker og uenigheder,  og Margaret får hurtigt sympati med byens fattige indbyggere. Hun får mange venner i de fattige grupper, og beundrer deres mod og viljestyrke. Samtidig møder hun dog også John Thorton, en fabriksmedarbejder, der ikke deler samme synspunkter som hende, og de udvikler et hadfyldt forhold til hinanden.

Som tiden går, begynder John Thorton dog at se igennem Margarets stædige opførsel, og han forelsker sig langsomt i den unge kvinde. Ligeledes begynder Margaret at beundre John for sin vækst fra fattigdom, og John frier til hende. Margaret er dog stadig ikke overbevist, og afslår til rædsel for Johns mor, frieriet. Alt synes at gå ned af bakke, og Margaret mister både tætte venner og familiemedlemmer på grund af revolutionen. Heldigvis er alt held ikke ude, og efter en lang periode begynder tingene at lysne, herunder også forholdet til John.

“I wish I could tell you how lonely I am. How cold and harsh it is here. Everywhere there is conflict and unkindness. I think God has forsaken this place. I believe I have seen hell and it’s white, it’s snow-white.”

Jeg har længe glædet mig til at læse “North and South”. Jeg har flere gange set sammenligningen af Gaskell og Jane Austen, og så endte jeg med at blive ret glad for “Cranford”, da jeg læste den på mit studie. Jeg havde dog ikke sat mig særlig meget ind i, hvad bogen egentlig handlede om, men på grund af Austen sammenligningerne, havde jeg forventet en romantisk kærlighedshistorie af en art. Jeg blev overrasket, da jeg indså, hvor socialistisk romanen egentlig er, men det var ikke en dårlig overraskelse. Ud over, at bogen skildrer en virkelig god kærlighedshistorie på godt og ondt, skildrer den også en nation i desperation og afmagt. Det kan jeg kun elske den for.

Jeg er helt vild med Margaret som karakter, og der gik ikke længe før, at jeg konstaterede, at hun er en af de bedste heltinder, jeg nogensinde er stødt på i litteraturen. Jeg synes stadig ikke, at bogen kan hamle op med Austen, men jeg nød virkelig at læse fortællingen, og mest på grund af Margaret. Jeg græd med hende, jeg grinte med hende og jeg heppede på fra sidelinjen, mens hendes forhold til den lunefulde John Thorton blev ved med at udvikle sig i forskellige retninger. Bogen er ikke perfekt i sig selv, men for mig er Margaret perfekt.

“He shook hands with Margaret. He knew it was the first time their hands had met, though she was perfectly unconscious of the fact.”

“North and South” er en fantastisk roman, der fortjener sin titel som klassiker. Jeg havde forventet noget meget rosenrødt og romantisk, og selvom det ikke helt var det jeg fik, endte jeg med at elske bogen. Jeg kan kun anbefale den!

PSX_20160715_171817

Read More

“Sense and Sensibility” Af Jane Austen

Posted by on jun 23, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 4 comments

PSX_20160622_220531

“Sense and Sensibility” Af Jane Austen, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011, (Org. udgivet 1811), 3,5/5 Stjerner

Dashwood søstrene Marianne og Elinor bliver ofre for en forfærdelig regel, da deres far dør, og deres halvbror arver deres hjem. Selvom de har fået lovning på, at det stadig vil være som før, får deres halvbrors nye kone, Fanny, andre planer. Marianne og Elinor bliver gæster i deres eget hjem, og Fanny finder snart et helt nyt hjem til dem alle sammen. Elinor bliver i mellemtiden forelsket i Fannys bror, Edward, men da de ikke kan få en accept fra familien, har forholdet ingen chancer for at overleve. Samtidig bliver Marianne forelsket i en ung smuk mand, der hjælper hende hjem, efter hun er faldet i regnen. Han bliver dog sendt hjem til sin tante for at arbejde, og afskeden efterlader Marianne i sorg. Ligeledes finder Elinor ud af, at Edward er blevet forlovet med en anden, og pigerne er begge ulykkelige.

I en kort stund, ser det ud som om, at pigernes kærlighedsliv ikke kan blive meget værre. For Mariannes vedkommende, har hun dog aldrig sluppet drømmen om sin smukke helt, der forlod hende, og da de på et besøg i hans nye by, møder ham, blusser alle følelserne op igen. Han er dog ikke længere den samme mand, og med en kold og kynisk tone fortæller han Marianne, at også han er blevet forlovet med en anden kvinde med gode økonomiske fordele. Marianne bliver nu så knust, at hun ender med at blive dødsyg over nyheden, og bliver svagere og svagere. Hun overlever dog, og som ordsproget siger, så læger tiden alle sår, og pigerne bliver hver i sær lykkelige på anden vis.

“The more I know of the world, the more I am convinced that I shall never see a man whom I can really love. I require so much!”

“Sense and Sensibility” er en af Jane Austens mest kendte romaner, og det er virkelig længe siden, at jeg sidst har læst bogen. Jeg læste den i dansk oversættelse, da jeg gik i gymnasiet, så jeg var meget spændt på at læse den i originalsprog. Jane Austen skriver som ingen andre, og jeg elsker virkelig at læse hendes ord. Hun er samtidig en af de største kvindelige forfattere, der findes i litteraturhistorien, og hendes værker er kendt verden over. Jeg tror alle litteraturelskere har stiftet bekendtskab med hende, på et eller andet tidspunkt. Hun er næsten umulig at undgå, i hvert fald, hvis man læser litteraturvidenskab ligesom mig.

Når det så er sagt, så er “Sense and Sensibility” ikke hendes bedste roman i min optik. Plottet er smukt og originalt, og som altid er der en fantastisk ironi over skildringen af kvinderne og samfundet i Austens samtid. Jeg var til tider ret irriteret over de to kvinder, for selvom det er meningen at de skal være selvstændige og stærke, så udtrykker de alligevel nogle meget undertrykkende og svage holdninger. I sær når det kommer til mænd og kærligheden. Der er nok ikke nogen, der kan overgå Elizabeth Bennet fra “Pride and Prejudice” i den sammenhæng. Bogen har dog også nogle twists her og der, og slutningen er heller ikke ligeså forudsigelig, som hos mange af de klassiske kærlighedsromaner.

“I wish, as well as everybody else, to be perfectly happy; but, like everybody else, it must be in my own way.”

“Sense and Sensibility” er helt sikkert en roman, man bør læse, hvis man vil udforske Austens forfatterskab. Den har sine problemer, men i bund og grund er det en fantastisk fortælling, der gør sig fortjent til sin titel som klassiker.
20160622_204054

Read More