5 Stjerner

“Skadedyr og tulipaner” Af Steen Langstrup

Posted by on jan 26, 2017 in 5 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20170126_113805

“Skadedyr og tulipaner” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2017, 5/5 Stjerner

Archibald har netop mistet sin mor i en frygtelig ulykke, og sammen med sin far er han nu rejst væk fra Københavns travlhed for at finde ro. Han bruger sine dage i sommerhuset på at tegne blomster, mens hans far, der er kunstner, drikker sig fuld og maler portrætter af Archibalds afdøde mor. Dagene går langsomt forbi, men da Archibald bliver venner med nabodrengene og den spøjse pige Fie, kan han endelig se en smule positivt på situationen. Nu har han i det mindste nogle at lege med. Fie advarer dog Archibald om nabodrengene. De er nemlig kendt som skolens mest ondskabsfulde ballademagere.

Da Archibald får en hundehvalp i gave af sin onkel, begynder det også at gå op for ham, at han måske skal finde nogle andre venner. Han har set nabodrengene torturere en rotte og en due, og nu begynder de at snakke om at fange større dyr. Som en kat. Eller en hundehvalp. Samtidig kommer Archibald i store problemer, da han kysser Fie, og hendes far ser det. Han fortæller alle, at Archibald har forgrebet sig på hans datter, og Archibald og hans far bliver udstødt af byen. Værre bliver det, da man finder en død og torturet kat. Alle er sikre på, at Archibald står bag, men Archibald ved, hvem de skyldige er. Han må handle hurtigt, for hans hundehvalp er også forsvundet.

“Vi sad helt tæt. Fik varme af hinandens kroppe. Jeg kan stadig huske, hvordan du duftede af blomster.”

“Skadedyr og tulipaner” er en forfærdelig bog. På den gode måde. Jeg har altid holdt meget af dyr, og jeg har endda haft en hund i samme race som Archibalds, da jeg var barn. Derfor havde jeg utrolig svært ved at komme igennem passagerne, hvor dyrene bliver mishandlet på det groveste. Faktisk var jeg ved at kaste op flere gange. Så forfærdelige er de beskrivelser, man kan finde i bogen. Den minder mig meget om nogle noveller, jeg læste i folkeskolen af Jesper Wung-Sung. Jeg skulle skrive en opgave om dem, men hver gang jeg forsøgte at læse slutningen, måtte jeg holde en pause. Hvorfor så 5 stjerner? Som Steen Langstrup selv forklarede mig, så er det meningen, at nogle bøger skal vække følelser. Jeg kan kun give ham ret.

Selvom bogen virkelig gav mig kvalme og tårer i øjnene ved flere lejligheder, så kan jeg ikke komme uden om, at det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Netop fordi den formår at vække så mange følelser i mig. Så mange forskellige følelser på samme tid. Samtidig handler bogen selvfølgelig også om mere end dyremishandling. Den handler også om sorg, mod og kærlighed. Den handler om drømme og håb, der pludselig forsvinder, og om en lille dreng med et stort hjerte, der befinder sig i midten af dette virvar af kaos og følelser. Den handler om livet.

“Fies sted. Et kort øjeblik havde det sted rummet et glimt af lykke og håb, men kun et kort øjeblik. Så havde livet taget over. Som livet gør. Nu gør det ondt bare at tænke på det.”

“Skadedyr og tulipaner” er en af de bøger, der burde komme med en advarsel. En advarsel om, at man skal til at læse et forfærdeligt mesterværk.

PSX_20170126_113633

Read More

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten

Posted by on dec 4, 2016 in 5 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 6 comments

PSX_20161204_123030

“Ravnenes Hvisken” Af Malene Sølvsten, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

17 årige Anne har altid været lidt af et problembarn. Hun har ingen venner udover hunden Monster, og med hendes sorte gotiske stil og rappe replikker skræmmer hun de fleste mennesker væk. Da hun starter i gymnasiet bliver hun dog alligevel venner med den gudesmukke Mathias og den asatroende farvebombe Luna, og hun begynder langsomt at få styr på sit liv igen. Der er dog noget, der skræmmer hende voldsomt. Hun er begyndt at drømme om en rødhåret pige, der bliver kvalt og får skåret et gammelt runetegn i ryggen. Kort efter begynder samtlige rødhåret piger på egnen at blive dræbt, og Anne ved ikke, hvad hun skal gøre ved sine nye evner.

Anne er ikke den eneste på egnen med besynderlige evner, og før hun har set sig om, befinder hun sig midt i et magisk og religiøst puslespil. En urgammel profeti om verdens undergang hænger på mystisk vis sammen med Anne og hendes venner, og det er op til dem at opklare gåderne. Undervejs går det samtidig op for den lille gruppe, at de bestialske mord måske også har noget med profetien at gøre, og spørgsmålet er nu, om de kan nå at løse mysteriet, inden den næste pige bliver dræbt.

“Mens vi gik op mod lyset, slog det mig, at det ikke kun var døden, der var alment kendt som værende uforanderlig. Det samme gjaldt faktisk fortiden.”

Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så fantastisk. Fantastisk er den i hvert fald! Jeg elsker, elsker, elsker Anne, og jeg er så lykkelig for, at hun fortsætter med at have samme seje personlighed hele bogen igennem, selvom hele hendes liv ændres så voldsomt. Jeg kunne egentlig også rigtig godt lide de andre karakterer, men Anne rørte virkelig noget helt særligt i mig. Samtidig er plottet vanvittigt spændende. Jeg var opslugt af historien lige fra første side, og spændingen får lov at udvikle sig i et naturligt tempo, så der ikke bliver hastet igennem noget.

Der er samtidig lagt virkelig meget arbejde i detaljerne, og jeg sad ikke tilbage med en masse spørgsmål, jeg ikke fik svar på. I sær blev jeg imponeret over de mange beskrivelser af asatroen, og selvom der selvfølgelig også et opdigtet en del, lærte jeg virkelig meget. Asatroen er også bundet sammen med mordmysteriet i romanen, og det bidrog virkelig meget til spændingen. Samtidig er der også rigtig mange forskellige fantasyelementer med i bogen, og historien er fuldstændig unik. Jeg har aldrig læst en bog som denne før, og jeg kan virkelig godt forstå, den er blevet en succes.

“Mens de to afdøde mænd krammede, faldt det mig ind, at jeg befandt mig i et gravkammer Allehelgensaften sammen med to spøgelser, et friskt lig, en masse skeletter og en menneskeædende ulv. Hvad mon det sagde om mig, at jeg ikke synes, det var specielt uhyggeligt?”

“Ravnenes Hvisken” er uden tvivl den bedste danske fantasyroman, jeg nogensinde har læst. Jeg er glad for, at kalenderen snart siger 2017, så jeg kan læse videre i serien!

PSX_20161204_123247

Read More

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin

Posted by on nov 18, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161117_220439

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin, anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, udgivet 2016 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Vi følger familien Stern i efterårsmånederne 1942. Krigen er begyndt at blive hverdag for familierne i Biermannsgate 10 på Grünerløkka. En dag banker tre politimænd dog på døren hos den jødiske familie, og alt vendes på hovedet. Familien bliver flået fra hinanden, og alt de kender bliver ødelagt. Vi følger familien Sterns beskrivelser af tyskernes overtagelse af Norge i en smuk og tankevækkende fortælling om overlevelse, håb og afmagt.

15 årige Ilse er stukket af efter et skænderi med sin mor. Samtidig har hun bøvl med sin kæreste, der aldrig har tid til hende. Han er kunstmaler, og det er bestemt ikke velset af hans familie. Generelt har Ilse det ikke særlig godt med sig selv. Hun hader sit udseende, og hendes hverdag er kedelig. Alt ved hende er kedeligt og almindeligt. For at gøre sig selv mere interessant, har hun endda forsøgt at klippe sit hår efter en smart modefrisure, men også det er endt helt forkert. Da hun kommer hjem efter en lang tænkepause, er lejligheden dog tom. Der er ingen hjemme, og der er ingen, der kan fortælle hende, hvad der er sket. Fra den ene dag til den anden ændres hele hendes liv.

“Hende selv for eksempel, havde hun grund til at smile? Ikke i dag. Måske i går. Sådan er det i din alder, plejede mor at sige, du vokser fra det.”

Jeg har normalt rigtig svært ved at læse bøger om krig. Vi havde et helt fag på studiet om denne form for romaner, og det blev simpelthen for meget for mig. De hjerteskærende beskrivelser jagtede mine drømme i uendeligheder, og jeg havde svært ved at ryste de forfærdelige scener i bøgerne af mig. Der er virkelig ikke noget mere forfærdeligt end koncentrationslejrer. Alligevel var der noget ved bøgerne, der fik mig til at vende tilbage til læsningen igen og igen. Det er jo netop fordi, de er så tankevækkende og forfærdelige, at de også er fantastiske. “Alt begynder med efterår” er ingen undtagelse.

Det første jeg lagde mærke til i denne bog, var sproget. Der er ikke noget at sige til, at Marianne Kaurin vandt en pris for denne debutroman. Sproget og beskrivelserne tog pusten fra mig fra første side, og jeg vidste med det samme, at jeg ville ende med at give bogen en høj bedømmelse. Samtidig er Ilse en fantastisk karakter. Kontrasten mellem hendes utilfredse og usikre syn på sig selv i starten af romanen og den stærke kvinde, hun ender med at blive, er fantastisk. Man har svært ved at forestille sig, hvordan det må være at være ung under krigen, og Ilse giver os et spændende, og samtidig tårefremkaldende indblik i hendes følelser og frustrationer.

“Sonja ser et skilt over perronen: Auschwitz. Det siger hende igenting.”

“Alting begynder med efterår” er en utrolig smuk roman. Samtidig er den også virkelig sørgelig og forfærdelig. Det er længe siden, en bog sidst har fremkaldt så mange forskellige følelser i mig.

PSX_20161117_220539

Read More

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera

Posted by on nov 16, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161116_114511

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera, anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Aarons verdens falder sammen, da hans far begår selvmord. Han har svært ved at komme oven på igen, men heldigvis har han en mor, der støtter ham i alt og en rigtig sød kæreste. Samtidig møder han tilflytteren Thomas, og de to udvikler hurtigt et stærkt venskab. De har de samme interesser og mål i livet, og så er Thomas bare meget nemmere at snakke med, end nogen anden. Da det går op for Aaron, at han nok er ved at udvikle mere end bare venskabelige følelser for Thomas, går han i panik. Hans andre venner ville tæske livet ud af ham, hvis de fandt ud af, at han kunne lide en anden dreng. Og hvad med hans kæreste Genevive?

Der er en mulighed for, at alt nok skal blive godt igen. Hvis han bare kan glemme alt om sine følelser for Thomas og hans sorg efter farens selvmord, er Aaron sikker på, at det hele vender tilbage til før, og han kan fortsætte med at være en glad dreng. En glad heteroseksuel dreng. Han beslutter sig for at give instituttet Leteo et forsøg. Ved hjælp af et enkelt indgreb, kan Aaron glemme alle sine uønskede minder. Problemet er bare, at han også kommer til at glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Jeg kan godt lide at vågne fra et mareridt. Ja, mareridtet i sig selv er et mindfuck, men at vide, at jeg er okay? Det er det, jeg kan lide.”

Da jeg læste bagsideteksten til denne bog, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Et institut, der får folk til at glemme deres uønskede minder? Det virkede lidt sært. Da jeg endelig kom i gang med bogen, blev jeg dog fuldstændig betaget af Adam Silveras skrivestil og af Aaron. Aaron er virkelig en fantastisk karakter, og jeg nød at følge hans rejse gennem ungdommen – på godt og ondt. Jeg tog mig selv i at blive utrolig rørt af hans historie, for selvom jeg aldrig har stået i samme situation som ham, kan jeg sagtens nikke genkendende til mange af hans frustrationer. Jeg tror, de fleste mennesker ville ønske, de til tider kunne trykke på en knap og glemme alle deres uønskede minder.

Samtidig er budskabet i denne roman virkelig smukt og tankevækkende. Selvom Aaron får mulighed for at glemme sine minder, ændrer det nemlig ikke hans personlighed. Man kan ikke undslippe sig selv, selvom man måske kunne have lyst til det. Aaron forbliver den samme person, og han bliver tvunget til at arbejde med sine fortrængte minder, i stedet for at slette dem. Jeg er virkelig glad for bøger, der har så store og vigtige budskaber som denne. Især når det kommer til unge mennesker og deres seksualitet. Det er bøger som denne, der får unge mennesker til at elske sig selv, selvom andre ikke gør det.

“Når alle ved, at de bedste løgnere er dem, der narrer dig til at tro, at de aldrig lyver.”

“Den dag jeg glemmer” er en af de smukkeste og bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20161116_114421

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

“Det onde” Af Stephen King

Posted by on nov 5, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

PSX_20161105_174714

“Det onde” Af Stephen King, fra forlaget Aschenhoug, udgivet 2006, (Org. udgivet 1986), 5/5 Stjerner

Da 6 årige George bliver dræbt på mystisk vis blot få meter fra sit hjem, bryder byen i stor sorg. Værre bliver det, da endnu flere børn bliver dræbt af denne mystiske morder, som ingen kan finde ud af, hvem er. George’ lillebror og seks af hans venner vokser op i skræk for ‘det onde’, der har taget så mange små liv omkring dem. De føler sig aldrig trygge, men alligevel forsøger de at genoptage deres barndom så godt som muligt. De leger i ‘øden’, en stor vildtvoksende skov omkring byens vandværk. Ikke engang sammen er de i sikkerhed. En for en kommer de alle i kontakt med ‘det onde’, der viser sig som deres største frygt; en klovn, en varulv, en mumie eller i Billys tilfælde – en død storebror. Det lykkedes dem alle sammen at bekæmpe monstret, og da de bliver gamle nok, flytter de allesammen fra byen, og forsøger at glemme deres barndoms rædsler. De lover dog hinanden én ting – hvis mordene nogensinde starter igen, må de allesammen mødes og tage kampen op på ny.

Flere år efter er vennerne blevet voksne og er godt i gang med deres liv, da de pludselig modtager en forfærdelig besked. ‘Det onde’ er begyndt igen. Billy, der nu er blevet en succesfuld forfatter sørger for at samle dem alle sammen, og inden længe står de endnu engang overfor hinanden i den by, der gjorde deres barndom til et levende mareridt. De har smidt alt, hvad de har i hænderne for at gå efter monstret, men kampen bliver ikke nem. ‘Det onde’ kender nemlig stadig til deres største frygt,  og han ved lige præcis, hvordan han skal bruge den imod dem.

“Idiot! Der eksisterede ingen blodtørstige, behårede væsner med kløer. En gang imellem var der nogen, der gik amok og dræbteen masse mennesker – somme tider hørte man om det i aftennyhederne – og selvfølgelig var der kommunisterne, men der fandtes ikke noget uhyre i deres kælder. Men tanken om det ville ikke gå væk.”

Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg elsker den her bog. I min optik er det én af Kings bedste bøger, hvis ikke den aller bedste. Det er en stor og omfattende roman, så jeg får den ikke genlæst så tit som jeg gerne vil. Med alt det klovneskræmmeri, der foregår i øjeblikket, kunne jeg dog ikke lade være.  Endnu engang har det været en fantastisk oplevelse at læse Kings kendte mesterværk, og jeg har næsten allerede lyst til at genlæse den på ny. Alt lige fra strukturen til karaktererne fungerer perfekt, og samtidig er selve plottet så gennemtænkt og detaljeret, at man glemmer, at historien egentlig er fiktiv.

Jeg tror grunden til, at bogen fungerer så godt for mig er, at den rent faktisk er uhyggelig. Jeg læser meget horror, og selvom mange af bøgerne er rigtig gode, synes jeg sjældent, de faktisk er uhyggelige. Sådan virkelig hårrejsende,  sove-med-lyset-tændt uhyggelige. Da jeg læste bogen første gang for flere år siden, var det den følelse, den gav mig. Og følelsen kommer tilbage hver gang, jeg læser den, selvom jeg allerede kender historien. Det er indbegrebet af en vellykket horrorroman for mig. Historien er virkelig godt opbygget, og karakterenes frygt er så reel og menneskelig, at det bliver realistisk og relaterbart. Især i den første del, hvor historien tager udgangspunkt i deres barndoms rædsler. Det er umuligt ikke at tænke tilbage på, hvor bange man selv kunne være for fx klovne eller lignende.

“Men ballonerne kunne ikke svæve hen mod Bill imod vinden. Men det var lige præcis, hvad de forekom ham at gøre.”

“Det onde” er helt sikkert blandt mine favoritromaner, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse den. Jeg tror derfor heller aldrig, jeg kommer til at stoppe med at anbefale den. Jeg ved godt, den er lang, men læs den nu for pokker!

PSX_20161105_174818

Read More

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen

Posted by on okt 30, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 2 comments

PSX_20161030_101443

“Mareridt & Myrekryb – syv uhyggelige historier” Af Nick Clausen, anmeldereksemplar fra forlaget facet, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

“Mareridt & Myrekryb” er en lille samling af syv fortællinger, der alle tager udgangspunkt i de værste mareridt, vi har som børn. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg modtog den til bogbloggertræf i september og tænkte, at den ville være perfekt til Read-A-Thon. Novellerne er nemlig skrevet til børn og unge, og derfor er bogen også nem at komme igennem. Jeg læste den som min tredje bog omkring midnat, og egentlig ville jeg bare lige læse en enkelt novelle eller to, inden jeg gik i seng. Jeg kom dog hurtigt igennem hele bogen, og jeg var virkelig begejstret.

Nick Clausen fortæller om hovedløse mænd, menneskeædende fisk og huse, der på mystisk vis bliver fyldt med vand. Jeg har svært ved at udvælge hvilke noveller, der er mine favoritter, for de er allesammen virkelig gode. Dem, der skræmte mig mest, og dem jeg syntes var mest spændende var dog “Læderhud” og “Fisken snapper”. “Læderhud” handler om en lille rødhåret dreng, der kommer på besøg hos en ældre kvinde. Hun fortæller om sit arbejde som møbelpolstre og om sit savnede barnebarn, der også var en lille rødhåret dreng med fregner. Det begynder hurtigt at gå op for vores hovedkarakter, at det er ikke er helt normalt læder, den gamle dame ønske at benytte til sine møbler.

De er kun ude efter mig, tænker Ørn og mærker is ned ad ryggen.”

“Fisken snapper” er ikke en decideret uhyggelig fortælling, men hold nu op, hvor var den god. En lille pige ønsker sig brændende et kæledyr, og peger på en sær fisk i en dyrehandel. Fisken er egentlig ikke til salg, men pigen protesterer og ender med at få fisken med hjem. Det eneste hun skal huske er, at fisken ikke spiser helt normalt mad. Den lille pige prøver at fodre fisken med diverse lækkerier, men intet hjælper. Det eneste fisken vil spise er menneskekød. Til sidst beslutter den lille pige at fodre fiske med sin irriterende lillesøster, der stjæler alt opmærksomheden fra forældrene. Det går dog ikke helt som planlagt.

Èn af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved denne novellesamling er, at forfatteren henvender sig til læseren i hver enkelt novelle. I slutningen af alle novellerne står der et par linjer om, hvilket mareridt eller hvilen idé, der ligger bag de forskellige historier. Det fungerer rigtig godt, når en forfatter henvender sig til læseren. Især i noveller, der er skrevet til børn og unge. Samtidig er jeg ret overrasket over, at jeg syntes alle novellerne var gode. Jeg har normalt rigtig svært ved at bedømme en novellesamling, men i dette tilfælde får alle novellerne topkarakter – og det gør samlingen derfor også.

“Emil genkender sin håndskrift. Beskeden har gjort ham bange. Hvad betyder alt det her? Hvem er Yrsa?”

“Mareridt & Myrekryb” er en virkelig god novellesamling, jeg helt sikkert kan anbefale. Faktisk mindes jeg ikke at have læst en så god og vellykket novellesamling før.

PSX_20161030_101335

Read More

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell

Posted by on sep 4, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 8 comments

PSX_20160904_163454

PSX_20160904_163607

“Borte med blæsten” Af Margaret Mitchell, fra forlaget Lademanns Forlagsaktieselskab, udgivet 1936, 5/5 Stjerner

Over fire bind følger vi den forkælede og pompøse Scarlett O’Hara, der fra tidlig til sen ungdom oplever den store forskel på at have det godt, og på at have det utrolig skidt. I første bog bliver vi præsenteret for byens smukkeste og mest eftertragtede pige. Alle byens mænd står i kø på at tale med hende, undtagen en, Ashley Wilkens. Selvfølgelig er det denne mand, som Scarlett forelsker sig i, og da han skal giftes med en anden kvinde, bliver Scarlett så syg af jalousi, at hun selv vælger at gifte sig, som et ynkeligt forsøg på at få Ashley til at indse, at det jo er hende, han skal være sammen med. Brylluppet bliver starten på et nyt og langt fra luksuriøst kapitel i Scarletts liv, da den amerikanske bogerkrig går i gang, blot få uger efter hendes bryllup.

Da hendes mand dør i krigen, må Scarlett indfinde sig med sin nye tilværelse som enke. En tilværelse, der er bittersød. På den ene side har hun nu igen mulighed for at gifte sig med en ny, og på den anden side, bliver hun nødt til at lade som om, hun sørger over en mand, hun slet ikke elskede. Det er bestemt ikke noget, der passer den sprudlende kvinde. Samtidig er hun blevet gravid, og graviditetens ødelæggende effekt på Scarletts smukke krop, bidrager ligeledes til hendes humør. Krigen bliver dog værre og værre for Scarlett og resten af hendes familie, og yankeerne forlanger flere og flere ofre, herunder en del af Scarletts nære familie og venner. Til sidst bliver det så slemt, at hun må forlade sit elskede Tara, og rejse med sin lille familie rundt i syden for at undgå krigens mange ødelæggelser. Scarlett bliver ældre og selvom hun altid længes efter Ashley, dukker flere og flere mænd op i hendes liv, og dermed også flere bryllupper og flere graviditeter. Da krigende endelig er ved at nå sin ende, går det op for Scarlett, at hendes prioriteter igennem sin ungdom har været helt ved siden af, og hun vil nu gøre alt for at ændre sin fremtid, og hermed sin mulighed for endelig at blive lykkelig.

“Hun var pludselig blevet træt, mere træt end nogensinde i sit liv. Med lyden af døren, som blev lukket, var det, som om spændingen, som havde givet hende kraft og styrke, pludseligt brast. Hun var træt og hendes tanker tikkede sjælløst bort, så dumpt og mekanisk monotomt som uret på kaminhylden.”

“Borte med blæsten” eller “Gone with the wind”, som den originalt hedder på engelsk, er en af de største klassikere i både litteraturhistorien og i filmhistorien. Alle har hørt titlen før, og de fleste har tilmed set filmen. Jeg har altid været stor fan af historien, men da jeg aldrig havde læst selve fortællingen, kunne jeg ikke dy mig, da jeg så denne smukke lille samling på et loppemarked. For blot 20 kr. fik jeg disse fire smukke bøger med hjem, og jeg er så ovenud lykkelig for, at jeg besluttede mig for at købe dem. Den første bog i serien gjorde mig både enormt nysgerrig og enormt irriteret. Hold nu op, hvor havde jeg svært ved at kapere Scarlett, der i starten af fortællingen er en utrolig forkælet lille møgunge, der bruger alle midler og tricks for at få sin vilje, også selvom hun sårer alle på sin vej. Hun var næsten ikke til at holde ud, men heldigvis blev hun meget mere menneskelig i takt med, at hendes verden faldt mere og mere sammen omkring hende.

Det var virkelig rørende og samtidig utrolig trist at læse så mange beskrivelser af en altødelæggende krig, og måden hvorpå, den påvirkede så mange forskellige mennesker. I Scarletts tilfælde var det sundt for hende at opleve fattigdom og desperation, men samtidig kommer man også så tæt på hende og de andre karakterer, at man ikke kan undgå at føle smerten, når deres omgangskreds bliver mindre og mindre. Ligeledes er det et meget historisk værk, og jeg blev klogere på utrolig mange ting, som fx Ku Klux Klan’s forfærdelige indflydelse på området. Det er generelt set et meget detaljeret værk, og jeg er fyldt med ærefrygt overfor Margaret Mitchell. Der er absolut ikke noget at sige til, at værket er blevet så berømt, og det er så utrolig fortjent.

“Hun skulle nu føle sig håbløst ene, hendes hjerte burde være knust, og hun burde skrige i sin fortvivlelse og trods på skæbnen. Hun havde længe stolet trygt på hans kærlighed. den havde holdt hende oppe i mange mørke timer. Og nu havde hun erfaret sandheden om den.”

“Borte med blæsten” er en af de klassikere, som de fleste kender på grund af filmatiseringen. Jeg vil dog anbefale alle med interesse at læse fortællingen på skrift, for selvom filmen er et mesterværk, når den på ingen måde det originale værk til sokkeholderne.

PSX_20160904_163342

Read More

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende

Posted by on aug 19, 2016 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 12 comments

PSX_20160819_164335

“Åndernes Hus” Af Isabel Allende, fra forlaget Gyldendals Bogklubber, udgivet 1994 (Org. udgivet 1982), 5/5 Stjerner

Clara Valle er synsk og er den yngste datter i en meget religiøs og politisk familie. Hun forudser, at der snart vil ske et dødsfald i sin tætte familie, og få måneder efter dør hendes søster Rosa, efter at have indtaget den gift, der skulle dræbe hendes far og sikre, at han ikke fik yderligere politisk magt. Rosas forlovede Esteban Trueba er knust, men vil samtidig gøre alt for at opretholde sin families navn. Derfor bliver han også nødt til at indgå et ægteskab og sætte legale børn i verden, der kan føre familiens arv videre. Indtil nu, er Esteban nemlig kun far til en illegal søn, født af en af de mange kvinder, han har voldtaget. Esteban frier til sin tidligere svigerinde Clara, og hun accepterer.

Selvom Clara udvikler et stærkt forhold til Estebans søster, bliver hun hurtigt ensom i ægteskabet, og trækker sig længere og længere ind i en drømmelignende tilværelse, hvor hun fokuserer på at udvikle sine spirituelle egenskaber, og derved skabe kontakt til de mange ånder, der stadig lever i hendes hus og i familien. På trods af, at ægteskabet mellem Clara og Esteban er langt fra perfekt, føder hun alligevel tre børn – datteren Blanca, og senere tvillingerne Jaime og Nicolás. Børnene vokser op og udgør familiens og historiens anden generation, der på godt og ondt fører familiens arv videre.

“Clara levede beskyttet mod tilværelsens barske vilkår i et univers, der var hendes eget, hvor de materielle tings kedsommelige realiteter forskønnedes i drømmenes brogede land, og hvor logik og fysiske love ikke altid gjorde sig gældende.”

Det er næsten umuligt at læse litteratur, uden på et eller andet tidspunkt at støde på Isabel Allende og “Åndernes Hus”. Jeg har hørt titlen et utal af gange på mit studie, og nikket genkendende til mindst ligeså mange parifraser i de mange bøger, jeg efterhånden har læst. Jeg læste nogle uddrag af den, da jeg gik i gymnasiet, og lovede mig selv, at jeg engang skulle læse hele bogen. Da jeg for få år tilbage faldt over dette eksemplar på et loppemarked, vidste jeg derfor også, at jeg blev nødt til at købe bogen. Også selvom mit eksemplar ikke ligefrem stråler af skønhed og spænding. Jeg har haft bogen liggende siden jeg købte den, men alligevel har jeg altid valgt de nyere og pænere bøger frem for dette slidte eksemplar. Det fortryder jeg nu, og selvom jeg er utrolig glad for, at jeg alligevel har fået den læst, kan jeg med skam i stemmen sige, at jeg flere gange har fravalgt bogen til fordel for bøger, der på ingen måde kan måle sig med denne.

Isabel Allende skriver smukkere, end jeg havde regnet med, og hver eneste sætning i bogen er tydeligt valgt med omhu og eftertanke. Egentlig skulle hun bare skrive et brev til sin døende bedstefar, men brevet udviklede sig til et længere manuskript, der til sidst blev udgivet og straks blev en bestseller. Historien bærer derfor også præg af en stor håndfuld personlige detaljer, der er med til at gøre historien så fantastisk og unik, som den er. Karakterne og familieforholdet i bogen bygger nemlig på Allendes egen arv, og derfor kan man også diskutere om bogen er fakta eller fiktion. Om ikke andet, kan det med sikkerhed siges, at romanen er en sand klassiker, som alle burde læse på et eller andet tidspunkt i deres liv.

“Men Esteban Trueba var ikke den, som lod sig kyse af historier om genfærd, der vandrer rundt i gangene, af forudsigelser om uheldsvangre begivenheder, og endnu mindre af den langvarige stumhed, som han anså for at være en dyd.

Udover, at jeg med denne bog har fået en fantastisk læseoplevelse, har jeg også fået en vigtig lærestreg. Man kan ikke altid dømme en bog på forsiden, og selvom det er et motto, jeg lænege har levet efter, ved jeg, at jeg kommer til at tænke endnu mere over det nu.

PSX_20160819_164443

Read More

“Jamaica Kroen” Af Daphne du Maurier

Posted by on jul 27, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160727_194009

“Jamaica Kroen” Af Daphne du Maurier, fra forlaget Grafisk forlag, udgivet 1936, 4,5/5 Stjerner

23 årige Mary Yellan vokser op på en gård i Helford, men da hendes mor dør, bliver hun tvunget til at forlade sit elskede hjem, og flytte hjem til sin tante på den famøse Jamaica kro længere nord på. Kroen er dog ikke kendt for noget godt, og der går mange rygter om, at der foregår ulovligheder og frygtelige ting om natten. Mary bliver derfor heller ikke overrasket, da hun møder sin tantes mand, Joss Merlyn. Han er lige præcis så voldsom og ubehøvlet, som han har ry for at være, og Mary frastødes straks af ham. Der går dog heller ikke særlig lang tid, før at hun danner et tæt og stærkt forhold til den følsomme tante. Mary beslutter sig for, at hun vil gøre, hvad hun kan for at få sin tante væk fra hendes brutale mand og Jamaica kroen.

Hendes ønsker om at forlade området bliver gradvist mere og mere sløret, da hun forelsker sig i sin onkels bror, Jem. Jem er alt andet end brutal og voldelig, og Mary har svært ved at stå for hans charme. Da hun finder ud af, hvilke frygtelige gerninger hendes onkel har udsat folk for på kroen bliver hun dog i tvivl om, om hun kan stole på Jem. Tænkt nu, hvis han er ligesom sin bror ? Hun deler sine tanker med byens præst, og der går ikke længe før, at hendes onkel endelig bliver anholdt. Anholdelsen går dog ikke helt som planlagt, og hele Marys verden vendes endnu engang på hovedet.

“Pludselig følte hun sig gennemkold – skælvende; hun ville gerne høre et par beroligende ord fra konen; men de kom ikke.”

Jeg elsker Daphne du Maurier. Som i virkelig, virkelig elsker hende. Jeg har ikke læst én en eneste bog af hende, som jeg ikke elskede, og jeg glæder mig altid til at læse hendes bøger. Hendes sprog fanger mig som ingen andre, og samtidig er plottet altid så spændende, at man nærmest ikke kan stoppe med at læse, før bogen er færdig. Det var lige nøjagtig det, der også skete i denne bog. Jeg var på forhånd lidt nervøs for, om jeg ville blive skuffet, da “Jamaica kroen” er den bog af Daphne du Maurier, der altid har fået de dårligste anmeldelser. Heldigvis blev jeg hurtigt fanget af plottet, og jeg vendte side efter side, indtil bogen var færdig.

Mary er helt klart en af de største grunde til, at denne bog er så fantastisk, som den er. Man kan ikke undgå at holde af hendes blide og omsorgsfulde væsen, og samtidig kan man ikke lade være med at grine af hendes skarpe tunge, der ikke er bange for at sige onklen imod. Samtidig opleves hun også som et menneske af kød og blod, da hun bliver tvunget til at tage nogle dristige og til tider livsfarlige valg. Hun kender forskellen på rigtig og forkert, og hun vil gøre alt for træffe de rigtige valg. Til tider var bogen utrolig barsk, og der var flere passager, der krævede en dyb indånding og et minde om, at det trods alt jo bare er fiktion.

“Jamaica har ikke noget godt rygte,” sagde han; “der går de mærkeligste historier. Men jeg vil ikke tage modet fra Dem. Måske er det slet ikke sandt.”

“Jamaica Kroen” er ikke Daphne du Mauriers bedste bog, men det er samtidig heller ikke helt fair at sige, at det er hendes dårligste. Den er nemlig næsten ligeså perfekt som alle de andre, jeg har læst af hende, og jeg glæder mig til at færdiglæse resten af hendes forfatterskab.

PSX_20160727_194126

Read More