2 Stjerner

“After Alice” Af Gregory Maguire

Posted by on apr 19, 2017 in 1 Stjerne, 2 Stjerner, Eventyr, Fiction, Uncategorised | 6 comments

“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner

Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm,  får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.

I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.

“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.

Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?

“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”

“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.

Read More

“Krampus – The Yule Lord” Af Brom

Posted by on jan 11, 2017 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Højtider | 0 comments

PSX_20170111_143811

“Krampus – The Yule Lord” Af Brom, fra forlaget Harper, udgivet 2012, 2,5/5 Stjerner

Jesse er blevet forladt af sin kone og datter, og han vil nu gøre alt for at få sit liv på rette kurs igen, så han kan vinde sin familie tilbage. Problemet er bare, at han har svært ved at holde sig fra alkohol og desuden ikke længere har et fast job. Og så er der selvfølgelig også lige den detalje, at hans kone er blevet kærester med byens mest korrupte politichef, som absolut ikke er fan af Jesse. Da Jesse finder en magisk sæk der kan opfylde alle hans ønsker, får han dog atter håb. Pludselig kan han give sin kone og datter alle de ting, de altid har måtte undvære. Hvad Jesse ikke ved er, at sækken tilhører selveste julemanden, og at Jesse bestemt ikke er den eneste, der er interesseret i den.

Før Jesse kan nå at hjælpe sin familie, tager Krampus og hans dæmoniske julenisser ham til fange. De skal bruge hans hjælp til at gøre det af med Julemanden en gang for alle. Jesse gør alt, hvad han kan for at komme tilbage til sit normale liv, men da det går for ham, at Krampus måske også kan hjælpe ham, beslutter han sig for at blive. Hvis Krampus kan hjælpe ham med at vinde sin familie tilbage fra den korrupte politibetjent, er han villig til at gøre alt, hvad Krampus beder om. Også selv om konsekvenserne er mange.

“Burn? Smite? Punish? Why is your god so intolerant? So jealous? Why must there be only one god? Why is there not room for many?”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse historien om Krampus. En uhyggelig juledæmon, der er modsvaret på alt vi forbinder med julen i dag – kærlighed, glæde og hygge. For en horror-fan som mig, bliver det ikke mere interessant. Jeg blev endnu mere begejstret for historien, da jeg modtog bogen og så, hvor mange flotte billeder og tegninger, der var at finde blandt bogens sider. Jeg læste det første kapitel i bogen, og blev ærlig talt en smule forvirret. Jeg var ikke forberedt på læse så meget om en alkoholisk stereotyp, der ville vinde sin families kærlighed tilbage. I stedet håbede jeg på at læse en historisk fortælling om julemanden og Krampus. Desværre overskyggede historien om Jesse alle de gode ting, jeg håbede at få ud af historien.

Bogen indeholder nemlig også en masse fantastiske elementer. Flere passager handlede om netop det jeg søgte – et modsvar på den kendte og hjertevarme julefortælling vi alle sammen kender. Jeg blev præsenteret for dæmoniske julenisser, religiøse forklaringer på ondskab og ikke mindst for legenden om Krampus, men historien om Jesse og hans søgen efter sin families kærlighed endte med at være altdominerende. Det der skulle have været biplottet blev pludselig den eneste handling, og jeg måtte holde flere pauser i bogen, hvor jeg diskuterede med mig selv, om jeg overhovedet ville læse den færdig. Jeg blev godt og grundig skuffet, men jeg endte med at færdiglæse den.

“How will I make a people who do not understand the power of belief believe?”

“Krampus” kunne ikke indfrie mine forventninger, men om ikke andet er jeg glad for, at jeg læste den. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg skal undersøge lidt mere om bøgerne, før jeg køber dem i fremtiden.

PSX_20170111_143956

Read More

“Skyggernes Dronning” Af C.J. Redwine

Posted by on okt 17, 2016 in 2 Stjerner | 2 comments

PSX_20161017_181515

“Skyggernes Dronning” Af C.J. Redwine, anmeldereksemplar fra Turbine, udgivet 2016, 2,5/5 Stjerner

Lorelai Diederich er kronprinsesse i kongeriget Ravenspire. Alt ånder fred og idyl i Lorelais tidlige barndom, men pludselig ændres alt. Da hendes far gifter sig med den onde dronning Irina,  vendes alt på hovedet, og hendes far bliver dræbt i en altødelæggende kamp. Sammen med sin bror Leo, flygter Lorelai så langt væk som overhovedet muligt, så Irina ikke finder ud af, at de har overlevet. Langt ude i skoven bosætter de sig, og Lorelai træner hver dag sine magiske evner, så hun en dag dræbe Irina og overtage den trone og det kongerige, der altid har tilhørt hende. Irina har dog forhekset hele kongeriget, og det bliver sværere og sværere at skjule sig. Inden længe bliver Lorelai nødt til at tage kampen op – om hun er klar eller ikke.

I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med hele ansvaret for sit kongerige, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. Kol har brug for magi til at redde sit kongerige, men den eneste måde at få adgang til magi på, er ved at indgå en pagt med den onde dronning Irina. Han skal være hendes personlige jæger, og bringe hende Lorelais hjerte. Da Kol og Lorelai møder hinanden, bliver Kol dog straks i tvivl om sit mål. Lorelai er smuk og hård, og de bliver hurtigt en smule forelsket i hinanden. Der er ingen af dem der er interesseret i at miste sit kongerige, så de må finde på en plan, der kan udrydde Irina – forevigt.

“Hvis hun bad inderligt nok om det, ville skovbunden måske åbne sig og opsluge hende. Hvis der var bare den mindste retfærdighed til i verden, ville den også opsluge Leo.”

Jeg havde rigtig høje forventninger til denne bog. Da jeg så den smukke forside vidste jeg, at det ville være en magisk historie. Da det kort efter gik op for mig, at det var en genfortælling af Snehvide, blev jeg endnu mere begejstret. Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, er det genfortællinger af eventyr. Romanen var dog slet ikke så magisk, som jeg havde håbet på. Den havde i hvertfald ikke den virkning på mig. Allerede da jeg læste bagsideteksten og de første par sider i bogen, blev jeg irriteret over, hvor dårligt oversat den var. Det er virkelig en træls oversættelse, for at sige det på godt jysk, og det irriterede min læsning hele vejen igennem. Samtidig synes jeg, historien virkede klodset og forhastet. Der skete utrolig meget på meget kort tid, og jeg kunne ikke helt følge med.

Jeg har generelt rigtig svært ved at finde fantasy vellykket, så det er ikke sikkert, at det er denne bog, der ikke er god. Jeg synes det hele virkede en smule latterligt og urealistisk. Jeg ved godt, at fantasy ikke på nogen måde skal være realistisk, bevares, men alligevel blev jeg altså skuffet. Jeg blev slet ikke fanget af historien, og det plejer ikke at være et problem, når det handler om eventyr. Jeg kunne godt lide Lorelai, og de værdier hun besidder. Jeg bliver altid så glad inden i, når jeg læser børnebøger og ungdomsbøger, der virkelig har nogle gode budskaber. Og det har “Skyggernes Dronning” om ikke andet.

“Hvis hun konfronterede Irina nu, uden at have gennemtænkt det eller have en nødplan, risikerede hun, at Leo blev dræbt. Der havde hun lært på den hårde måde for ni år siden.”

Jeg ville virkelig ønske, at det blev denne bog, der fik mig tilbage på fantasysporet. Desværre må jeg erkende, er jeg virkelig ikke brød mig om den.

PSX_20161017_181353

Read More

“Vi giver aldrig op” Af Daphne Du Maurier

Posted by on sep 19, 2016 in 2 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20160919_213824

“Vi giver aldrig op ” (“Rule Britania”)  Af Daphne Du Maurier, fra forlaget Lademann, udgivet 1972, 2/5 Stjerner

Emma bor sammen med sin bedstemor, Mad, i byen Cornwall i England. De bor dog ikke alene, for Mad, der er tidligere skuespillerinde, har adopteret en lille flok forældreløse drenge. Mad er kendt som byens opmærksomhedskrævende særling, og den atypiske familie vender hoveder hvorend, de går hen. Emma er dog ligeglad, for selvom hun nogle gange kan blive træt af alle drengene, nyder hun at tilbringe tid bedstemor og brødre. En morgen vågner Emma dog op til lyden af lavtflyvende flyvemaskiner, og hele hendes verden som hun kender den er nu forandret for evigt.

Da Emma, Mad og alle drengene spørger de andre indbyggere, hvad der foregår, får de at vide, at et stort krigsskib har lagt anker i havnen, og at der er sat barrikader op på vejene. Amerikanske soldater marcherer yderligere rundt i byen, og efter en time med forundring og forvirring får beboerne i Cornwall endelig en brugbar besked. Statsministeren meddeler, at Amerika og England har valgt at forene sig som en samlet nation på grund af store økonomiske og militære vanskeligheder. Selvom de fleste acceptere denne forunderlige meddelelse, er Emma og Mad overbevist om, at der foregår noget langt mere mystisk, og de har i sinde at finde ud af, hvad det er. Desværre går jagten på sandheden ud over deres egen familie på en måde, de aldrig havde tænkt mulig.

“It was clear, fortunately for the bob-sleigh team, until they reached the bottom of the hill, when Mad, with great presence of mind, slammed her foot on the break and brought her craft to a halt almost immediately beneath a road-block that barred further progress”

Jeg har elsket Daphne Du Maurier lige siden jeg læste “Rebecca” for første gang. Jeg har efterhånden også fået læst de fleste af hendes værker, på nær et par få noveller. Alt i alt, er hun en af de få forfattere, der (næsten) altid får 4 eller 5 stjerner i mine anmeldelser, for indtil nu, har jeg aldrig læst noget af hende, jeg ikke kunne lide. “Vi giver aldrig op” er du Mauies sidste bog, og samtidig også den svageste. Jeg ville næsten ønske, at jeg ikke havde læst den, så jeg kunne runde hendes forfatterskab af med en følelse af overdådighed og ærefrygt. “Vi giver aldrig op” er vag i sit persongalleri, og endnu mere i sit plot. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle synes om karaktererne, da der simpelthen ikke var nogle ordentlige beskrivelser af dem. De få der var efterlod et pudsigt og intetsigende indtryk på mig, og jeg blev irriteret på dem næsten lige med det samme.

Samtidig er plottet også en smule mærkværdigt. Ideen om en stor civil trussel er i sig selv god nok, men udførelsen halter gevaldigt. Jeg savner du Maurries struktur og detaljerede beskrivelser, og samtidig savner jeg et spændende plottwist, jeg ellers altid har kunne finde i du Mauries værker. Spændingsniveauet er fladt, og historien slår aldrig rigtig igennem. På den lyse side, vil jeg dog nævne du Mauries sprog, der selv i denne roman er fantastisk, endda selvom jeg vist sidder med en ret tvivlsom og forældet oversættelse.

“The thing was, Mad’s cakes were terribly hit or miss, generally miss, and the net result, as Pa used to say, was like molten lead. Her one or two successes had gone to her head, but usually the effect upon everybody’s digestion was damaging to the extreme and the cakes had to be crumbled up the next day and given to the birds.”

Jeg er skuffet over “Vi giver aldrig op”, da jeg af erfaring virkelig havde forventet noget mere. Romanen var velskrevet, men handlingen var flad og intetsigende, og det samme var karaktererne.

PSX_20160919_213704

Read More

“Shirley” Af Charlotte Brontë

Posted by on aug 4, 2016 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160804_140041

“Shirley” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Penguin English Library, udgivet 2012 (Org. udgivet 1849), 2,5/5 Stjerner

Robert Moore er en hårdtarbejdende fabriksmedarbejder, der har viet sit liv til sit arbejde. Han har arvet sin fars virksomhed, men den da den er dybt forgældet, står han overfor et stort kaos. Han er villig til at gøre alt, hvad han kan, for at omvende gælden til profit, så han på denne måde kan genskabe sin families sociale status. Englands industrielle udvikling er dog for alvor igang, og da han samtidig er en utrolig hård arbejdsgiver og styrer sine ansatte med hård hånd, er han også konstant omringet af kaos og uroligheder. Han overvejer alle sine muligheder for at komme sit mål til livs, og må til sidst indse, at hans største chance for at få genskabt sin families høje status, er ved at gifte sig til penge. Et valg, han bestemt ikke er glad for at træffe.

Caroline Helstone kommer som fast gæst i Roberts hus, da hun bliver undervist i fransk af hans søster. Hun udvikler hurtigt et tæt forhold til den ældre Robert, og de to bliver langsomt forelsket i hinanden. Caroline er dog både fattig og forældreløs, og da Robert derfor ikke har mulighed for at gifte sig  med hende, begynder han at distancere sig mere og mere fra hende. Caroline bliver syg af sorg, men lever op igen, da den unge og energiske Shirley kommer ind i billedet. Hun er dog modsat Caroline både velhavende og selvstændig, og hele byen formoder derfor også, at hende og Robert bliver gift. Kærligheden spiller dog alligevel en rolle, og en konflikt mellem de tre tager hurtigt form.

“I am anchored on a resolve you cannot shake. My heart, my conscience shall dispose of my hand — they only. Know this at last.”

Okay, jeg var nok lige hurtigt nok, da jeg for få uger siden erklærede, at jeg garanteret ville elske resten af Charlotte Brontës udgivelser. “Jane Eyre” er min absolutte yndlingsroman, og “The Pofessor” overraskede mig utrolig positivt. Derfor gik jeg også straks i gang med at læse “Shirley”, men jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet. Det tog mig uendelig lang tid at komme igennem bogen, og den første halvdel af den 700 sider lange bog var på grænsen til at være direkte kedelig. Jeg havde virkelig svært ved at bibeholde interessen for romanen, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg kunne lide karakterne. Robert og Carolines kærlighedsaffære fremstår ligeledes utrolig utroværdig, da de to karakterne virkelig ikke passer sammen. Den endelige løsning fungerer samtidig heller ikke rigtig, og jeg lukkede bogen med et langt og utilfreds suk.

En anden ting, der generede mig meget ved denne bog, var de mange skift mellem plotlinjerne. Bogen er fuld af digressioner, og vi springer konstant i tid og sted – og mellem de forskellige karakterer. De forvirrer ærlig talt mere end det gavner. Bogen er et mystisk sammensat og opdelt værk, og kabalen går aldrig rigtigt op. Når det så er sagt, kan man ikke komme uden om, at Brontë skriver fantastisk. Også i denne bog. Ligeledes er Caroline en virkelig mild og elskværdig karakter, mens Shirleys sprudlende energi også tydeligt kan mærkes. Desværre bare alt for sent i bogen. Der er altså også nogle rigtig fine elementer i denne roman, men desværre kan de ikke rigtig opveje de mange forvirrende og langtrukne passager.

“You had no right to be born; for you make no use of life. Instead of living for, in, and with yourself, as a reasonable being ought, you seek only to fasten your feebleness on some other person’s strength.”

Jeg havde virkelig set frem til at læse “Shirley”, og jeg havde næsten forventet, at jeg ville elske den. Desværre skuffede den mig voldsomt, men det er også svært at lade være med at sammenligne den med “Jane Eyre”. Det er ikke en fair kamp, men jeg tør dog stadig godt konkludere, at “Shirley” på ingen måde er en værdig modstander.

PSX_20160804_135924

Read More

“Agnes Grey” Af Anne Brontë

Posted by on jun 14, 2016 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160614_195013

“Agnes Grey” Af Anne Brontë, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet 1999 (Org. Udgivet 1847) 2,5/5 Stjerner

Agnes Greys familie har altid været en lykkelig familie. Forældrene har giftet sig udelukkende på baggrund af kærlighed, og Agnes og hendes søstre har aldrig manglet noget. Hendes mor forlod dog en velhavende baggrund, da hun valgte at gifte sig med Agnes’ far, og derfor har hendes far altid haft dårlig samvittighed på det økonomiske plan. Pengene bliver mindre og mindre og for at hjælpe til, og samtidig bevise sit værd i de voksnes rækker, beslutter Agnes sig for at søge om et job som guvernante. Hun rejser til Wellwood for at arbejde for Bloomfields familien, men må hurtigt erkende, at arbejdet er langt hårdere, end hun havde regnet med.  Børnene er ondskabsfulde, moderen er naiv og faren skælder altid Agnes ud.

Agnes bliver opsagt efter kun et år, og rejser igen hjem til sin familie. Her begynder hun igen at kede sig, og får hurtigt et nyt job, som guvernante. Denne gang for familien Murray, hvor hun skal tage sig af de to yngste piger – en evigt flirtende ung dame og en drengepige, der sjældent er medgørlig. Hun bliver ofte brugt i de to pigers narrestreger, men er dog alligevel lykkeligere, end hos sit gamle job. Endnu lykkeligere bliver hun, da hun tilfældigvis støder på Edward Weston.

“I was sorry for her; I was amazed, disgusted at her heartless vanity; I wondered why so much beauty should be given to those who made so bad a use of it, and denied to some who would make it a benefit to both themselves and others.”

Jeg læste denne bog første gang til Read-A-Thon sidste år, og på en eller anden måde lykkedes det mig helt at glemme, at jeg havde læst den. Måske fordi, at jeg læste den som den sidste bog om søndagen, og mine øjne var derfor både tunge og trætte. Bogen havnede i hvert fald i flyttekassen med ulæste bøger, og da jeg heller aldrig havde fået den anmeldt på bloggen, besluttede jeg mig for at læse den igen. Jeg er dog stadig ikke synderlig begejstret, og jeg må indrømme, at historien bare er ret nem at glemme igen. Der sker ikke rigtig det store i historien, og det er som om, at plottet er monotomt og intetsigende hele vejen igennem. Selvom bogen er forholdsvis kort, tog det mig temmelig lang tid at komme igennem den, og jeg måtte kæmpe for at opretholde interessen et par gange.

En ting jeg godt kan lide ved bogen, er dog sproget. Ligesom sine søstre, skriver Anne Brontë helt fortryllende. Jeg fandt flere citater i teksten, jeg stadig mindes tydeligt, og derfor kan jeg heller ikke give bogen en helt dårlig karakter. Samtidig må jeg også indrømme, at jeg var ret glad for Agnes som karakter. Hun er viljestærk, modig og selvstændig og det kunne jeg utrolig godt lide. Samtidig var hun fast besluttet på at hjælpe sin familie igennem en krise, i stedet for bare at gå derhjemme og vente på en velhavende mand, ligesom de fleste andre unge kvinder i hendes tid ville have gjort.

“It is foolish to wish for beauty. Sensible people never either desire it for themselves or care about it in others. If the mind be but well cultivated, and the heart well disposed, no one ever cares for the exterior.”

“Agnes Grey” er ikke en af de historier, der sidder fast i hjertet for altid. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Den var hyggelig og velskrevet, men heller ikke mere end det.

PSX_20160614_194903

Read More

“Regulatorerne” Af Stephen King

Posted by on jun 11, 2016 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20160611_180958

“Regulatorerne” Af Stephen King, fra forlaget Aschehoug, udgivet 2007 (Org. Udgivet 1986) 2/5 Stjerner

Poplar Street i Wentworth, Ohio er en ganske almindelig og fredelig lille villavej. Der er godt nok lige udstedt en stormvarsel, men bortset fra det, er det en ganske almindelig varm sommerdag på vejen. Stormende græsslåmaskiner og legende børn giver vejen en glad og varm stemning, og på terasserne sidder de fleste og drikker kolde øl. Avisdrengen Gary, der netop er begyndt på sin rute, tænker derfor heller ikke videre over den store røde varevogn, der pludselig kommer op på siden af ham. I hvert fald ikke før, det er for sent.

Fredeligheden på den lille vej bliver afbrudt, da et kæmpe brag lyder fra den røde varevogn. Føreren har langsomt gledet vinduet ned, og skudt avisdrengen Gary. Kort efter kommer der endnu et skud, og endnu et fra den røde varevogn, og vejen forvandles til kaos. Helvede er brudt løs, og alle render forvirret rundt og forsøger at indfange deres børn og kæledyr, før også de bliver ramt. Midt i dette virvar står den seksårige og autistiske Seth og hans faster, Audrey. Langsomt begynder Audrey at indse, at Seth og hans harmløse fantasier har noget med forbrydelsen at gøre, men hun aner ikke, hvordan hun skal stoppe det. En usynlig kræft har overtaget den lille dreng, hvis det altså overhovedet er muligt.

“Det fik det til at gyse helt ubeskriveligt i mig. Fordi det betød, at vi stod her ved soveværelsesvinduet i nattøj og kiggede på vores nevøs drøm.”

De sidste par måneder har jeg læst ret mange Stephen King romaner, da jeg er ved at læse mig igennem de mange gamle bøger jeg har, som normalt altid bliver valgt fra til fordel for de nye. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg elskede alt, hvad Stephen King har skrevet, da han jo er min yndlingsforfatter, men det gør jeg virkelig ikke.  Jeg er ved at læse mig igennem en periode af hans forfatterskab, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Bøgerne er enten virkelig dårlig skrevet, ellers så skifter de tema midt inde i bogen, til noget, jeg ikke har lyst til at læse om. I dette tilfælde er bogen dog bare ekstremt kedelig og lang at komme igennem. Den er på ingen måde uhyggelig, og flere gange tog jeg mig selv i at tænke, at historien var temmelig latterlig og grinagtig.

En god ting ved bogen, er det dog muligt at finde. Faktisk hele to ting. Eller mennesker, om man vil. Audrey og lille Seth var virkelig nogle gode karakterer, som jeg nød at følge. Audrey beskriver hele situationen omkring Seth i sin dagbog, og nogle af passagerne var rørende og følelsesfulde. Hun elsker sin lille nevø, men samtidig er hun bange for ham. Hun ved, at hun bliver nødt til at gøre noget for at stoppe Seth og hans magtfulde kræfter, men samtidig vil hun heller ikke udsætte Seth for mere smerte, da han i forvejen har mistet begge sine forældre. Seth er både skræmmende og kærlig på samme tid, og selvom han står bag en masse forfærdelige ting, kan man ikke undgå at holde en lille smule af ham.

“Først gik han, så begyndte han at småløbe. Han forstod ikke mere af denne verden end af den udenfor, og kunne blot håbe, at han genkendte det, han søgte, hvis han fandt det.”

“Regulatorerne” er ikke blandt Kings bedste bøger. Langt fra. Heldigvis kan man dog altid regne med King, når det kommer til karakterne.

PSX_20160611_180843

Read More

“Geralds farlige leg” af Stephen King

Posted by on apr 10, 2016 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20160410_192539

“Geralds farlige leg” af Stephen King, fra forlaget Egmont, udgivet 1994, (Org. udgivet 1992), 2/5 Stjerner

Jessie og hendes mand Gerald er taget på en romantisk weekendtur til et lille sommerhus, de har nær naturomgivelser og en hyggelig lille sø. Egentlig har Jessie slet ikke lyst til at være sammen med sin mand, da hun ved, hvad planen med det lille get-away er. Gerald vil bruge weekenden på at indfrie sin nye bondage fetish, og før Jessie ved af det, er hun pludselig lænket fast til sengen med håndjern. Da legen så småt er ved at gå i gang, beslutter Jessie sig endeligt for, at hun ikke er klar til den nye tilføjelse til deres sexliv, og forsøger at sige fra. Gerald er dog allerede så tændt, at han vælger at overhøre Jessies befaling, og dét der skulle have været en uskyldig leg, udvikler sig i stedet til en voldtægt mellem mand og kone. Jessie sparker fra sig, og rammer Gerald så hårdt, at han vælter ned fra sengen i et hårdt fald. Han rejser sig aldrig igen.

Der går ikke længe før, at Jessie begynder at gå i voldsom panik. For det første har hun lige dræbt sin egen mand, og for det andet, er hun lænket til en seng i et sommerhus langt væk fra byen. Med andre ord, er hun fuldstændig alene, og chancen for at blive reddet er meget lille. I takt med, at panikken spreder sig mere og mere, lader Jessie stemmerne i sit hoved tage over. Hun er dehydreret og desorienteret, og pludselig begynder hun at se skygger i alle værelses mørke hjørner. Fortrængte minder og rædsler bliver vækket til live, og til sidst kan Jessie ikke længere kende forskel på virkelighed og drøm. Måske endda nærmere virkelighed og mareridt.

“Et øjeblik havde hun næsten det hele og forstod, at hun kunne have det hele, hvis hun virkelig ville. Hemmeligheden om den dag var aldrig helt sunket ned i hendes underbevidsthed, sådan som den slags hemmeligheder gjorde i tv’s sæbeoperaer og filmmelodramaerne, den havde været begravet i en snæver grav, allerhøjst.”

Jeg havde ikke undersøgt ret meget om denne bog, før jeg besluttede mig for at læse den. Jeg fandt den på et loppemarked sidste år, og da jeg synes forsiden så spændende ud, besluttede jeg mig for at købe den. Når det kommer til Stephen Kings tidligere værker, er det enten knald eller fald for mit vedkommende. Denne bog blev jeg desværre aldrig fan af. Jeg kunne virkelig ikke lide hovedpersonen, Jessie. Det irriterede mig, at hun brugte så langt tid på at brokke sig over, at hun egentlig ikke havde lyst til at være i den situation, hun selv havde sat sig i, i stedet for bare at sige fra. Hun virkede meget svag, og hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så er det svage kvindelige hovedpersoner!

Noget andet, jeg ikke brød mig særlig meget om, var de lange passager om Jessies forhold til sin pædofile far. Jeg havde på ingen måde forberedt mig på, at det var dét, bogen ville handle om, og derfor blev jeg både forvirret og skuffet. Misforstå mig ikke – selvfølgelig er det vigtig at belyse temaer som misbrug og pædofili, men når man tror, at man skal til at læse en uhyggelig spændingsroman, så er det måske ikke lige det, man har lyst til at læse om. Samtidig var der også nogle væsentlige fejl i plottet, som gjorde mig irriteret. Fx får Jessie, som febrilsk forsøger at kommer ud af sine håndjern, fat i en bøtte creme og vælger at smide den væk. Ligeledes har hun et halvt glas vand og senere et helt fyldt glas. Jeg går ikke ud fra, at hun lige er smuttet ud til vasken, og så tilbage i håndjernene. Det giver ikke rigtig mening. Sproget i bogen var til gengæld ganske godt, og jeg kunne sagtens genkende Kings specielle skrivestil, selvom bogen efterhånden er gammel. Den danske oversættelse var dog ikke helt i top, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet ved sætninger som: “Er du rede til det?”.

“Jeg ved, at du er villig til at foretage dig noget, der vil gøre ondt, men du bliver også nødt til at tænke tanker, der gør ondt. Er du rede til dét?”

Stephen King er én af mine yndlingsforfattere, og det tror jeg aldrig vil ændre sig. Han er fantastisk fordi, han tør at tage chancer og udforske alle små ideer. Nogle gange bliver resultatet virkelig godt, men en sjældent gang imellem går det også galt.

PSX_20160410_192413

Read More

“Dominic #2 -Magtens Pris” Af Pernille Vørs

Posted by on jan 5, 2016 in 2 Stjerner, Erotik, Fiction | 8 comments

PSX_20160104_212357

“Dominic #2 -Magtens Pris” Af Pernille Vørs, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 2/5 stjerner

Catharina prøver stadig at komme sig over bruddet med Ian. Hun prøver at glemme ham, men det er en umulig opgave. Fordi, hun er så stædig og trodsig som hun er, lykkedes det hende at lade være med at kontakte ham, men det fjerner ikke hans konstante tilstedeværelse i hendes tanker. Da hun endelig møder ham igen, må hun for alvor indse, at hun ikke kan leve videre uden ham. Ønsket om et normalt forhold til Ian bliver også pludselig en del tættere, da Ian også erkender, at han ikke kan fungere uden Catharina.

Alt ser ud til at fungere perfekt i starten af deres genoptaget forhold, men Catharina må igen indse, at den mystiske Ian Dominic måske gemmer på flere hemmeligheder, end hun egentlig er klar til at acceptere. Ian nægter at indblande hende, så i stedet vælger hun endnu en gang at trodse ham, og forsøger at finde svar på sine mange spørgsmål bag Ians ryg. Hun fortryder dog med det samme. En ukendt trussel er konstant ved at ødelægge deres forhold, og Catharina har ingen anelser om, hvor alvorligt det er, før det er for sent.

I takt med, at Ian og Catharina forsøger at identificere den ukendte trussel, bliver Catharina draget længere og længere ind i Ians magtfulde univers. Hun ved at han holder af hende, men hun vil stadig gøre alt for, at høre det fra hans egen mund. Sex er stadig den eneste måde hun kan opnå nærhed med ham, og hun tvinges igen til at overveje, om hun kan leve med hans dystre bagage.

“Men hvordan får jeg dit hjerte?” Min stemme er så lav, at jeg selv dårligt nok kan høre den. Jeg fortryder oderne med det samme. Ian elsker ikke.”

Da jeg læste den første bog i denne trilogi sidste år, var jeg ret imponeret. I hvert fald over selve historien. Jeg havde ikke læst særlig meget andet erotisk litteratur, og genren var generelt en stor joke i mine øjne. Set i bakspejlet, tror jeg derfor også, at jeg blev begejstret en smule for hurtigt. Jeg har netop færdiglæst alle bøgerne i “50 Shades of Grey” trilogien, og jeg kan næsten ikke komme mig over, hvor mange ligheder der mellem de to serier. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har været fristet til at kalde en bog en direkte efterligning før nu. For at nævne bare nogle af dem, så bruger Catharina hele tiden betegnelsen ‘min indre kriger’ for sin underbevisthed. Anastacia i “50 Shades of Grey”siger konstant ‘min indre gudinde’. Problematikken i parforholdet er også identisk. Ian har haft en hård barndom med svigt og sorg, og er derfor blevet en dyster og magtfuld mand med BDSM tendenser, ligesom Christian i “50 Shades of Grey”. Ingen af mændene synes de fortjener deres kvinder, men alligevel kan de ikke holde sig væk fra dem. Catharina har til vane at bide sig selv i kinden, ligesom Anastacia bider sig selv i læben. Catharinas bedste veninde bliver kærester med Ians bror, ligesom Anastacias bedste veninde bliver kærester med Christians bror. Ian skal konstant redde Catharina fra en farlig trussel, ligesom Christian konstant skal redde Anastacia. Ian køber en ny bil til Catharina. Christian køber en ny bil til Anastacia. The list goes on and on.. Vendingen ‘I dont make love, I fuck’ fra “50 Shades of Grey” bruges endda også i denne serie, og jeg kan bare ikke undgå at synes, at det er en smule komisk og usmageligt at skrive en roman, der minder så meget om en allerede kendt og elsket bestseller. Come on, det kan du altså gøre bedre Vørs!

Udover, at jeg er blevet utrolig skuffet over de mange ligheder i bogen, synes jeg også, at selve handlingen blev en smule for sær og plat til mig. Sætninger som “Malk min pik, min engel” hører ingen steder hjemme i en vellykket roman. Heller ikke selvom, det er en erotisk en af slagsen. Så er der det med bogens design. Den sidste bog var så spækket med stavefejl, at jeg havde lyst til at sidde med en rød kuglepen i hånden hele tiden. Denne gang er stavefejlene ikke så slemme, men til gengæld er forsiden direkte kedelig. Og så passer designet desuden ikke sammen med den første bog. Det er da den første regel, der skal overholdes, når man skriver en serie med flere bøger! Egentlig er jeg ked af, at der er så mange faktorer der trækker bedømmelsen af denne bog ned, for historien er i sig selv egentlig rigtig god. Jeg kan godt lide Catharina og Ians personligheder, og måden de komplimenterer hinanden på. Handlingen er spændende, trods det, at den dog er en smule forudsigelig. Der er mange gentagelser i handlingsforløbet, og derfor bliver man aldrig rigtig overrasket over udfaldet. Jeg har dog stadig lyst til at læse den tredje bog i serien, så et eller andet har jo fungeret for mig. Nu håber jeg dog bare ikke, at de bliver gift og får børn ligesom Anastacia og Christian!

“Jeg bliver varm helt ind til hjertet. Min mand, min psykotiske mand.”

Kort sagt, så synes jeg bogen er spændende og velskrevet. Det er dog også de eneste to ting, jeg bryder mig om. Lighederne til “50 Shades of Grey”, er så mange, at det ødelægger resten af bogen for mig.

PSX_20160104_212218

Read More

“Dæmonherskerens arving #2 – Skæbnens kald” Af H.W. Klaris

Posted by on dec 22, 2015 in 2 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20151222_114247

“Skæbnens kald” Af H.W. Klaris, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 2/5 Stjerner

Efter et voldsomt opgør i kirken, vågner Ally om morgenen, og er helt alene i den store skov. Det tror hun i hvert fald. Kort efter hun er vågnet, kommer en mystisk mand til undsætning, og han hjælper hende med at finde ud af, hvad hun dog laver alene i skoven. Hun kan ikke rigtig huske, hvad der er sket, udover, at en meget uhyggelig dæmon greb fat i hende. Hun finder sin veninde Susannah, men desværre er det ikke hele kredsen der er i sikkerhed. Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally har fundet et hul i et hemmeligt rum under kirken, og hun er overbevist om, at det kan være en portal til en anden verden. Hendes venner kan dog ikke se noget besynderligt ved hullet, og Ally må tage alene tilbage til kirken for at finde ud af, hvad der er sket. Her finder hun pludselig sig selv i store problemer, da det ser ud til, at hendes fortid indebærer meget mere, end hun selv gik og troede.

Ally skal træffe nogle store og svære valg i dette andet bind af Dæmonherskerens arving. Nogle valg, der kommer til at sætte præg på hendes fortid, nutid og fremtid, hvis hun ikke passer på.

Ordene fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Hvad talte de om? Og hvorfor lød ordet ‘menneske’ som et skældsord?”

I min læsning af den første bog i denne serie, faldt jeg over en del ting, der generede mig. Bl.a. var der næsten ingen kommaer i bogen, og jeg må indrømme, at tegnsætningen i denne efterfølger er næsten ligeså slem. Der er ikke decideret stavefejl, men sætningstrukturen er way off. Samtidig undrede jeg mig igen over de mange amerikaniserede navne. Ikke nok med, at alle egenavnene er en besynderlig blanding af engelsk og dansk, så er der også flere steder brugt ord som ‘laptop’. Hvorfor ikke bare skrive bærbar, når nu det er en dansk bog? Det kan godt være, det bare er mig, der lader mig gå på af små detaljer, men jeg synes altså. det er en smule irriterende. Ligeledes er der, ligesom i den første bog, et lille trekantsdrama mellem to af drengene og hovedpersonen Ally. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er nødvendigt.

Sproget er ligesom i den første bog meget simpelt, og på grænsen til det intetsigende. Det meste af bogen består af indirekte tale, og det minder mig meget, om de stile jeg skrev, da jeg gik i 9. klasse. Når der endelig kommer nogle forholdsvis spændende passager, bliver de ødelagt af platte og intetsigende beskrivelser, der gør det svært at lade være med at trække på smilebåndet. Bl.a. kunne jeg ikke lade være med at grine over nogle meget urealistiske og besynderlige beskrivelser af en dæmon, og selvom netop denne passage skulle være den mest uhyggelige i bogen, blev den simpelthen for komisk på grund af sproget. Når det så er sagt, er der også nogle fine elementer i bogen. Jeg kan godt lide ungdomsbøger man lærer noget af, og i denne bog må hovedpersonen træffe et svært, men uselvisk valg.

“Selvom jeg godt vidste at jeg var i sikkerhed, var det endnu ikke gået op for min krop. Hjertet slog så hurtigt at jeg blev stakåndet.”

Jeg er ikke helt klar over, om denne serie er en form for let-læsning, eller hvilken aldergruppe den henvender sig til. I hvert fald er det en meget simpel serie, og samtidig skal man heller ikke frygte, at bøgerne vil blive for uhyggelige, selvom de lover ‘paranormale kræfter’ og ‘dark fantasy’. Det er desværre ikke tilfældet.

PSX_20151222_114122

Read More