5 Stjerner

“Det onde” Af Stephen King

Posted by on nov 5, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

PSX_20161105_174714

“Det onde” Af Stephen King, fra forlaget Aschenhoug, udgivet 2006, (Org. udgivet 1986), 5/5 Stjerner

Da 6 årige George bliver dræbt på mystisk vis blot få meter fra sit hjem, bryder byen i stor sorg. Værre bliver det, da endnu flere børn bliver dræbt af denne mystiske morder, som ingen kan finde ud af, hvem er. George’ lillebror og seks af hans venner vokser op i skræk for ‘det onde’, der har taget så mange små liv omkring dem. De føler sig aldrig trygge, men alligevel forsøger de at genoptage deres barndom så godt som muligt. De leger i ‘øden’, en stor vildtvoksende skov omkring byens vandværk. Ikke engang sammen er de i sikkerhed. En for en kommer de alle i kontakt med ‘det onde’, der viser sig som deres største frygt; en klovn, en varulv, en mumie eller i Billys tilfælde – en død storebror. Det lykkedes dem alle sammen at bekæmpe monstret, og da de bliver gamle nok, flytter de allesammen fra byen, og forsøger at glemme deres barndoms rædsler. De lover dog hinanden én ting – hvis mordene nogensinde starter igen, må de allesammen mødes og tage kampen op på ny.

Flere år efter er vennerne blevet voksne og er godt i gang med deres liv, da de pludselig modtager en forfærdelig besked. ‘Det onde’ er begyndt igen. Billy, der nu er blevet en succesfuld forfatter sørger for at samle dem alle sammen, og inden længe står de endnu engang overfor hinanden i den by, der gjorde deres barndom til et levende mareridt. De har smidt alt, hvad de har i hænderne for at gå efter monstret, men kampen bliver ikke nem. ‘Det onde’ kender nemlig stadig til deres største frygt,  og han ved lige præcis, hvordan han skal bruge den imod dem.

“Idiot! Der eksisterede ingen blodtørstige, behårede væsner med kløer. En gang imellem var der nogen, der gik amok og dræbteen masse mennesker – somme tider hørte man om det i aftennyhederne – og selvfølgelig var der kommunisterne, men der fandtes ikke noget uhyre i deres kælder. Men tanken om det ville ikke gå væk.”

Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg elsker den her bog. I min optik er det én af Kings bedste bøger, hvis ikke den aller bedste. Det er en stor og omfattende roman, så jeg får den ikke genlæst så tit som jeg gerne vil. Med alt det klovneskræmmeri, der foregår i øjeblikket, kunne jeg dog ikke lade være.  Endnu engang har det været en fantastisk oplevelse at læse Kings kendte mesterværk, og jeg har næsten allerede lyst til at genlæse den på ny. Alt lige fra strukturen til karaktererne fungerer perfekt, og samtidig er selve plottet så gennemtænkt og detaljeret, at man glemmer, at historien egentlig er fiktiv.

Jeg tror grunden til, at bogen fungerer så godt for mig er, at den rent faktisk er uhyggelig. Jeg læser meget horror, og selvom mange af bøgerne er rigtig gode, synes jeg sjældent, de faktisk er uhyggelige. Sådan virkelig hårrejsende,  sove-med-lyset-tændt uhyggelige. Da jeg læste bogen første gang for flere år siden, var det den følelse, den gav mig. Og følelsen kommer tilbage hver gang, jeg læser den, selvom jeg allerede kender historien. Det er indbegrebet af en vellykket horrorroman for mig. Historien er virkelig godt opbygget, og karakterenes frygt er så reel og menneskelig, at det bliver realistisk og relaterbart. Især i den første del, hvor historien tager udgangspunkt i deres barndoms rædsler. Det er umuligt ikke at tænke tilbage på, hvor bange man selv kunne være for fx klovne eller lignende.

“Men ballonerne kunne ikke svæve hen mod Bill imod vinden. Men det var lige præcis, hvad de forekom ham at gøre.”

“Det onde” er helt sikkert blandt mine favoritromaner, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse den. Jeg tror derfor heller aldrig, jeg kommer til at stoppe med at anbefale den. Jeg ved godt, den er lang, men læs den nu for pokker!

PSX_20161105_174818

Read More

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen

Posted by on okt 30, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 2 comments

PSX_20161030_101443

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen, anmeldereksemplar fra forlaget facet, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

“Mareridt & Myrekryb” er en lille samling af syv fortællinger, der alle tager udgangspunkt i de værste mareridt, vi har som børn. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg modtog den til bogbloggertræf i september og tænkte, at den ville være perfekt til Read-A-Thon. Novellerne er nemlig skrevet til børn og unge, og derfor er bogen også nem at komme igennem. Jeg læste den som min tredje bog omkring midnat, og egentlig ville jeg bare lige læse en enkelt novelle eller to, inden jeg gik i seng. Jeg kom dog hurtigt igennem hele bogen, og jeg var virkelig begejstret.

Nick Clausen fortæller om hovedløse mænd, menneskeædende fisk og huse, der på mystisk vis bliver fyldt med vand. Jeg har svært ved at udvælge hvilke noveller, der er mine favoritter, for de er allesammen virkelig gode. Dem, der skræmte mig mest, og dem jeg syntes var mest spændende var dog “Læderhud” og “Fisken snapper”. “Læderhud” handler om en lille rødhåret dreng, der kommer på besøg hos en ældre kvinde. Hun fortæller om sit arbejde som møbelpolstre og om sit savnede barnebarn, der også var en lille rødhåret dreng med fregner. Det begynder hurtigt at gå op for vores hovedkarakter, at det er ikke er helt normalt læder, den gamle dame ønske at benytte til sine møbler.

De er kun ude efter mig, tænker Ørn og mærker is ned ad ryggen.”

“Fisken snapper” er ikke en decideret uhyggelig fortælling, men hold nu op, hvor var den god. En lille pige ønsker sig brændende et kæledyr, og peger på en sær fisk i en dyrehandel. Fisken er egentlig ikke til salg, men pigen protesterer og ender med at få fisken med hjem. Det eneste hun skal huske er, at fisken ikke spiser helt normalt mad. Den lille pige prøver at fodre fisken med diverse lækkerier, men intet hjælper. Det eneste fisken vil spise er menneskekød. Til sidst beslutter den lille pige at fodre fiske med sin irriterende lillesøster, der stjæler alt opmærksomheden fra forældrene. Det går dog ikke helt som planlagt.

Èn af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved denne novellesamling er, at forfatteren henvender sig til læseren i hver enkelt novelle. I slutningen af alle novellerne står der et par linjer om, hvilket mareridt eller hvilen idé, der ligger bag de forskellige historier. Det fungerer rigtig godt, når en forfatter henvender sig til læseren. Især i noveller, der er skrevet til børn og unge. Samtidig er jeg ret overrasket over, at jeg syntes alle novellerne var gode. Jeg har normalt rigtig svært ved at bedømme en novellesamling, men i dette tilfælde får alle novellerne topkarakter – og det gør samlingen derfor også.

“Emil genkender sin håndskrift. Beskeden har gjort ham bange. Hvad betyder alt det her? Hvem er Yrsa?”

“Mareridt & Myrekryb” er en virkelig god novellesamling, jeg helt sikkert kan anbefale. Faktisk mindes jeg ikke at have læst en så god og vellykket novellesamling før.

PSX_20161030_101335

Read More

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell

Posted by on sep 4, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 8 comments

PSX_20160904_163454

PSX_20160904_163607

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell, fra forlaget Lademanns Forlagsaktieselskab, udgivet 1936, 5/5 Stjerner

Over fire bind følger vi den forkælede og pompøse Scarlett O’Hara, der fra tidlig til sen ungdom oplever den store forskel på at have det godt, og på at have det utrolig skidt. I første bog bliver vi præsenteret for byens smukkeste og mest eftertragtede pige. Alle byens mænd står i kø på at tale med hende, undtagen en, Ashley Wilkens. Selvfølgelig er det denne mand, som Scarlett forelsker sig i, og da han skal giftes med en anden kvinde, bliver Scarlett så syg af jalousi, at hun selv vælger at gifte sig, som et ynkeligt forsøg på at få Ashley til at indse, at det jo er hende, han skal være sammen med. Brylluppet bliver starten på et nyt og langt fra luksuriøst kapitel i Scarletts liv, da den amerikanske bogerkrig går i gang, blot få uger efter hendes bryllup.

Da hendes mand dør i krigen, må Scarlett indfinde sig med sin nye tilværelse som enke. En tilværelse, der er bittersød. På den ene side har hun nu igen mulighed for at gifte sig med en ny, og på den anden side, bliver hun nødt til at lade som om, hun sørger over en mand, hun slet ikke elskede. Det er bestemt ikke noget, der passer den sprudlende kvinde. Samtidig er hun blevet gravid, og graviditetens ødelæggende effekt på Scarletts smukke krop, bidrager ligeledes til hendes humør. Krigen bliver dog værre og værre for Scarlett og resten af hendes familie, og yankeerne forlanger flere og flere ofre, herunder en del af Scarletts nære familie og venner. Til sidst bliver det så slemt, at hun må forlade sit elskede Tara, og rejse med sin lille familie rundt i syden for at undgå krigens mange ødelæggelser. Scarlett bliver ældre og selvom hun altid længes efter Ashley, dukker flere og flere mænd op i hendes liv, og dermed også flere bryllupper og flere graviditeter. Da krigende endelig er ved at nå sin ende, går det op for Scarlett, at hendes prioriteter igennem sin ungdom har været helt ved siden af, og hun vil nu gøre alt for at ændre sin fremtid, og hermed sin mulighed for endelig at blive lykkelig.

“Hun var pludselig blevet træt, mere træt end nogensinde i sit liv. Med lyden af døren, som blev lukket, var det, som om spændingen, som havde givet hende kraft og styrke, pludseligt brast. Hun var træt og hendes tanker tikkede sjælløst bort, så dumpt og mekanisk monotomt som uret på kaminhylden.”

“Borte med blæsten” eller “Gone with the wind”, som den originalt hedder på engelsk, er en af de største klassikere i både litteraturhistorien og i filmhistorien. Alle har hørt titlen før, og de fleste har tilmed set filmen. Jeg har altid været stor fan af historien, men da jeg aldrig havde læst selve fortællingen, kunne jeg ikke dy mig, da jeg så denne smukke lille samling på et loppemarked. For blot 20 kr. fik jeg disse fire smukke bøger med hjem, og jeg er så ovenud lykkelig for, at jeg besluttede mig for at købe dem. Den første bog i serien gjorde mig både enormt nysgerrig og enormt irriteret. Hold nu op, hvor havde jeg svært ved at kapere Scarlett, der i starten af fortællingen er en utrolig forkælet lille møgunge, der bruger alle midler og tricks for at få sin vilje, også selvom hun sårer alle på sin vej. Hun var næsten ikke til at holde ud, men heldigvis blev hun meget mere menneskelig i takt med, at hendes verden faldt mere og mere sammen omkring hende.

Det var virkelig rørende og samtidig utrolig trist at læse så mange beskrivelser af en altødelæggende krig, og måden hvorpå, den påvirkede så mange forskellige mennesker. I Scarletts tilfælde var det sundt for hende at opleve fattigdom og desperation, men samtidig kommer man også så tæt på hende og de andre karakterer, at man ikke kan undgå at føle smerten, når deres omgangskreds bliver mindre og mindre. Ligeledes er det et meget historisk værk, og jeg blev klogere på utrolig mange ting, som fx Ku Klux Klan’s forfærdelige indflydelse på området. Det er generelt set et meget detaljeret værk, og jeg er fyldt med ærefrygt overfor Margaret Mitchell. Der er absolut ikke noget at sige til, at værket er blevet så berømt, og det er så utrolig fortjent.

“Hun skulle nu føle sig håbløst ene, hendes hjerte burde være knust, og hun burde skrige i sin fortvivlelse og trods på skæbnen. Hun havde længe stolet trygt på hans kærlighed. den havde holdt hende oppe i mange mørke timer. Og nu havde hun erfaret sandheden om den.”

“Borte med blæsten” er en af de klassikere, som de fleste kender på grund af filmatiseringen. Jeg vil dog anbefale alle med interesse at læse fortællingen på skrift, for selvom filmen er et mesterværk, når den på ingen måde det originale værk til sokkeholderne.

PSX_20160904_163342

Read More

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende

Posted by on aug 19, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 12 comments

PSX_20160819_164335

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende, fra forlaget Gyldendals Bogklubber, udgivet 1994 (Org. udgivet 1982), 5/5 Stjerner

Clara Valle er synsk og er den yngste datter i en meget religiøs og politisk familie. Hun forudser, at der snart vil ske et dødsfald i sin tætte familie, og få måneder efter dør hendes søster Rosa, efter at have indtaget den gift, der skulle dræbe hendes far og sikre, at han ikke fik yderligere politisk magt. Rosas forlovede Esteban Trueba er knust, men vil samtidig gøre alt for at opretholde sin families navn. Derfor bliver han også nødt til at indgå et ægteskab og sætte legale børn i verden, der kan føre familiens arv videre. Indtil nu, er Esteban nemlig kun far til en illegal søn, født af en af de mange kvinder, han har voldtaget. Esteban frier til sin tidligere svigerinde Clara, og hun accepterer.

Selvom Clara udvikler et stærkt forhold til Estebans søster, bliver hun hurtigt ensom i ægteskabet, og trækker sig længere og længere ind i en drømmelignende tilværelse, hvor hun fokuserer på at udvikle sine spirituelle egenskaber, og derved skabe kontakt til de mange ånder, der stadig lever i hendes hus og i familien. På trods af, at ægteskabet mellem Clara og Esteban er langt fra perfekt, føder hun alligevel tre børn – datteren Blanca, og senere tvillingerne Jaime og Nicolás. Børnene vokser op og udgør familiens og historiens anden generation, der på godt og ondt fører familiens arv videre.

“Clara levede beskyttet mod tilværelsens barske vilkår i et univers, der var hendes eget, hvor de materielle tings kedsommelige realiteter forskønnedes i drømmenes brogede land, og hvor logik og fysiske love ikke altid gjorde sig gældende.”

Det er næsten umuligt at læse litteratur, uden på et eller andet tidspunkt at støde på Isabel Allende og “Åndernes Hus”. Jeg har hørt titlen et utal af gange på mit studie, og nikket genkendende til mindst ligeså mange parifraser i de mange bøger, jeg efterhånden har læst. Jeg læste nogle uddrag af den, da jeg gik i gymnasiet, og lovede mig selv, at jeg engang skulle læse hele bogen. Da jeg for få år tilbage faldt over dette eksemplar på et loppemarked, vidste jeg derfor også, at jeg blev nødt til at købe bogen. Også selvom mit eksemplar ikke ligefrem stråler af skønhed og spænding. Jeg har haft bogen liggende siden jeg købte den, men alligevel har jeg altid valgt de nyere og pænere bøger frem for dette slidte eksemplar. Det fortryder jeg nu, og selvom jeg er utrolig glad for, at jeg alligevel har fået den læst, kan jeg med skam i stemmen sige, at jeg flere gange har fravalgt bogen til fordel for bøger, der på ingen måde kan måle sig med denne.

Isabel Allende skriver smukkere, end jeg havde regnet med, og hver eneste sætning i bogen er tydeligt valgt med omhu og eftertanke. Egentlig skulle hun bare skrive et brev til sin døende bedstefar, men brevet udviklede sig til et længere manuskript, der til sidst blev udgivet og straks blev en bestseller. Historien bærer derfor også præg af en stor håndfuld personlige detaljer, der er med til at gøre historien så fantastisk og unik, som den er. Karakterne og familieforholdet i bogen bygger nemlig på Allendes egen arv, og derfor kan man også diskutere om bogen er fakta eller fiktion. Om ikke andet, kan det med sikkerhed siges, at romanen er en sand klassiker, som alle burde læse på et eller andet tidspunkt i deres liv.

“Men Esteban Trueba var ikke den, som lod sig kyse af historier om genfærd, der vandrer rundt i gangene, af forudsigelser om uheldsvangre begivenheder, og endnu mindre af den langvarige stumhed, som han anså for at være en dyd.

Udover, at jeg med denne bog har fået en fantastisk læseoplevelse, har jeg også fået en vigtig lærestreg. Man kan ikke altid dømme en bog på forsiden, og selvom det er et motto, jeg lænege har levet efter, ved jeg, at jeg kommer til at tænke endnu mere over det nu.

PSX_20160819_164443

Read More

“Jamaica Kroen” Af Daphne du Maurier

Posted by on jul 27, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160727_194009

“Jamaica Kroen” Af Daphne du Maurier, fra forlaget Grafisk forlag, udgivet 1936, 4,5/5 Stjerner

23 årige Mary Yellan vokser op på en gård i Helford, men da hendes mor dør, bliver hun tvunget til at forlade sit elskede hjem, og flytte hjem til sin tante på den famøse Jamaica kro længere nord på. Kroen er dog ikke kendt for noget godt, og der går mange rygter om, at der foregår ulovligheder og frygtelige ting om natten. Mary bliver derfor heller ikke overrasket, da hun møder sin tantes mand, Joss Merlyn. Han er lige præcis så voldsom og ubehøvlet, som han har ry for at være, og Mary frastødes straks af ham. Der går dog heller ikke særlig lang tid, før at hun danner et tæt og stærkt forhold til den følsomme tante. Mary beslutter sig for, at hun vil gøre, hvad hun kan for at få sin tante væk fra hendes brutale mand og Jamaica kroen.

Hendes ønsker om at forlade området bliver gradvist mere og mere sløret, da hun forelsker sig i sin onkels bror, Jem. Jem er alt andet end brutal og voldelig, og Mary har svært ved at stå for hans charme. Da hun finder ud af, hvilke frygtelige gerninger hendes onkel har udsat folk for på kroen bliver hun dog i tvivl om, om hun kan stole på Jem. Tænkt nu, hvis han er ligesom sin bror ? Hun deler sine tanker med byens præst, og der går ikke længe før, at hendes onkel endelig bliver anholdt. Anholdelsen går dog ikke helt som planlagt, og hele Marys verden vendes endnu engang på hovedet.

“Pludselig følte hun sig gennemkold – skælvende; hun ville gerne høre et par beroligende ord fra konen; men de kom ikke.”

Jeg elsker Daphne du Maurier. Som i virkelig, virkelig elsker hende. Jeg har ikke læst én en eneste bog af hende, som jeg ikke elskede, og jeg glæder mig altid til at læse hendes bøger. Hendes sprog fanger mig som ingen andre, og samtidig er plottet altid så spændende, at man nærmest ikke kan stoppe med at læse, før bogen er færdig. Det var lige nøjagtig det, der også skete i denne bog. Jeg var på forhånd lidt nervøs for, om jeg ville blive skuffet, da “Jamaica kroen” er den bog af Daphne du Maurier, der altid har fået de dårligste anmeldelser. Heldigvis blev jeg hurtigt fanget af plottet, og jeg vendte side efter side, indtil bogen var færdig.

Mary er helt klart en af de største grunde til, at denne bog er så fantastisk, som den er. Man kan ikke undgå at holde af hendes blide og omsorgsfulde væsen, og samtidig kan man ikke lade være med at grine af hendes skarpe tunge, der ikke er bange for at sige onklen imod. Samtidig opleves hun også som et menneske af kød og blod, da hun bliver tvunget til at tage nogle dristige og til tider livsfarlige valg. Hun kender forskellen på rigtig og forkert, og hun vil gøre alt for træffe de rigtige valg. Til tider var bogen utrolig barsk, og der var flere passager, der krævede en dyb indånding og et minde om, at det trods alt jo bare er fiktion.

“Jamaica har ikke noget godt rygte,” sagde han; “der går de mærkeligste historier. Men jeg vil ikke tage modet fra Dem. Måske er det slet ikke sandt.”

“Jamaica Kroen” er ikke Daphne du Mauriers bedste bog, men det er samtidig heller ikke helt fair at sige, at det er hendes dårligste. Den er nemlig næsten ligeså perfekt som alle de andre, jeg har læst af hende, og jeg glæder mig til at færdiglæse resten af hendes forfatterskab.

PSX_20160727_194126

Read More

“The Professor” Af Charlotte Brontë

Posted by on jul 18, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fantasy, Fiction | 6 comments

PSX_20160718_170545

“The Professor” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2010, (Org. udgivet 1857), 4,5/5 Stjerner)

Den unge William Crimsworth er hverken interesseret i at arbejde for sin onkel eller for sin rige bror. Han afviser begge deres jobtilbud og beslutter sig for at rejse ud i verden. På en engelsk drengeskole i Belgien får han et job som underviser og bliver gode venner med skolens bestyrer, Mr. Pelet. Han bliver hurtig en populær mand, og da bestyrerinden, Mlle. Reuter fra den nærliggende pigeskole tilbyder ham et nyt job, accepterer han tilbudet. Han begynder langsomt at forelske sig i den smukke bestyrerinde, men får sit hjerte knust, da han overhører hende tale med Mr. Pelet om deres bryllup. Han begynder at opføre sig mere civilt og koldt over for Mlle. Reuter, og hun straffer ham med at få ham til at special undervise en ung pige, der gerne vil forbedre sit engelske.

Selvom den unge pige Frances ikke ved første øjekast siger William noget, begynder han hurtigt at blive imponeret over hendes talent. Hun lærer hurtigt, og samtidig gemmer hun på nogle personlige hemmeligheder, som William ikke kan undgå at blive betaget af. Han forelsker sig i hende, men Da Mlle. Reuter får nys om forelskelsen bliver hun jaloux og bortviser Frances. Yderligere gemmer hun Frances adresse for William, så han ikke får mulighed for at opspore hende. Han vælger herefter at flytte fra skolen og forsøger efterfølgende at finde sit livs kærlighed, på trods af, at han ikke ved noget om, hvor i verden hun nu befinder sig. Heldigvis kan han stadig huske nogle af hendes hemmeligheder, og han går begynder at opfatte dem som ledetråde.

“That to begin with; let respect be the foundation, affection the first floor, love the superstructure.”

Jeg er rigtig stor fan af Charlotte Brontë og karakteriserer hende ofte, som værende en af mine yndlingsforfattere. Det har indtil videre kun været på grund af “Jane Eyre”, der er min yndlingsbog. Jeg har nemlig ikke været specielt imponeret over alt andet, hvad jeg har læst af hende. Ikke indtil nu i hvert fald. “The Professor” var en fantastisk læseoplevelse, og jeg blev meget overrasket over, at jeg blev ligeså grebet af romanen, som jeg gjorde første gang, jeg læste “Jane Eyre”. Det sker så sjældent, at jeg får denne følelse, når jeg læser en bog, og jeg fortryder virkelig, jeg var så længe om at få den læst. Jeg frygtede, at den ville skuffe mig, men ironisk nok blev jeg i virkeligheden ved med at fremskyde en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst.

Det første jeg blev betaget af var, at hovedkarakteren er en mand. Det er så sjælden at man læser noget fra Brontës samtid, der er skrevet ud fra et mandligt synspunkt, og så er William bare en faktisk karakter på så mange andre måder også. Sproget er ligeledes en af de ting, jeg faldt pladask først. “The Professor” er Brontës første bog, og den blev ikke anerkendt før efter hendes død og efter “Jane Eyre”. Dette kan jeg ikke forstå, for efter min mening kan bogen sagtens måle sig med “Jane Eyre”, selvom den ikke er helt ligeså god. Jeg fik mange af de samme følelser, jeg fik, da jeg læste “Jane Eyre” og derfor vil jeg i fremtiden ikke tøve med at læse mere af Charlotte Brontë.

“You know full well as I do the value of sisters’ affections: There is nothing like it in this world.”

“The Professor” er en meget kort bog i forhold til den langt mere populære “Jane Eyre”, men om ikke andet, har de to romaner flere ligheder end som så, og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik den læst.

PSX_20160718_170705

Read More

“Stillidsen” Af Donna Tartt

Posted by on maj 21, 2016 in 5 Stjerner, Fiction | 6 comments

PSX_20160521_112253

“Stillidsen” Af Donna Tartt, anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 5/5 Stjerner

13 årige Theo Decker er sammen med sin mor taget på kunstudstilling på et stort museum i New York. Sammen står de og betragter det kendte maleri ‘Stillidsen’, da en eksplosion pludselig lægger museet i ruiner. Theo overlever mirakuløst eksplosionen, mens hans mor omkommer i den tragiske ulykke. Under ulykken lykkedes det Theo at smugle det berømte billede af ‘Stillidsen’ med ud af ruinerne, og billedet følger ham igennem hele hans ungdom. Efter at hans mor er død, har Theo nemlig ikke andre muligheder, end at flytte hjem til sin far i Las Vegas, selvom han ikke har set ham siden, at han forlod Theo og hans mor flere år tidligere. Her bliver han venner med Boris, der ligesom ham, har en del problemer på hjemmefronten. Sammen udforsker de ungdommens mange fristelser, og tilbringer de fleste dage i en rus af alkohol og stoffer.

Da Theo senere flytter tilbage til New York, har han stadig det berømte maleri med sig. Han opbevarer det et sikkert sted, men da der efterhånden bliver opklaret flere og flere sager med stjålne kunstgenstande, bliver Theo paranoid. Politiet leder stadig aktivt efter maleriet, og Theo ved, at hans liv vil blive ødelagt, hvis han ikke snart sørger for, at maleriet kommer tilbage, hvor det hører til. Dette er dog ikke helt lige til, for maleriet er måske ikke så godt skjult, som han hidtil har troet. Samtidig kæmper Theo stadig med sin voldsomme forelske i Pippa, en ung pige, der ligesom ham, overlevede eksplosionen på museet. Pippa har en kæreste, og Theo forsøger at finde sin lykke på en anden måde.  Faktisk er det lige præcis dét, som Theo bruger sin sene ungdom på  – at gøre alt godt igen. En mission, der går hånd i hånd med hans forhold til det stjålne maleri.

“Der er ingen der nogen sinde vil kunne overtale mig til at synes at livet er en formidabel, indbringende nydelse. Fordi, her kommer sandheden: Livet er en katastrofe.”

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar kort efter, at den danske udgave blev udgivet. Alligevel har jeg ikke fået den læst før nu. Dette skyldes, at jeg gerne ville læse Tartts tidlige værker først, og at bogen desuden er over 800 sider lang. Det er ikke en bog, man lige hiver frem i bussen, men jeg kan garantere, at den er slæbet værd. Jeg er fuldstændig målløs over Tartts talent. Jeg har tidligere haft et ambivalent forhold til hendes forfatterskab, men man kan ikke komme uden om, at “Stillidsen” i sandhed er et mesterværk. Hver sætning er perfekt udført og hele plottet er gennemtænkt ned til mindste detalje. Det er lige præcis sådan, man kan karakterisere Donna Tartt og hendes arbejde i “Stillidsen” – Perfekt.

Theo er dog langt fra en perfekt karakter. Vi følger ham igennem hele hans ungdom, der for det meste er præget af mørke og tågede oplevelser. Han gennemgår en form for dannelsesrejse, og vi er med ham hele vejen, fra overklassen i New York, til en omtåget periode i Las Vegas og tilbage i en lille møbelforretning, igen i New York. Han er absolut ikke perfekt, og det forsøger han heller ikke at være. Theo er ligesom den kunst, han ofte beundrer – han er rå, ærlig og levende. Donna Tartt har med sine smukke ord skabt en historie, der vil sidde fast i din hukommelse for evigt. I hvert fald i min. Det tog mig 10 dage at læse romanen, og selvom den var lang at komme igennem, var den heller ikke rigtig lang nok. Selvom historien fik sin afslutning, kan jeg ikke rigtig slippe Theo og Stillidsen. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til det.

“At holde for meget af genstande kan ødelægge en. Men – hvis man holder tilstrækkeligt meget af en ting, får den sit eget liv, ikke? Og er hele pointen ved ting – smukke ting – ikke at de forbinder en med en form for større skønhed?”

Donna Tartt er ikke en af de forfattere der udgiver en bog om året. Faktisk har der tidligere gået næsten 10 år mellem hendes værker. Derfor bliver hele den litterære verden også sat på pause, når der udkommer noget nyt fra hendes talentfulde hænder. Alle, der har læst hendes ord ved nemlig, at man ikke kan undgå at blive tryllebundet. Det er hele ventetiden værd.

PSX_20160521_112138

Read More

“The Asylum Novellas” Af Madeleine Roux

Posted by on maj 9, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 0 comments

PSX_20160508_214114

“The Asylum Novellas” Af Madeleine Roux, fra forlaget Harper, udgivet 2016, 4,5/5 Stjerner

Denne lille samling indeholder tre noveller; “The Scarlets”, “The Bone Artits” og “The Warden”. De er udgivet imellem bøgerne i serien, og er efterfølgende blevet samlet i ét værk med nye billeder tilknyttet. Jeg må indrømme, at jeg kom til at udbryde et lille hyl af ren og skær glæde, da jeg en dag på vejen hjem i bussen sad og scrollede lidt rundt på Goodreads og så, at der var blevet udgivet en bog mere, foruden de tre hovedværker i serien. Jeg var nemlig allerede godt i gang med seriens anden bog, og kunne slet ikke holde ud at tænke på, at jeg kun havde en enkelt bog tilbage i serien. Jeg har virkelig svært ved at blive rigtig begejstret for horror og især YA horror, da jeg efterhånden har læst så meget, at jeg er blevet rigtig svær at imponere. Madeleine Roux har dog virkelig imponeret mig med denne serie, og selvom jeg nu er hel færdig med serien, så jeg er ovenud lykkelig for, at hun pustede liv i nogle af de sidehistorier, vi bliver præsenteret for i hovedplottet.

Den novelle, jeg synes bedst om, er uden tvivl den sidste novelle i samlingen; “The Warden”. Vi følger sygeplejersken Jocelyn, der i tresserne får et eftertragtet arbejde på det hospital, hvor den omtalte Warden Crawford arbejder. I starten ser hun meget op til sin nye chef, og de udvikler et tæt og professionelt forhold til hinanden. Jocelyn begynder dog at være uenig i Crawfords arbejdsmetoder, og bliver meget chokeret, da hun finder ud af, at han vil udføre eksperimenter på de indsatte. Især er hun nervøs for den lille pige Lucy. Hun er nemlig sikker på, at hun kan hjælpe hende med metoder, der ikke involverer at bore huller i hendes kranium. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Lucy ud af hospitalet, men Warden Crawford har allerede regnet hendes plan ud.

“Meddlesome girls can find themselves poking into dark corners where they don’t belong. Like this one. Such girls might, say, fall down a rotted staircase. Get lost. Disappear.”

Egentlig kunne jeg rigtig godt lide alle novellerne. Jeg læste bogen som min anden bog under sidste månedes Read-A-Thon, og til det var bogen helt perfekt. Den var nem at komme igennem, og så gør billederne i bogen bare hele oplevelsen mere spændende. Selvom novellerne egentlig er rigeligt spændende i forvejen. Ligeledes ligger novellerne også rigtig godt på uhygge-skalaen. De er ikke alt for uhyggelige (er bøger nogensinde det?), men samtidig er det heller ikke sådan, at man griner, når der står ‘uhyggelig’ i beskrivelsen. Man får nok mest ud af novellerne, hvis man er bekendt med seriens tre bøger, men man kan også sagtens læse dem separat.

En anden ting, jeg rigtig godt kan lide ved denne samling er nemlig, at vi bliver præsenteret for bipersonernes historier. Da jeg læste de tre bøger i serien, tog jeg flere gange mig selv i, at ærgre mig over, at vi ikke hørte mere til nogle af de personer, vi mødte i plottet. De var interessante, men de var kun bipersoner. Den oprindelige historie var centreret omkring Abby, Dan og Jordan. I disse noveller er de tre venner ingen steder at finde, og selvom jeg i starten blev lidt trist over denne opdagelse, så synes jeg faktisk, at det er rigtig fedt at få en ny vinkel på historien. Vi kommer nemlig i dybden med alle detaljerne, og pludselig giver hele historien mere mening. De spørgsmål, jeg havde tilbage, da jeg havde færdiglæst serien er i denne novellesamling blevet besvaret, og novellerne binder derfor en fin sløjfe rundt om serien som helhed.

This isn’t a place for the faint of heart.”

“Asylum” serien er helt klart en serie, jeg kan anbefale. Faktisk tror jeg allerede, jeg har anbefalet den til alle, jeg kender. Man kan også sagtens nøjes med at læse “Asylum Novellas”, men det giver uden tvivl bedst mening, hvis man kender til serien i forvejen.

PSX_20160508_214227

Read More

“Spektrum #2 – Geminiderne” Af Nanna Foss

Posted by on jan 16, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Science Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20160116_140728

PSX_20160116_140501

“Spektrum #2 – Geminiderne” Af Nanna Foss, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

I dette andet bind i “Spektrum” følger vi nu Pi. Sammen med resten af gruppen forsøger hun desperat at finde hoved og hale i de ting, de har været udsat for. De ved nu, at de alle har det samme ar på håndfladen, og at de alle sammen har fået hver sin unikke gave i form af en uforklarlig superkraft. Pi og Noah kan nu telepatere med hinanden, og selvom det i starten er meget grænseoverskidende at lade sin bror få adgang til sine private tanker, viser det sig også hurtigt, at tvillingernes gave er én af de fordele, de ikke længere kan undvære.

Så snart de får fundet bare de mindste svar på deres mange spørgsmål, dukker nye mysterier dog op. Tidsrejserne forvirrer mere end de gavner, og gruppen må hele tiden forsøge at forudse fremtiden på forhånd. Pi lider af en række usammenhængende mareridt, og en person i en rød hættetrøje viser sig af at være det vigtigste spor, de hidtil har fundet. Hvis de altså kan finde ham. Samtidig har Emilie indtalt en slags fremtidig telefonbesked, der igen forvirrer gruppen. Deres søgen efter svar bliver dog først rigtig alvorlig, da det viser sig, at der findes andre som dem. Andre børn med uforklarlige ar, evner og prismer. Selvom disse børn hører til fortiden, bliver det via tidsrejserne muligt at kommunikere med dem, og én af børnene er især interessant for Pi. Selvom hun prøver at undgå det,  kan hun nemlig ikke lade være med at udvikle følelser for den betænksomme William. Desværre viser det sig også, at det kun er fortidens William, hun har med at gøre, og ikke den nutidige. Pi må ligge sine følelser til side, og sammen med resten af gruppen, må hun nu forsøge at finde ud af, hvem de kan stole på.

“Han går i stå og ser på mig. Et øjeblik føles det som om de brune øjne når helt ind til min kerne af ild.”

Da jeg læste det første bind i serien sidste år, blev jeg virkelig overrasket over, hvor meget jeg kunne lide bogen. Jeg er normalt slet ikke til noget der har med sci-fi at gøre, og samtidig er der ikke særlig meget af den danske ungdomslitteratur, jeg finder interessant. Jeg kan dog ikke komme uden om, at Nanna Foss har skabt endnu et mesterværk i form af “Geminiderne”. Jeg var solgt allerede før jeg begyndte at læse den, da jeg i sidste bind forelskede mig i den unikke Pi. Hun levede fuldkommen op til mine forventninger, og det er endnu en gang tydeligt, at Foss har lagt utrolig meget arbejde i at opbygge sine karakterer. Pi er omsorgsfuld, intelligent og følsom. Samtidig kan man til tider heller ikke lade være med at grine lidt af hendes sjove kommentarer. Jeg tror det bliver virkelig svært at overgå hendes karisma i de fremtidige bind, men jeg er sikker på, at resten af serien også vil være fantastisk.

Jeg må indrømme, at jeg er kommet til at holde rigtig meget af alle karakterne. Selv Adriana, som jeg kritiserede for at være en smule kliché i sidste bind. Hun er på ingen måde en kliché længere, og selvom jeg stadig synes hun er en smule irriterende, glæder jeg mig enormt meget til at høre historien fra hendes synspunkt. Ligeledes glæder jeg mig virkelig meget til at følge Alban og Noah. Handlingen er ligeså perfekt, hvis ikke mere, som den var i det første bind. Jeg skulle lige vænne mig lidt til det der med, at vi springer frem og tilbage i tiden, men fordi, at vi befinder os inde i hovedet på én af karakterene, bliver alting forklaret ned til mindste detalje. Samtidig elsker jeg, at der er kommer endnu flere karakterer i brug. Det var noget af en overraskelse, men jeg glæder mig til at se, hvor meget de kommer til at fylde i resten af serien.

“Alle mennesker har hemmeligheder de ikke vil dele med nogen. Og hvis man har venner som dem dér, har man helt sikkert også det modsatte.”

Nu, hvor jeg har læst to bøger i den fantastiske serie, begynder jeg også at frygte de fremtidige bøger en smule. For det første tror jeg, at det bliver svært at opretholde det høje niveau, og samtidig ved jeg, at én af karaktererne kommer til at dø i den næste bog. Jeg håber, at den søde Nanna Foss kan skynde sig lidt med at få den udgivet.

PSX_20160116_140324 (1)

Read More

“Dracula” Af Bram Stoker

Posted by on nov 17, 2015 in 5 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 8 comments

PSX_20151117_191011

“Dracula” Af Bram Stoker, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011, (Org. udgivet 1897), 5/5 Stjerner

Ud fra dagbogsnotater, breve og avisudklip følger vi flere forskellige karakterer i bogen. Historien starter med, at den engelske Jonathan Harker, en nyuddannet jurist, skal besøge Grev Dracula på hans slot i Transylvania, for at fastlægge nogle juridiske dokumenter omkring ejendomme. Der går dog ikke længe før, at Harker indser, at han holdes fange på slottet, og selvom Dracula forsøger at advare ham, løber han også hurtigt ind i endnu flere problemer. Tre vampyrer (The sisters) forsøger at slå ham ihjel, og han undslipper kun lige akkurat med livet i behold.

Via et skib ankommer Dracula til England. Her forsøger han at lokalisere Harkers folovede, Mina Murray og hendes veninde Lucy Westenra. Da Lucy begynder at gå i søvne hver nat, og senere svinder mere og mere hen i sygdom, er det tydeligt, at noget er gået galt. Hun mister på mystisk vis blod hver nat, og da hendes familie og venner finder bid på hendes hals, er det nu også klart, hvem der er skyld i hendes sygdom. Lucy dør inden nogen kan nå at gøre noget, og da hendes venner er klar over, at hun nu også er blevet vampyr, sætter de en stor efterforskning i gang. Desværre er det for sent, for smitten har allerede spredt sig.

Da også Mina begynder at lide under denne mystiske lidelse, tager Harker og hans crew sagen i egen hånd. De er klar på at handle hurtigt og sikkert denne gang, og det kan kun gøres på en måde. De vil tilintetgøre Dracula, redde Mina, og samtidig sørge for, at ingen nogensinde igen skal smittets med denne forfærdelige infektion.

“There are darknesses in life and there are lights, and you are one of the lights, the light of all lights”

Historien om Dracula må siges at være et af de mest nyfortolkede værker i litteraturhistorien. Godt nok var det ikke Bram Stoker der med sin fortælling opfandt vampyren, men i form af den blodsugende Grev Dracula, gav han den liv og karakter. Efterfølgende er der lavet fortællinger og film i massevis om disse udødelige skabninger, og vampyren blev for blot få år siden endnu engang genfødt i form af den famøse “Twilight” trilogi og “The Vampire Diaries”. Også på dansk jord kom vampyren igen i rampelyset, under bl.a. Christina Bondes hænder. I 1897 hvor bogen første gang blev udgivet, var den dog ikke et altdominerende kulturfænomen, men blot en virkelig uhyggelig fortælling om overnaturlige skabninger. Det er en af horrorgenrens største klassikere, og dermed er Bram Stokers fortælling også ligeså udødelig, som vampyrene selv.

Det jeg holder mest af i fortællingen i dag, er det samme, som jeg ikke brød mig om, da jeg læste romanen første gang. Jeg blev forvirret over, at vi hele tiden sprang fra karakter til karakter, og historien desuden primært tager udgangspunkt i breve, dagbogsnotater og avisudklip. I dag synes jeg, det er en enormt interessant og vigtig detalje, da det er ikke ses særlig ofte i de klassiske værker. Det er sjældet, at en opbygning som denne fungerer specielt godt, men i netop fortællingen om Dracula, er vi som læsere på denne måde vidner til, at karaktererne langsomt forstår, hvad der er på spil – eller måske nærmere – hvem der er på spil.

“Remember my friend, that knowledge is stronger than memory, and we should not trust the weaker”

“Dracula” er en bog, der skal læses mens det er mørkt udenfor, og derfor er den også en perfekt novemberbog. Selvom det efterhånden er en meget gammel fortælling, er den til forskel mange andre horrorklassikere nemlig stadig uhyggelig i dag.

PSX_20151117_190821

PSX_20151117_190703

Read More