3 Stjerner

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist

Posted by on sep 11, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

“Scary Stories to tell in the Dark” Af Alvin Schwartz & Brett Helquist, fra forlaget Harper, udgivet 2010 (Org. udgivet 1981) 3/5 Stjerner

Jeg havde egentlig regnet med, at denne fine og yderst børnevenlige samling ville indeholde et lille antal noveller og tilhørende illustrationer. Bogen er ikke særlig stor, så jeg tænkte, at der nok højst ville være ti historier. Derfor blev jeg også en smule overrasket, da jeg så indholdsfortegnelsen. Bogens indhold er nemlig opdelt i fem kapitler i forskellige uhyggelige temaer, og bogen indeholder i alt 30 forskellige noveller, sange og digte. Jeg kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet, da det gik op for mig, at bogen desuden også indeholder ‘jump-scare’ instruktioner. Fx kan der i en novelle stå, at man skal lægge ekstra tryk på de sidste tre ord i en sætning, og derefter hoppe hurtigt op fra stolen og skræmme sine venner. Bogens titel er derfor også perfekt – samlingen er nemlig lige præcis lavet til uhyggelige og mørke aftener.

Jeg tror, min favorit blandt samlingens fortællinger må være den, der hedder ‘The Big Toe’. En lille dreng finder en mystisk og meget stor storetå i sin have, og hans mor beslutter sig for at koge den og servere den til aftensmad. Om aftenen kan drengen dog ikke finde ro, og han drømmer, at en stor kæmpe kommer og leder efter sin forsvundne storetå. Drømmen er dog ikke blot en drøm, og næste morgen er drengen forsvundet fra sin seng. Historien var langt fra uhyggelig for mit vedkommende, men måden den blev fortalt på og de tilhørende illustrationer, gjorde den perfekt til de yngste  børn. Jeg var selv bange for kæmper som barn, så jeg havde nok fundet historien meget skræmmende.

“The boy fell asleep almost at once. But in the middle of the night, a sound awakened him. It was something out in the street. It was a voice, and it was calling to him.”

Fordi bogen er inddelt i kapitler, er det også tydeligt, hvilke uhyggelige temaer historierne tager udgangspunkt i. Fx handler kapitel  to om hjemsøgte huse, mens kapitel tre handler om uhyggelige skabninger. Der er noget til enhver smag, og netop derfor er samlingen vellykket. Hvis man ikke synes, monstre under sengen er uhyggelige, kan man måske blive skræmt af klovne i kælderen og ondskabsfulde spøgelser på loftet. Samtidig stiger uhyggen også en smule fra hver fortælling, og selvom det ikke står nogle steder, kan jeg forestille mig, at alle kapitlerne er inddelt til forskellige aldersgrupper.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide var, at der i slutningen af hvert kapitel står en lille note om, hvor historierne stammer fra, og hvem der har fortalt dem. I nogle af dem står der også, at man aldrig fik opklaret den pågældende sag, eller at vidner stadig indberetter historier om et monster eller et spøgelse. På den måde ved børnene, at historierne blot er historier, men samtidig forsvinder den uhyggelige stemning aldrig helt. Det er virkelig en fin og stemningsfuld gyserbog til børn, og derfor kan jeg også varmt anbefale den. Den ville være helt perfekt til lejrture og overnatninger.

“The graveyard was filled with shadows and was as quit as death. “There is nothing to be scared of” the girl told herself, but she was scared anyway.”

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde havde bøger som denne, da jeg var barn. Det ærgrer mig en smule, for jeg tror virkelig, jeg ville have elsket den.

Read More

“Watership Down” Af Richard Adams

Posted by on sep 9, 2017 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction | 2 comments

“Watership Down” Af Richard Adams, fra forlaget Oneworld, udgivet 2014 (Org. udgivet 1972),  3/5 Stjerner

Fiver er en kanin med helt særlige egenskaber. Ud fra syn og visioner kan han nemlig se fremtiden. Evnen er rar at have i mange sammenhænge, men en dag får Fiver et syn, der truer med at ødelægge alt. Han ser nemlig, at en stor trussel er på vej, og hvis hans kaninflok ikke flygter fra deres lille oase med det samme, vil de alle sammen dø. Kaninerne nægter at tro på denne påstand, men Fivers bror, Hazel, og ni andre kaniner tør ikke tage chancen. De ved, at Fiver altid har ret, og denne gang er det mere et bare fodder og græs, der står på spil.

Kaninerne flygter gennem farligt terræn, og på deres vej møder de mange andre dyr og skabninger. Bl.a møder de kaninen Cowslip, der inviterer dem til at bo hos ham og hans flok, men da Fiver igen får bange anelser, begynder de resterende kaniner at tvivle på hans evner. Han får dog ret i sine antagelser, og da kaninerne både bliver angrebet af hunde og katte, og desuden nær bliver ofret til menneskernes pelsindustri, beslutter de sig for at søge videre. Til sidst ankommer de til Watership Down, som er et perfekt sted at slå sig ned, men også her løber kaninerne ind i udfordringer.

“Many human beings say that they enjoy the winter, but what they really enjoy is feeling proof against it.”

Jeg tror, jeg var omkring 8 år, da jeg så en tegnefilm, der på dansk hed ‘Kaninbjerget’. Jeg kan tydeligt huske bestemte episoder fra filmen, og at jeg desuden syntes den var en smule uhyggelig. Flere år senere, da min læsekærlighed for alvor tog fat, gik det op for mig, at tegnefilmen var baseret på en bog. Siden da har bogen stået på min læseliste, og jeg tror, jeg med vilje har haft brug for et ekstra lille tilløb. Bogen står nemlig på flere af mine venners top 10 liste over verdens bedste børnebøger, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at høje forventninger næsten altid er ensbetydende med skuffelse. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at danne forventninger på forhånd, og min læseoplevelse kan sjældent leve op til dem.

Starten af bogen var nærmest magisk. Jeg smagte på hvert eneste ord, mens jeg bjergtaget studerede de farvestrålende illustrationer af Fiver og hans venner. Jeg havde sat mig til rette med en dampende kop te, og vidste, at den her bog ville være noget ganske særligt. På et eller andets tidspunkt, ca halvvejs i bogen, måtte jeg dog erkende, af den magiske fortællerstemme og eventyrlige skrivestil var forsvundet. I stedet stødte jeg på gentagende beskrivelser af trusler, der aldrig rigtig blev afsløret og skjulte politiske undertoner, der aldrig rigtig var skjulte, og min idé om en fantastisk børnebog visnede for næsen af mig.

“You know how you let yourself think that everything will be all right if you can only get to a certain place or do a certain thing. But when you get there you find it’s not that simple.”

Selvom bogen aldrig blev den storslåede og magiske læseoplevelse, jeg havde håbet på, kan jeg ikke komme uden om, at “Watership Down” er en virkelig fin fortælling. Jeg er ikke sikker på, at den kan kaldes en klassiker, men den er elsket af mange, og det er ganske forståeligt.

Read More

“The Haunting” Af Alex Bell

Posted by on aug 10, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

“The Haunting” Af Alex Bell, fra forlaget Stripes publishing, udgivet 2016, 3/5 stjerner

Da Emma modtager et brev fra sin døende bedstemor, ved hun, at det er tid til et besøg. Også selvom hendes mor nægter hende at tage afsted. Der går nemlig rygter om, at det hotel, som bedstemoren ejer og bor på, er hjemsøgt. Emma beslutter sig for at tage afsted til Waterwitch inn, og det er ikke en nem opgave, for Emma sidder i kørestol. Med hjælp fra sin førehund Bailey og sine barndomsvenner Jem og Shell, vil Emma forsøge at finde ud af, hvorfor the Waterwitch Inn pludselig er blevet lukket.

Da de tre venner begynder at efterforske i hotellets historie, går det op for dem, at rygterne omkring hotellet måske taler sandt. Emmas kørestol ruller ned af hotellets gange af sig selv, og den ellers lydige Bailey forsvinder i flere timer uden at reagere på Emmas stemme. Samtidig begynder Emmas bedstemor også at dele nogle fortællinger fra hotellets historie, men spørgsmålet er bare, om de tre venner kan tro på dem. For Emmas bedstemor er jo dement. Eller er hun?

“It’s alot easier to imagine things when you’re alone in the dark.”

Jeg læste “Frozen Charlotte” tidligere på året, og jeg var fuldstændig blæst omkuld af Alex Bells fantastiske skrivestil og psykologiske undertoner. Jeg skyndte mig at klikke alle hendes resterende bøger ind på min elektroniske ønskeliste på SAXO, men jeg må indrømme, at denne bog var lidt af en skuffelse. Historien var såmænd meget god, bevares, men sproget haltede, og der var mange løse ender, der aldrig helt gav mening. Samtidig kunne hverken karaktererne eller strukturen måle sig med “Frozen Charlotte”, og jeg overvejede flere gange at give op.

Når det så er sagt, er det også vigtigt at pointere, at jeg nok havde sat mine forventninger alt for højt. Jeg var så begejstret for den første bog, at jeg kun havde forventet endnu en 5/5 oplevelse, og det er nok heller ikke helt fair, for bogen var hverken ulæselig eller kedelig, den var bare ikke ligeså god som den første. Samtidig kunne jeg nok også bedre lide temaerne i den første bog. Der skal altså lidt mere til at skræmme mig, end en kørestol der ruller afsted af sig selv, og “The Haunting” nåede aldrig op på samme niveau.

“There was no circus strong man inside Dad’s head, there was a dewil instead.”

Jeg har bestemt ikke givet op på Alex Bell, og jeg glæder mig stadig utrolig meget til at læse flere af hendes bøger. Især fordi, hun snart udgiver en efterfølger til “Frozen Charlotte”.

Read More

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne

Posted by on aug 7, 2017 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne, fra forlaget Gads, udgivet 2017, 3,5/5 Stjerner

Da Rachel gifter sig med den ældre David, får hun ikke bare en flot mand, men også en stor gammel slægtsvilla, en kæmpe minevirksomhed, rigdom og en stedsøn, Jamie. Der følger dog også et pludselig ansvar med i pakken, for Jamie’s mor døde ved et uheld i en af minerne, og den lille dreng er stadig i stor sorg. Han fortæller, at han stadig snakker med sin mor, og at han desuden har set hende flere gange rundt omkring i huset. Værre bliver det, da Jamie også påstår, at han kan se ting ske, før de egentlig sker. Bl.a. kan han se, at Rachel vil dø, inden juleaften.

I takt med, at julen nærmer sig, begynder Rachels nye liv at krakelere for øjnene af hende. Hun er overbevist om, at Jamie tager fejl og blot har brug for hjælp til at håndtere sorgen, men da han begynder at få ret i alle hans antagelser, bliver Rachel bange. Hun begynder at forske i Jamie’s mors død, og opdager, at der er mange uforklarlige deltaljer, der ikke helt stemmer overens med, hvad hun har fået at vide af David. Fx blev liget aldrig fundet. Samtidig begynder David at blive mere og mere aggressiv, og Rachel begynder at overveje, om hendes ægteskab måske har været en frygtelig fejltagelse.

“Min stedsøns ansigt er mere blegt end nogensinde før og alligevel så uendeligt smukt. Håret er ligeså sort som de kragefjer, jeg finder ude i haven, kragerne, der kommer flyvende oppe på hedens varder for at søge læ for den kolde vind.”

Jeg kunne virkelig godt lide “Faldet” af samme forfatter, og denne her  var næsten ligeså god. Jeg elskede, at der var paranormale elementer med, som fx spøgelset af den afdøde mor. Samtidig var Rachels efterforskning i sagen utrolig spændende at følge med i, og jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange forskellige plots kørende indover hinanden. Ligesom “Faldet” er der også her tale om en meget psykologisk thriller, og det er op til læseren at finde ud af, om det der sker er virkeligt, eller om det blot er hovedpersonens illusion.

Desværre gættede jeg ret hurtigt, hvad svaret ville blive, og derfor var den sidste halvdel af bogen en smule forudsigelig for mit vedkommende. Den var dog stadig utrolig spændende, og det er tydeligt, at S. K. Tremayne bruger meget tid på at researche alt lige fra beliggenheder til dystre vendepunkter. Netop derfor blev historien også uhyggelig – karaktererne og miljøbeskrivelserne er så virkelighedsnære og realistiske, at man umiddelbart tror på alt, hvad der sker.

“Jeg hører en lille bid af havets musik. Endnu en fjern bølger, der eksploderer mod klipperne. Vinden bærer lyden med sig.”

“Ildbarnet” er en af den slags bøger, der virkelig får nakkehårene til at rejse sig, uden egentlig at blive direkte uhyggelig. Derfor kan jeg også varmt anbefale den.

 

Read More

“The Rules of Attraction” Af Bret Easton Ellis

Posted by on jul 27, 2017 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

“The Rules of Attraction” Af Bret Easton Ellis, fra forlaget Picador, udgivet 1988, 3/5 Stjerner

Paul, Sean og Lauren er hovedpersonerne i denne bog, og de studerer alle sammen på det yderst frisindede college, Camden, i New Hampshire. Ingen af dem deltager specielt meget i undervisningen, og de har derfor allesammen svært ved at opretholde de gode karakterer og den grundlæggende koncentration og dedikation, som studiet nu engang kræver. Til gengæld deltager de i alle festerne, og det er også her, de møder hinanden. Sean bliver forelsket i den smukke Lauren , og de udvikler stille og roligt et romantisk forhold til hinanden. Sean er dog også stofmisbruger, og overvejer flere gange at begå selvmord.

Paul er biseksuel, og er Laurens ekskæreste. Han er nu forelsket i Sean, og derved skabes der et trekantsdrama mellem de tre hovedpersoner. Paul er passioneret og utrolig intelligent, og bemærker, at Seans misbrug overskygger de selv samme egenskaber. Gennem et semester forsøger Paul at komme nærmere Sean, mens Sean forsøger at opretholde et forhold til Lauren, som desuden har et seksuelt forhold til mange af skolens øvrige mænd. Det er er tale om et utrolig stort drama, på en meget lille scene.

“What does that mean know me, know me, nobody ever knows anybody else, ever! You will never know me.”

Vi læste “American Psycho” af Bret Easton Ellis på kandidaten i litteraturvidenskab, og jeg var fuldstændig forgabt i hans makabre skrivestil. Jeg lovede mig selv, at jeg ville læse resten af hans forfatterskab, og da jeg i en henkastet kommentar fortalte min kollega om dette mål, havde han denne fine paperback med til mig dagen efter. Det er bogglæde og kollegakærlighed, når det er aller bedst. Jeg læste bogen over et par lyse sommeraftener, og selvom den ikke kan måle sig med klassikeren “American Psycho” er jeg alligevel utrolig glad for læseoplevelsen. Der er ingen, der helt forstår at beskrive den amerikanske firserungdom, som Ellis gør det.

“The Rules of Attraction” er en bog, der handler om mange ting. På den ene side handler den om seksualitet, misbrug, og oprør, og på den anden side handler den om kreativitet, mod og kærlighed. Karaktererne skildrer hver især alle disse temaer, og ved at skifte mellem karakterernes synspunkt lærer vi dem at kende, i takt med, at de også lærer sig selv og hinanden at kende. Det, der derfor også er kendetegnet ved Bret Eastons Elli’s skrivestil er, at der er brugt langt mere energi på karakterbeskrivelserne, end på det egentlige plot. Det fungerer helt fantastisk godt.

“The seeds of love have taken hold and if we won’t burn together, I’ll burn alone.”

Fun fact: Bret Easton Ellis studerede på samme College som Donna Tartt, og der er flere ligheder at finde i deres bøger.

Read More

“Enken” Af Fiona Barton

Posted by on jul 19, 2017 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 0 comments

“Enken” af Fiona Barton, udgivet 2016, fra forlaget Hr. Ferdinand, 2,5/5 stjerner

Jean er en eksemplarisk hustru. Hun står bag sin mand, lige meget hvad der sker. Der er ikke dét, deres ægteskab ikke kan holde til. Heller ikke et svirrende rygte om pædofili. Da Glen bliver anklaget for at have kidnappet en lille pige uden for en børnehave, går der ikke længe før, at naboerne begynde at terrorisere ægteparret. Hadefulde breve flyver ind gennem brevsprækken, og journalister og tv-værter banker konstant på deres dør. Glen beroliger Jean og overbeviser hende om, at hun under ingen omstændigheder må tale med uvedkommende. Da Glen pludselig dør, er der dog ingen til at fortælle Jean, hvad hun skal gøre, og hele verden forventer at høre hendes historie.

Jean takker efter mange overvejelser endelig ja til et landsdækkende interview om hende afdøde mand, og den ihærdige journalist, Kate, får lov at stille spørgsmålene.  Sideløbende kører sagen om den lille piges forsvinden også i baggrunden, og politiet er ved at være desperate. De håber, at de kan få Jean til at afsløre nogle brugbare detaljer, de kan bruge til at linke Glen til kidnapningen, men det går hurtigt op for både Kate og politiet, at det langt fra er alle hemmeligheder, Jean er klar til at afsløre. Nogle af dem er nemlig også hendes egne.

“Det er faktisk rigtig rart, der er nogen, der har styr på mig igen.”

Jeg bliver nok nødt til at indrømme, at det mest var Stephen Kings navn på forsiden, der fik mig til at læse bogen. Og det er faktisk virkelig flovt, da jeg også udmærket er klar over, at hans navn blot skal fungere som et lokkende markedsføringstunt. Well, det virkede. I følge King skulle denne bog være medrivende og spændingsmættet, og desuden henvende sig til fans af ‘Kvinden i toget’ og ‘Kvinden der forsvandt’. Medrivende var den ikke i mit tilfælde, men spændingsmættet kan jeg godt gå med til. Samtidig er den også ganske rigtig meget passende til domestic noir fans, og jeg kunne se mange ligheder til både ‘Kvinden i toget’ og ‘Kvinden der forsvandt’.

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor domestic noir er blevet så populært. Jeg elsker psykologiske thrillere, men af en eller anden grund, har jeg altid forudset de fleste plottwists længe før de bliver afsløret, i bøger som denne. Derfor er jeg også begyndt at undgå bøger der starter med ‘Kvinden…’. Ligesom krimiserierne, bliver handlingsforløbene simpelthen for ens for mig, og gang på gang bliver jeg skuffet over det uoriginale indhold. “Enken” var på mange måder en skuffelse på denne front, men alligevel formåde den at vedholde min nysgerrighed, og derfor læste jeg den også færdig.

“Det er en mærkelig fornemmelse at have en hemmelighed. Det er som en sten i min mave, der knuser mit indre og giver mig kvalme, hver gang jeg tænker på det.”

“Enken” er ikke en god bog i mine øjne, men jeg vil heller ikke kalde den dårlig. I virkeligheden er den nok lige præcis, hvad jeg havde forventet. Simpel, plotdrevet og en smule for forudsigelig.

Read More

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” Af Lars Ahn

Posted by on jul 14, 2017 in 3 Stjerner, Horror, Novelle | 0 comments

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” Af Lars Ahn, anmeldereksemplar fra forlaget Kandor, udgivet 2017, 3/5 Stjerner

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” er bogens titel, men også titlen på en af de ni noveller, der er at finde i denne finurlige samling. Det er også den novelle, jeg syntes var den bedste. Og den særeste, i øvrigt. Jimmy har fået en ny smuk og sød kæreste, og selvom Martin prøver at være glad på Jimmys vegne, kan han ikke undgå at bemærke, at der er et eller andet underligt ved den alt for perfekte Milla. Jimmy begynder langsomt at ændre personlighed, og da det går op for Martin, hvem Milla, eller nærmere – hvad – Milla egentlig er, er det for sent at gøre noget.

En anden novelle, jeg virkelig godt kunne lide, var novellen “Lauras forudsigelige skæbne”. Som barn bliver Laura hevet med ind i et lille mystisk telt, hvor en spåkone fortæller hende, at hun en dag vil møde sit livs store kærlighed, og at selv samme mand også vil blive hendes død. Selvom Laura er skeptisk overfor denne påstand, lever hun dog stadig resten af sit liv i frygt for, at spåkonen får ret. Da hun forelsker sig hovedkulds i en mand, tvinger hun derfor også sig selv til at fortrænge de stærke følelser, og gifter sig i stedet med en mand, hun i virkeligheden ikke elsker. Flere år efter, kan hun dog stadig ikke glemme sin store kærlighed, og genovervejer igen, om hun tør tage chancen.

“Jeg var lykkelig. Er du klar over det? Jeg havde aldrig været så lykkelig i hele mit liv, og så kom du og ødelagde det hele.”

Det er efterhånden sjældent, jeg læser dansk horror i topklasse, og derfor var jeg også hurtig til at takke ja til at anmelde denne samling. Jeg har ikke læst noget af Lars Ahn før, og jeg kunne virkelig godt lide beskrivelsen af samlingen. Der er ingen tvivl om, at forfatteren skriver fremragende og gribende, men jeg må også indrømme, at nogle af novellerne simpelthen var for sære til min smag. Samtidig var det også kun få af dem, jeg rent faktisk syntes var uhyggelige, og jeg havde nok forventet noget lidt andet, end det jeg fik.

Når det så er sagt, må jeg også erkende, at jeg er ret imponeret over, at forfatteren har formået at finde på så mange originale temaer og elementer. Hans noveller handler om alt lige fra fatale sexlege til dræbende fortove, og selvom det er sært og mærkeligt, er det også fedt at læse horror, der ikke er forudsigeligt. På bagsiden af bogen står der, at novellerne handler om, hvad der sker, når illusionen om den trygge hverdag brister og virkeligheden viser sig at være mere ond og mærkelig end man troede, og det er lige præcis, hvad man kan forvente at opleve i denne samling.

“La petite mort. LPM, den lille død,” sagde Bo. “Det er bare en anden betegnelse for orgasme. Hvem andre end franskmændene kan kombinere sex med død og få det til at lyde elegant?”

“Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” var en blandet oplevelse for mit vedkommende, men hvis man tror, at man har læst alle former for horror, kan jeg klart anbefale samlingen.

 

Read More

“Twin Peaks – Den hemmelige historie” Af Mark Frost

Posted by on jun 19, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Mysterie | 2 comments

“Twin Peaks – Den hemmelige historie” af Mark Frost, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2017, 3/5 Stjerner

Jeg elskede den originale Twin Peaks serie fra 1990. Jeg kan ikke huske alle afsnittene, men jeg kan huske visse episoder meget skarpt. Nogle af scenerne refererer jeg endda til, når jeg skal forklare, hvordan en vellykket gyserscene kunne se ud. Det er derfor også svært at sætte ord på, hvor lykkelig jeg blev, da det gik op for mig, at serien ville blive genindspillet på HBO, og at hele Twin Peaks historien derfor også ville få helt nyt liv, bl.a. ved nyudgivelser af bogen af Mark Frost. Samtidig blev jeg også en smule frustreret, for det er virkelig sjældent, at nyudgivelser af mine elskede fortællinger formår at imponere mig. Heldigvis er denne bog dog så unik, at den ikke skuffede mig så voldsomt, som mange af de andre.

Bogen er en af de flotteste udgivelser, jeg nogensinde har set hos et dansk forlag, og det er tydeligt at der er lagt meget arbejde i, at fremstille fortællingen så virkelig som mulig. Det kan jeg kun være taknemmelig for. Det første man ser, når man åbner bogen er kopier af fortrolige dokumenter fra FBI, og dermed er tonen ligesom lagt. Man ved, at man netop har startet et utrolig spændende læseeventyr. Bogen indeholder samtidig breve, dagbogsnotater, avisudklip og gamle artikler, og med små håndskrevne notater i siden, er det umuligt ikke at fordybe sig i værket. Når det så er sagt, så er der desværre heller ikke mange flere plusser at give af.

“Det er værd at notere, at i løbet af de næste par uger i sommeren 47 bringes der over 850 artikler om UFO-observationer i amerikanske medier landet over.”

Bogen er virkelig langtrukken, og netop fordi den indeholder så mange finurlige udklip og notater, kræver den virkelig stor koncentration at læse. Det er ikke en af de bøger, man lige sluger på en togtur mellem København og Odense. Det gik virkelig lang tid, før det gik op for mig, at denne udgivelse ikke rigtig havde nogen handling, og at plottet ikke bare var utydeligt, men faktisk slet ikke eksisterede. Jeg kunne godt lide nogle dele af bogen, men bedst som jeg fik fat på historien, blev vi præsenteret for endnu en drejning, og den røde tråd forsvandt igen og tog spændingen med sig.

Jeg tror, det er vigtigt at forventningsafstemme med sig selv, inden man går i gang med at læse denne bog. Jeg havde virkelig forsøgt at skrue ned for mine egne forventninger, men jeg havde dog ikke forberedt mig selv på, at handlingen kun ville komme til udtryk i sporadiske episoder. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse en historie uden noget egentlig plot. Alligevel lykkedes det dog bogen at genfinde hele Twin Peaks mystikken, og derfor var jeg heller aldrig tæt på at opgive bogen. Da først jeg accepterede, at det var en bog, der nok mere skulle opleves end læses, gik det egentlig fint nok, og derfor kan jeg også anbefale den til andre Twin Peaks entusiaster.

“Så længe det, de to halvdele af parret giver hinanden, tilsammen giver hundrede procent, betyder det ikke så meget, hvordan den indbyrdes fordeling er.”

Jeg vil slutte af med at give fortællingen endnu en anbefaling. Hvis I ikke har set de nye afsnit af serien på HBO, kan de absolut anbefales.

Read More

“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson

Posted by on maj 4, 2017 in 3 Stjerner, Fiction | 1 comment

“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson, fra forlaget vintage, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

Perdita er blot et spædbarn, da hendes far driver sig selv til vanvid af ubegrundet jalousi, og ender med at splitte familien fra hinanden. Det er meningen, at den lille pige skal afleveres sikkert og midlertidigt i en anonym babyluge, men planen går galt, og hun bliver ikke hentet igen. Samtidig kører en hjerteknust mand rundt med sin søn, og tænker på, hvor fantastisk hans liv ville have været, hvis han ikke havde mistet sin kone. Han drømmer om en lykkelig familie, men det er svært at få, når sorgen konstant hjemsøger ham. Da han ser et spædbarn ligge i en babyluge, tænker han derfor heller ikke længe på konsekvenserne, før han beslutter sig for at tage barnet med hjem. Barnet bærer et navneskilt med navnet ‘Perdita’.

Sytten år senere ved Perdita ikke meget om sin fortid. Hun ved, at hun er adopteret, da hun har en anden hudfarve end sin bror og far, men resten kan hun kun gætte sig til. Lige indtil hendes bror endelig en dag beslutter sig for at fortælle hende sandheden. Hun får at vide, hvad der skete den dag, da hun blev fundet i babylugen og de tragiske omstændigheder, der gjorde sig gældende. Hun ved stadig ikke hvem hendes biologiske forældre er, men hun begynder hurtigt at samle brikkerne, da hun har mødt en mand, der engang kendte et lille spædbarn ved navn Perdita.

“Many waters cannot quench love, neither can floods drown it.”’ That’s from the Song of Solomon. We sing what we know.”

Da jeg stod midt i en lille boghandler i Stockholms lufthavn, blev jeg med det samme tiltrukket af denne fortryllende forside. Da jeg læste bagpå, at bogen tilmed var en nyfortolkning af Shakespeares ‘Winter’s Tale’, tog jeg en hurtigt beslutning og vandrende op til kassen med bogen i min lille udvalgte stak. Også selvom jeg i virkeligheden ikke er specielt god til at læse nyfortolkninger og genfortællinger af mine kendte yndlingsfortællinger. Jeg elsker ideen bag dem. Jeg elsker, at man kan puste nyt liv i en allerede skrevet fortælling, men sandheden er nok bare, at jeg aldrig er tilfreds med udførelsen. Ikke fordi, jeg ikke synes historierne er gode, for det er de. Bare ikke gode nok.

Denne bog var ingen undtagelse, men alligevel blev jeg ikke rigtig skuffet. Jeg havde forventet noget andet end det jeg fik, men det var ikke et dårligt alternaiv. Jeg kunne virkelig godt lide måden, historien blev fortalt på. Det minder mig lidt om David Mitchells fortællerstil, og når det udføres korrekt, kan ideen med at blande små historier sammen til én stor altså virkelig skabe en speciel magi. Hvis det skal lykkes, kræver det dog også, at karaktererne udformes på den helt rigtige måde, og det skete desværre ikke her. Jeg blev aldrig helt fortrolig med nogle af dem, og jeg endte i stedet med at blive en smule småirriteret over ubesvarede spørgsmål og manglende detaljer.

“In the sky, Planet Moon is 239,000 miles away. That’s not far when you remember that the sun is 93 million miles away.”

Alt i alt er “The gap of time” en rigtig god bog. Den er tilpas underholdende og dramatisk, men samtidig er den heller ikke mere end det. Magien som forsiden lover kom aldrig frem i mit tilfælde, men når man tænker på, at den genfortæller selveste Shakespeares ord, er det måske også svært at ramme helt rigtig.

Read More

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs

Posted by on apr 17, 2017 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

“Library of Souls” (Miss Peregrine #3) Af Ransom Riggs, fra forlaget Quirk, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Dette sidste bind i serien fortsætter hvor forgængeren slap. Jacob har netop opdaget en ny og magtfuld evne, han aldrig før har brugt. Han har magten til at overvinde ondskabens værste monstre, og dermed befri sine specielle venner fra den trussel, der altid har haft dem i fangeskab. Og det er nu, han skal bevise det. Mange af hans venner er taget til fange af onde ‘hollowgasts’ og ‘wrights’, der truer med at gøre det af med ‘the peculiars’ for evigt. Problemet er bare, at vennerne er gemt i en anden verden, og desuden er så stærkt beskyttet, at det kræver et mirakel for at finde dem. Med sig på sin farlige rejse har han Emma, der efterhånden er blevet hans kæreste, samt den talende hund Addison.

De tre venner rejser fra det nutidige London til de skumle gyder i ‘Devil’s Acre’ og de når ikke særlig langt, før det går op for dem, hvor meget held de egentlig har brug for. Forhindringerne standser dem konstant, og da Addison bliver taget til fange, synes alt håb tabt. Heldigvis er Addison ikke blot en talende hund, og hans skjulte evner leder Jacob og Emma direkte til modstanderen, hvor de genforenes med deres venner. Her er især genforeningen med Miss Peregrine en sejr, der desværre er tvetydig. Miss Peregrine er nemlig den største årsag til, at børnene er taget til fange, og hendes familiære hemmeligheder udløser en altafgørende kamp.

“It had become one of the defining truths of my life that, no matter how I tried to keep them flattened, two-dimensional, jailed in paper and ink, there would always be stories that refused to stay bound inside books. It was never just a story.”

Jeg var utrolig begejstret for den første bog i denne serie, og en smule mindre for nummer to. Desværre fortsatte mønstret også til denne bog, som jeg er endnu mindre begejstret for. Som det efterhånden kan opleves i mange trilogier, virker det her som om, at der er forsøgt at bygge videre på en historie, der skulle have været afsluttet for længst. Plottet virker ustruktureret og meningsløst flere steder, og jeg fik indtrykket af, at mange af passagerne blot var til for at fylde siderne ud. Jeg kunne ikke se en mening med de mange gentagelser, og bogen kunne sagtens skæres ned til halvdelen uden, at det ville have nogen egentlig effekt på handlingen.

Når det så er sagt, er der også flere gode elementer i denne bog. Jeg kunne rigtig godt lide starten af bogen, der hurtigt genforenede mig med det magiske og fortryllende univers, jeg har savnet siden jeg færdiglæste forgængeren. På dette punkt kan Riggs altså noget helt særligt. Samtidig kunne jeg også virkelig godt lide den måde, historien nu en gang sluttede på. Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige, at alle løse ender bindes sammen, og at Jacob til sidst finder sin plads i begge verdener – den menneskelige og den magiske.

“And it occured to me, standing there, just breathing with her, quiet settling around us, that those might be the three most beautiful words in the English language. We have time.”

Selvom jeg sagtens kunne have undværet en stor del af denne bog, er jeg alligevel glad for, at jeg færdiglæste den. Serien fik den slutning den fortjente, og Riggs fantastiske univers vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte. Det er sjældent, jeg har det sådan med fantasybøger, så et eller andet har serien alligevel gjort rigtigt.

Read More