Børnelitteratur

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald

Posted by on sep 18, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Eventyr, Fiction | 0 comments

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald, fra forlaget Folio Society, udgivet ___, (Org. udgivet 1872), 4/5 Stjerner

Otte årige prinsesse Irene bor på et stort slot med sin far, kongen, og sin barnepige, Lootie. Irene elsker at lege udenfor, men på en regnfuld dag beslutter hun sig i stedet for at efterforske slottes mange gange og værelser. I et af værelserne opdager hun en mytisk kvinde med langt mælkehvidt hår, der hævder at være Irenes tipoldemor. Den næste dag kan Irene ikke finde kvinden, så i stedet overtaler hun Lootie til at efterforske de smukke skove omkring slottet. Timerne forsvinder i leg og solskin, men da mørket falder på, går det op for Irene og Lootie, at de ikke er alene i skoven. Skoven er nemlig fyldt med gamle miner, og i minerne bor der hundredvis af små trolde, der er blevet bandlyst fra slottet for mange år siden, og derfor ønsker at få hævn over menneskerne.

Heldigvis kommer Curdie dem til undsætning. Curdies far arbejder i minerne, og derfor ved Curdie alt om de ondskabsfulde trolde. Bl.a. ved han, at troldenes fødder er bløde og sarte, og ved brug af denne vide, lykkedes det de tre at komme tilbage på slottet i sikkerhed. Curdie er dog ikke helt så heldig på turen hjem, og troldene ender med at tage ham til fange i en fangekælder. Irene bliver udstyret med en magisk ring fra sin tipoldemor, og ved at følge en usynlig tråd, der spinder fra ringen og igennem skoven, finder hun til sidst Curdie, og bringer ham tilbage til slottet, hvor han og hans forældre får lov at møde kongen.

“People must believe what they can, and those who believe more must not be hard upon those who believe less. I doubt if you would have believed it all yourself if you hadn’t seen some of it.”

Da jeg i sin tid startede min elektroniske ønskeliste hos Folio Society, var denne bog en af de første, jeg skrev på listen. På det tidspunkt havde min beskedne SU indtægt ikke godt af at besøge hjemmesiden for tit, og bogen blev stående på ønskelisten i et par år. Da jeg i sidste måned ved et tilfælde opdagede, at der var halv pris på udvalgte bøger, kunne jeg ikke dy mig. Denne bog var i blandt dem, og det var derfor også den første, jeg bestilte hjem. Historien var ligeså sød og fin, som jeg havde regnet med, og jeg elskede de farvestrålende illustrationer, der passede så fint til fortællingen.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide, var historiens mange undertoner. Jeg ved, at de fleste eventyr indeholder ironi og moraliserende budskaber, men jeg havde alligevel ikke overvejet, at det kunne gøres så fint og underholdende som i dette eventyr. Eventyret blev nemlig aldrig moraliserende eller belærende på en negativ måde, men i stedet blev flere af scenerne fortalt med en sådan ironi, at jeg ikke kunne lade være med at trække en smule på smilebåndet. På den måde mindede bogen mig både om Lewis Carroll og om Jane Austen, to forfattere jeg elsker himmelhøjt netop på grund af den søde og dog tydelige ironi.

“It is when people do wrong things wilfully that they are the more likely to do them again”

“The Princess and the Goblin” er et virkelig fint og klassisk eventyr med prinsesser og kongeriger og alt, der hører til, men historien er alligevel unik, og den smukke bog har fået en særlig plads i min samling og i mit hjerte.

Read More

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist

Posted by on sep 11, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist, fra forlaget Harper, udgivet 2010 (Org. udgivet 1981) 3/5 Stjerner

Jeg havde egentlig regnet med, at denne fine og yderst børnevenlige samling ville indeholde et lille antal noveller og tilhørende illustrationer. Bogen er ikke særlig stor, så jeg tænkte, at der nok højst ville være ti historier. Derfor blev jeg også en smule overrasket, da jeg så indholdsfortegnelsen. Bogens indhold er nemlig opdelt i fem kapitler i forskellige uhyggelige temaer, og bogen indeholder i alt 30 forskellige noveller, sange og digte. Jeg kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet, da det gik op for mig, at bogen desuden også indeholder ‘jump-scare’ instruktioner. Fx kan der i en novelle stå, at man skal lægge ekstra tryk på de sidste tre ord i en sætning, og derefter hoppe hurtigt op fra stolen og skræmme sine venner. Bogens titel er derfor også perfekt – samlingen er nemlig lige præcis lavet til uhyggelige og mørke aftener.

Jeg tror, min favorit blandt samlingens fortællinger må være den, der hedder ‘The Big Toe’. En lille dreng finder en mystisk og meget stor storetå i sin have, og hans mor beslutter sig for at koge den og servere den til aftensmad. Om aftenen kan drengen dog ikke finde ro, og han drømmer, at en stor kæmpe kommer og leder efter sin forsvundne storetå. Drømmen er dog ikke blot en drøm, og næste morgen er drengen forsvundet fra sin seng. Historien var langt fra uhyggelig for mit vedkommende, men måden den blev fortalt på og de tilhørende illustrationer, gjorde den perfekt til de yngste  børn. Jeg var selv bange for kæmper som barn, så jeg havde nok fundet historien meget skræmmende.

“The boy fell asleep almost at once. But in the middle of the night, a sound awakened him. It was something out in the street. It was a voice, and it was calling to him.”

Fordi bogen er inddelt i kapitler, er det også tydeligt, hvilke uhyggelige temaer historierne tager udgangspunkt i. Fx handler kapitel  to om hjemsøgte huse, mens kapitel tre handler om uhyggelige skabninger. Der er noget til enhver smag, og netop derfor er samlingen vellykket. Hvis man ikke synes, monstre under sengen er uhyggelige, kan man måske blive skræmt af klovne i kælderen og ondskabsfulde spøgelser på loftet. Samtidig stiger uhyggen også en smule fra hver fortælling, og selvom det ikke står nogle steder, kan jeg forestille mig, at alle kapitlerne er inddelt til forskellige aldersgrupper.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide var, at der i slutningen af hvert kapitel står en lille note om, hvor historierne stammer fra, og hvem der har fortalt dem. I nogle af dem står der også, at man aldrig fik opklaret den pågældende sag, eller at vidner stadig indberetter historier om et monster eller et spøgelse. På den måde ved børnene, at historierne blot er historier, men samtidig forsvinder den uhyggelige stemning aldrig helt. Det er virkelig en fin og stemningsfuld gyserbog til børn, og derfor kan jeg også varmt anbefale den. Den ville være helt perfekt til lejrture og overnatninger.

“The graveyard was filled with shadows and was as quit as death. “There is nothing to be scared of” the girl told herself, but she was scared anyway.”

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde havde bøger som denne, da jeg var barn. Det ærgrer mig en smule, for jeg tror virkelig, jeg ville have elsket den.

Read More

“Watership Down” Af Richard Adams

Posted by on sep 9, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction | 2 comments

“Watership Down” Af Richard Adams, fra forlaget Oneworld, udgivet 2014 (Org. udgivet 1972),  3/5 Stjerner

Fiver er en kanin med helt særlige egenskaber. Ud fra syn og visioner kan han nemlig se fremtiden. Evnen er rar at have i mange sammenhænge, men en dag får Fiver et syn, der truer med at ødelægge alt. Han ser nemlig, at en stor trussel er på vej, og hvis hans kaninflok ikke flygter fra deres lille oase med det samme, vil de alle sammen dø. Kaninerne nægter at tro på denne påstand, men Fivers bror, Hazel, og ni andre kaniner tør ikke tage chancen. De ved, at Fiver altid har ret, og denne gang er det mere et bare fodder og græs, der står på spil.

Kaninerne flygter gennem farligt terræn, og på deres vej møder de mange andre dyr og skabninger. Bl.a møder de kaninen Cowslip, der inviterer dem til at bo hos ham og hans flok, men da Fiver igen får bange anelser, begynder de resterende kaniner at tvivle på hans evner. Han får dog ret i sine antagelser, og da kaninerne både bliver angrebet af hunde og katte, og desuden nær bliver ofret til menneskernes pelsindustri, beslutter de sig for at søge videre. Til sidst ankommer de til Watership Down, som er et perfekt sted at slå sig ned, men også her løber kaninerne ind i udfordringer.

“Many human beings say that they enjoy the winter, but what they really enjoy is feeling proof against it.”

Jeg tror, jeg var omkring 8 år, da jeg så en tegnefilm, der på dansk hed ‘Kaninbjerget’. Jeg kan tydeligt huske bestemte episoder fra filmen, og at jeg desuden syntes den var en smule uhyggelig. Flere år senere, da min læsekærlighed for alvor tog fat, gik det op for mig, at tegnefilmen var baseret på en bog. Siden da har bogen stået på min læseliste, og jeg tror, jeg med vilje har haft brug for et ekstra lille tilløb. Bogen står nemlig på flere af mine venners top 10 liste over verdens bedste børnebøger, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at høje forventninger næsten altid er ensbetydende med skuffelse. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at danne forventninger på forhånd, og min læseoplevelse kan sjældent leve op til dem.

Starten af bogen var nærmest magisk. Jeg smagte på hvert eneste ord, mens jeg bjergtaget studerede de farvestrålende illustrationer af Fiver og hans venner. Jeg havde sat mig til rette med en dampende kop te, og vidste, at den her bog ville være noget ganske særligt. På et eller andets tidspunkt, ca halvvejs i bogen, måtte jeg dog erkende, af den magiske fortællerstemme og eventyrlige skrivestil var forsvundet. I stedet stødte jeg på gentagende beskrivelser af trusler, der aldrig rigtig blev afsløret og skjulte politiske undertoner, der aldrig rigtig var skjulte, og min idé om en fantastisk børnebog visnede for næsen af mig.

“You know how you let yourself think that everything will be all right if you can only get to a certain place or do a certain thing. But when you get there you find it’s not that simple.”

Selvom bogen aldrig blev den storslåede og magiske læseoplevelse, jeg havde håbet på, kan jeg ikke komme uden om, at “Watership Down” er en virkelig fin fortælling. Jeg er ikke sikker på, at den kan kaldes en klassiker, men den er elsket af mange, og det er ganske forståeligt.

Read More

“The Girl with the Ghost Machine” Af Lauren DeStefano

Posted by on aug 29, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction | 0 comments

“The Girl with the Ghost Machine” Af Lauren DeStefano, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2017, 4/5 Stjerner

Emmaline mister sin mor som ganske lille, og hendes verden bryder naturligvis sammen. Hendes far er alt hun har tilbage, og da han begynder at afskærme sig fra hende, bliver alting værre. Han spiser ikke sin aftensmad, han siger ikke farvel til hende om morgenen og han tilbringer al sin tid i kælderen. Da Emmaline beslutter sig for at undersøge farens mystiske arbejde, får hun lidt af en overraskelse. Han er nemlig i gang med at bygge en spøgelsesmaskine.

Ved hjælp af spøgelsesmaskinen vil Emmalines far forsøge at tilkalde sin elskede hustru, men Emmaline er ikke sikker på, at det er en god idé. Lige indtil den rent faktisk virker. Emmaline får en sen aften besøg af sin mor, og de sludrer og drikker te i timevis. Dagen efter går det dog op for Emmaline, at disse besøg ikke kommer uden konsekvenser. Maskinen skal have en betaling, og prisen er højere, end hvad Emmaline vil betale. Hver gang hun har haft besøg af sin mor, mister hun nemlig et minde.

“And if someone was still close enough to hold on to, then you should hold on.”

Jeg har viet min sommerferie til børnebøgerne, og den her var en af de bedste i stakken. Jeg forelskede mig straks i forsiden, og bagsideteksten gjorde mig endnu mere nysgerrig. Jeg havde egentlig forventet en form for børnehorror, men bogen var på ingen måder uhyggelig. I hvert fald ikke i klassisk forstand. Bogen handlende i stedet om sorg, om håb og om længsel. På sit beskedne sideantal nåede bogen at få mig til at græde og grine flere gange, og samtidig kunne jeg ikke helt lade være med at læse nogle af passagerne igen og igen. Sproget var nemlig nærmest poetisk smukt, uden at det nogesinde blev for voksent. Det er håndværk, når det er bedst.

Som i de fleste andre børnebøger, var budskabet helt klart den bedste del af denne bog. Emmaline mister sin mor, og på grund af sorg og længsel, er hun også lige ved at miste sin far. Hvis nu bare spøgelsesmaskinen ville virke, ville hun få dem begge igen. Men Emmaline er en klog lille pige, og hun ved, at intet kommer uden en pris. Hun vil ikke nøjes med en gennemsigtig og flakkende udgave af sin mor. Hun vil hellere holde fast på alle de gode minder, og på den måde lærer hun at håndtere sin sorg. Minderne skal ingen tage fra hende.

“The time you did have with her makes you who you are. So she’s alive as long as you’re alive.”

Jeg bliver altid en smule irriteret, når folk hævder, at voksne ikke børne læse børnebøger. Bøger med budskaber som denne, kan alle læse.

Read More

“The Secret Garden” Af Frances Hodgson Burnett

Posted by on aug 23, 2017 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Fiction | 0 comments

“The Secret Garden” Af Frances Hodgson Burnett, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet  2015, (Org. udgivet 1911), 5/5 Stjerner

Mary Lennox vokser op i en britisk koloni i Indien, men hendes velhavende forældre vil ikke have hende. Hun bliver gemt væk og passet af tjenestefolk, men da en kolera epidemi dræber både hendes forældre og børnepassere, bliver hun sendt tilbage til England, hvor hun skal bo ved en onkel, hun aldrig har mødt. Mary er langt fra tilfreds og bruger de fleste dage på at surmule. Igennem hendes nye børnepasser Martha, lærer hun om huset og familiens historie, og Marys nysgerrighed vækkes til live. Ifølge Martha boede der nemlig engang en smuk kvinde i huset, som tilbragte al sin tid i en overdådig have. Da kvinden ved et uheld døde i haven, blev den låst af, og tiltales nu udelukkende som ‘den hemmelige have’.

Mary er fast besluttet på at finde nøglen til den hemmelige have, og på sin mission møder hun den jævnaldrende Dickon, som ligesom hende, er glad for naturen og dyr. De finder haven, men i mellemtiden har Mary også fået en ny mission. Hun vil finde ud af, hvor den barnegråd, hun hver aften hører, kommer fra. Det viser sig, at der bor et andet barn i huset, men Collin er langt fra ligeså frisk som Mary og Dickon. Han er overbevist om, at han lider af en livsfarlig sygdom og snart vil dø. Ved hjælp fra Dickon og den hemmelige have,får Mary ham dog overbevist om at tilbringe en dag i naturen med hende, og endnu et venskab blomstrer.

“If you look the right way, you can see that the whole world is a garden.”

Jeg har længe glædet mig til at læse “The Secret Garden” og har egentlig bare ventet på, at solen besluttede sig for at skinne, så jeg passende kunne læse bogen i mine forældres have, omringet af varme solstråler og farvestrålende blomster.  I starten blev jeg overrasket over, at historien i virkeligheden slet ikke var en sommerbog. Den var mørk og trist, og selvom jeg elsker den slags bøger, må jeg indrømme, at jeg blev en anelse skuffet. Det varede dog ikke længe før, at skuffelselen vendte sig til noget positivt, og jeg læste den sidste side med lykkeligt suk. Jeg elsker børnebøger, der ikke bare er underholdende og sjove, men også lærerige og tankevækkende. “The Secret Garden” er præcist sådan en bog, og jeg har allerede lyst til at læse den igen.

Jeg tror, at jeg blev meget overrasket over, hvor god, den egentlig var. Jeg vidste, at bogen i dag kaldes en børneklassiker, men fordi den nu en gang er skrevet i 1911, havde jeg forventet, at historien ville være mere støvet og moraliserende. Det var den ikke, faktisk næsten tværtimod. Jeg elskede Marys udvikling, og jeg elskede, at historien havde så mange underliggende temaer som venskab, kærlighed og familie. Historien er forholdsvis kort, men alligevel formåede den at fortælle et eventyr, en mystisk slægtsgåde og en sand kærlighedshistorie. Det er der ikke mange bøger der kan, på 300 sider. I hver fald ikke på en vellykket måde.

“Is the spring coming?” he said. “What is it like?”… “It is the sun shining on the rain and the rain falling on the sunshine…”

Jeg havde regnet med, at “The Secret Garden” ville være en god bog, men ikke at den ville blive en af mine nye yndlingsbøger. Jeg kan kun anbefale den.

 

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen

Posted by on okt 30, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 2 comments

PSX_20161030_101443

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen, anmeldereksemplar fra forlaget facet, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

“Mareridt & Myrekryb” er en lille samling af syv fortællinger, der alle tager udgangspunkt i de værste mareridt, vi har som børn. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg modtog den til bogbloggertræf i september og tænkte, at den ville være perfekt til Read-A-Thon. Novellerne er nemlig skrevet til børn og unge, og derfor er bogen også nem at komme igennem. Jeg læste den som min tredje bog omkring midnat, og egentlig ville jeg bare lige læse en enkelt novelle eller to, inden jeg gik i seng. Jeg kom dog hurtigt igennem hele bogen, og jeg var virkelig begejstret.

Nick Clausen fortæller om hovedløse mænd, menneskeædende fisk og huse, der på mystisk vis bliver fyldt med vand. Jeg har svært ved at udvælge hvilke noveller, der er mine favoritter, for de er allesammen virkelig gode. Dem, der skræmte mig mest, og dem jeg syntes var mest spændende var dog “Læderhud” og “Fisken snapper”. “Læderhud” handler om en lille rødhåret dreng, der kommer på besøg hos en ældre kvinde. Hun fortæller om sit arbejde som møbelpolstre og om sit savnede barnebarn, der også var en lille rødhåret dreng med fregner. Det begynder hurtigt at gå op for vores hovedkarakter, at det er ikke er helt normalt læder, den gamle dame ønske at benytte til sine møbler.

De er kun ude efter mig, tænker Ørn og mærker is ned ad ryggen.”

“Fisken snapper” er ikke en decideret uhyggelig fortælling, men hold nu op, hvor var den god. En lille pige ønsker sig brændende et kæledyr, og peger på en sær fisk i en dyrehandel. Fisken er egentlig ikke til salg, men pigen protesterer og ender med at få fisken med hjem. Det eneste hun skal huske er, at fisken ikke spiser helt normalt mad. Den lille pige prøver at fodre fisken med diverse lækkerier, men intet hjælper. Det eneste fisken vil spise er menneskekød. Til sidst beslutter den lille pige at fodre fiske med sin irriterende lillesøster, der stjæler alt opmærksomheden fra forældrene. Det går dog ikke helt som planlagt.

Èn af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved denne novellesamling er, at forfatteren henvender sig til læseren i hver enkelt novelle. I slutningen af alle novellerne står der et par linjer om, hvilket mareridt eller hvilen idé, der ligger bag de forskellige historier. Det fungerer rigtig godt, når en forfatter henvender sig til læseren. Især i noveller, der er skrevet til børn og unge. Samtidig er jeg ret overrasket over, at jeg syntes alle novellerne var gode. Jeg har normalt rigtig svært ved at bedømme en novellesamling, men i dette tilfælde får alle novellerne topkarakter – og det gør samlingen derfor også.

“Emil genkender sin håndskrift. Beskeden har gjort ham bange. Hvad betyder alt det her? Hvem er Yrsa?”

“Mareridt & Myrekryb” er en virkelig god novellesamling, jeg helt sikkert kan anbefale. Faktisk mindes jeg ikke at have læst en så god og vellykket novellesamling før.

PSX_20161030_101335

Read More

“Edgar & Ellen – Turistfælden” Af Charles Ogden

Posted by on jul 13, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20160713_193116

“Edgar & Ellen – Turistfælden” Af Charles Ogden, fra forlaget Gyldendal, udgivet 2004, 4/5 stjerner

Edgar og Ellen er tvillinger og har ikke set deres forældre i årevis. De bor sammen i et lille hus på det, de kalder ‘Dippedutpladsen’ i byen Nods Lemmer. De savner ikke selskab, og de er mere end tilfredse med deres spøjse hjem. Derfor bliver de to tvillinger også utrolig vrede, da de overhører, at byens bogmester har tænkt sig at rive dippedutpladsen fra hinanden for at gøre det til et nyt og spændende luksushotel, der skal lokke tusindvis af turister til byen.  Tvillingerne ved, at de bliver nødt til at gøre alt for at få bogmesterens projekt til at fejle, og derfor udtænker de en plan, der skal gøren byen turistfri for altid.

I mod sig har de dog ikke kun bogmesteren, men også bogmesterens stædige datter, Stephanie. Edgar og Ellen har aldrig brudt sig om den lille fine pige i sløjfer og tylskørter, og Stephanie har bestemt heller aldrig brudt sig om de monsterlignende og dystre tvillinger. Mens Stephanie konstant forsøger at hjælpe sin far, er tvillingerne Edgar og Ellen dog et skridt foran, og får bildt de naive turister hvad som helst ind. Ikke engang Edgar og Ellen kunne dog have forudset, hvilket kaos de har fået skabt, og de får sig da også en lille lærestreg med på vejen.

“Tanken om de glade blomster fik det til at løbe Ellen koldt ned af ryggen og mindede hende om noget andet.”

Jeg kendte absolut intet til Charles Ogden eller tvillingerne Edgar og Ellen, da jeg faldt over denne mystiske børnebog på et loppemarked. Jeg blev dog straks tiltrukket af den flotte og gotiske forside, og da jeg både elsker horror og børnebøger, kunne jeg ikke lade være med at købe den med hjem. Jeg har haft bogen liggende i flere år, og da jeg stødte på det i kassen med mine ulæste bøger, havde jeg helt glemt, at jeg havde købt den. Jeg tog bogen frem og læste den over et par timer, og jeg kunne ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg ikke havde fundet den frem noget før. Det er en utrolig fin og hjertevarm fortælling, der kan anbefales til alle, der er glad for sjove børnebøger.

Det, der egentlig er lidt atypisk ved denne bog er, at hovedkarakterne faktisk er skurkene. Edgar og Ellen står godt nok til at miste deres hjem, hvis borgmesteren får sine planer kørt igennem, men det er samtidig borgmesteren selv og hans datter Stephanie, der bliver beskrevet som de mest empatiske og humane karakterer. Borgmesteren mister alle sine penge, hvis planen går i vasken, og da alle turisterne vender sig i mod ham, bliver man næsten helt trist. Derfor er slutningen hvor Edgar og Ellen får sig en lærestreg også utrolig morsom, og jeg lukkede bogen med et varmt smil på læben.

 “Ellen smilede. Ingen turister, intet Knightlorial Hotel. Hun var ved at lede turisterne tilbage ad den smalle trappe, da Edgar fik øje på en skikkelse, der hastede mod klokketårnet. “

Det er helt sikker ikke sidste gang, jeg læser om Edgar og Ellen. Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange bøger der er i serien, men jeg har planer om at anskaffe mig dem alle sammen.

PSX_20160713_193217

Read More

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente

Posted by on maj 7, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20160507_105508

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjener

September er nu 14 år, og hun længes efter endnu en tur til Fairyland. Hun har ikke set sine venner siden hendes sidste besøg, og hun begynder at frygte, at hun ganske enkelt bare er blevet for gammel til at besøge det magiske og fantasifulde drømmeland. Heldigvis tager hun fejl, for ved hjælp af en blå vind, bliver hun bragt til Fairyland, hvor alle de genkendelige væsner byder hende velkommen. Som sædvanligt står September dog også overfor en stor og skræmmende opgave, som kun hun kan løse. En ondskabsfuld Yeti destruerer Månen, og hvis September ikke stopper den, kan det få alvorlige konsekvenser for Fairyland.

September beslutter sig for, at hun vil tage imod opgaven med oprejst pande. Selvom hun stadig tvivler på sig selv og sin værdighed over for Fairyland, begiver hun sig ud på en farlig rejse mod Månen, hvor hun har i sinde at besejre den hurtige og altødelæggende Yeti. På rejsen genforenes hun også endelig med  sine bedste venner, biblioteksdragen Ell og drengen Saturday. Ligesom September selv, er også hendes venner vokset, og sammen udgør de et meget stærkt hold. Den hurtige Yeti har dog også sine egne våben, og er ikke bange for at benytte sig af Septembers tvivl på sig selv. Yeti’en stopper dog ikke her, og pludselig begynder de tre venner også at tvivle på hinanden.

“That’s just the first part. What others call you, you become. It’s a terrible magic that everyone can do — so do it. Call yourself what you wish to become.”

Det var ligesom at vende hjem efter en lang rejse, da jeg åbnede bogen og påbegyndte det første kapitel. Catherynne M. Valente har en så speciel skrivestil, at man ikke kan undgå at trække på smilebåndet og smile genkendeligt, når man læser de første ord. Hun starter nemlig alle tre bøger på den samme måde, og straks ved vi, at vi har påbegyndt en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg vil ikke sige, at denne bog er min favorit mellem de tre, men det er i hvert fald tæt på. Jeg kunne virkelig god lide, at September har fået lov til at vokse i serien, og at hun nu portrætteres som en ung kvinde. Det ændrer nemlig ikke ved Septembers personlighed, at hun er blevet ældre. Hun er stadig den samme betænksomme pige, der er fuld af tvivl, men alligevel er modig nok til at tage selv den sværeste udfordring op.

I takt med, at September er blevet ældre, har selve skrivestilen og plottet også ændret sig en smule. Der er ikke så mange besynderlige fantasivæsner at finde, og det hele er blevet mere enkelt og roligt. Dermed ikke mere kedeligt, for det er tydeligt, at September og hendes venner stadig er de samme – deres mission er bare i centrum på en anden måde end før. Universet er ligeledes stadig det samme, det er bare blevet ældre og mere voksent, ligesom September er det. Denne bog er den sidste i rækken om September, og selvom, der er bygget videre på universet i en anden serie, kan jeg ikke lade være med at blive en smule trist. Fordi vi netop har fulgt September siden hun var lille, føles det ekstra sørgmodigt at sige farvel til hende.

“There is no such thing as a people who are all wicked or even all good. Everyone chooses. But even they, even they looked at people and saw only tools. No one is a cup for another to drink from.”

Fairyland serien er egentlig en børneserie. Det er slet ikke meningen, at vokse mennesker som mig skal blive så forgabt i en serie med drager og talende vinde. Det er dog umuligt ikke at falde pladask for September, for hun repræsenterer nemlig et budskab, der gælder for vokse såvel som børn – at man skal tro på sig selv.

PSX_20160507_105330

Read More

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu

Posted by on feb 11, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20160211_133316

PSX_20160211_133204

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu, fra forlaget Walden Pond Press, udgivet 2011, 3,5/5 Stjerner

Jack og Hazel er har været bedste venner siden de var helt små. De bor ved siden af hinanden og går på samme skole, så de ser hinanden hver dag. De passer sammen som pot og pande, og selvom alle de andre børn synes, at det er mærkeligt, at en dreng og en pige er bedste venner og ikke kærester, så er Hazel og Jack ligeglade. De passer nemlig ikke ind andre steder, så de finder ro og trøst i hinandens små særheder. En dag bliver det hele dog anderledes. Jack har fået en snebold i øjet, og pludselig vil han ikke have noget med Hazel at gøre mere. Han vil hverken lege med hende eller sidde ved siden af hende i bussen, og selvom hendes mor siger, at det er en helt normal opførsel for en dreng på Jacks alder, så bliver Hazel alligevel bekymret. Jack kunne aldrig finde på at svigte hende.

Hazel får ret. Jack er ikke bare ved at blive teenager, hans hjerte er ganske enkelt blevet frosset til af snebolden, der landede i hans øje. Da Hazel vil finde Jack, går det op for hende, at han er forsvundet. Hans forældre lyver om, hvor han er henne, men heldigvis kan en anden dreng fra skolen hjælpe hende. Han fortæller, at en ond snedronning har taget Jack med sig til sit slot af is langt inde i skoven. Hazel vil gøre alt for at redde Jack, og følger derfor efter ham ind i skoven. Skoven er dog lang fra, som hun havde regnet med, og hun møder mange udfordringer på sin vej. Hun må tænke sig godt om, før hun træffer nogle beslutninger, for hun kan ikke risikere at miste Jack for evigt.

It’s all going to be okay. She would like to hear that now, even if it was a lie. Because some lies are beautiful. Stories do not tell you that.”

Jeg har svært ved at få hænderne ned af begejstring, når jeg støder på en nyfortolkning af mine yndlingseventyr. “Breadcrumbs” er inspireret af H.C. Andersens “Snedronningen”, og derfor kan man også se mange ligheder til filmen Frozen. Dette alene fik mig til at bestille bogen hjem, og selvom jeg efterhånden har haft den liggende på hylden i noget tid, er jeg virkelig glad for, at jeg valgte at købe den. Det er en utrolig smuk bog med mange vigtige budskaber og nogle utrolig modige karakterer. På denne måde minder den mig meget om Neil Gaimans “Coraline”, og der er faktisk også et par referencer til den i bogen. Der er ingen tvivl om, at Anne Ursu har ladet sig inspirere af de bedste børnefortællinger, og resultatet er virkelig, virkelig godt.

Den ting, jeg dog bedst kan lide ved bogen, er dog, at der er gemt så mange små referencer til en del andre eventyr og folkefortællinger i teksten. Man skal nok have læst mange eventyr for finde dem alle sammen, men der er ingen tvivl om, at Anne Ursu er stor fan af H.C. Andersen og Brødrene Grimm. “Nattergalen”, “Hans & Grete” og “Den lille pige med svovlstikkerne” er blot få af de eventyr, der arbejder tæt sammen med “Snedronningen” i denne fine bog, og selvom de mange referencer til andre fortællinger egentlig burde irritere mig, så er der på ingen måde tale om en efterligning. Fortællingen er helt sin egen, og det er virkelig sjovt at se, hvordan man kan sammenflette en masse små fortællinger og derved skabe en helt ny.

“I believe that the world isn’t always what we can see…I believe there are secrets in the woods. And I believe that goodness wins out…So, if someone’s changed overnight – by witch curse or poison apple or were-turtle – you have to show them what’s good. You show them love. That works a surprising amount of the time.”

Fortællingen er helt fantastisk, og derfor må jeg også indrømme, at jeg blev en smule skuffet over slutningen. Det er som om, at Anne Ursu har haft virkelig travlt, da hun skrev det sidste kapitel, for alt virker utrolig rushed og og mærkværdigt. Pludselig skal alt bare afsluttes så hurtigt som muligt, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at være snydt for et kapitel eller to. Det er ærgerligt, at en så utrolig god bog skal slutte så brat og sært, og derfor trækker det min bedømmelse lidt ned.

PSX_20160211_133446

Read More