4 Stjerner

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald

Posted by on sep 18, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Eventyr, Fiction | 0 comments

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald, fra forlaget Folio Society, udgivet ___, (Org. udgivet 1872), 4/5 Stjerner

Otte årige prinsesse Irene bor på et stort slot med sin far, kongen, og sin barnepige, Lootie. Irene elsker at lege udenfor, men på en regnfuld dag beslutter hun sig i stedet for at efterforske slottes mange gange og værelser. I et af værelserne opdager hun en mytisk kvinde med langt mælkehvidt hår, der hævder at være Irenes tipoldemor. Den næste dag kan Irene ikke finde kvinden, så i stedet overtaler hun Lootie til at efterforske de smukke skove omkring slottet. Timerne forsvinder i leg og solskin, men da mørket falder på, går det op for Irene og Lootie, at de ikke er alene i skoven. Skoven er nemlig fyldt med gamle miner, og i minerne bor der hundredvis af små trolde, der er blevet bandlyst fra slottet for mange år siden, og derfor ønsker at få hævn over menneskerne.

Heldigvis kommer Curdie dem til undsætning. Curdies far arbejder i minerne, og derfor ved Curdie alt om de ondskabsfulde trolde. Bl.a. ved han, at troldenes fødder er bløde og sarte, og ved brug af denne vide, lykkedes det de tre at komme tilbage på slottet i sikkerhed. Curdie er dog ikke helt så heldig på turen hjem, og troldene ender med at tage ham til fange i en fangekælder. Irene bliver udstyret med en magisk ring fra sin tipoldemor, og ved at følge en usynlig tråd, der spinder fra ringen og igennem skoven, finder hun til sidst Curdie, og bringer ham tilbage til slottet, hvor han og hans forældre får lov at møde kongen.

“People must believe what they can, and those who believe more must not be hard upon those who believe less. I doubt if you would have believed it all yourself if you hadn’t seen some of it.”

Da jeg i sin tid startede min elektroniske ønskeliste hos Folio Society, var denne bog en af de første, jeg skrev på listen. På det tidspunkt havde min beskedne SU indtægt ikke godt af at besøge hjemmesiden for tit, og bogen blev stående på ønskelisten i et par år. Da jeg i sidste måned ved et tilfælde opdagede, at der var halv pris på udvalgte bøger, kunne jeg ikke dy mig. Denne bog var i blandt dem, og det var derfor også den første, jeg bestilte hjem. Historien var ligeså sød og fin, som jeg havde regnet med, og jeg elskede de farvestrålende illustrationer, der passede så fint til fortællingen.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide, var historiens mange undertoner. Jeg ved, at de fleste eventyr indeholder ironi og moraliserende budskaber, men jeg havde alligevel ikke overvejet, at det kunne gøres så fint og underholdende som i dette eventyr. Eventyret blev nemlig aldrig moraliserende eller belærende på en negativ måde, men i stedet blev flere af scenerne fortalt med en sådan ironi, at jeg ikke kunne lade være med at trække en smule på smilebåndet. På den måde mindede bogen mig både om Lewis Carroll og om Jane Austen, to forfattere jeg elsker himmelhøjt netop på grund af den søde og dog tydelige ironi.

“It is when people do wrong things wilfully that they are the more likely to do them again”

“The Princess and the Goblin” er et virkelig fint og klassisk eventyr med prinsesser og kongeriger og alt, der hører til, men historien er alligevel unik, og den smukke bog har fået en særlig plads i min samling og i mit hjerte.

Read More

“I Capture the Castle” Af Dodie Smith

Posted by on sep 16, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Young Adult | 0 comments

“I Capture the Castle” Af Dodie Smith, fra forlaget Vintage, udgivet 2012, (Org. udgivet 1949), 4/5 Stjerner

Cassandra Mortmain drømmer om at blive ligeså stor en forfatter som Jane Austen, og derfor fører hun en hemmelig dagbog, hvori hun øver sig på at skrive, og samtidig slipper sine inderste følelser fri. I dagbogen beskriver hun, hvordan hende og hendes familie lever et sært, men rart liv på et gammelt slot i England. Cassandras far har haft skriveblokade siden sin første bestseller, og hans kone, Topaz, er en sand kunstner, der foretrækker at være i ét med naturen, og derfor sjældent er fuldt påklædt. Cassandras søster, Rose, er en klassisk engelsk skønhed, der drømmer om at blive gift med en rig og attraktiv mand, så hun kan komme ud og opleve den store verden i pompøse kjoler og skinnede biler. Cassandra vil ikke indrømme det, men i virkeligheden har hun de samme drømme som Rose, og de bliver ikke mindre af, at familien er ved at være tæt på bankerot.

På en kold og kedelig dag, får Cassandra noget af en overraskelse, da hun midt i sit bad bliver afbrudt af to mænd, der hævder at have arvet slottet. Simon og Neil Cotton er kommet hele vejen fra USA for at vurdere det mystiske slot, der er blevet efterladt dem i en storslået arv. De beslutter sig for at lade familien Mortmain blive boende på slottet, og især Rose udviser stor taknemmelighed. Hun vil gøre alt for at undslippe sit simple liv, og erklærer, at hun har i sinde at gifte sig med Simon, den ældste og rigeste arving. Problemet er bare, at Simon er forelsket i Cassandra.

“When I read a book, I put in all the imagination I can, so that it is almost like writing the book as well as reading it – or rather, it is like living it. It makes reading so much more exciting, but I don’t suppose many people try to do it.”

Jeg har altid haft “I capture the Castle” stående på mine læselister.  På de fleste af dem, står bogen faktisk i top 10 over de bøger, jeg burde læse næste gang. Sådan har den stået de sidste mange år. Jeg ved ikke helt, hvad der præcist har afholdt mig fra at læse den, men jeg tror, at bogens forfatter har haft noget med det at gøre. Som lille var min yndlingstegnefilm ‘101 dalmatinere’ og Dodie Smith fik derfor hurtigt en plads i mit hjerte. Jeg kan huske, at jeg så smukke sort-hvid billeder af den elegante forfatterinde, og tænkte, at hun måtte være den bedste forfatter i verden. Sådan tænker jeg nu ikke helt mere, men alligevel har jeg altid været ramt af en form for ærefrygt, når jeg har stået med ‘I Capture the Castle’ i hænderne. Det er svært at læse noget ‘nyt’ af en forfatter, du allerede har ophøjet til noget ganske særligt. Tænk nu, hvis det nye og ulæste ikke kan måle sig med dit billede af den perfekte forfatter?

Jeg er glad for, at jeg som barn forstod forskellen på Disneys filmatiseringer og de værker, der lå bag dem. Det var den forståelse, der skabte en nysgerrighed til historier, og senere udviklede sig til en næsten ustyrlig bogkærlighed og en tilsvarende viden indenfor litteratur og forfattere. På grund af min kærlighed til ‘101 dalmatinere’ fik jeg kendskab til Dodie Smith og ‘I capture the castle’ og selvom historierne absolut ikke har meget tilfælles, elsker jeg bogen ligeså højt, som jeg elskede historien om de kløgtige og modige dalmaniterhvalpe, da jeg var barn. Det er nemlig ikke blot de gode historier, der gør bøgerne særlige, men derimod Dodie Smiths hjertevarme og finurlige skrivestil, og derfor ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik taget mig sammen til at læse bogen noget før.

“Perhaps watching someone you love suffer can teach you even more than suffering yourself can.”

‘I capture the Castle’ er en af de bøger, der hurtigt er kommet til at betyde mere, end jeg havde regnet med. Bogen er ikke perfekt, men den fik mig til at mindes mine første spæde skridt i litteraturens verden, og for det, er jeg den evigt taknemmelig. 

Read More

“The Girl with the Ghost Machine” Af Lauren DeStefano

Posted by on aug 29, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction | 0 comments

“The Girl with the Ghost Machine” Af Lauren DeStefano, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2017, 4/5 Stjerner

Emmaline mister sin mor som ganske lille, og hendes verden bryder naturligvis sammen. Hendes far er alt hun har tilbage, og da han begynder at afskærme sig fra hende, bliver alting værre. Han spiser ikke sin aftensmad, han siger ikke farvel til hende om morgenen og han tilbringer al sin tid i kælderen. Da Emmaline beslutter sig for at undersøge farens mystiske arbejde, får hun lidt af en overraskelse. Han er nemlig i gang med at bygge en spøgelsesmaskine.

Ved hjælp af spøgelsesmaskinen vil Emmalines far forsøge at tilkalde sin elskede hustru, men Emmaline er ikke sikker på, at det er en god idé. Lige indtil den rent faktisk virker. Emmaline får en sen aften besøg af sin mor, og de sludrer og drikker te i timevis. Dagen efter går det dog op for Emmaline, at disse besøg ikke kommer uden konsekvenser. Maskinen skal have en betaling, og prisen er højere, end hvad Emmaline vil betale. Hver gang hun har haft besøg af sin mor, mister hun nemlig et minde.

“And if someone was still close enough to hold on to, then you should hold on.”

Jeg har viet min sommerferie til børnebøgerne, og den her var en af de bedste i stakken. Jeg forelskede mig straks i forsiden, og bagsideteksten gjorde mig endnu mere nysgerrig. Jeg havde egentlig forventet en form for børnehorror, men bogen var på ingen måder uhyggelig. I hvert fald ikke i klassisk forstand. Bogen handlende i stedet om sorg, om håb og om længsel. På sit beskedne sideantal nåede bogen at få mig til at græde og grine flere gange, og samtidig kunne jeg ikke helt lade være med at læse nogle af passagerne igen og igen. Sproget var nemlig nærmest poetisk smukt, uden at det nogesinde blev for voksent. Det er håndværk, når det er bedst.

Som i de fleste andre børnebøger, var budskabet helt klart den bedste del af denne bog. Emmaline mister sin mor, og på grund af sorg og længsel, er hun også lige ved at miste sin far. Hvis nu bare spøgelsesmaskinen ville virke, ville hun få dem begge igen. Men Emmaline er en klog lille pige, og hun ved, at intet kommer uden en pris. Hun vil ikke nøjes med en gennemsigtig og flakkende udgave af sin mor. Hun vil hellere holde fast på alle de gode minder, og på den måde lærer hun at håndtere sin sorg. Minderne skal ingen tage fra hende.

“The time you did have with her makes you who you are. So she’s alive as long as you’re alive.”

Jeg bliver altid en smule irriteret, når folk hævder, at voksne ikke børne læse børnebøger. Bøger med budskaber som denne, kan alle læse.

Read More

“The Corn Maiden and other Nightmares” Af Joyce Carol Oates

Posted by on aug 17, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Novelle | 0 comments

“The Corn Maiden and other Nightmares” Af Joyce Carol Oates, fra forlaget Head of Zeus, udgivet 2013, 4/5 Stjerner

Joyce Carol Oates har i denne fine lille bog samlet seks noveller, som står i stor kontrast til den lyse forside. Historierne er nemlig grusomme, dystre og ufattelig uhyggelige. I “The Corn Maiden” bliver den lille pige Marissa kidnappet, og hendes mor forsøger i flere uger at opretholde håbet om, at hun stadig er i live. Politiet har næsten opgivet efterforskningen, da Marissas kidnappere står frem. Ud fra en gammel vandrehistorie om en ung pige, der blev ofret for at bringe god høst, har de fundet inspiration til tortur af Marissa, men historien ender bestemt ikke, som man umiddelbart vil forestille sig. Ofringen sker, men ikke af Marissa.

I en anden novelle beslutter en ung teenagepige sig for at finde sin mors ekskæreste. Hun har ikke set ham i flere år, men hun har noget, hun gerne vil fortælle ham. Hun finder ham i telefonbogen, ringer ham op, og de aftaler at mødes på en nærliggende bar. Han ved ikke, hvem hun er, og tror, at den unge kvinde er interesseret i at have sex med ham. Det er dog langt fra tilfældet, for pigens mor er netop død, og ifølge hende, er der kun én ansvarlig. Ham.

“Our lives are Mobius strips, misery and wonder simultaneously. Our destinies are infinite, and infinitely recurring.”

Jeg havde kun læst én bog af Joyce Carol Oates, da jeg besluttede mig for, at jeg blev nødt til at købe denne. “De forbandede” var en god og velskrevet roman, men også en smule for langtrukken og tung. Derfor tænkte jeg, at en samling noveller måske ville være bedre. Joyce Carol Oates har udgivet flere novellesamlinger, men da jeg så titlen på denne, var jeg ikke længe om at beslutte mig. Jeg har altid været en sucker for gamle og uhyggelige legender og vandrehistorier, især når de genbruges i en virkelighedsnær og realistisk kontekst.

Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse horror, og jeg tror, der var grunden til, at jeg heller ikke blev skuffet. Samlingen er nemlig ikke horror, men som titlen også lover – mareridt – der langsomt kryber ind på dig, og får det til at løbe koldt ned af ryggen. Der var ingen egentlig spøgelser eller dæmoner at finde i novellerne, men i nogle tilfælde kan den virkelige uhyggelighed være lige så uhyggelig. Det er denne bog et bevis på.

“As long as you’re in motion, your perspective is obscured. Only when you reach the summit and turn to look back, can you be at peace.”

Jeg troede ikke, at Joyce Carol Oates nogensinde ville blive en af mine yndlingsforfattere. Nu er jeg i tvivl.

Read More

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne

Posted by on aug 7, 2017 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne, fra forlaget Gads, udgivet 2017, 3,5/5 Stjerner

Da Rachel gifter sig med den ældre David, får hun ikke bare en flot mand, men også en stor gammel slægtsvilla, en kæmpe minevirksomhed, rigdom og en stedsøn, Jamie. Der følger dog også et pludselig ansvar med i pakken, for Jamie’s mor døde ved et uheld i en af minerne, og den lille dreng er stadig i stor sorg. Han fortæller, at han stadig snakker med sin mor, og at han desuden har set hende flere gange rundt omkring i huset. Værre bliver det, da Jamie også påstår, at han kan se ting ske, før de egentlig sker. Bl.a. kan han se, at Rachel vil dø, inden juleaften.

I takt med, at julen nærmer sig, begynder Rachels nye liv at krakelere for øjnene af hende. Hun er overbevist om, at Jamie tager fejl og blot har brug for hjælp til at håndtere sorgen, men da han begynder at få ret i alle hans antagelser, bliver Rachel bange. Hun begynder at forske i Jamie’s mors død, og opdager, at der er mange uforklarlige deltaljer, der ikke helt stemmer overens med, hvad hun har fået at vide af David. Fx blev liget aldrig fundet. Samtidig begynder David at blive mere og mere aggressiv, og Rachel begynder at overveje, om hendes ægteskab måske har været en frygtelig fejltagelse.

“Min stedsøns ansigt er mere blegt end nogensinde før og alligevel så uendeligt smukt. Håret er ligeså sort som de kragefjer, jeg finder ude i haven, kragerne, der kommer flyvende oppe på hedens varder for at søge læ for den kolde vind.”

Jeg kunne virkelig godt lide “Faldet” af samme forfatter, og denne her  var næsten ligeså god. Jeg elskede, at der var paranormale elementer med, som fx spøgelset af den afdøde mor. Samtidig var Rachels efterforskning i sagen utrolig spændende at følge med i, og jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange forskellige plots kørende indover hinanden. Ligesom “Faldet” er der også her tale om en meget psykologisk thriller, og det er op til læseren at finde ud af, om det der sker er virkeligt, eller om det blot er hovedpersonens illusion.

Desværre gættede jeg ret hurtigt, hvad svaret ville blive, og derfor var den sidste halvdel af bogen en smule forudsigelig for mit vedkommende. Den var dog stadig utrolig spændende, og det er tydeligt, at S. K. Tremayne bruger meget tid på at researche alt lige fra beliggenheder til dystre vendepunkter. Netop derfor blev historien også uhyggelig – karaktererne og miljøbeskrivelserne er så virkelighedsnære og realistiske, at man umiddelbart tror på alt, hvad der sker.

“Jeg hører en lille bid af havets musik. Endnu en fjern bølger, der eksploderer mod klipperne. Vinden bærer lyden med sig.”

“Ildbarnet” er en af den slags bøger, der virkelig får nakkehårene til at rejse sig, uden egentlig at blive direkte uhyggelig. Derfor kan jeg også varmt anbefale den.

 

Read More

“Animal Farm” Af George Orwell

Posted by on jul 23, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Animal Farm” Af George Orwell, fra forlaget Penguin books, udgivet 2008, (Org. udgivet 1945), 4/5 Stjerner

Old Major, en tidligere præmieorne, kalder alle dyrene på en farm sammen til et vigtig møde. Til dette møde underviser han dyrene i en sang om revolutionen, og forklarer, at mennesket er dyrets største fjende. Da Old Major senere dør, har dyrene ikke glemt den vigtige lektie, og to små grise, Snowball og Napoleon, tager nu styringen og planlægger en strategi for at forberede sig til revolutionen. Sammen går alle dyrene nu imod den menneskelige ejer af farmen, en alkoholisk og ansvarløs mand, ved navn Mr. Jones. Dyrene bruger alle midler, indtil de til sidst får drevet Mr. Jones væk fra farmen, de herefter døber ‘Animal Farm’.

Noget tid senere hører de omkringlæggende farmere, at noget er gået helt galt på Mr. Jones gamle farm, og de beslutter sig for at genvinde kontrollen tilbage fra dyrene. Dyrene står dog klar til et bagholdsangreb, og vinder også denne kamp. De beslutter sig for at mindes dagen hvert år med et skud fra en pistol. Der opstår dog i mellemtiden store diskussioner mellem gårdens dyr, og her  især mellem de to ledere, Snowball og Napoleon. De er ikke længere enige om, hvordan de bedst muligt styrer samfundet på gården, og langsomt vender dyrene sig mere og mere mod hinanden.

“All animals are equal, but some animals are more equal than others.”

Jeg så en gang denne titel som førstepladsen på en liste over de mest tankevækkende bøger i verden, og jeg kunne ikke lade være med at skrive bogen på min i forvejen alt for lange ønskeliste. Normalt tager jeg altid denne slags lister med et gran salt, og i øvrigt læser jeg også sjældent politiske inspirerede bøger. Et eller andet ved bogens beskrivelse gjorde mig dog nysgerrig, og derfor skyndte jeg mig også at tage den ned fra hylden, da jeg spottede den i en svensk bogforretning. Bogens beskedne størrelse overraskede mig, da jeg af en eller anden grund havde forventet en murstensroman, og derfor besluttede jeg mig også for at købe den med hjem. Om ikke andet var det ikke meget tid, jeg ville have spildt, hvis jeg ikke kunne lide den.

På grund af dens beskedne størrelse, valgte jeg at læse den til Read-a-thon i april. Jeg tænkte, at det ville være fint med en lidt mere seriøs bog, mellem mine mange fantasibøger. Jeg havde ganske ret, og jeg fandt også hurtigt ud af, at listen også havde ret. Bogen var helt ekstremt tankevækkende, og jeg mindes ikke, jeg på noget tidspunkt har læst en bog, der formåede at skabe så stor betydning på så få sidder. Allegorierne var til tider nærmest overvældende, og jeg havde utrolig svært ved at fortsætte min læsning i fantasybøgerne, efter jeg havde læst den. Jeg vil ikke sige, at det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, men pladsen som den mest tankevækkende, giver jeg den gerne.

“The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man again; but already it was impossible to say which was which.”

Hvis du ikke allerede har læst “Animal Farm” kan jeg kun anbefale den.

Read More

“The Cellar” Af Minette Walters

Posted by on jul 10, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Spænding | 0 comments

“The Cellar” af Minette Walters, fra forlaget Hammer, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

14 årige Muna lever som slave i familien Songolis kælder. Hun er låst inde i et lille mørkt kammer uden vinduer, og de eneste mennesker hun har set, siden hun var lille, er Mr og Mrs Songolis og deres to sønner. Familien er afrikanske immigranter i England, og da deres ene søn forsvinder under mystiske omstændigheder, begynder det britiske politi at undersøge sagen. Dette betyder, at Muna endelig får chancen for at leve et liv som et normalt medlem af familien. Hun får rent tøj, god mad og vigtigst af alt – hun får lov til at snakke med politiet.

I starten opfører Muna sig eksemplarisk. Hun har lyst til at fortælle politiet om alle de grusomheder, der foregår i familien Songolis’ hus, men hun gør det ikke. Det er hun nemlig alt for klog til. I stedet beslutter hun sig for at udtænke en plan, der ikke kun redder hende fra livet i kælderen, men også hævner hendes forfærdelige behandling. Under efterforskningen snyder hun alle familiens medlemmer, indtil hun kun mangler det aller sidste punkt i hendes plan. At bytte rollerne om, og lukke kælderdøren for evigt.

”Passionate hatred can give meaning and purpose to an empty life.”

Jeg købte denne bog i en lille lufthavnsbutik i Stockholm, udelukkende på grund af den dystre forside. Jeg forventede en uhyggelig fortælling om en pige, der lever et liv som slave i en mørk kælder, men jeg forventede heller ikke mere end det, da en mørk kælder er et ofte brugt element i gyserverdenen. I denne bog bliver fiktionens mest uhyggelige virkemidler og redskaber blandet sammen med virkelighedens barske og forfærdelige realitet, og resultatet er indre mindre end hjerteskærende.

Det der samtidig gør denne bog til noget særligt, er de mange kulturelle detaljer og psykologiske undertoner. Muna kan ikke snakke engelsk, fordi hun har levet næsten hele sit liv uden socialt samvær med andre mennesker. Til gengæld ved hun alt om menneskets ondeste sider, og derfor er hendes plan om at nå sin frihed også uforudsigelig. Jeg forventede hele tiden, at hun ville bruge politiet eller journalisterne som udvej, men det gjorde hun ikke, og jeg ventede konstant i spænding, mens hun langsomt udførte sin gennemtænkte plan.

”Her worst terrors came during the night. She could believe in herself in daylight, but alone in the pitch-blackness of the cellar she doubted her very existence. However hard she strained to see the walls and the floor, even her hand before her face, there was only darkness. And the darkness was more alive than she was.”

”The Cellar” er en uhyggelig bog af mange årsager, og selvom titlen umiddelbart lyder genkedelig, er historien alt andet et forudsigelig.

Read More

“Faldet” Af S. K. Tremayne

Posted by on jun 5, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Faldet” Af S. K. Tremayne, anmeldereksemplar fra Gads forlag, udgivet 2016, (Org. udgivet 2015), 4/5 Stjerner

Angus og Sarah Moorcrofts verden er faldet sammen for næsen af dem. Den ene af deres tvillingepiger er faldet ned fra en altan, og har mistet livet. Den lille familie er ramt af stor sorg, og derfor beslutter de sig for at flytte fra London, hvor alle minderne konstant hjemsøger dem og forstærker sorgen. De køber et forfaldet hus på en lille skotsk ø, og selvom stilheden er tiltrængt, går det hurtigt op for Sarah, hvor isolerede de egentlig er. Det skulle have været en ny begyndelse, men deres datter lider stadig under minderne fra den forfærdelige dag, og hun har svært ved at få nye venner. Værre bliver det, da hun pludselig påstår, at hun faktisk er Lydia. Lydia, som døde i ulykken.

Sarah og Angus bliver hurtigt enige om, at det må være tabet af sin tvillingesøster, der får deres datter til at opføre sig sært. Psykologen forsøger at berolige dem, men som vinteren nærmer sig, bliver alting værre. Sarah kan høre mere end én grinende pigestemme, og der er flere end ét par fodspor i sandet. Samtidig går det op for hende, at hendes mand gemmer på en masse skjulte hemmeligheder, og hun begynder at se en sammenhæng mellem alle de mystiske hændelser.

“Det er det uforstålige tvillingesprog, som hun og Kirstie havde sammen. De brugte det helt til det sidste. Vi fandt aldrig ud af, hvordan det skulle forstås. Lydia står og taler til sin døde søster.”

Jeg er selv tvilling, så da jeg læste den oprindelige bagsidetekst på ‘Ice twins’ skyndte jeg mig at notere titlen ned på min to-read liste. Da Gads forlag oversatte den til dansk, slog jeg derfor også til med det samme, og jeg må indrømme, at bogen er en af de mest uforudsigelige bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg læste den over et par uger, mens jeg færdiggjorde mit speciale, og bogen blev det perfekte tilflugtssted. Den er spændende, medrivende og en lille smule uhyggelig. Og så er den desuden utrolig tankevækkende – især, når man som mig, selv er tvilling.

Jeg kunne utroligt godt lide, at bogen vekslede mellem Angus’ og Sarahs synsvinkler. Ægteparret udgjorde to sider af samme sag, og da de begge undervejs havde mange tanker og mistanker omkring den fatale ulykke, var det spændende at læse, hvordan de gradvist kom tættere og tættere på en fælles sandhed. Der er virkelig tænkt over detaljerne i denne bog, og netop derfor var det også umuligt at forudsige, hvordan den endte. Jeg så en kommentar på Goodreads, hvor der stod ‘Total mindfuck’, og jeg kunne ikke være mere enig med anmelderen. Der er virkelig tale om et puslespil, der er næsten umuligt at samle, før slutningen.

“Det knirker igen. Rædslen er som en injektion i musklerne med noget koldt.”

“Faldet er en virkelig spændende bog, som jeg bestemt kan anbefale. Jeg plejer at undgå thrillers, da de ofte kommer lidt for tæt på krimigenren, men når de er psykologiske som denne, er det svært at lægge dem fra sig igen.

Read More

“The woman in black” Af Susan Hill

Posted by on apr 10, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

“The woman in black” Af Susan Hill, fra forlaget Profile Book, udgivet 2011 (Org. udgivet 1983), 4/5 Stjerner

Arthur Kipps er for nyligt gået på pension, og lever et godt og lykkeligt liv med sin kone og hendes børn. En aften, hvor børnene fortæller spøgelseshistorier til hinanden, mindes han dog en periode i sit liv, der langt fra var lykkelig. Mange år tidligere, da han lige var begyndt sin økonomiske karriere, blev han bedt om at rejse til byen Crythin Gifford, for at tage sig af den afdøde Mrs. Alice Drablows begravelse. Han forlader sin forlovede Stella med løftet om, at han kun vil være væk i et par dage. Det går dog hurtigt op for ham, at han må rejse med det samme, hvis han vil hjem med livet i behold.

Mrs. Drablows hus befinder sig i en afsides del af byen, og er omringet af sumpede moser og søer. Når tidevandet er inde, er det umuligt at forlade grunden. Samtidig er området konstant henlagt i en tyk og mørk tåge, der gør det umuligt at befærde sig sikkert i det farlige område. Helt alene på den store grund, begynder Arthur at høre stemmer og lyde, der ikke burde være der. Han hører lydene fra en hestevogn ude for grunden, og et lille barn, der græder. I frygt for, at nogle er ved at drukne i moserne, bevæger han sig ud i tågen, men indser, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe. Dagen efter gør han sig en yderst uhyggelig opdagelse, og beslutter sig for at forlade ejendommen med det samme. Desværre har han også set synet af en kvinde, og i følge byens overtro betyder det, at noget frygteligt skal ske.

“I have sat here at my desk, day after day, night after night, a blank sheet of paper before me, unable to lift my pen, trembling and weeping too.”

Jeg har altid haft denne bog stående på min læseliste, men da jeg ikke har kunne finde et flot eksemplar, har jeg ikke fået den købt før nu. Jeg vidste samtidig ikke helt, hvad jeg skulle forvente af bogen, da jeg har fundet meget blandet anmeldelser af den på Goodreads. Nogen mener, at det er den mest uhyggelige bog, de nogensinde har læst, mens andre overhovedet ikke blev skræmt af den. Bogen er dog blevet lidt af en kultklassiker, og jeg må indrømme, at jeg synes det er helt fortjent. Jeg kunne virkelig godt lide historien, og plottet overraskede mig flere steder – især i slutningen.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var uden tvivl den virkelig uhyggelige stemning, jeg oplevede fra start til slut. Bogen starter med, at hovedkarakteren bliver ængstelig og nærmest fysisk dårlig over at tænke på sin oplevelse i en hjemsøgt by. Da flashbacket starter, var jeg derfor allerede forberedt på, at jeg skulle forvente nogle virkelig uhyggelige beskrivelser. Det var de uden tvivl, og jeg havde nemt ved at forestille mig det dystre miljø og de mange uhyggelige lyde, karaktererne beskrev.

“I knew him the least well, understood him scarcely at all, felt uneasy in his presence, and yet perhaps in a strange way loved him more deeply than any.”

Alt i alt var jeg virkelig grebet af historien, og jeg glæder mig til at læse meget mere af Susan Hill. Især fordi, at mange af hendes bøger nu kan fås i nogle virkelig flotte udgaver.

Read More

“The Pearl” af John Steinbeck

Posted by on apr 7, 2017 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“The Pearl” af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classic, udgivet 2014 (Org. udgivet 1947), 4/5 Stjerner

Da Kinos søn Coyotito bliver  stukket af en skorpion, forlanger lægen en perle som betaling for at helbrede den døende dreng. Kino og hans kone rejser langt ud på havet for at finde en perle, og da Kino efter lang tids søgen kommer op til overfladen med en overdådig østers, viser det sig, at han ikke bare har fundet en perle. Han har fundet ‘The Pearl of the World”. Perlen er så stor, at Kino knapt nok kan holde den mellem to fingre, og hvis han sælger den, vil han ikke blot være i stand til at betale lægen. Han vil være i stand til at gøre sin familie til landsbyens rigeste.

Da Kino viser perlen til sælgerne, er der dog ingen der vil købe den. I hvert fald ikke for de penge, Kino vil have for den. De siger, at perlen er ubrugelig og at den desuden ikke er af særlig høj kvalitet. Kino bliver i tvivl. Har sælgerne snakket sammen på forhånd, eller er perlen virkelig ikke så mange penge værd, som han havde forestillet sig ? Han beslutter sig for ikke at sælge perlen, men indser hurtigt, at det var en stor fejl. Perlen har forbandet ham og hans familie, og ulykker følger dem hvorend de går hen. Deres hus bliver brændt ned, Kino bliver overfaldet, men værst går det dog ud over den lille Coyotito.

“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.”

“The Pearl” er en af de mest moraliserende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan godt forstå, at den bliver brugt hyppigt i undervisningen, og at det desuden er blevet lidt af en klassiker. Historien er utrolig god, og handlingen i sig selv er virkelig spændende. Det er dog uden tvivl de mange moraler og skjulte budskaber, der gør den lille bog til noget helt særligt. Da det går op for Kino, at han har mulighed for at blive rig, træder grådigheden i kraft, og sønnens liv bliver pludselig en sidebemærkning. Kino vil være den rigeste mand i landsbyen, og da han ikke kan formå at sælge perlen, bliver han vanvittig, og det går ud over hans familie.

Det tragiske ved denne historie er, at den altid være være aktuel. Scenariet i handlingen udspiller sig på en eller anden måde hver dag. Penge gør folk grådige og griske, og de mister deres fokus. Man har set det ske så mange gange, og jeg tror, det er derfor, denne bog er så vigtig en del af vores litteraturhistorie. En vigtig perle i en skattekiste af klassiske fortællinger, så at sige. Det er en utrolig tankevækkende fortælling, der virkelig sætter ens liv i perspektiv – især når det kommer til bogens slutning, der nok i virkeligheden er den mest tragiske del af hele historien.

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

“The Pearl” er en fantastisk fortælling, som alle i virkeligheden burde tvinges til at læse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg endelig har fået det gjort.

Read More