4 Stjerner

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 30, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161130_133307

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigen er for alvor gået i gang og Eshi, Korau og deres venner er ankommet til modstandslejren. Endelig kan de føle sig nogenlunde trygge igen. I hvert fald for et lille stykke tid. Mange ting har dog ændret sig. Zaak har forladt dem, og Oryndros styrke vokser markant. Vennerne må indse, at de ikke kan stole på nogen. Der er nemlig spioner i blandt dem, og det er alle imod alle. Samtidig er Oryn for alvor kommet på dybt vand, da hans kusine pludselig vender ham ryggen og erklærer sin ulykkelige kærlighed til ham. Det giver venner et problem mere til at listen.

Ligeledes er Aubr ikke reddet endnu. Eshri og Korau beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og de planlægger en svær aktion. Noget går dog helt galt undervejs, og Eshi mærker på egen krop, hvordan det er at befinde sig midt i en krigszone. Hun heler hurtigt igen, men hun vil for evigt have ar på sjælen. Samtidig indser Eshi, at der er noget alvorligt galt i hendes kærlighedsliv. Kan hun overhovedet stole på Oryn, og hvorfor er hendes følelser pludselig så splittet?

”Mine ord blev efterhånden svagere, mere utydelige. Jeg var ikke opmærksom på, om jeg sagde noget eller ej, mærkede blot, hvordan min krop smertede, mens Zaak bar mig længere og længere væk fra Makan.”

Jeg var virkelig overrasket over, hvor god den første bog i denne serie var. ”Rent Blod” var spændende fra første side, og jeg blev meget imponeret over de fantastiske beskrivelser af Morika og karaktererne. Heldigvis er der ligeså mange smukke beskrivelser i ”Vildhunden & Panteren” og samtidig synes jeg handlingen i denne bog er en anelse bedre end i den første. Plottet virker mindre forhastet og kejtet i dette bind, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Jeg blev samtidig temmelig overrasket over, hvor barsk en drejning historien pludselig tog. I fantasyromaner plejer krigsepisoder ikke at være i nærheden af noget man kan kalde realistisk, men det bliver de faktisk i denne bog. Jeg var ikke helt forberedt på at læse så hårde beskrivelser, men jeg må indrømme, at de medvirkede positivt til bogens handling.

”Jeg bandede af mig selv. Hvad havde jeg lige lovet? Det var idotisk. Jeg havde ikke lyst til at holde det løfte. Jeg havde lyst til at kæmpe!”

”Vildhunden & Panteren” var en rigtig god efterfølger, og jeg glæder mig til at læse sidste bind i bogen.

PSX_20161130_133415

Read More

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 23, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20161123_132823

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigslærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri er venner og går i skole på øen Raudra. Hver dag bliver de undervist i Morika’s idealer for fred og tolerance, og det er alt, de kender til. De lever et forholdsvis normalt teenageliv med kærester og lektier, og er i bund og grund tilfredse med deres tilværelse, som altid har været forudbestemt for dem. En dag overhører Eshri dog sin bror tale om det ukendte ‘Oryndro’ og hun kan ikke helt lade være med at spekulere på, hvad det betyder. Hvorfor var hendes bror så ophidset, da han talte om det, og har navnet noget at gøre med hendes kæreste, Oryn?

Hvad Korau, Eshri og deres venner i midlertidigt ikke ved er, at deres liv snart vil ændres for evigt. I det skjulte arbejder mørke og stærke kræfter nemlig på at vende tilbage til tidligere tiders adelvælde, og det vil have en altafgørende effekt på gruppens fremtid.  Pludselig befinder de sig midt i en kamp om magt og overdømme, og de må kæmpe for et samfund, de altid har taget for givet. Samtidig finder de dog ud af, at intet er, som de troede, og de må gøre op med sig selv, hvad det egentlig er, de kæmper for.

“Jeg smilede til ham, mens jeg febrilsk forsøgte at finde på noget at sige om den sang, jeg ikke havde hørt.”

Det kører virkelig for mig med de der fantasybøger. Jeg har i en lang periode ikke haft lyst til at læse nogle former for fantasy eller sci-fi, men jeg er langsomt begyndt at åbne mere og mere op for genren igen. Derfor besluttede jeg mig også for at starte den anmelderroste serie om Morika, og jeg har absolut ikke fortrudt det. Allerede fra første side levede jeg mig ind i den magiske og fortryllende verden, og jeg blev straks betaget af hele Morikas univers. I sær kan jeg godt lide, at universet er bygget op omkring adellige og royale stammer, og at karaktererne desuden er magiske væsner, og ikke blot mennesker i en magisk verden.

Keshi er nok min favorit blandt karaktererne. Hun er stærk, kløgtig og samtidig meget følsom. Hendes liv ændrer sig markant igennem bogen, men hendes personlighed forbliver den samme, og samtidig var hun den af karaktererne, jeg bedst kunne relatere til. Jeg kunne samtidig bedst lide den første del af bogen, selvom det i virkeligheden nok er den del, der er den mest kedelige. I hvert fald på et rent plotmæssigt plan. Da krigen gik i gang og historien for alvor tog fat, blev historien en lille smule forhastet for mit vedkommende. De mange smukke beskrivelser og detaljer ophørte, og det var som om, at tingene pludselig  ikke kunne ske hurtigt nok. Jeg kunne dog alligevel rigtig godt lide romanen, og jeg skyndte mig derfor også at påbegynde den næste bog i serien.

“Jeg var bange for noget, som jeg ikke anede, hvad var. Det var fjollet, og jeg burde droppe det.”

Alt i alt er “Rent blod” en virkelig god start på en serie, og jeg glæder mig til at læse mere om vennerne og Morika.

PSX_20161123_132658

Read More

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup

Posted by on nov 12, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20161112_123819

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2016 (Org. udgivet 1999), 4/5 Stjerner

I sommeren 1999 er det hedebølge i København. Hele byen er plaget af store mængder fluer, og ingen kan finde ud af, hvor de kommer fra. Samtidig er en ung kvinde blevet brændt levende i en tunnel under Østerbrogade, og den unge betjent Henriette Nielsen får til opgave at opklare sagen i selskab med den lidt mere øvede kriminalkommissær Kjeldsen. Ingen tror på, at de kan løse opgaven, men de viser sig hurtigt at blive et godt makkerpar. Opgaven er dog alt andet end nem at løse, for selvom en ustabil mand kender sig skyldig i mordet, er der et eller andet, der ikke helt stemmer. Samtidig er mordet sket midt i myldretiden, men der er ikke nogle brugbare vidner.

Senere dukker der endnu et lig op. Denne gang af en ung elitesvømmer, der er druknet på havets bund. Det er umiddelbart svært at finde ligheder mellem mordene, men da en mistænkt igen kender sig skyldig uden tegn på dårlig samvittighed, ringer endnu en alarmklokke. Hvad har fået disse mennesker til at begå så brutale mord, og hvorfor erklærer de sig skyldige uden problemer? Og har de mange fluer noget med disse mystiske mord at gøre? Opklaringsarbejdet tager en uhyggelig drejning, da Henriette finder satanistiske symboler på mordstederne, der knytter sig til en ældgammel bibelsk trussel.

“Jeg kunne næsten mærke ham, dæmonen, nede i tunnelen, en stor, mørk… jeg véd ikke… det lyder fuldstændig åndssvagt, men fluerne… det var, som om de rummede… som om vi ikke var alene dernede… jeg véd ikke.”

Nogle af de bedste bøger jeg har læst af Steen Langstrup, er trilogien “Plantagen”. Her var jeg især begejstret for det sidste bind i serien, der bl.a. også omhandlede bibelske plager og et gensyn med den karismatiske kommissær Kjeldsen. Da jeg læste om handlingen i “Fluernes hvisken” troede  jeg derfor, at jeg havde læst den før. Det gik dog op for mig, at det var en selvstændig bog, og jeg skyndte mig at takke ja til at anmelde den. Jeg elsker Steen Langstrups gys, og “Fluernes hvisken” er ingen undtagelse. Bogen er spændende, uhyggelig og virkelig velskrevet og velstruktureret.

Jeg var lidt urolig for, om jeg ville kunne lide krimidelen i romanen. Jeg plejer at have ret svært ved krimigenren generelt, og når en ældre lidt skæv og støvet kriminalkommissær og en ung uerfaren kvindelig betjent skal opklare et mord, lyder det mildest talt som 90 % af alle andre bøger i genren. På grund af de mange bibelske og satanistiske elementer i romanen, blev bogen dog aldrig en kliché, og samtidig var den heller ikke på nogen måde forudsigelig. Der sker virkelig mange ting i den forholdvise korte roman, og som altid, når det kommer til Langtrups romaner, slugte jeg side efter side i et næsten unaturligt hurtigt tempo.

“Ondskaben var i mørket, mørket var ondskaben, rummede den, gemte den.”

“Fluernes hvisken” er en virkelig vellykket roman, der henvender sig til en rigtig stor målgruppe. Hvad enten man elsker gys, krimi eller thriller, vil man helt sikkert synes om denne roman.

PSX_20161112_123946

Read More

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl

Posted by on nov 3, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161103_155717

“Skyriel – Ovanienprofetierne 1” Af Lene Dybdahl, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Da Skyriel kommer til verden, får hendes mor et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter. Et varsel, der kun bliver forstærket, da Skyriel tidligt i sin bardom viser tegn på evner, som ingen andre børn har. For at beskytte hende og hendes magi, sender hendes mor hende til byen Josil, hvor hun vokser op hos magikeren Alainon. Hun er dog ikke som nogle af de andre piger på øen, og har evigt svært ved at få venner. Det er hun dog ikke speciel ked af, da hun ikke bryder sig om nogle af hendes jævnaldrende klassekammerater. I stedet vil hun hellere bruge sin fritid på at gå på jagt og finde på nye skældsord, hun kan kalde de irriterende drenge fra skolen. Som hun bliver ældre, bliver hun dog mere interesseret i at vide, hvorfor hun er vokset op hos Alainon, og ikke hos sin mor. Alainon vil dog ikke fortælle hende noget, og Skyriel bliver mere og mere frustreret.

Da Skyriel fylder 16 år, viser dragevarslet sig på himlen. Varslet er første tegn på, at Ovanienprofetien vil gå i opfyldelse. Profetien spår, at en stærk magiker vil dræbe kongen og efterfølgende overtage magten. Varslet skaber panik i kongestaden og kongen beordrer derfor alle Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt. Derfor er Alaidon også endelig nødt til at bryde tavsheden om Skyriels ophav. Fordi Alaidon også er magiker, bliver han dog arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox. Skyriel vil gøre alt for at redde ham, og følger efter ham på et skib, hvor hun både bekæmper kæmpe blæksprutter og leger hofdame. Dette er dog ikke alt, Skyriels rejse har at byde på, og hun må både kæmpe sig igennem pirater, sultaner og uhyrer, hvis hun vil redde Alaidon og sig selv.

Vi er bundet af guldpagten til at hjælpe hinanden i nødens stund. Hvis du nogensinde får brug for min hjælp, så kald på mig og hav tillid til at jeg vil svare dig. Jeg fornemmer at vi skal ses igen, Skyriel Menneskepige.

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte fantasyroman. Den roman, der skulle få mig til at elske fantasy igen. Det har været svært, for selvom jeg egentlig synes, jeg har læst meget fantasy på det sidste, har der ikke været nogle bøger, der virkelig har imponeret mig. Derfor var det også lidt et sats, jeg tog, da jeg valgte at tilføje “Skyriel” til min Read-A-Thon stak. Bogen er tyk, og hvis jeg ikke kunne lide den, ville det være svært for mig at komme nogenlunde hurtigt igennem den, og få læst det antal sider, jeg ville. Jeg blev dog hurtig fanget af bogen, og selvom jeg i første omgang kun ville læse et par kapitler, havde jeg pludselig læst over 200 sider på under to timer. Dagen efter vendte jeg atter siderne i en lynende fart, og før jeg havde set mig om, havde jeg færdiglæst bogen.

Jeg blev forelsket i Skyriel og hendes stærke og unikke karakter allerede fra starten, og hun er især en af grundede til, at jeg blev så begejstret for bogen. Jeg elsker kontrasten mellem hendes evige næsvighed og hendes store behov for at redde Alaidon, og dermed undskylde over for ham. Hun fremstilles menneskelig og realistisk, selvom hun er magiker og desuden er en fiktiv karakter i et univers med søuhyrer og drager. Universet er samtidig også fuldstændig fantastisk, og Lene Dybdahl har virkelig formået at skabe en helt speciel og fortryllende verden. Fantasy bliver nok aldrig min fortrukne genre, men “Skyriel” er helt klart én af de bedste danske fantasyromaner, jeg har læst.

“I århundreder har vi kendt profetien om Den Udvalgte. I århundreder har der været hemmelige forudsigelser i værker som profetiens Bog som har givet os et fingerpeg om Ovanerrigets skæbne. Magikerudryddelserne er ikke sidste kapitel i den fortælling. Det ved du lige så godt som jeg.”

Hvis jeg kunne, ville jeg fortsætte med at læse videre om Skyriels rejser lige på stedet, men desværre er bogen kun nummer 1 i en serie, og jeg må væbne mig med tålmodighed. Jeg håber, at de næste bind i serien bliver ligeså gode.

PSX_20161103_155841 (1)

Read More

“Således forgår alverdens herlighed” Af Lars Kramhøft

Posted by on okt 31, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20161030_134541

“Således forgår alverdens herlighed” Af Lars Kramhøft, anmeldereksemplar fra Calibat, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

“Således forgår alverdens herlighed” er en lille gotisk samling med 12 noveller. Jeg blev begejstret allerede, da jeg så bogen første gang. Forsiden er virkelig flot! Samtidig er novellerne illustreret med dystre og mørke tegninger af Mark Tholander, og det pirrede virkelig også min nysgerrighed. Jeg tog en hurtig beslutning og plantede bogen i min Read-A-Thon stak, selvom jeg egentlig havde planlagt stakken i flere uger. Noveller er altid gode til et læsemaraton og samtidig tænkte jeg, at samlingen ville være perfekt til de sene nattetimer. Indeed, it was.

Jeg læste den første novelle omkring klokken 20:00, da mørket var faldet på, og jeg var fanget allerede fra starten. “Fairbanks”, som er den første novelle i samlingen var virkelig god, men samtidig vildt sær. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om der var tale om en prolog af en art, eller om en separat novelle. Om ikke andet bladrede jeg hurtigt videre i bogen, for at finde ud af det, så på den måde fungerede novellen fint. Det gik hurtigt op for mig, at mange af novellerne er meget inspireret af Lovecraft, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over den sci-fi overnaturlige og monsterlignende tendens, der hurtigt blev tydelig. Det er så sjældent man oplever den slags fra danske forfattere.

“Skænderier kunne hun håndtere, selv slåskampe, men hvis der var noget hun ikke kunne tage, var det piger der tuede. Svaghed.”

Den novelle jeg husker tydeligst, er novellen “Cestoda”, der omhandler tre venner, der nok kan karakteriseres som det, samfundet så fint kalder ‘problembørn’. De er kriminelle, ubehøvlede og fortabte, men problemer får de først for alvor, da deres biologiunderviser tvinger dem til at deltage i et lille eksperiment. Ved at injektere dem med ormelignende parasitter og derefter fodre ormene op, vil han skabe en helt ny ormeart. Samtidig var jeg ret pjattet med novellen “Aftenrøde”, der omhandler en mand, der besøger sin gamle mor på et plejehjem. Moren er med årene blevet mere og mere gnaven og urimelig, og det er der en helt specielt grund til. Hun er nemlig gået over.

Alt i alt kan jeg rigtig godt lide novellesamlingen. Novellerne er mystiske og unikke, og selvom jeg ikke normalt er til monster- og sci-fi horror, endte jeg med at være ret tilfreds med samlingen. Jeg kunne godt have ønsket mig en tydeligere rød tråd, og samtidig er der gået lidt juks i indholdsfortegnelsen. Den stemmer ikke overens med novellernes sidetal, desværre. Derfor kan samlingen heller ikke få topkarakter, men jeg kan dog helt sikkert anbefale den. Især, hvis man er vild med Lovecraft!

“Sic trancit gloria mundi. Således forgår alverdens herlighed.”

“Således forgår alverdens herlighed” er samlet set en virkelig interessant og spændende novellesamling. Den er i hvertfald ikke som andet, jeg før har læst af danske forfattere.

PSX_20161030_134729

Read More

“Exilium – De fejlfødte” af Linette Harpsøe

Posted by on okt 28, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161028_155516

“Exilium – De fejlfødte” af Linette Harpsøe, anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

17 årige Fry og hendes familie har siddet i tvunget isolation i over halvandet år. Maden er for alvor ved at at slippe op, og sult og tørst driver familiens medlemmer længere og længere fra hinanden – og fra sig selv. Samtidig har de ikke haft kontakt til omverdenen i flere måneder, og Fry spekulerer hver dag på, om hendes bedste veninde Anika stadig er i live, eller ikke. Faren lurer i mørket alle vegne, og ingen kan trygt forlade hjemmet. Fry er sikker på, at det er hende og hendes familie, der vil blive de næste ofre, og hun fantaserer konstant om at blive reddet. Da det endelig sker, er intet dog, som Fry havde drømt om.

Sammen med hendes nabo Timo, bliver Fry viklet ind i et spind af løgne og bedrag. Elin Holst, der arbejder for ‘bikuben’ har planer for både Timo og Fry. Hun tror nemlig, at de har specielle evner, der være behjælpelige i hendes dystre projekt. Kampen om overlevelse bliver hårdere end isolationen, og Fry må tænke hurtigt, da hun pludselig finder ud af, hvad der skete med hendes veninde, og med mange af landsbyens andre unge kvinder.

“Folk hamstrede og slog ihjel. Bander terroriserede store bydele, og det blev hurtigt et spørgsmål om, at kun dem med de bedste forbindelser havde mulighed for at overleve. Survival of the fittest.”

Jeg læste “Exilium – De fejlfødte” som den første bog til oktobers Read-A-Thon fordi, jeg virkelig blev fanget af bagsideteksten. Samtidig er forsiden virkelig også interessant. Bogen gjorde sig hurtigt perfekt til formålet. Jeg var fanget allerede fra første side og samtidig var bogen let at komme igennem. Spændingsniveauet steg hele tiden, og bogen var aldrig kedelig. Samtidig er det virkelig en stemningsmættet roman, som også er rig på visuelle detaljer. Jeg tog flere gange mig selv i at tænke, at den kunne blive en virkelig fed filmatisering.

Jeg var ret pjattet med Fry som karakter. Hun fremstår virkelig stærk og modig, og selvom hun udsættes for ting, man kun hører om i en fantasy- eller horrorverden, er hun nem at relatere til. Jeg kunne egentlig også godt lide forholdet til Timo, men jeg ville gerne være foruden trekantsdramaet mellem ham, Fry og Anika. Jeg ved ikke, hvorfor der absolut altid skal være et trekantsdrama i YA romaner. Jeg synes virkelig, de er unødvendige, og jeg håber ikke, det bliver blæst yderligere op senere hen. Jeg glæder mig dog alligevel til at læse fortsættelsen på serien, for indtil videre er jeg ret begejstret.

“Ordene gjorde stort indtryk på mig. Landets fremtid afhænger af dig. Var det virkelig sandt? Var jeg virkelig så vigtig?”

“Exilium – De fejlfødte” er en virkelig imponerende dybutroman om en stærk pige, der kæmper for at overleve i en dystopisk verden. Den kan helt klart anbefales til alle der elsker dystopier, fantasy og horror.

PSX_20161028_155627

Read More

“One” Af Sarah Crossan

Posted by on okt 27, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161027_140903

“One” Af Sarah Crossan, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Grace og Tippi er siamesiske tvillinger, og selvom alle omkring dem har medlidenhed med dem, er de tilfredse med deres tilværelse. De har aldrig prøvet andet, og desuden vil de jo altid have hinanden. Selvom de i bund og grund er lykkelige, frygter de dog alligevel de andres blikke. Pengene til privatundervisningen er nemlig ved at slippe op, og kommunen har tilmeldt pigerne i en privatskole. En skole, hvor mobning og private spørgsmål helt sikkert bliver en realitet. Samtidig er nye venskaber og måske endda kærlighed også pludselig en mulighed, og pigerne må vænne sig til en fremtid med plads til andre, end dem selv.

Alt går meget bedre end forventet, da pigerne endelig starter deres nye liv. De har venner, gode undervisere og Grace er endda blevet forelsket. Desværre falder Tippi pludselig om, og det viser sig, at hun har en alvorlig hjertesygdom, som lægerne indtil videre har overset. Den eneste måde at redde hende på er ved at separere hende fra Grace, og pigerne må træffe en stor beslutning. Hvis de bliver sammen, vil Tippi med garanti dø, men samtidig er den store operation heller ikke uden fare for komplikationer.

“Mig? Det er øjne, der er min angst. Øjne, øjne, øjne overalt, og muligheden for, at jeg er et andet menneskes mareridt.”

Jeg havde ikke rigtig gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg blev derfor også temmelig overrasket over strukturen. Bogen er nemlig opbygget af prosalignende sætninger, der gør læseoplevelsen lyrisk og smuk. Normalt læser jeg faktisk aldrig lyrik. Det siger mig absolut ingenting, så jeg blev overrasket over, at jeg faktisk blev en smule bevæget over strukturen. Misforstå mig ikke – der er ikke tale om en digtsamling, men der står meget få sætninger på hver side, og de svæver sporadisk rundt på det hvide ark. Engang imellem rimer de endda.

Udover strukturen synes jeg også at fortællingen om de to tvillinger var virkelig rørende i sig selv. Jeg elsker, at pigerne er så modige og ligeglad med, hvad andre synes om dem. Det er nogle utrolig stærke karakterer, og jeg tror mange unge vil have gavn af at læse bogen. Den er i hvertfald fyldt med gode budskaber. Alt i alt synes jeg bogen var spændende og smuk. Jeg blev aldrig helt blæst omkuld, men jeg kan godt forstå, hvorfor bogen er jeg så populær. Uden at afsløre for meget af handlingen, vil jeg også erkende, at jeg blev meget rørt over slutningen af bogen.

“Det er sandt, at vi er anderledes. Men grimme? Helt ærligt. Tag jer sammen. “

“One” er en meget speciel og unik bog af mange årsager. Den er helt klart en læsning værd.

PSX_20161027_141039

Read More

“De urolige” Af Linn Ullmann

Posted by on okt 15, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Non-fiction | 2 comments

PSX_20161015_191613

“De urolige” Af Linn Ullmann, anmeldereksemplar fra folaget Gyldendal, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Linn Ullmann er første og eneste barn af den berømte skuespillerinde Liv Ullmann, og niende barn af den 21 år ældre filminstruktør, Ingmar Bergman. Selvom Linns forældre aldrig blev gift, forblev de venner for livet, og i “De urolige” kommer vi tæt på Linns forhold til begge to. Egentlig skulle romanen være en fortælling om, hvordan det er at blive gammel. Linns far skulle fortælle sin historie, og Linn skulle skrive romanen. Et hyggeligt far-datter projekt. Med en båndoptager i mellem dem, begynder Ingmar at fortælle om sin ungdom og sin store kærlighed til kvinder. Herunder også Linns mor.

Den første del af romanen er den mest biografiske. Projektet går som planlagt, og en masse familiære hemmeligheder ser dagens lys. Alderdommen begynder dog for alvor at tage fat i Ingmar, og selvom han har en utrolig ambitiøs arbejdsmorale, er det ikke altid, han har lyst til at snakke om sin fortid. Linn optager dog alligevel alle deres samtaler, og selvom de er uforudsigelige, er de samtidig humoristiske og hjertevarme. Forholdet mellem far og datter blomstrer lige indtil Ingmar dør i 2007. Herefter skriver Linn videre på romanen, og og vi bliver for alvor vidne til den smukke fortælling om forholdet mellem barn og voksen – far og datter.

Vi kaldte de arbejdet. Eller projektet. Det er svært at vide, hvad man skal kalde ting.”

Jeg kunne ikke helt belsutte mig for, om jeg ville læse denne roman. Genren er meget bred, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg kendte hverken til Ingmar eller Linn i forvejen, og interessen for bogen var svær at finde. Der var dog alligevel et eller andet ved bagsideteksten, der lokkede mig. Et eller andet, jeg ikke helt kan sætte ord på. Måske var det den stemning, som bogen lovede. Jeg besluttede mig for at læse det første kapitel, for at se, om det var noget for mig. Pludselig var romanen færdiglæst i løbet af en enkelt togtur mellem Odense og København, og selvom jeg også må indrømme, at fortællingen blev en smule kedelig til sidst, så blev jeg positivt overrasket over romanen. Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så unik. Jeg kan dog sige, at jeg elsker Linns måde at skrive på, og måden hvorpå, hun blander fortid og nutid. Jeg blev virkelig fanget af hendes historie, såvel som Ingmars.

Noget andet, der helt sikkert er med til at gøre romanen så vellykket er helt sikkert den hjertevarme humor. Jeg kunne ikke lade være med at grine af den kvindeglade og optimistiske Ingmar. Hans måde at kommunikere på bliver fanget perfekt i romanen, og jeg følte næsten, at jeg sad ved siden af far og datter, mens de snakkede. Samtidig kunne jeg heller ikke lade være med at grine over Ingmars meget kontrollerede hverdagsgøremål og jeg var så taknemmelig over, at hans lidt spøjse karaktertræk blev beskrevet med respekt og kærlighed, samtidig med, at man også tydeligt kunne mærke ironien.

På det sidste synes jeg at det sker ofte. Jeg ser et ansigt og tænker på et andet. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. Forsvindende konturer.”

“De Urolige” er en virkelig gennemført og smuk roman. Det er underholdende og rørende på samme tid, og jeg kan kun anbefale den. Jeg har dog også rigtig svært ved at bedømme bogen ud for stjerner, da det ikke er en roman, jeg rigtig kan sammenligne med noget, jeg før har læst. Den var ikke spændende – men det er nok heller ikke meningen, at den skal være det. Den får 3,5 stjerner fordi, den var så utrolig smuk, men på samme tid en smule kedelig og langtrukken.

PSX_20161015_191809

 

Read More

“Syge Sjæle” Af Kristina Ohlsson

Posted by on okt 10, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20161009_150946

“Syge Sjæle” Af Kristina Ohlsson, fra forlaget Modtryk, udgivet 2016, 4,5/5 Stjerner

Lukas forsvinder sporløst blot få dage før sin studentereksamen. Tre uger senere bliver han fundet, bevidstløs og med så voldsomme skader, at han har mistet store dele af sin hukommelse. Ingen ved, hvad der er sket med ham – heller ikke ham selv. Dette bliver et stort problem for efterforskningen, for Lukas er ikke den eneste, der forsvandt. Tidligere er to kvinder fra byen også forsvundet, hvoraf den ene af dem var Lukas’ ekskæreste, Fanny. Nu sidder Lukas med nøglen til gåden, men er ude af stand til at bruge den. Det eneste han ved er, at han på en eller anden måde har været speciel i gerningsmandens øjne.

Ti år senere vender Lukas tilbage til byen igen, stadig plaget af uvisheden om, hvad der skete med ham og de to kvinder. Han har aldrig tilgivet sig selv for sit hukommelsestab, og han vil gøre alt for at finde gerningsmanden. Måske er han stadig derude, og måske er kvinderne stadig i live? Fannys far, Gunnar, er ligeså vred på Lukas, som Lukas er på sig selv, men de begraver stridsøkserne og tager efterforskningen i egen hånd. Samtidig er Lukas’ barndomsven, David, også flyttet tilbage til byen, sammen med sin kæreste Anna. De er flyttet ind i byens gamle præstegård, men da Anna hører nogle af de brutale vandrehistorier, der er tilknyttet den gamle gård, bliver hun utryg. Endnu værre bliver det, da det går op for hende, at gården måske har noget at gøre med de forsvundne kvinder.

“Han rystede på hovedet. Anede ikke, hvad hun talte om, men var ved at blive kvalt af en overvældende følelse af, at det her var noget, som han ikke havde spor lyst til at høre.”

Kristina Ohlsson har skrevet flere anmelderroste krimier, men da jeg plejer at undgå den genre så meget som overhovedet muligt, har jeg ikke overvejet at læse hende før nu. Da jeg så den stemningsfulde forside og fandt ud af, at “Syge Sjæle” rent faktisk var en gyserroman, skyndte jeg mig at finde lydbogen frem hos mofibo, så jeg kunne lytte til den på vej hjem i toget. Jeg lytter ikke normalt til horror, men i dette tilfælde synes jeg virkelig, at oplæseren har gjort et godt stykke arbejde. Han har virkelig fanget stemningen i romanen godt, og samtidig gjorde han ikke romanen langtrukken, selvom det nok ville være gået en hel del hurtigere, hvis jeg havde læst bogen selv. Jeg må også indrømme, at jeg læste de sidste par kapitler i papirform, da de var så spændende, at jeg bare ville hen til slutningen så hurtigt som overhovedet muligt.

Plottet i denne roman er virkelig velovervejet ned til mindste detalje, og spændingskurven fortsætter med at stige helt indtil slutningen. De første kapitler var en smule lange og forvirrende, men ligeså snart, jeg kom rigtigt ind i historien, kunne jeg heller ikke slippe den igen. Historien indeholder både vandrehistorier om brutale mordere, der begraver kvinder levende og skjulte og forbudte kærlighedsaffære. Whats not to like? Samtidig synes jeg, at slutningen er utrolig forfriskende, selvom jeg kan forestille mig, at det måske ikke er alle, der vil være enig i denne påstand. Jeg kunne ikke selv lade være med at udtrykke et langt “NOOOO!!!”, da jeg havde vendt sidste side, men da chokket havde lagt sig, var jeg virkelig taknemmelig for, at den endte netop på den måde.

“Lukas kunne ikke frigøre sig fra en ubehagelig følelse af, at det var for sent. På alle måder.”

“Syge Sjæle” er Kristina Ohlssons første horrorroman, og jeg er meget positivt overrasket. Faktisk overvejer jeg næsten at læse hendes krimiromaner, hvilket virkelig siger meget om min begejstring.

PSX_20161009_151049

Read More

“Christine” Af Stephen King

Posted by on okt 7, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20161007_182917

“Christine” Af Stephen King, fra forlaget Høst & Søn, udgivet 1993 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

På en helt almindelig tur hjem fra skole, spotter Dennis og hans bedste ven Arnie en gammel klassisk bil hos en brugtvognsforhandler. Hun hedder Christine. Dennis synes bilen er ubrugelig, men Arnie bliver forelsket i den med det samme. Han MÅ bare eje den bil! Arnie får lov til at låne pengene til bilen af Dennis, og køber den på stedet. Det er dog ikke kun Dennis, der synes Arnie har lavet et voldsomt fejlkøb. Arnies forældre er bestemt ikke glade for at have den gamle bil stående i indkørslen og beordrer ham til at levere bilen tilbage. Alle holder vejret, mens vreden langsomt stiger Arnie længere og længere til hovedet. Aldrig har han hævet stemmen overfor sine forældre, men hvis der er én ting, de ikke skal bestemme over, er det Christine.

Christine får lov at blive stående, men Arnie fortsætter med at ændre adfærd. Han siger sine forældre imod, han råber af sin bedste ven, og han flytter alt sin opmærksomhed til Christine. Samtidig bliver han fysisk mere attraktiv, og bliver tilmed kærester med skolens smukkeste pige.  Der er noget fuldstændig galt, og det går hurtigt op for Dennis, at det hele er Christines skyld. Men kan en bil virkelig være skadelig for et menneske? Dennis er sikker på, at han er ved at blive sindsyg, lige indtil han får sit første bevis. Mennesker begynder at dø rundt omkring dem, og hvem ved, hvem det bliver næste gang? Dennis tør ikke tage nogle chancer..

“Sent denne Thanksgiving aften rejste en kold vind sig, først stødvis, så mere konsant. Månens klare øjne stirrede ned fra en sort himmel.”

“Christine” er en af Stephen Kings mest kendte bøger, og de fleste har hørt om den menneskedræbende bil med dæmoniske øjne som forlygter. Jeg har længe haft lyst til at læse romanen, men samtidig har jeg været lidt nervøs for, at jeg ville finde plottet for sært og plat. En bil, der bliver levende? Det virker umiddelbart ikke specielt uhyggeligt. Alligevel blev jeg hurtigt fanget af historien, og jeg endte faktisk med at synes rigtig godt om den. Også selv om skurken er en levende bil. Selvom det måske lyder en smule mærkeligt, blev bogen faktisk en anelse skræmmende – ikke meget, men en anelse.

Jeg kunne rigtig godt lide den psykologiske del af romanen. Da Arnie køber Christine, begynder han langsomt at ændre adfærd. Jo mere folk prøver at bestemme over ham, jo mere vred og ondskabsfuld bliver han. Det er et interessant synspunkt, som de fleste nok på en eller anden måde kan relatere til – at være så besat af noget, at andres meninger om det bare praller af. Jeg synes Arnies adfærd bliver utrolig godt beskrevet, og det er med til at gøre fortællingen uhyggelig.

“Efterårets brune og krøllede blade blev blæst af træerne og hvirvlede ned i rendestenene. Det gav en lyd som af raslende knogler. Vinteren var kommet til Libertyville.”

“Christine” er en sand horrorklassiker, og selvom den måske ikke lyder specielt uhyggelig, vil jeg alligevel gerne anbefale den. Historien er virkelig en læsning værd.PSX_20161007_183029

Read More