Events

Bogbloggertræf# 2

Posted by on sep 27, 2015 in Events | 16 comments

PSX_20150927_130517

PSX_20150927_113930

I går løb endnu et fantastisk arrangement af stablen i Aalborg. Irene, Rikke, Karin og Simone havde nemlig endnu en gang arrangeret det årlige bogbloggertræf, og denne gang var vi intet mindre end 42 deltagere samlet i alt. Jeg synes det er enormt fedt, at antallet siden sidste år næsten er fordoblet, og håber på at se endnu flere bogentusiaster til næste år!

Da rejsen fra Odense til til Aalborg er både lang og dyr, havde Kathrine været så sød at samle både mig selv, Anne Nikoline, Rikke og Anna op på Odense Banegård. Vi havde en hyggelig rejse både frem og tilbage, så her skal der lyde en tak til Kathrine! Da vi ankom til universitetet i Aalborg var der endnu en gang sørget for lækkert mad og drikke, og ligeledes var der pyntet rigtig pænt op med personlige kort og bogmærker. Jeg vidste, at forfatteren Carina Evytt skulle komme og holde foredrag for os, men derudover blev jeg endnu en gang overrasket da kunstner og forfatter Nadia Plesner også kom og fortalte om hendes stride kamp mod brandet Louis Vuitton, og hvordan hun og kunsten til sidst vandt.

Jeg havde en utrolig hyggelig dag i bøgernes tegn, og knuger oplevelserne til mig som små skatte. Oplevelserne var dog ikke det eneste vi gik hjem med, da der igen var indsamlet en kæmpe bookiebag til os hver. Derfor skal der også lyde en enormt stor tak til alle de forlag og sponsorer, der var med til at gøre vores træf fantastisk.

Tusind tak!

Tellerup / Lindhardt & Ringhof / Forlaget Iris / Jentas / Gyldendal / Facet / Gads Forlag / Rosinante & Co / Politikkens forlag / Ulven og Uglen / Turbine / People’s Press / Modtryk / DreamLitt / Forlaget Punktum / Hr. Ferdinand / Mofibo / Alvilda / Plusbog.dk / Saxo / Book Eaters Convention / Christina Ingerslev / Osuma.dk / Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen

PSX_20150927_113620

PSX_20150927_113838

PSX_20150927_113735

PSX_20150927_113526 (1)

Read More

The Rocky Horror Picture Show

Posted by on aug 29, 2015 in Events | 0 comments

PSX_20150829_181812

20150828_220402

For et par dage siden spottede jeg et fantastisk arrangement på Facebook. Skæbnen havde nemlig bestemt, at “The Rocky Horror Picture Show” og Odense Film Festival havde 40 års jubilæum på selv samme dag, og dagen var i går. Jeg tog troligt min veninde under armen, og med et tæppe i den anden hånd, bevægede vi os klokken 21:00 ned til Amfiscenen ved Brandts pasage. Da vi havde fundet os en nogenlunde god plads, satte vi os til rette og ventede på, at filmen skulle starte.

Derfor blev vi også meget overrasket, da en fyr med blåt hår og undertøj indtog scenen. Ingen af os havde undersøgt, hvad det egentlig var der skulle foregå, og vi så meget forvirrede på hinanden, mens vi prøvede at holde en flov latter tilbage. Heldigvis udviklede overraskelsen sig til noget positivt, da den blåhårede mand i undertøj og hans band præsenterede arrangementet ved at spille et par af de kendte numre fra filmen. Da vi var kommet et stykke ind i filmen, som ingen af os havde set i meget lang tid, gik det selvfølgelig også op for os, at alle bandmedlemmerne var klædt ud som karaktererne i filmen.

Da filmen begyndte, blev vi endnu en gang glædeligt overrasket, da mange af tilskuerne havde medbragt ris til at kaste mod scenen, under filmens famøse bryllupscene. Ligeledes sprøjtede nogle med vandpistoler under uvejrsscenerne, mens andre havde medbragt aviser til at komme over hovedet, præcis som en af filmens hovedkarakter gjorde det. Endnu mere overrasket blev vi, da det gik op for os, at en stor del af tilskuerne også havde klædt sig ud som karaktererne, og desuden dansede i takt med karakterene i filmen.

Alt i alt, kan jeg ikke sige andet end, at det var en fantastisk oplevelse og, at min veninde og jeg ikke snakkede om andet end den gode stemning hele vejen hjem. Det er dejligt at se så mange trofaste fans, der glædeligt dukker op til arrangementer som dette. Samtidig vil jeg ønske både Odense Film Festival og “The Rocky Horror Picture show” et stort tillykke, og sige tak for en unik og god oplevelse.

20150828_220531

20150828_220551

Read More

Fødselsdag og konkurrence!

Posted by on apr 29, 2015 in Events, Konkurrence | 26 comments

PSX_20150428_200437

PSX_20150428_201936

I dag er det præcis et år siden, at jeg tog det første spæde skridt i bogbloggerverdenen og betalte for domænet ‘Readerswall’. En beslutning, jeg er lykkelig for i dag.

For mit eget vedkommende har det været utrolig rart at formulere mine personlige tanker, om de bøger jeg læser ned på skrift. Bloggen har fungeret som en digital læsedagbog, og jeg nyder at kigge tilbage på tidligere indlæg, og mindes mine nøjagtige følelser om en pågældende bog. Jeg har fået læst rigtig mange bøger, og det sidste år har derfor været fyldt med boglykke på alle mulige punkter. MEN, nu skal det jo slet ikke handle om mig. Det skal handle om jer. Alle jer, der faktisk læser, hvad jeg skriver herinde. Jeg elsker at læse jeres kommentare til de indlæg, jeg skriver, og samtidig nyder jeg omvendt at kommentere på jeres indlæg. Rigtig mange af jer har nemlig jeres egen blog, og sammen deler vi vores læseoplevelser hver især. Bogbloggerverdenen er en fantastisk ting at være del af, og jeg sætter virkelig meget pris på jer alle sammen.

Nu til det lidt mindre sentimentale – bloggen har jo fødselsdag, og det skal selvfølgelig fejres på ægte bogblogger manér. I har derfor muligheden for at vinde en af mine absolutte yndlingsbøger. Som de fleste af jer nok efterhånden har fundet ud af, er jeg meget begejstret for horrorgenren. Dette betyder, at Edgar Allan Poe selvfølgelig også har en særlig plads i mit hjerte. Jeg knuselsker min smukke Barnes and Noble udgave af Poes samlede fortællinger og digte, og derfor er det også netop denne udgave, der i dag er på højkant.

For at deltage i konkurrencen skal I blog skrive en lille kommentar om, hvad jeres forhold til Poes værker er. Konkurrencen vil slutte om en uge præcis, hvor jeg derefter vil finde en vinder. Husk desuden at skrive en mail i kommentaren, så jeg kan få fat på den heldige vinder.

Held og lykke og hurra! 

PSX_20150428_201738

PSX_20150428_200320

Read More

Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on apr 25, 2015 in Currently reading, Events | 28 comments

PSX_20150424_104557

PSX_20150424_104656

PSX_20150425_191358

IMG_20150425_202814

PSX_20150426_084014

Dette indlæg vil løbende blive opdateret i de næste 24 timer. Skriv gerne et link i kommentarfeltet, hvis I har et lignende indlæg. 

13:55: Jeg er netop hjemvendt fra min bryllupskjole prøvning, og min krop er stadig fyldt med sommerfugle og nervøsitet. Jeg har fundet den første bog frem og sammen med min bløde og nysgerrige læsemakker, har jeg lagt mig til rette. Jeg nåede lige at snuppe et par billede udenfor, men som det ser ud nu, så tror jeg ikke det bliver til flere af dens slags. Nu vil jeg spise min frokost færdig, så jeg er klar, når klokken slår 14:00.

14:00: Så er det endelig blevet tid til Read-A-Thon og jeg har slugt den sidste bid af min frokost. God læselyst piger!

16:26: Jeg har netop vendt den sidste side i “Bogen om Dig”, som var min første bog i stakken. Desværre blev jeg temmelig skuffet. Jeg håber, at de andre bøger kan begejstre mig en smule mere. Jeg har nu læst 295 sider.

19:17: Jeg er netop blevet færdig med at læse “Haunted Castles” af Ray Russel, og jeg må indrømme, at den var meget bedre, end jeg havde forventet. Den indeholdte alle de ting en sand horror samling skal indeholde, og jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har fået den læst noget før. Det er virkelig en række uhyggelige, perverse og dystre historier. Nu vil jeg bearbejde min læseoplevelse over min aftensmad, og så vil jeg gå en tur med min hund, der efterhånden er begyndt at kede sig en smule. Jeg har nu læst 530 sider.

21:33: Jeg mangler ca. 50 sider i “Alkymisten” og mine øjne er ved at være trætte. Jeg tager mig en lur nu, så jeg er forhåbentlig ikke behøver at sove resten af natten. Vi se igen om et par timer.

03:56: Et par timers søvn gjorde godt, og efter en lille frisk gåtur er jeg endnu klar til at fortsætte min læsning.

05:27: Jeg har vendt den sidste side i “Alkysmisten”, og jeg kan næsten ikke begribe, hvor smuk en bog det var. Aldrig har jeg læst noget så filosofisk, som samtidig var så underholdende. Wow. Jeg har nu læst 705 sider.

07:42: Jeg er netop blevet færdig med “Skygger” af Steen Langstrup mf. Jeg læste den forbløffende hurtigt, og det skyldes uden tvivl, at den var virkelig god. Bogen er en samling uhyggelige noveller af danske forfattere, og jeg er overrasket over, hvor mange af dem, jeg kunne lide. Nu vil jeg lave mig noget ‘morgenmad’. Jeg har nu læst 956 sider.

11:38: Jeg har færdiglæst Agnes Grey, og skal nu i gang med min sidste bog. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at tro, at jeg bliver færdig med den. Mine øjne er godt nok trætte. Jeg har nu læst 1116 sider.

14:00: Så er Read-A-Thon slut for denne gang. De sidste timer har været hårde, og jeg nåede kun lige mit mål med at slå sidste års rekord. Men det tæller vel også? 🙂 Nu vil jeg  i hvert fald tage mig en velfortjent lur. Tusind tak for denne gang piger, jeg nød at følge jeres døgn. Jeg har i alt læst 1224 sider.

Read More

Tema# 40 – Forberedelser til Read-A-Thon

Posted by on apr 24, 2015 in Events, Tema | 10 comments

PSX_20150424_103431

Endnu en gang er det blevet tid til at deltage i det halvårlige Read-A-Thon, og jeg glæder mig helt sindsygt meget. Faktisk har jeg glædet mig lige siden sidste gang, det blev afholdt. Sidste gang var nemlig mit aller første Read-A-Thon, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor hyggeligt det  var. Jeg nød at følge med i alle jer andres læsedøgn, og jeg glæder mig til at gøre det samme i morgen.

Denne gang er mit læsedøgn dog en smule anderledes end sidst. Jeg skal nemlig også ud og kigge på brudekjoler i morgen. Heldigvis foregår det dog om formiddagen, så jeg håber meget på at være hjemme inden klokken 14:00. Dagen i morgen bliver på mange måder en vigtig dag for mig, og jeg kan næsten ikke vente!

Selvom jeg dog er utrolig spændt og nervøs, har jeg dog alligevel forberet min bogstak til i morgen. Den ser således ud:

“Bogen om dig” af Claire Kendal:    295 sider

“Haunted Castles” af Ray Russell”: 235 sider

“Alkymisten” af Paulo Coelho:         175 sider

“Skygger” af Steen Langstrup:        251 sider

“Agnes Grey” af Anne Brontë:         160 sider

“Misery” af Stephen King:               296 sider

 

I alt har jeg altså planlagt at læse:  1412 sider

Sidste år læste jeg 1166 sider, og jeg har i sinde at slå den rekord. Samtidig har jeg brugt lidt den samme strategi, som jeg brugte sidste år. Jeg har udelukkende valgt at læse korte og forholdvis lette og overkommelige bøger, så jeg ikke når at blive stresset. Ligeledes har jeg kun valgt bøger, som jeg regner stærkt med, at jeg kommer til at synes om. Jeg har desuden også valgt en enkel genlæsning i form af Stephen Kings “Misery”, og jeg glæder mig meget til at bruge de sidste timer i selskab med denne velkendte horror klassiker.

Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jer allesammen i morgen! 

PSX_20150424_103625

Read More

Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on okt 18, 2014 in Events, Uncategorised | 39 comments

 

PSX_20141018_121547

PSX_20141018_164700

PSX_20141018_221839

PSX_20141019_103224

Dette indlæg vil hele dagen i dag blive opdateret løbende, så I kan følge med i min læsning.

13: 45 – Jeg har lagt min bogstak frem, i den rækkefølge jeg regner med at læse bøgerne i, sengen på kontoret er redt og min trofaste cheerleader og hyggetrold har allerede lagt sig til rette. Jeg glæder mig helt vildt til klokken slår 14:00, og jeg glæder mig ligeså meget til at følge med i alle jer andres dag. Hvis I har et indlæg eller lignende der bliver opdateret i løbet af dagen, må i meget gerne skrive et link i kommentarfeltet 🙂

14:00 – Frokosten er spist, jeg har lagt mig til rette med den første bog i stakken. “Plantagen 2- Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup. God læselyst søde piger!

16:37 – Jeg har netop vendt sidste side i “Plantagen 2- Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup. Jeg er glad for, at jeg læste den første bog i serien inden read-a-thon, for spændingen har virkelig været med til, at vende siderne hurtigt! Nu vil jeg have mig en lille snack og en kold flaske vand, og så vil jeg videre til næste bog! Jeg har nu læst 228 sider.

22:12 – Jeg har vendt den aller sidste side, i den aller sidste bog om Plantagen. Jeg er målløs, overvældet og samtidig virkelig ked af, det det var den aller sidste bog. Det var en perfekt afslutning på en fantastisk trilogi, der var virkelig uhyggelig og utrolig nervepirrende. Mit hjerte sidder stadig helt oppe i halsen og banker løs. Jeg har taget mig en lille pause, hentet friske provianter og jeg sidder nu klar til at give mig i kast med næste bog i rækken, “I hunt killers” af Barry Lyga. . Jeg har nu læst 556 sider.

01:28 – Jeg er begyndt at mærke trætheden i mine øjne, så jeg besluttede mig for at tage et bad, og åbne en kold Coca Cola. Mit hovedet føles knap så tungt, og jeg håber jeg kan få læst lidt flere sider, inden jeg risikerer at gå helt kold. Jeg har taget en god bid af min tredje bog, og jeg har nu læst 666 sider.

07:23 – Jeg er lige vågnet fra en fantastisk lur, og jeg er klar til at få læst de sidste par sider i min tredje bog. De SKAL læses nu, så jeg kan komme videre med min stak.

08:45 – Jeg har endelig fået færdiglæst “I hunt killers” af Barry Lyga. Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes om bogen. Den var spændende, på nogle områder morsom, men alligevel var der et eller andet ved den, der irriterede mig. Måske er jeg bare træt. Jeg har lavet mig en frisk kop te, og ristet noget brød. Nu er det tid til noget morgenmad, og så skal jeg i gang med min fjerde bog. Jeg har nu læst 881 sider.

10:34 – Jeg har færdiglæst min fjerde bog, “Katrine” af Steen langstrup. Bogen var ikke helt, som jeg havde forventet, men jeg er ikke skuffet. Den var lidt mere spændende end den var uhyggelig, og så kan jeg vældig godt lide, at den tager fat på et aktuelt problem. Jeg er virkelig glad for, at jeg kun har de korte tilbage i bunken. Det er lidt mere overskueligt. Jeg har valgt at bytte om på de to sidste bøger i min bunke. I stedet for at give mig i kast med ‘Perfume’ nu, vil jeg påbegynde min læsning af “The turn of the screw – and other stories” af Henry James. Fortællingerne er forholdsvis korte, og jeg vil gerne vil fuldt koncentreret, når jeg skal læse ‘Perfume’. Jeg har nu læst 1031 sider.

 14:00 – Så er Read-A-Thon slut for denne gang, og jeg er nået til et punkt, hvor mine øjne ikke helt fungerer mere. Det lykkedes mig at læse “The turn of the screw” af Henry James færdig, og selvom det var i snegletempo, er jeg glad. Jeg havde sat mig et mål for 1200 sider, og jeg er kommet ufattelig tæt på. Et døgn er gået, og min personlige og trætte læsemakker har igen lagt sig til rette ved siden af den færdiglæste bogstak, og er nu klar til at tage en velfortjent lur, ligesom mig. Nu skal jeg sove og fordøje alle de fantastiske fortællinger jeg har læst i det sidste døgn. Der vil i løbet af resten af måneden komme anmeldelser af alle bøgerne. Jeg har i alt læst 1166 sider.

Mange tak for denne gang søde medlæsere, det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har nydt at følge jeres læsning. Jeg glæder mig allerede til det næste Read-A-Thon, og jeg håber at I alle sammen vil deltage igen!

PSX_20141019_133904

Read More

Tema# 22 – At forberede sig på sit første Read-A-Thon

Posted by on okt 14, 2014 in Events, Tema | 14 comments

PSX_20141013_193618

Som de fleste af jer nok er klar over, er det i den kommende weekend blevet tid til det halvårlige ‘Dewey’s Read-A-Thon’. Jeg har haft planer om at deltage de sidste par gange, men der er altid kommet noget i vejen. Derfor har jeg også være fast besluttet på, at jeg i dagene den 18 og 19 oktober, endelig skulle deltage i mit aller første read-a-thon. Nu er vi omsider ved at nærme os den længe ventede weekend.

Jeg har faktisk haft planer om, hvilke bøger jeg skulle læse i lang tid, da jeg jo som bekendt læser i en genre af gangen. Jeg er virkelig glad for, at dette read-a-thon ligger omkring Halloween, for så kan jeg få læst nogle af alle de mange horror bøger, jeg ikke har haft fremme endnu. Desuden har jeg også nogle anmeldereksemplarer der passer fint ind i kategorien, så dem glæder jeg mig også til at få læst. Jeg regner bestemt ikke med, at jeg får læst alle bøgerne i weekenden, men de bøger jeg har skrevet på listen er; “Plantagen 2” og “Plantagen 3” af Steen Langstrup. Jeg har fået bøgerne som anmeldereksemplarer af forfatteren, og da jeg var ret begejstret for den første bog i serien, glæder jeg mig til at få læst de sidste 2 bøger. Bøgerne er desuden rimelig lette og hurtige at læse, både fordi, at skriften er tilpas stor, men også fordi de virkelig er spændingsopbyggende.

“I hunt killers” af Barry Lyga er endnu et anmeldereksemplar, som jeg desværre ikke har haft tid til at læse endnu. Jeg har meget blandede forventninger til bogen, så jeg er ret spændt på at se, hvad jeg vil synes om den. Jeg regner med, at jeg efter de første 3 bøger vil være ved at bevæge mig ind i de tidlige nattetimer, og derfor vil jeg her læse “Perfume – the story of a murderer” af Patrick Süskind. Jeg har læst bogen for mange år siden, og jeg husker den ikke som værende speciel uhyggelig, men mere spændende og tankevækkende. Bogen er desuden ikke særlig lang, så jeg tror, at den vil være et rigtig godt valg.

Hvis jeg skal kunne huske hvad jeg læser, og jeg desuden skal have en god oplevelse af at deltage i et read-a-thon, kan jeg ligeså godt afsløre med det samme, at jeg har brug for at sove. Ellers kunne jeg ligeså godt lade være med at deltage. Jeg regner dog ikke med at sove hele natten, men måske kun et par timer af gangen. Jeg har gemt nogle korte og overkommelige bøger til når jeg vågner, og mine øjne fortsat er tunge og trætte. “Katrine” er endnu et anmeldereksemplar fra Steen Langstrup, som jeg ser meget frem til at læse. Den lyder utrolig dyster og mørk, og så er den hurtigt læst. Ligeledes er “The turn of the screw” af Henry James en meget kort historie, som jeg kan læse, når jeg ikke kan overkomme de lange bøger.

Ud over min planlagte læselisteliste, har jeg forsøgt at forberede så mange ting som overhovedet muligt, så jeg ikke står og mangler en masse ting, når klokken slår 14.00 på lørdag. Ud fra gode råd fra andre bogbloggere, har jeg købt en masse slik, the og tyggegummi. Desuden har jeg aftalt med min søde kæreste, at han skal stå for alt hvad der hedder madlavning, så jeg ikke skal bruge tid på det. Jeg glæder mig utrolig meget til at opleve et read-a-thon sammen med så mange andre læseheste verden over. Jeg synes virkelig det er et godt koncept, og jeg tvivler på, at det vil være det sidste af slagsen, jeg deltager i.

Hvis I sidder med nogle gode råd til, hvordan man kan holde sig mere vågen eller andet, modtager jeg dem gerne med kyshånd. 

 

PSX_20141013_193838

Read More

Bogbloggertræf# 1

Posted by on sep 28, 2014 in Events, Uncategorised | 18 comments

20140927_115413

20140927_122846

20140927_132251

I går drog jeg afsted på eventyr.

Jeg var så heldig at blive inviteret til et magisk og eventyrlig træf, hvor andre bogbloggende ildsjæle som mig selv, kunne mødes og snakke om bøger og andet godt. Med sommerfugle i maven tog jeg et tideligt tog til Aalborg, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Det var en helt fantastik dag, som jeg sent vil glemme. Dagen gik med en masse snak om bøger, god mad og fortryllende og smukke kager. Derudover fik vi besøg af både Nanna Foss og Christina Bonde, der holdte foredrag for os, og fortalte lidt om bogverdenen fra deres synspunkt.

Mange tusind tak til Simone, Rikke, Irene og Karin, I gjorde virkelig en fantastisk stor indsats, og jeg glæder mig allerede til næste træf!

 

Til sidst vil jeg gerne give en meget stor tak til alle de fantastiske sponsere, der hjalp med at gøre vores dag ekstra god. Jeg blev både rørt og overvældet over, at se den flotte stabling af bøger, I tilsammen forærede os.

Mange tusind tak til;
Mofibo, Turbine, Tellerup, Politikkens forlag, Jentas, Valeta, Bogforum, Forlaget Iris, Crisogko, Postkiosken & Kagedreams, ArnoldBusck.dk, Christian Møgeltoft, Brødrende Ellemose, Lindhardt & Ringhof, Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, Forlaget Mellemgaard, Skriveforlaget, Rosinante & Co, Modtryk, Gads Forlag, Peoples Press, livebox, Alvilda, ViraBooks, Maja S. Flak, Ken Brerup og Kim Juul.

 

Read More