5 Stjerner

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell

Posted by on mar 29, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 6 comments

“Frozen Charlotte” Af Alex Bell, fra forlaget Red Eye, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Da Sophie og hendes venner leger med en uskyldig Ouija Board app på en telefon, stiller hendes bedste ven Jay, det eneste spørgsmål, man absolut aldrig må stille. ‘Hvornår skal han dø?’. En ånd, der hævder at være Sophies afdøde kusine Rebecca svarer, at han skal dø samme nat, og da varslen bliver til virkelighed, bliver Sophie ramt af en lammende sorg, og en endnu større frygt. Hun beslutter sig for at besøge sin familie, for at finde ud af, hvorfor hendes kusine, hun kun har mødt en enkelt gang, ville ønske hendes bedste ven død. Da hun ankommer til øen, hvor de bor, går det dog hurtigt op for hende, at der er et eller andet helt galt. Ingen vi snakke om Rebaccas død, men Sophie er sikker på, at hun stadig er til stedet i blandt dem.

Sophie lærer hurtigt sin familie at kende, og danner hurtigt et tæt bånd med den jævnaldrende kusine Piper. Hun er sød og charmerende, og samtidig er hun den eneste, der for alvor har taget godt imod hende. Cameron er kold og negativ , og tænker kun på sin musik. Lilias er sær og dyster, og er bange for alting. Det er også netop Lilias, der fortæller Sophie, at Rebacca stadig er i huset. Samtidig fortæller hun dog også, at alle Rebeccas gamle antikke dukker er levende, og at de har besat både Rebecca og Piper. Sophie forsøger at filtrere Lilias mange fobier fra sandheden, men da Piper pludselig ændrer sig, må hun indse, at hun ikke lænegere kan stole på hendes egen fornuft. For levende og ondskabfulde dukker findes vel ikke?

“But, miss…they like being dead. They told us.”

Jeg har forgæves forsøgt at komme i tanke om, hvor jeg har fundet denne bog henne, men jeg kan virkelig ikke huske det. Pludselig stod den bare på min ønskeliste på SAXO, og jeg valgte at se det som et tegn på, at det var en bog, jeg blev nødt til at læse. Jeg er så evigt glad for, at jeg valgte at bestille den hjem med det samme. Jeg kan ærligt sige, at det er den mest uhyggelige YA fortælling, jeg nogensinde har læst. Og jeg har læst mange. I starten var jeg lidt irriteret over, at det absolut skulle være dukker, der var det uhyggelige element i bogen, men da jeg først kom ud over mine fordomme om klichéer, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig igen. Historien er ufattelig velstruktureret, og samtidig er spændingen konstant stigende.

Jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange små detaljer gemt i bogen. Jeg har aldrig læst en YA roman med så mange detaljer som denne, og jeg må indrømme, at jeg er virkelig imponeret. Samtidig må jeg også indrømme, at bogen virkelig skræmte mig. Jeg havde svært ved at sove med lyset slukket, og det er desværre noget, der sjældent sker for en inkarneret horror-fan som mig. Netop derfor besluttede jeg mig også for at klikke alle forfatterens andre værker sikkert hjem på min ønskeliste, og jeg kan næsten ikke vente med at grave videre i hendes forfatterskab. Hvis hendes tidligere udgivelser er bare halvt så uhyggelige og velskrevne som denne, kan jeg kun blive tilfreds.

“The only thing that survived was the head. They found her holding it the next morning. I’ve kept it with me ever since.”

“Frozen Charlotte” er lige præcis alt det, en YA gyser skal være. Det er underholdnede, fangende og ufattelig uhyggelig.

Read More

“Slade House” Af David Mitchell

Posted by on mar 27, 2017 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 6 comments

“Slade House” Af David Mitchell, fra forlaget Sceptre, udgivet 2015, 5/5 Stjerner

Romanen er som mange af Mitchells tidligere værker opdelt i flere dele. I første del møder vi Nathan Bishop, der sammen med sin mor skal besøge en meget rig og fin dame ved navn Lady Grayer. Mens moren er travlt optaget, støder Nathan på drengen Jonah, og de to bliver hurtigt venner. Da Nathan begynder at hallucinere indser han dog, at der er et eller andet helt galt med Jonah. Værre bliver det, da han også møder Jonahs tvillingesøster. Ni år senere efterforsker betjenten Gordon Edmonds stadig sagen om en forsvundet dreng og hans mor. På mystisk vis opdager han pludselig et stort palæ med en tilsvarende overdådig have. Ejeren Chloe Chetwynd byder ham indenfor, og det går op for ham, at den smukke kvinde måske ikke er så uskyldig, som hun ser ud til.

Ni år efter betjentens forsvinden beslutter en gruppe paranormale studenter sig for at opklare den mystiske sag. De befinder sig til en Halloween fest i en stort hus, og Sally – gruppens generte pige, støder på en mand, der hævder at være den forsvundne betjent. Han giver hende et våben, og via stemmer bliver Sally efterfølgende ledt op til loftet, hvor hun bliver mødt af to tvillinger. Ni år efter Sallys forsvinden, er hendes søster Freya opsat på at opklare mysteriet om Slade House. Hun er sikker på, at hendes søster stadig kan reddes. Desværre må også hun ofre mere end bare sin tid på efterforskningen.

“People are masks, with masks under those masks, and masks under those, and down you go.”

Jeg havde meget blandet følelser, da jeg sidste år læste “Cloud Atlas” af David Mitchell. Plottet sagde mig ikke rigtig noget, men samtidig var jeg også virkelig imponeret over, hvordan han havde formået at skabe en samlet helhed ud af flere forskellige små historier, der umiddelbart slet ikke passede sammen. Da jeg blev introduceret til Slade House, der handlede om et mystisk spøgelseshus og desuden var struktureret på samme måde, var jeg derfor også sikker på, at bogen ville være den perfekte kombination til mig. Og det var den. Jeg var fanget af historien fra første side, og jeg slugte bogen i en enkelt bid. Det er helt klart Mitchells bedste bog, hvis du spørger mig.

Jeg kunne urolig godt lide de forskelige karakterer. Selvom der ikke var viet mange kapitler til de enkelte dele, var det alligevel nok til, at man lærte de forskellige personligheder at kende. Det fungerede på en måde, man virkelig sjældent støder på i korte romaner. Samtidig er bogens plot og struktur et mesterværk i sig selv. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje, og spændingsniveauet steg i takt med, at vi nåede længere og længere mod bogens sidste del, hvor afsløringen endelig fandt sted. Jeg holdt vejret, mens jeg læste de sidste ar sider, og selvom jeg elskede bogens slutning, havde jeg alligevel svært ved at acceptere, at den var slut. Det er én af de historier man gerne vil læse færdig, men alligevel ikke helt kan slippe.

“No one’s ever very sure if doves and pigeons are the same bird or not.”

“Slade House” er en bog der byder på meget mere end bare gys og mystik. Det er en bog der skal opleves, og ikke bare læses.

Read More

“Under en strålende sol” Af Khaled Hosseini

Posted by on mar 3, 2017 in 5 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20170303_175242

“Under en strålende sol” Af Khaled Hosseini, fra forlaget Cicero, udgivet 2010, 5/5 Stjerner

Mariam er blot en lille pige, da hendes mor dør. Da hendes far har fået en ny familie, bliver hun giftet bort til en langt ældre mand, der både slår og voldtager hende. Efter kun få måneder bliver hun gravid, og hun kan  endelig se en mening med hendes liv. Graviditeten går dog ikke som planlagt, og hendes liv handler nu kun om at gøre hendes mand tilfreds på alle tænkelige måder. Hun bliver en fange i hans hjem, og dagene skrider langsomt forbi.

Laila er født på livets solside. Hendes mor og far er lykkeligt gift, og går meget op i, at mænd og kvinder skal være ligestillet. De er det, de kalder ‘moderne muslimer’. Med andre ord, er Laila Mariams klare modsætning; hun har en familie og en masse gode venner, der elsker hende. Her har især vennen Tariq en stor betydning for Laila, hun er nemlig smaskforelsket i ham. Da Lailas brødre sendes i krig mod russerne, går det dog langsomt ned af bakke for Lailas familie. Moren lider af voldsomme depressioner, og samtidig begynder krigen også at vise sit ansigt i deres hjemby, Kabul. Før familien når at flygte, rammes de af endnu en tragedie og Lailas og Mariam liv spindes til sidst sammen i en skelsættende historie om håb, kærlighed og mod.

“Hør efter, hvad jeg siger datter, og læg dig det på sinde,” sagde Nana. ”Som en kompasnål der peger mod nord, vil en mands anklagende finger altid finde en kvinde. Altid. Læg dig det på sinde, Mariam.”

Jeg fandt “Under en strålende sol” på et loppemarked for flere år siden. Det var helt tilfældigt, og jeg studsede længe over titlen, før jeg besluttede mig for at købe bogen. Jeg vidste, at jeg havde set navnet et eller andet sted før, men jeg tænkte ikke mere over det og lagde bogen på hylden, da jeg kom hjem. Pludselig stødte jeg på en masse gode anmeldelser af nogle af forfatterens andre værker, og jeg fandt bogen frem igen. Nu hvor jeg har læst den, er jeg en anelse irriteret på mig selv over, at jeg har ladet den stå ulæst på hylden i så lang tid. Det er uden tvivl den bedste bog, jeg længe har læst.

Én af de ting jeg holder mest af ved bogen, er skrivestilen. Netop fordi, den fungerer så godt i samspil med handlingen. Jeg elsker at vi følger karaktererne igennem hele deres liv, og jeg følte virkelig, at jeg mistede en lille del af mig selv, da jeg havde færdiglæst bogen. Samtidig føler jeg dog ikke, at jeg sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. Jeg har ikke en finger at sætte på bogen på nogen måde, ud over, at den ikke varede for evigt. Jeg har allerede købt en masse andre bøger af Khaled Hosseini, og hvis bare de er halvt så gode som denne her, kan det kun blive nogle fantastiske læseoplevelser, jeg går i møde.

“En mands hjerte er en ussel, ussel ting, Mariam. Det er ikke som en mors skød. Det vil ikke bløde, det vil ikke strække sig for at give plads til dig.”

“Under en strålende sol” er en bog, jeg aldrig glemmer. Dens tankevækkende budskaber og temaer vil for altid hjemsøge mine tanker, og jeg kan ikke anbefale den nok. Det er i sandhed et mesterværk, alle fortjener at berige sig selv med.

PSX_20170303_193746

 

Read More

“Skadedyr og tulipaner” Af Steen Langstrup

Posted by on jan 26, 2017 in 5 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20170126_113805

“Skadedyr og tulipaner” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2017, 5/5 Stjerner

Archibald har netop mistet sin mor i en frygtelig ulykke, og sammen med sin far er han nu rejst væk fra Københavns travlhed for at finde ro. Han bruger sine dage i sommerhuset på at tegne blomster, mens hans far, der er kunstner, drikker sig fuld og maler portrætter af Archibalds afdøde mor. Dagene går langsomt forbi, men da Archibald bliver venner med nabodrengene og den spøjse pige Fie, kan han endelig se en smule positivt på situationen. Nu har han i det mindste nogle at lege med. Fie advarer dog Archibald om nabodrengene. De er nemlig kendt som skolens mest ondskabsfulde ballademagere.

Da Archibald får en hundehvalp i gave af sin onkel, begynder det også at gå op for ham, at han måske skal finde nogle andre venner. Han har set nabodrengene torturere en rotte og en due, og nu begynder de at snakke om at fange større dyr. Som en kat. Eller en hundehvalp. Samtidig kommer Archibald i store problemer, da han kysser Fie, og hendes far ser det. Han fortæller alle, at Archibald har forgrebet sig på hans datter, og Archibald og hans far bliver udstødt af byen. Værre bliver det, da man finder en død og torturet kat. Alle er sikre på, at Archibald står bag, men Archibald ved, hvem de skyldige er. Han må handle hurtigt, for hans hundehvalp er også forsvundet.

“Vi sad helt tæt. Fik varme af hinandens kroppe. Jeg kan stadig huske, hvordan du duftede af blomster.”

“Skadedyr og tulipaner” er en forfærdelig bog. På den gode måde. Jeg har altid holdt meget af dyr, og jeg har endda haft en hund i samme race som Archibalds, da jeg var barn. Derfor havde jeg utrolig svært ved at komme igennem passagerne, hvor dyrene bliver mishandlet på det groveste. Faktisk var jeg ved at kaste op flere gange. Så forfærdelige er de beskrivelser, man kan finde i bogen. Den minder mig meget om nogle noveller, jeg læste i folkeskolen af Jesper Wung-Sung. Jeg skulle skrive en opgave om dem, men hver gang jeg forsøgte at læse slutningen, måtte jeg holde en pause. Hvorfor så 5 stjerner? Som Steen Langstrup selv forklarede mig, så er det meningen, at nogle bøger skal vække følelser. Jeg kan kun give ham ret.

Selvom bogen virkelig gav mig kvalme og tårer i øjnene ved flere lejligheder, så kan jeg ikke komme uden om, at det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Netop fordi den formår at vække så mange følelser i mig. Så mange forskellige følelser på samme tid. Samtidig handler bogen selvfølgelig også om mere end dyremishandling. Den handler også om sorg, mod og kærlighed. Den handler om drømme og håb, der pludselig forsvinder, og om en lille dreng med et stort hjerte, der befinder sig i midten af dette virvar af kaos og følelser. Den handler om livet.

“Fies sted. Et kort øjeblik havde det sted rummet et glimt af lykke og håb, men kun et kort øjeblik. Så havde livet taget over. Som livet gør. Nu gør det ondt bare at tænke på det.”

“Skadedyr og tulipaner” er en af de bøger, der burde komme med en advarsel. En advarsel om, at man skal til at læse et forfærdeligt mesterværk.

PSX_20170126_113633

Read More

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten

Posted by on dec 4, 2016 in 5 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 6 comments

PSX_20161204_123030

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

17 årige Anne har altid været lidt af et problembarn. Hun har ingen venner udover hunden Monster, og med hendes sorte gotiske stil og rappe replikker skræmmer hun de fleste mennesker væk. Da hun starter i gymnasiet bliver hun dog alligevel venner med den gudesmukke Mathias og den asatroende farvebombe Luna, og hun begynder langsomt at få styr på sit liv igen. Der er dog noget, der skræmmer hende voldsomt. Hun er begyndt at drømme om en rødhåret pige, der bliver kvalt og får skåret et gammelt runetegn i ryggen. Kort efter begynder samtlige rødhåret piger på egnen at blive dræbt, og Anne ved ikke, hvad hun skal gøre ved sine nye evner.

Anne er ikke den eneste på egnen med besynderlige evner, og før hun har set sig om, befinder hun sig midt i et magisk og religiøst puslespil. En urgammel profeti om verdens undergang hænger på mystisk vis sammen med Anne og hendes venner, og det er op til dem at opklare gåderne. Undervejs går det samtidig op for den lille gruppe, at de bestialske mord måske også har noget med profetien at gøre, og spørgsmålet er nu, om de kan nå at løse mysteriet, inden den næste pige bliver dræbt.

“Mens vi gik op mod lyset, slog det mig, at det ikke kun var døden, der var alment kendt som værende uforanderlig. Det samme gjaldt faktisk fortiden.”

Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så fantastisk. Fantastisk er den i hvert fald! Jeg elsker, elsker, elsker Anne, og jeg er så lykkelig for, at hun fortsætter med at have samme seje personlighed hele bogen igennem, selvom hele hendes liv ændres så voldsomt. Jeg kunne egentlig også rigtig godt lide de andre karakterer, men Anne rørte virkelig noget helt særligt i mig. Samtidig er plottet vanvittigt spændende. Jeg var opslugt af historien lige fra første side, og spændingen får lov at udvikle sig i et naturligt tempo, så der ikke bliver hastet igennem noget.

Der er samtidig lagt virkelig meget arbejde i detaljerne, og jeg sad ikke tilbage med en masse spørgsmål, jeg ikke fik svar på. I sær blev jeg imponeret over de mange beskrivelser af asatroen, og selvom der selvfølgelig også et opdigtet en del, lærte jeg virkelig meget. Asatroen er også bundet sammen med mordmysteriet i romanen, og det bidrog virkelig meget til spændingen. Samtidig er der også rigtig mange forskellige fantasyelementer med i bogen, og historien er fuldstændig unik. Jeg har aldrig læst en bog som denne før, og jeg kan virkelig godt forstå, den er blevet en succes.

“Mens de to afdøde mænd krammede, faldt det mig ind, at jeg befandt mig i et gravkammer Allehelgensaften sammen med to spøgelser, et friskt lig, en masse skeletter og en menneskeædende ulv. Hvad mon det sagde om mig, at jeg ikke synes, det var specielt uhyggeligt?”

“Ravnenes Hvisken” er uden tvivl den bedste danske fantasyroman, jeg nogensinde har læst. Jeg er glad for, at kalenderen snart siger 2017, så jeg kan læse videre i serien!

PSX_20161204_123247

Read More

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin

Posted by on nov 18, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161117_220439

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin, anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, udgivet 2016 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Vi følger familien Stern i efterårsmånederne 1942. Krigen er begyndt at blive hverdag for familierne i Biermannsgate 10 på Grünerløkka. En dag banker tre politimænd dog på døren hos den jødiske familie, og alt vendes på hovedet. Familien bliver flået fra hinanden, og alt de kender bliver ødelagt. Vi følger familien Sterns beskrivelser af tyskernes overtagelse af Norge i en smuk og tankevækkende fortælling om overlevelse, håb og afmagt.

15 årige Ilse er stukket af efter et skænderi med sin mor. Samtidig har hun bøvl med sin kæreste, der aldrig har tid til hende. Han er kunstmaler, og det er bestemt ikke velset af hans familie. Generelt har Ilse det ikke særlig godt med sig selv. Hun hader sit udseende, og hendes hverdag er kedelig. Alt ved hende er kedeligt og almindeligt. For at gøre sig selv mere interessant, har hun endda forsøgt at klippe sit hår efter en smart modefrisure, men også det er endt helt forkert. Da hun kommer hjem efter en lang tænkepause, er lejligheden dog tom. Der er ingen hjemme, og der er ingen, der kan fortælle hende, hvad der er sket. Fra den ene dag til den anden ændres hele hendes liv.

“Hende selv for eksempel, havde hun grund til at smile? Ikke i dag. Måske i går. Sådan er det i din alder, plejede mor at sige, du vokser fra det.”

Jeg har normalt rigtig svært ved at læse bøger om krig. Vi havde et helt fag på studiet om denne form for romaner, og det blev simpelthen for meget for mig. De hjerteskærende beskrivelser jagtede mine drømme i uendeligheder, og jeg havde svært ved at ryste de forfærdelige scener i bøgerne af mig. Der er virkelig ikke noget mere forfærdeligt end koncentrationslejrer. Alligevel var der noget ved bøgerne, der fik mig til at vende tilbage til læsningen igen og igen. Det er jo netop fordi, de er så tankevækkende og forfærdelige, at de også er fantastiske. “Alt begynder med efterår” er ingen undtagelse.

Det første jeg lagde mærke til i denne bog, var sproget. Der er ikke noget at sige til, at Marianne Kaurin vandt en pris for denne debutroman. Sproget og beskrivelserne tog pusten fra mig fra første side, og jeg vidste med det samme, at jeg ville ende med at give bogen en høj bedømmelse. Samtidig er Ilse en fantastisk karakter. Kontrasten mellem hendes utilfredse og usikre syn på sig selv i starten af romanen og den stærke kvinde, hun ender med at blive, er fantastisk. Man har svært ved at forestille sig, hvordan det må være at være ung under krigen, og Ilse giver os et spændende, og samtidig tårefremkaldende indblik i hendes følelser og frustrationer.

“Sonja ser et skilt over perronen: Auschwitz. Det siger hende igenting.”

“Alting begynder med efterår” er en utrolig smuk roman. Samtidig er den også virkelig sørgelig og forfærdelig. Det er længe siden, en bog sidst har fremkaldt så mange forskellige følelser i mig.

PSX_20161117_220539

Read More

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera

Posted by on nov 16, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161116_114511

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera, anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Aarons verdens falder sammen, da hans far begår selvmord. Han har svært ved at komme oven på igen, men heldigvis har han en mor, der støtter ham i alt og en rigtig sød kæreste. Samtidig møder han tilflytteren Thomas, og de to udvikler hurtigt et stærkt venskab. De har de samme interesser og mål i livet, og så er Thomas bare meget nemmere at snakke med, end nogen anden. Da det går op for Aaron, at han nok er ved at udvikle mere end bare venskabelige følelser for Thomas, går han i panik. Hans andre venner ville tæske livet ud af ham, hvis de fandt ud af, at han kunne lide en anden dreng. Og hvad med hans kæreste Genevive?

Der er en mulighed for, at alt nok skal blive godt igen. Hvis han bare kan glemme alt om sine følelser for Thomas og hans sorg efter farens selvmord, er Aaron sikker på, at det hele vender tilbage til før, og han kan fortsætte med at være en glad dreng. En glad heteroseksuel dreng. Han beslutter sig for at give instituttet Leteo et forsøg. Ved hjælp af et enkelt indgreb, kan Aaron glemme alle sine uønskede minder. Problemet er bare, at han også kommer til at glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Jeg kan godt lide at vågne fra et mareridt. Ja, mareridtet i sig selv er et mindfuck, men at vide, at jeg er okay? Det er det, jeg kan lide.”

Da jeg læste bagsideteksten til denne bog, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Et institut, der får folk til at glemme deres uønskede minder? Det virkede lidt sært. Da jeg endelig kom i gang med bogen, blev jeg dog fuldstændig betaget af Adam Silveras skrivestil og af Aaron. Aaron er virkelig en fantastisk karakter, og jeg nød at følge hans rejse gennem ungdommen – på godt og ondt. Jeg tog mig selv i at blive utrolig rørt af hans historie, for selvom jeg aldrig har stået i samme situation som ham, kan jeg sagtens nikke genkendende til mange af hans frustrationer. Jeg tror, de fleste mennesker ville ønske, de til tider kunne trykke på en knap og glemme alle deres uønskede minder.

Samtidig er budskabet i denne roman virkelig smukt og tankevækkende. Selvom Aaron får mulighed for at glemme sine minder, ændrer det nemlig ikke hans personlighed. Man kan ikke undslippe sig selv, selvom man måske kunne have lyst til det. Aaron forbliver den samme person, og han bliver tvunget til at arbejde med sine fortrængte minder, i stedet for at slette dem. Jeg er virkelig glad for bøger, der har så store og vigtige budskaber som denne. Især når det kommer til unge mennesker og deres seksualitet. Det er bøger som denne, der får unge mennesker til at elske sig selv, selvom andre ikke gør det.

“Når alle ved, at de bedste løgnere er dem, der narrer dig til at tro, at de aldrig lyver.”

“Den dag jeg glemmer” er en af de smukkeste og bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20161116_114421

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

“Det onde” Af Stephen King

Posted by on nov 5, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

PSX_20161105_174714

“Det onde” Af Stephen King, fra forlaget Aschenhoug, udgivet 2006, (Org. udgivet 1986), 5/5 Stjerner

Da 6 årige George bliver dræbt på mystisk vis blot få meter fra sit hjem, bryder byen i stor sorg. Værre bliver det, da endnu flere børn bliver dræbt af denne mystiske morder, som ingen kan finde ud af, hvem er. George’ lillebror og seks af hans venner vokser op i skræk for ‘det onde’, der har taget så mange små liv omkring dem. De føler sig aldrig trygge, men alligevel forsøger de at genoptage deres barndom så godt som muligt. De leger i ‘øden’, en stor vildtvoksende skov omkring byens vandværk. Ikke engang sammen er de i sikkerhed. En for en kommer de alle i kontakt med ‘det onde’, der viser sig som deres største frygt; en klovn, en varulv, en mumie eller i Billys tilfælde – en død storebror. Det lykkedes dem alle sammen at bekæmpe monstret, og da de bliver gamle nok, flytter de allesammen fra byen, og forsøger at glemme deres barndoms rædsler. De lover dog hinanden én ting – hvis mordene nogensinde starter igen, må de allesammen mødes og tage kampen op på ny.

Flere år efter er vennerne blevet voksne og er godt i gang med deres liv, da de pludselig modtager en forfærdelig besked. ‘Det onde’ er begyndt igen. Billy, der nu er blevet en succesfuld forfatter sørger for at samle dem alle sammen, og inden længe står de endnu engang overfor hinanden i den by, der gjorde deres barndom til et levende mareridt. De har smidt alt, hvad de har i hænderne for at gå efter monstret, men kampen bliver ikke nem. ‘Det onde’ kender nemlig stadig til deres største frygt,  og han ved lige præcis, hvordan han skal bruge den imod dem.

“Idiot! Der eksisterede ingen blodtørstige, behårede væsner med kløer. En gang imellem var der nogen, der gik amok og dræbteen masse mennesker – somme tider hørte man om det i aftennyhederne – og selvfølgelig var der kommunisterne, men der fandtes ikke noget uhyre i deres kælder. Men tanken om det ville ikke gå væk.”

Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg elsker den her bog. I min optik er det én af Kings bedste bøger, hvis ikke den aller bedste. Det er en stor og omfattende roman, så jeg får den ikke genlæst så tit som jeg gerne vil. Med alt det klovneskræmmeri, der foregår i øjeblikket, kunne jeg dog ikke lade være.  Endnu engang har det været en fantastisk oplevelse at læse Kings kendte mesterværk, og jeg har næsten allerede lyst til at genlæse den på ny. Alt lige fra strukturen til karaktererne fungerer perfekt, og samtidig er selve plottet så gennemtænkt og detaljeret, at man glemmer, at historien egentlig er fiktiv.

Jeg tror grunden til, at bogen fungerer så godt for mig er, at den rent faktisk er uhyggelig. Jeg læser meget horror, og selvom mange af bøgerne er rigtig gode, synes jeg sjældent, de faktisk er uhyggelige. Sådan virkelig hårrejsende,  sove-med-lyset-tændt uhyggelige. Da jeg læste bogen første gang for flere år siden, var det den følelse, den gav mig. Og følelsen kommer tilbage hver gang, jeg læser den, selvom jeg allerede kender historien. Det er indbegrebet af en vellykket horrorroman for mig. Historien er virkelig godt opbygget, og karakterenes frygt er så reel og menneskelig, at det bliver realistisk og relaterbart. Især i den første del, hvor historien tager udgangspunkt i deres barndoms rædsler. Det er umuligt ikke at tænke tilbage på, hvor bange man selv kunne være for fx klovne eller lignende.

“Men ballonerne kunne ikke svæve hen mod Bill imod vinden. Men det var lige præcis, hvad de forekom ham at gøre.”

“Det onde” er helt sikkert blandt mine favoritromaner, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse den. Jeg tror derfor heller aldrig, jeg kommer til at stoppe med at anbefale den. Jeg ved godt, den er lang, men læs den nu for pokker!

PSX_20161105_174818

Read More

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen

Posted by on okt 30, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 2 comments

PSX_20161030_101443

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen, anmeldereksemplar fra forlaget facet, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

“Mareridt & Myrekryb” er en lille samling af syv fortællinger, der alle tager udgangspunkt i de værste mareridt, vi har som børn. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg modtog den til bogbloggertræf i september og tænkte, at den ville være perfekt til Read-A-Thon. Novellerne er nemlig skrevet til børn og unge, og derfor er bogen også nem at komme igennem. Jeg læste den som min tredje bog omkring midnat, og egentlig ville jeg bare lige læse en enkelt novelle eller to, inden jeg gik i seng. Jeg kom dog hurtigt igennem hele bogen, og jeg var virkelig begejstret.

Nick Clausen fortæller om hovedløse mænd, menneskeædende fisk og huse, der på mystisk vis bliver fyldt med vand. Jeg har svært ved at udvælge hvilke noveller, der er mine favoritter, for de er allesammen virkelig gode. Dem, der skræmte mig mest, og dem jeg syntes var mest spændende var dog “Læderhud” og “Fisken snapper”. “Læderhud” handler om en lille rødhåret dreng, der kommer på besøg hos en ældre kvinde. Hun fortæller om sit arbejde som møbelpolstre og om sit savnede barnebarn, der også var en lille rødhåret dreng med fregner. Det begynder hurtigt at gå op for vores hovedkarakter, at det er ikke er helt normalt læder, den gamle dame ønske at benytte til sine møbler.

De er kun ude efter mig, tænker Ørn og mærker is ned ad ryggen.”

“Fisken snapper” er ikke en decideret uhyggelig fortælling, men hold nu op, hvor var den god. En lille pige ønsker sig brændende et kæledyr, og peger på en sær fisk i en dyrehandel. Fisken er egentlig ikke til salg, men pigen protesterer og ender med at få fisken med hjem. Det eneste hun skal huske er, at fisken ikke spiser helt normalt mad. Den lille pige prøver at fodre fisken med diverse lækkerier, men intet hjælper. Det eneste fisken vil spise er menneskekød. Til sidst beslutter den lille pige at fodre fiske med sin irriterende lillesøster, der stjæler alt opmærksomheden fra forældrene. Det går dog ikke helt som planlagt.

Èn af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved denne novellesamling er, at forfatteren henvender sig til læseren i hver enkelt novelle. I slutningen af alle novellerne står der et par linjer om, hvilket mareridt eller hvilen idé, der ligger bag de forskellige historier. Det fungerer rigtig godt, når en forfatter henvender sig til læseren. Især i noveller, der er skrevet til børn og unge. Samtidig er jeg ret overrasket over, at jeg syntes alle novellerne var gode. Jeg har normalt rigtig svært ved at bedømme en novellesamling, men i dette tilfælde får alle novellerne topkarakter – og det gør samlingen derfor også.

“Emil genkender sin håndskrift. Beskeden har gjort ham bange. Hvad betyder alt det her? Hvem er Yrsa?”

“Mareridt & Myrekryb” er en virkelig god novellesamling, jeg helt sikkert kan anbefale. Faktisk mindes jeg ikke at have læst en så god og vellykket novellesamling før.

PSX_20161030_101335

Read More