Chick-lit

“Måske en dag” Af Colleen Hoover

Posted by on okt 25, 2016 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 0 comments

PSX_20161024_192621

“Måske en dag” Af Colleen Hoover, anmeldereksemplar fra Lovebooks, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Sidney bor i en lejlighed sammen med sin bedste veninde. Hun elsker sit studie og sit job på biblioteket, og så har hun en fantastisk kæreste, der får hende til at smile hver dag. Lige indtil hun møder Ridge, en smuk og omsorgsfuld musiker, der bor i lejligheden overfor hende. Ridge har set Sidneys kæreste og bedste veninde have sex igennem vinduet, og da han fortæller Sidney det, falder hele hendes verden sammen. Hun er single, hjemløs og fortabt. Ridge tilbyder hende et værelse i sin lejlighed, hvis hun til gengæld vil hjælpe ham med at skrive sangtekster. Et fantastisk venskab bliver skabt.

Mens Sidney og Ridge arbejder på musikken, begynder der at ske små ændringer i deres forhold. De bliver gradvist tættere og tættere, og det går op for Sydney, at hun har fået følelser for Ridge. Mere end bare venskabelige følelser. Desværre har Ridge en kæreste, og Maggie er alt det, Sidney ikke selv er. Hun er slank, smuk og utrolig sød. Sidney prøver at glemme sine følelser, men alt ændres, da de pludselig bliver gengældt. Kemien imellem dem vokser sig større, og de må begge kæmpe imod den spirende forelskelse, der kan risikere at ødelægge alt, de kender.

“Der vil aldrig være mere end måske en dag.”

Jeg læser virkelig sjældent chick-lit og romantiske ungdomshistorier. Jeg har rigtig svært ved at leve mig ind i de der overvældende og urealistiske følelser, de altid fremstiller. Det bliver simpelthen for plat til min smag. Colleen Hoover er dog alle vegne lige for tiden og jeg støder konstant på hendes navn på de sociale medier og på mit arbejde. Da jeg modtog “Måske en dag” til bogbloggertræf, besluttede jeg mig derfor hurtigt for at give den et forsøg. Jeg kan enormt godt lide ideen om at tilføje et soundtrack til bogen. Ridge og Sidney spiller en masse sange i bogen, og ved at scanne en QR kode, kan man selv lytte til dem, mens man læser sig igennem bogen. Det er jo fuldstændig genialt, og jeg mindes ikke at have set noget lignende i andre bøger.

Jeg kunne egentlig også rigtig godt lide Sidney og Ridge. I starten var jeg lidt bange for, at Sidney ville være lidt ligesom Eleanor i Rainbow Rowells “Eleanor & Park”, men det blev heldigvis ikke tilfældet. Hun var derimod virkelig underholdende og samtidig fornuftig. Fx kunne jeg godt lide, at hun gjorde sig selv (og læseren) opmærksom på sine fejl, i stedet for bare at fremstå dobbeltmoralsk og hyklerisk. Rigde var virkelig sød, og det er en fed detalje, at han er blind. Et par gange synes jeg, han blev en lille smule for perfekt, men det ødelagde ikke noget for historien. Jeg vil ikke sige, at bogen er den bedste kærlighedshistorie, jeg nogensinde har læst, for den var også temmelig forudsigelig. Til gengæld var den mere realistisk end mange andre.

“Jeg forsøger at skubbe tanken om bagerst i mit hoved, de tre ord, der altid kun vi er sammen. Måske en dag.

Egentlig er jeg positivt overasket over bogen. Den er virkelig sød og underholdende, men samtidig blev det aldrig alt for lyrerødt og plat.

PSX_20161024_192909

 

 

 

Read More

“Verdens heldigste kvinde” Af Jessica Knoll

Posted by on aug 29, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Spænding | 0 comments

PSX_20160829_203540 (1)

“Verdens heldigste kvinde” Af Jessica Knoll, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Ani FaNelli er en utrolig heldig kvinde. Hun har et godt betalt job på New York Women’s Magazine, der giver hende mulighed for at købe alt, hvad hun ønsker sig, og hun mænger sig med de helt rigtige mennesker i New Yorks fine overklasse. Og så er hun desuden forlovet med en rig og lækker arving, der skal sikre hendes fremtidige børns fremtid. Der er næsten ikke noget, der kunne gøre tilværelsen mere perfekt for Ani FaNelli.  Hun har dog en hemmelighed. Da hun var teenager, gik hun under navnet TifAni, og var bestemt ikke ligeså rig og moderigtig, som nu. Hun kæmpede en brag kamp for at blive accepteret på sin dyre overklasseskole, og selvom hun har brugt hele sin ungdom på at glemme sin fortid, jages hun nu af en række frygtelige erindringer.

Mens hendes kæreste og hendes veninde bliver mere og mere forvirret over Anis ændrende adfærd, tvinges Ani til at tage nogle hårde beslutninger. Hun kan ikke starte et nyt kapitel i sit liv, før hun har gjort op med sin fortid. Problemet er bare, at hendes fortid indeholder yderst ydmygende detaljer, hun for alt i verden ikke vil have frem. Hvis de kommer frem, vil hendes liv ændre sig for evigt, og hendes lysende fremtid vil briste for næsen af hende. Spørgsmålet er bare, om hun er klar til at tage den chance for at lette hendes tunge samvittighed.

“Når man er otteogtyve og bor i en bygning med dørmand i Tribeca, stiger ud af taxaer med sine Giuseppe-sko først, og man er ved at planlægge et bryllup på Nantucket med en, der har en stamtavle som Luke Harrison, så går alt jo fantastisk.”

Jeg syntes bogen lød utrolig interessant og spændende, da jeg læste om den i en mail fra Politikkens forlag, og selvom jeg plejer at have det en smule svært med denne form for chick-litt spændingsromaner, besluttede jeg mig derfor for at give den et forsøg. Jeg læste den under nogle meget varme dage ved ved poolen i Tyrkiet, og til dette formål var bogen perfekt. Den var let at komme igennem, og samtidig var den svær at lægge fra sig, præcis som den lover på forsiden. Jeg var virkelig overrasket over, hvor spændende den pludselig blev. Jeg havde regnet med en meget New York præget chick-litt roman, og selvom de første kapitler bar meget præg af præcis dette udtryk, endte jeg med vende side efter side i hast for at se, hvordan tingene udviklede sig.

I starten havde jeg det utrolig svært med hovedpersonen Ani. Hun var præcis så pralende og materialistisk, som man kan forestille sig, at en ung, smuk og yderst velhavende kvinde i overklassens New York kan være. Ligeså snart erindringerne om den tidligere TifAni begyndte at dukke op, blev hun dog også mere og mere menneskelig, og mod slutningen blev jeg faktisk en smule pjattet med hende. Selvfølgelig forventer man, at den unge og populære snob har en sød og usikker side, men samtidig blev hun også stærkere og stærkere, og jeg kunne ikke lade være med at klappe i hænderne, da hun også begyndte at sætte sine forfærdelige veninder på plads. Det var lige præcis sådan en udvikling, jeg havde håbet på.

“Efterår vil for evigt repræsentere muligheden for at genopfinde mig selv.”

Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget jeg endte med at holde af Ani og resten af bogen. Jeg skal helt sikkert til at tænke over mine beslutninger, næste gang jeg overvejer at takke nej tak til en chick-litt roman. Denne her kan i hvert fald anbefales!

PSX_20160829_203359

Read More

“Hypnotisørens Kærlighed” Af Liane Moriarty

Posted by on apr 29, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 2 comments

PSX_20160429_161356

“Hypnotisørens Kærlighed” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Ellen O’Farrell er ikke helt ung længere, og derfor er hun heller ikke sikker på, at hun kan tillade sig at være alt for kræsen, når det kommer til det der med at date. Heldigvis møder hun dog en mand, der indfrier alle hendes behov. Patrick er sød, charmerende, intelligent og så er han også en utrolig flot mand. Der er bare lige et lille bitte ‘men’ når det kommer til Patrick. Han har en stalker. Hans ekskæreste Saskia er aldrig kommet sig over bruddet med ham, og stalker ham på daglig basis. Nu stalker hun endda også Ellen, og selvom Ellen synes, at stalkeren er et spændende krydderi til deres forhold, så ændrer hun snart mening.

Efterhånden som forholdet mellem Patrick og Ellen bliver mere og mere seriøst, så bliver de uhyggelige episoder med Patricks stalker også flere og flere. Hun er i deres hjem, hun er i deres indkøbscenter, og så er hun endda taget med på deres romantiske ferie. Ellen er hypnotisør, og hun er sikker på, at hun ville kunne trænge igennem til Saskia, hvis hun bare fik chancen. Indtil videre, har Saskia ikke gjort nogen noget ondt. Hun kan bare ikke slippe drømmen om et forhold til Patrick. Da Ellen for første gang møder Saskia, bliver hun dog i tvivl og hendes intentioner. Hun har nemlig allerede mødt Saskia. Ja, faktisk kender de hinanden ret godt.

“De kommer faktisk til at leve det liv, tænkte jeg. Se, det sker faktisk for nogle mennesker.”

Ja, det kommer jo ikke som nogen overraskelse, når jeg siger, at jeg virkelig elsker Liane Moriarty. “Hypnotisørens Kærlighed” er den fjerde bog af hende, som jeg har læst, og jeg elsker den ligeså højt, som de tre andre. Jeg havde ikke gjort mig nogle forventninger om, hvad bogen handlede om, men jeg blev dog ikke overrasket over at finde ud af, at vi igen skulle følge to vidt forskellige kvinder. Moriartys kendetræk er nemlig, at hun præsenterer os for mange sider af samme sag, og dermed får vi et meget varieret indtryk af den situation, som bogen er centreret omkring. Denne gang følger vi dermed også ’skurken’ i historien. Vi springer frem og tilbage mellem Ellen og Saskia, og de mange digressioner gør hele romanen enormt interessant. Saskia er nemlig meget mere, end blot en stalker. Hun er en kvinde, der har fået sit hjerte knust så voldsomt, at hun har svært ved at finde sin egen vej igen.

Ellen er en virkelig god hovedperson, men hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg faktisk bedst lide Saskia. Omend, hun er stalker. Det er hjerteskærende at se, hvor desperat og frustreret hun er i starten af bogen. Hun har ikke kontrol over sig selv og sine handlinger, og hun kan ikke finde ud af, hvad hun skal gøre med sit liv. Hun udvikler sig dog igennem bogen, og hendes tanker og følelser undervejs rørte mig utrolig meget. Jeg kunne ikke undgå at lade være med at heppe på hende, samtidig med, at jeg heller ikke kunne lade være med at heppe på Ellen og hendes forhold til Patrick. Bogen handler nemlig ikke blot om to kvinder, der vil have den samme mand, men om meget mere. Den handler om, hvordan man rejser sig selv på trods af stor sorg, og hvordan man bedst muligt kommer videre med sit liv.

“Det føltes meget personligt, som om de gjorde det for at såre mig, som om hele bygningen kun var ude på at såre mig.”

“Hypnotisørens kærlighed” er en enormt spændende bog, og samtidig er den både hjerteskærende og rørende smuk. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20160429_161501

Read More

“Fangirl” Af Rainbow Rowell

Posted by on apr 26, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 6 comments

PSX_20160426_182545

PSX_20160426_182736

“Fangirl” Af Rainbow Rowell, fra forlaget Macmillan, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjerner

Cath og Wren er identiske tvillinger, og har altid været meget tætte. De bor på samme værelse, og har altid lavet alt sammen. Selvom de nu er ved at være voksne og er meget forskellige, har de alligevel formået at holde den stærke forbindelse. Noget er dog ved at ændre sig nu. Pigerne skal på universitetet, og Wren, som er den sprudlende og udadvendte søster, vil ikke længere dele værelse med Cath. Dette tvinger Cath til at komme ud af sin skal, og det begynder langsomt at gå op for hende, at hun ikke rigtig passer ind på den nye skole. Faktisk passer hun kun ind ét sted – på hendes fanfiction site ‘Carry On’, hvor hun skriver fanfiction om sine yndlingskarakterer Simon og Bas.

Caths roommate Reagan er hendes åbenlyse modsætning. Hun er altid ude og slå sig løs, hun siger hvad der falder hende ind, og så har hun meget erfaring med kærligheden. Reagans ekskæreste Levi besøger ofte deres værelse, og for at undgå pinlig tavshed, bliver Cath nødt til at kommunikere med ham. Hun åbner langsomt mere og mere op for venskabet til Levi, og samtidig begynder hun også at se mere positivt på hendes nye tilværelse. Selvom hun aldrig vil kunne glemme sin kærlighed til fanfiction, ved hun også, at der er meget mere til livet, og for første gang nogensinde, vil hun faktisk gerne opleve det.

“In new situations, all the trickiest rules are the ones nobody bothers to explain to you. (And the ones you can’t Google.)”

“Fangirl” er én af de bøger, jeg med vilje har ventet et godt stykke tid med at læse. Jeg har haft bogen stående i halvandet år, men fordi, at den endte med at blive så hypet (ligesom alle Rainbow Rowells bøger), så kunne jeg ikke få mig selv til at læse den. Jeg var bange for, at jeg ville danne mig et for stort indtryk af bogen, allerede før jeg havde læst den. Derfor valgte jeg at ignorere alle anmeldelserne og anbefalingerne i noget tid, for at få det hele lidt på afstand. Nu har jeg læst den, og jeg kan sagtens se, hvorfor bogen er så hypet, som den er. Samtidig var der dog også nogle småting, der irriterede mig. Cath er en fantastisk hovedperson, men selvom jeg elsker hende for hendes nørdede side og hendes kærlighed til litteraturen, så blev jeg også en lille smule frustreret til tider. Jeg var træt af, at hun ikke bare kunne åbne munden og sige, hvad hun inderst inde følte. Og at hun absolut skulle trække nej-hatten så langt ned over hovedet, at den næsten var umulig at få af hende igen. Generelt set synes jeg faktisk, at Rainbow Rowells kvindelige hovedpersoner er en smule ynkelige. Ligesom fx Eleanor i “Eleanor & Park”. Hvorfor skal de absolut fokusere så meget på alt det negative hele tiden?

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at bogen er ret så fantastisk. Plottet er intet mindre et formidabelt, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor godt hele universet var bygget op. Til tider glemte jeg nærmest, at bogen var fiktion, da alt føltes så livligt og virkeligt. Karakterene er så velbeskrevet, at man føler, at man kender dem. Det er nok derfor, at jeg blev så frustreret over Cath. Et eller andet sted føltes hun som en veninde, jeg havde lyst til at ruske noget energi og gåpåmod ind i. Kontrasten til især Wren og Reagan gjorde bogen mere spændende, og jeg nød virkelig at følge dem alle sammen. Deres udvikling hver især er ikke til at tage fejl af. Sproget er som altid helt perfekt, og bogen er fuld af gode citater og budskaber, der karakteriserer Rowells skrivestil.

“To really be a nerd, she’d decided, you had to prefer fictional worlds to the real one.”

Jeg er meget begejstret for “Fangirl, selvom jeg havde et love/hate relationship til Cath”. Det er sjældent, at jeg har oplevet karakterer, der føltes så virkelige, som de gør i denne roman. Det er samtidig en hyldest til nørderne, og alene af den grund, er den værd at læse.

PSX_20160426_182435

Read More

“Det hun glemte” Af Liane Moriarty

Posted by on mar 21, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160318_200959

“Det hun glemte” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

29 årige Alice kunne ikke være lykkeligere. Hun er smaskforelsket i sin mand, de er i gang med at renovere deres drømmehus, og Alice har netop fundet ud af, at hun også er gravid. Alt er perfekt. Perfekt er dog ikke det ord, der først dukker op i Alice’ hukommelse, da hun vågner efter at være besvimet til en hård time i træningscenteret. Pludselig er hun nemlig ikke 29 længere, men 39. Hun har tabt 10 år af sit liv i sin hukommelse. Ligeledes er alt på hjemmefronten ikke nært så lykkeligt længere. Hun har nu tre børn, hun ikke kan huske at have fået, og hun er blevet separeret fra sin mand. Samtidig er hendes tætte forhold til sin elskede storesøster gledet ud i sandet, og Alice må kæmpe for huske, hvad der skete med det liv, hun på fantastisk vis havde opbygget for 10 år siden.

Igennem samtaler med sine veninder og sin søster går det op for Alice, at hun slet ikke kan genkende sig selv længere. Hun har aldrig gået så meget op i sit udseende og materialistiske ting, som den 39 årige Alice åbenbart gør. Der er ikke noget at sige til, at hendes nærmeste ikke længere kan holde ud at tilbringe tid sammen med hende. Hun beslutter sig for, at hun vil glemme alt om denne uudholdelige Alice,  og forsøge at få styr på sit liv igen. Hun vil redde sit ægteskab, genopbygge forholdet til sin søster og lære sine børn, at der er andet i livet end penge og sure pligter. Og det er også lige ved at lykkedes. Lige indtil Alice pludselige begynder at huske, hvorfor hun blev, som hun blev.

“Måske er mit gamle jeg blevet sendt fra fortiden for at forhindre skilsmissen.” sagde Alice, halvt i spøg. “Måske får jeg ikke min hukommelse tilbage, før jeg har gjort det.”

Jeg er efterhånden ved at være godt og grundigt forelsket i Liane Moriarty. I hvert fald litterært forelsket. Alt, jeg har læst af hende indtil videre, har taget mig med storm. Måske fordi jeg virkelig ikke forventede særlig meget, da jeg begyndte at udforske hendes forfatterskab. “Min Mands Hemmelighed” og “Store Små Løgne” var bøger, jeg ikke havde regnet med at blive særlig begejstret for, men endte med at elske. Jeg havde lidt højere forventninger til “Det hun glemte”, fordi, jeg nu var så glad for de to første bøger. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at blive positivt overrasket. Bogen er, ligesom de to andre, bygget op omkring virkelig mange små digressioner og detaljer. Alle karaktererne er så virkelige og levende, at det næsten er svært at acceptere, at bogen er fiktion.

En af de ting, jeg bedst kan lide ved Moriartys romaner er, at de kan læses af en virkelig stor målgruppe. Bøgerne henvender sig til kvinder i alle aldre, fordi de ofte portrætterer så mange forskellige aldre og typer. Derfor er det ofte Liane Moriartys bøger, jeg først kommer i tanke om, hvis jeg skal give nogen en god anbefaling. Mange af mine veninder elsker hendes bøger ligeså højt som jeg, og jeg har sendt endnu en anbefaling videre til min mor, som ellers udelukkende læser krimier. Jeg ved bare, at hun også vil elske Moriaty.

“Det havde ikke været meningen, at hun nogensinde igen skulle have det sådan. Det var meningen, at den slags brud var noget, der hørte til i hendes ungdom. Smertelige erindringer. Nej, faktisk ikke smertelige, for på en måde var det rart at se tilbage på sit yngre jeg og tænke: Åh, din dumme lille pige – at du virkelig græder over det fjols.”

Jeg er langt fra den eneste, der i besat af Liane Moriaty. Jeg ser hendes farvestrålende bøger overalt, hvor jeg bevæger mig hen, og jeg tør derfor næsten garantere, at hendes navn vil blive en stor del af den nyere litteratur i mange år i frem.

PSX_20160318_201106

Read More

“Store små løgne” Af Liane Moriarty

Posted by on jan 10, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Spænding | 4 comments

PSX_20160110_111719

“Store små løgne” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015 (Org. udgivet 2014), 4,5/5 Stjerner

Jane flytter med sin søn Ziggy til en lille forstad i Australien. Igennem Ziggys nye folkeskole lærer hun hurtigt de andre forældre at kende, og her er især to af mødrene, Celeste og Madeline, interessante for Jane. For det første har Jane fået Ziggy i en meget ung alder, så hun er næsten halvt så gammel som dem. Samtidig har hun svært ved at sætte sig ind i de samme overfladiske værdier. Madeline elsker at skabe intriger, og Celeste er det mest perfekte menneske, der findes. Det er dog i midlertidigt ikke forskellen på hende og de andre kvinder, Jane bryder sit hoved med. På Ziggys første skoledag, bliver han nemlig anklaget for at have taget kvælertag på en lille pige, og dette frembringer ubehagelige minder hos Jane.

Madeline er konstant irriteret på sin eks-mand og hans nye yngre yoga-kone. Hun føler sig forladt og forrådt, og dette bliver ikke bedre af, at hendes teenage-datter nu har valgt at flytte hjem til dem i stedet for at bo hos hende. Madeline kan ikke lade være med at bære nag, og problemerne bliver heller ikke mindre, da Medelines datter begynder at opføre sig mærkeligt. Madeline må indse sin største frygt. Hendes datter har roddet sig ud i problemer, hun ikke kan komme ud af, og der er ikke noget, Madeline kan gøre ved det.

Celeste er et syn for guderne. Hun er den smukkeste kvinde i byen, og helt uden at anstrenge sig. Sammen med sin mand Perry har hun to tvillingedrenge, og uadtil er de den perfekte familie. De er glade, sunde og rige. Faktisk er de tæt på lykkelige. Indenfor husets fire vægge, er sagen dog en anden. Ægteskabet er ikke længere sundt for Celeste, og hun forsøger i det skjulte at finde en udvej. Desværre, er hendes mand dog ikke lige til at løbe om hjørner med.

De tre kvinde udvikler et tæt venskab, og mens facaderne begynder at falde mere og mere sammen, begynder hemmelighederne at komme længere og længere op til overfladen.

“Hvis hun forlod ham, ville hun leve alene og i cølibat og kede sig for evigt. Det var ikke fair. Han havde ødelagt hende.”

Da jeg sidste år læste “Min Mands Hemmelighed” var jeg ikke i tvivl om, at jeg kun lige havde startet mit bekendtskab med Liane Moriarty. Jeg var fuldstændig blæst omkuld af romanen, og jeg skyndte mig straks at kigge nærmere på hendes forfatterskab. Det var derfor også med stor begejstring, at jeg takkede ja til at anmelde den næste i rækken. “Store små løgne” er næsten lige så fantastisk som dens forgænger, og endnu en gang blev jeg overvældet af Moriartys talent.

Jeg kan enormt godt lide, at skolen er omdrejningspunktet for hele handlingen. Det er her, de tre kvinder mødes, og det er her, deres venskab for alvor tager fat. Samtidig er jeg ret begejstret for tidlinjen i historien. Vi bevæger os hele tiden længere og længere mod den famøse quizaften på skolen, og intrigerne stiger i takt med tiden. Samtidig bliver jeg også i denne anmeldelse nødt til at nævne karaktererne og Moriartys perfekte beskrivelser af dem. Allerede fra første kapitel, var jeg fuldkommen inde i hovedet på de tre kvinder. Jeg viste, hvad de følte og tænkte, og hvordan de ville reagere i forskellige situationer. Alligevel var jeg på ingen måde forberedt på slutningen. Jeg havde aldrig set den komme, og jeg bøjer mig i støvet for Moriatys uforudsigelige plottwists.

“Det ville knuse hendes hjerte at forlade Pirriwee, men det var umuligt at blive. Hun havde fundetægte venner her, men hun havde også fundet ægte fjender. Der var ingen fremtid for hende her.”

Bogen er i alt sin ærlighed og humor en bidende karikatur på de typer, vi alle sammen kender. Den er så underholdende og alvorlig på samme tid, at man ikke kan undgå at blive påvirket undervejs. Det er en utrolig velkomponeret roman, der virkelig forstår at portrættere mennesker, når livet rammer dem aller hårdest.

PSX_20160110_111516

Read More

“Eleanor & Park” Af Rainbow Rowell

Posted by on jun 23, 2015 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 2 comments

PSX_20150623_102438

“Eleanor & Park” Af Rainbow Rowell, fra forlaget Orion Books, udgivet 2012, 2,5/5 Stjerner

Eleanor er en ny pige i byen, og selvom hun gerne vil blende ind i mængden, skiller hun sig utrolig meget ud. Hun har en meget mærkværdig tøjstil og et stort rødt krøllet hår, man ikke kan undgå at lægge mærke til. Samtidig er hendes familiære situation mere end problematisk. Hendes stedfar er værre en satan selv, og Eleanor lever i frygt og uvished for, hvad han kan finde på at gøre. Hun har dog et ansvar over for sin mor og sine mindre søskende, så selvom hun er ulykkelig, må hun bide smerten i sig, og forsøge at få sit nye liv til at fungere så godt som muligt.

Park er Eleanors modsætning. Han kommer fra en familie fuld af stabilitet og kærlighed, og så er han desuden en utrolig tiltrækkende og populær dreng. Han kommer godt ud af det med det modsatte køn, og hans venner bakker ham altid op. Næsten, i hvert fald. Da Eleanor sætter sig ved siden af Park i skolebussen, kan han ikke lade være med at undre sig. Hvad er denne mytiske pige for en ? Da akavetheden har lagt sig, finder Eleanor og Park dog hurtigt ud af, at de har en del interesser tilfælles. De udveksler tegneserier og musik, og dette bliver starten på et smukt venskab.

Det venskabelige bånd bliver dog snart brudt, for et langt mere romantisk et af slagsen. De to teenagere har udviklet stærke følelser for hinanden, og selvom de kommer fra to vidt forskellige verdener, forsøger de at få det bedste ud af det. Desværre er kærlighed bare ikke altid nok.

“Eleanor was right. She never looked nice. She looked like art, and art wasn’t supposed to look nice; it was supposed to make you feel something.”

“Eleanor & Park” er en af de bøger, der har været allermest overhypet i løbet af de seneste år. Jeg tror ikke, der en mange teenagepiger, der ikke har læst den. Da bogen udkom, fik den svimlende anmeldelser og stjerner i massevis. Karaktererne var ikke de stereotype populære amerikanske teenagere fra film, men i stedet var de mærkværdige, anderledes og nørdede. Især fik den overvægtige og ikke særlig attraktive Eleanor en plads i mange af læsernes hjerter – man kunne relatere til hendes uperfekthed, og historien om de to forelskede teenagere blev årets største kærlighedshistorie. Da hypen havde lagt sig, begyndte jeg dog at spotte en del kritiske anmeldelser. Eleanor og Park var ikke de perfekte karakterer i alles øjne, og jeg havde svært ved at gå i gang med at læse bogen. Jeg har dog efterhånden fået den anbefalet så mange gange, at jeg nærmest ikke kunne lade være.

Nu har jeg læst bogen, og jeg må indrømme, at jeg har meget delte meninger. Jeg kan genkede Rowells fantastiske sprog, og plottet som sådan fejler heller ikke noget i mine øjne. Den er spændende og romantisk, og jeg kan enormt godt lide ideen om et lidt mere umage par, end dem man ofte ser i sådanne fortællinger. Jeg har dog et stort problem, og hun hedder Eleanor. Jeg kan virkelig ikke fordrage hende. Aldrig har jeg stødt på sådan en opmærksomhedskrævende, usikker og irriterende karakter, som hende. Jeg synes hun behandlede Park utrolig dårligt, og hver gang hun begyndte at tude over sit udseende eller folks mening om hende, havde jeg lyst til at trække hende ud af bogen, og fortælle hende, at hun skulle tage sig sammen. Hvis hun så gerne vil blende ind i mængden og slippe for folks blikke, hvad så med at klæde sig en smule mere neutralt? Generelt var hun meget selvmodsigende, og selvom jeg godt kunne lide ideen om hende, kunne jeg slet ikke lide hende som karakter.

“Holding Eleanor’s hand was like holding a butterfly. Or a heartbeat. Like holding something complete, and completely alive.”

Jeg vil ikke sige, at jeg er direkte skuffet over bogen. Det var en hyggelig historie, og jeg havde nok læst den på et andet tidspunkt, hvis ikke nu. Desværre lærte jeg bare aldrig at holde af Eleanor.

PSX_20150623_102543

Read More

“Attachments” Af Rainbow Rowell

Posted by on maj 23, 2015 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 6 comments

PSX_20150523_194327

“Attachments” Af Rainbow Rowell, fra forlaget Heat, udgivet 2012, (Org. udgivet 2011), 4/5 Stjerner

Året er 1999 og IT-eksperten Lincoln har netop fået arbejde hos en avis. Hans job går ud på, at han skal beskytte firmaet for internettets mangler trusler, og derfor skal han overvåge alle de emails, der bliver skrevet på kontoret. Nogle af de emails han ofte støder på, er risikable, men uskyldige hverdags-samtaler mellem veninderne Beth og Jennifer. I starten synes Lincoln, at samtalerne er humoristiske, og sender derfor ikke advarsler ud til hverken Beth eller Jennifer, selvom deres samtaler indeholder flere seksuelle og forbudte ord.

I takt med, at Lincoln lærer Beth og Jennifer bedre at kende gennem deres mange samtaler, begynder han også at afsky sit eget job. Tanken om, at han lever af at læse folks personlige samtaler bliver nærmest overbærlig, og han beslutter sig  for at lade være med at læse Beths og Jennifers emails, da han alligevel ikke har tænkt sig at give dem en advarsel. Problemet er bare, at han er begyndt at blive mere og mere betaget af den humoristiske og sprudlende Beth, til trods for, at han aldrig har mødt hende før. Beth har dog en kæreste, og derfor må Lincoln nu forsøge at lukke ned for alle sine irrationelle følelser.

Da Lincoln endelig bliver så træt af sit arbejde på avisen , at han overvejer at sige sit job op, sker der noget uventet. Beth og hendes kæreste går fra hinanden, og der åbner sig en chance for Lincoln. Efter at have læst så mange personlige oplysninger om Beth, er han dog ikke i tvivl om, at et er for alt for sent at præsentere sig selv, og selvom han virkelig gerne vil lære Beth at kende, kan han ikke få sig selv til at tage kontakt til hende. Lige indtil Beth begynder at beskrive en mørk og flot fyr på kontoret, som kunne blive hendes nye ‘Mr. Cute Guy’. Er der virkelig en chance for, at denne fyr kan være Lincoln? Kunne en pige som Beth virkelig være interesseret i ham, og er der overhovedet noget, der hedder kærlighed før det det første blik?

“Every woman wants a man who’ll fall in love with her soul as well as her body.”

Dette er den første bog af Rainbow Rowell, jeg har læst. Jeg har haft tre af hendes bøger stående i virkelig lang tid, men som jeg før har nævnt, så bryder jeg mig ikke om at læse overhypede bøger mens alle andre også gør det. Det generer min læsning, når jeg hele tiden støder på spoilers og anmelderser af en bog, jeg netop er ved at læse selv. Jeg ville egentlig starte med at læse “Eleanor and Park” først, men af en eller anden grund, så har “Attachments” hele tiden virket mere attraktiv, og derfor blev det den, jeg valgte at læse først.

Først må jeg sige, at jeg virkelig elsker Rainbow Rowells skrivestil. Hun skriver så humoristisk og underholdende, at man ikke kan undgå at blive fanget af historien. Hun har så mange fine og mindeværdige vendinger, som var med til at gøre hele bogen fantastisk. I sammenhæng med hendes skrivestil, er jeg virkelig også fascineret af hendes måde at opbygge karakterer på. De tre hovedpersoner Beth, Lincoln og Jennifer er alle tre så unikke og specielle, at jeg næsten føler, jeg kender dem. Jeg kunne ikke lade være med at grine af Beths ironiske bemærkninger, og tårene trillede ned af mine kinder, da Jennifer senere i fortællingen bliver ramt af en tragisk skæbne. Samtidig er de mange bipersoner også virkelig velbeskrevet, og jeg kunne til sidst næsten blive irriteret på Lincolns vegne, når hans dominerende ekskæreste bliver ved med at ringe, eller når hans mor tror, at hun kan blive ved med at bestemme over ham.

“Things get better — hurt less — over time. If you let them.”

Alt i alt, er jeg virkelig stor fan af denne bog, og af Rainbow Rowell. Jeg kan godt forstå, at hun hurtig er blevet så kendt og anerkendt, for hun skriver virkelig godt. Jeg glæder mig til at læse mere af hende, og jeg tror af disse lange og solrige dage vil være helt perfekte til til dette formål.

PSX_20150523_193835

 

Read More

“Austenland” Af Shannon Hale

Posted by on nov 29, 2014 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 2 comments

PSX_20141129_110738

“Austenland” Af Shannon Hale, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2007, 3/5 Stjerner

Jane Hayes er 32 år og bor i New York. Hun arbejder som grafisk designer på et magasin, og hun bruger mange timer på at sludre med Molly, hendes bedste veninde. Især falder emnet tit på mænd. Jane er nemlig single, og den eneste mand der kan leve op til hendes høje krav ,er Mr. Darcy, i form af Collin Firth. Siden hun var lille har hun været fuldstændig besat af Jane Austens romaner, og hun fantaserer dagligt om Austens romantiske tid.

Til en familie fest bliver hendes fantasier afsløret af hendes rige og døende tante. Hun fortæller Jane, at hun ikke får noget ud af, at sammenligne alle mænd med Mr. Darcy. Da hun kort tid efter dør, har hun derfor testamenteret en ferie til Jane. Det er dog ikke en helt almindelig ferie, for den finder nemlig sted på Pembrook Park, en engelsk og delvist hemmelig ferieresort, der efterligner de romantiske omgivelser fra Pride and Prejudice. Jane tager afsted, og hun er fast besluttet på, at hendes Darcy fantasier for alvor skal få en ende efter denne ferie.

På Prembrrok Park er alt som lovet. Feriestedet afspejler Pride and Prejudice ned til mindste detalje, og stedet vrimler med engelsktalende skuespillere, der har til rolle at  gøre Janes oplevelse så perfekt som muligt. Hun bliver klædt i luksuriøse skørter og blonder, og hendes mobiltelefon og mp3 – aspiller bliver frataget hende. Jane føler sig til rette, men der mangler alligevel noget. Mr. Darcy er nemlig slet ikke som hun havde håbet på, og hun begynder at søge efter kærligheden andre steder. Jane glemmer dog i midlertidigt, at alle er skuespillere, og hendes nye kærlighedsaffære tager en uventet drejning.

“It is a truth universally acknowledged that a thirty-something woman in possesion of a satisfying career and fabulous hairdo must be in want of very little, and Jane Hayes, pretty enough and clever enough, was certainly thought to have little to distress her.”

For nylig så jeg en virkelig interessant og humoristisk serie på Netflix, Lost in Austenland. Jeg har ligesom så mange andre kvinder og piger verden over, altid været stor fan af Jane Austens romaner. Derfor nyder jeg også at læse og se diverse nyfortolkninger af hendes romaner, og jeg oplever hver gang, endnu en måde at fortolke Jane Austens mesterværker på. “Austenland” er en lille sød og indbydende roman, men på trods af det, har bogen ligget ulæst på min reol i over et år. Jeg er nemlig blevet en smule skræmt over de moderne fortolkninger, da jeg på det seneste har været meget utilfreds over dem. Især var kriminalforfatteren P.D. James’ fortolking “Døden kommer til Pemberley” en enormt stor skuffelse. Bogen glemte både Elizabeth Bennet og Mr Darcys unikke karakterer, og erstattede dem i stedet med ligegyldige og fraværende kopier. Jeg var rasende, for ikke nok med, at bogen fremstillede hele ideen om Pemberley så dårligt, så var den også en elendig krimiroman. Da jeg så den søde og mere anerkendende serie på Netflix, fik jeg dog atter håb, og jeg besluttede mig for, at det var på tide at få læst “Austenland”.

Jeg kunne virkelig godt lide konceptet om et Austen præget feriested. jeg tror mange kvinder ville være ellevild, hvis sådan et sted rent faktisk eksisterede. Jane Hayes’ karakter er genkendelig fra mange andre chick-litt fortællinger, men om ikke andet var hun skøn. Hun var en smule fjollet, og og hendes krav til sine kærester bragte et smil frem på mine læber. Fx droppede hun en kæreste, fordi han kom til at grynte i et grin. Sådan noget ville Mr Darcy jo aldrig have gjort! Ligeledes kunne jeg rigtig godt lide de mange referencer til Jane Austens bøger. Det gjorde det hele mere pålideligt, og jeg blev mindet om, hvor stor lyst jeg egentlig har til at genlæse dem alle sammen, og snart!

Der var dog også en del ting i romanen, som jeg ikke var særlig begejstret for. Feriestedet specialisere sig i at genoplive scenerne fra Pride and Prejudice, og det lovede også godt, da Jane i starten fik frataget sig alt sin elektronik. Jeg er dog en af de der irriterende personer der straks spotter en fejl i både film og bøger, og derfor lagde jeg også meget mærke til de små detaljer. Der blev nemlig både nævnt elektriske lamper og almindelige badeværelser med skyllende toiletter, og de eksisterede da bestemt ikke i 1800 tallet. Samtidig var bogen næsten pinefuld forudsigelig. Da den handler om Janes besættelse af Mr Darcy, er det selvfølgelig selvsagt, at hun skal forelske sig og finde sin helt egen Mr Darcy. Men det var virkelig alt der var selvsagt fra starten af. Jeg havde regnet med, at der ville dukke et par overraskelser op undervejs, som en form for plottwist, men det gjorde der ikke. Om ikke andet var fortællingen dog virkelig sød og underholdende, og jeg blev på ingen måder stødt over denne form for nyfortolkning.

“Miss Hayes, have you stopped to consider that you might have this all backward? That in fact you are my fantasy?”
Jeg nød virkelig at læse denne fjerlette og komiske bog, og jeg tror bestemt, at jeg fremover tør bevæge mig en smule mere ind de nymoderne genfortolkninger, selvom det er nemt at blive skuffet. Samtidig kan jeg glæde mig over, at “Austenland” også er blevet udgivet som film, endda med Keri Russell i hovedrollen. (Hende fra Felicity). Bogen er perfekt til de mørke vinteraftenen, og hvis du ligesom jeg har en masse tunge eksamensærrinder, er den også perfekt som et lille sidespring.
PSX_20141129_110650

 

Read More

“Honeymoon i Paris” Af Jojo Moyes

Posted by on nov 23, 2014 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 4 comments

PSX_20141123_153023

“Honeymoon i Paris” Af Jojo Moyes, anmeldereksemplar fra forlaget Cicero (Org. Titel “Honeymoon in Paris”), udgivet 2014, (Org. udgivet 2012), 3/5 Stjerner

Vi følger to nygifte ægtepar der på forskellig vis, skal lære hinanden at kende efter en meget impulsiv beslutning om at blive gift.

I 1998 er Liv Halston og hendes mand David Halston netop landet i Paris. De har kun 5 dage at holde bryllupsrejse i, og derfor skal dagene også nydes. David har dog et meget vigtigt arkitektjob, som han bliver nødt til at udføre, mens han er i byen. Dette involverer en masse møder, hvor Liv selv må finde en måde at tilbringe tiden på. I starten er Liv kun en smule mopset over denne drejning, men da David bliver ved med at planlægge møder med arbejdet, bliver hun mere og mere indebrændt. Det var ikke sådan han håbet på, at bryllupsrejsen skulle  forløbe, selvom hun inderst inde nok havde forudset det. På et museum møder hun en 25 år ældre fraskilt mand, der tilbyder hende hans fulde opmærksomhed over en kop kaffe. Selvom hun ikke er synderligt interesseret i manden, kan hun ikke lade være med at nyde opmærksomheden, og hun begynder nu at tvivle på sit forhold til David. Var det måske alligevel dumt at haste sig ud i et ægteskab?

90 år tidligere i Paris, er den unge provinspige Sophie netop blevet gift med sin drømmemand, kunstmaleren Édouard. Hun har siddet model til et af hans portrætter, og de to har forelsket sig hovedkulds i hinanden. Édouard er en meget hengiven og gavmild mand, og selvom de kun lige har råd til det næste måltid, er glæden over deres kærlighed dog ikke til at stoppe. Lige indtil endnu en af Édouards modeller dukker op, og forstyrre den glødende romantik. Mimi Einsbacher har nemlig en masse gode råd om Édouard, og de får Sophie til at tvivle meget på deres ægteskab. For hvad nu hvis han virkelig ikke kan holde sig til én kvinde? Hvad vil der ske, når Édouard endnu begynder at male nøgne modeller?

“Jeg var ubeskrivelig lykkelig. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville forelske mig, for slet ikke at tale om at gifte mig.”

“Honeymoon i Paris” er en yndig lille og fjerlet bog, der kan gløde op under selv de koldeste vinterdage. Det er ikke en roman, som dem jeg før har læst af Jojo Moyes. Samtidig er den en smule for lang til egentlig at være en novelle. Den befinder sig et fantastisk sted midt i mellem, og til denne søde og tankevækkende fortælling, er størrelsen helt perfekt.

“Han er der, og han skal ingen steder, uanset hvor vred han har gjort hende.

Jeg har før været ret begejstret for Jojo Moyes, og derfor var jeg også utrolig glad, da denne yndige lille bog landende i min postkasse. Mine forventninger hobede sig straks op, og da bogen ikke er større end den er, havde jeg lyst til at læse den med det samme. Jeg vidste dog, at de travle dage og aftener lå lige før døren, og jeg besluttede mig derfor for at vente med at læse den, til jeg virkelig havde brug for den søde og lette underholdning. I aften var netop sådan en aften. Dagen er gået med eksamensskrivning og praktiske gøremål, og derfor faldt bogen virkelig i god jord. Det tog mig ikke mere end en lille time at læse den, men det var en skøn og afslappende time, i hænderne på Jojo Moyes fantastiske forfatterskab. Bogen satte en masse tanker i gang, men samtidig var den utrolig forudsigelig, og for kort til helt vække min fulde begejstring.

Jeg glæder mig dog utrolig meget til at læse fortsættelsen til denne bog i februar, for selvom bogen ikke var mere end en skøn lille underholdning, så lagde den op til nogle temaer og budskaber, som jeg glæder mig meget til at læse mere om.

PSX_20141123_153145

 

Read More