1 Stjerne

“After Alice” Af Gregory Maguire

Posted by on apr 19, 2017 in 1 Stjerne, 2 Stjerner, Eventyr, Fiction, Uncategorised | 4 comments

“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner

Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm,  får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.

I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.

“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.

Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?

“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”

“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.

Read More

“The Winter Ghosts” Af Kate Mosse

Posted by on jan 17, 2015 in 1 Stjerne, Fiction, Horror | 8 comments

PSX_20141230_101132

PSX_20150117_150129

“The Winter Ghosts” Af Kate Mosse, fra forlaget Orion Book, udgivet 2009, 1/5 Stjerner

Vi befinder os i Frankrig, i 1928. Freddie er netop blevet fanget i en voldsom snestorm, og ser sig nødsaget til at søge ly i en lille isoleret landsby i de mørke skove. Han føler sig meget velkommen i landsbyen, og flere af beboerne inviterer ham på mad og drikke, så han kan lade batterierne op og fortsætte sin rejse den næste dag. Især klinger Freddie godt sammen med den smukke Fabrissa. De to bruger hele aftenen og halvdelen af natten på at fortælle historier om sig selv, og deres fortid. Fabrissa sørger stadig over tabet af sin tidligere landsby og familie, og har ikke meget tilbage at leve for. Hun fortæller sørgmodigt om, hvordan hele hendes stamme blev ledt ud til skovene under en voldsom krig, og i mens hende selv og få andre overlevede, vendte størstedelen desværre aldrig tilbage igen.

Fabrissas historier får Freddie til at tænke over sin egen fortid. Han mistede sin elskede storebror i krigen, og heller ikke han, er helt kommet over det store tab. Han er besat af en dårlig samvittighed, og har til tider svært ved at kende forskel på hallucinationer og virkelighed. Fabrissa fremkalder en masse glemte følelser, og før han ved af det, har Freddie fortalt Fabrissa alt det, som han egentlig har fortrængt i flere år. Da Freddie vågner dagen efter, er Fabrissa dog væk, og ingen lader til at kende til hende. Landsbyen har dog været meget nervøs over Freddie, da de om aftenen så, at han bevægede sig alene ud i skoven igen. Samtidig fortæller de Freddie, at der ingen overlevende var i den krig, han bliver ved med at snakke om. Hele landbyen døde af kulde i skoven.

“My father used to say that on the day I was born, he heard the first cuckoo sing. A good omen, he said.”

Da jeg første gang så denne smukke bog i en genbrugsbutik i Amsterdam, elskede jeg øjeblikkeligt alt ved den. Bogen er indbundet i den smukkeste mørkeblå farve, og de sølvbelagte tegninger og bogstaver på forsiden er jo næsten indbegrebet af vinter. Samtidig pirrede titlen min nysgerrighed med det samme, da jeg jo er lidt af en horror fan, og som regel elsker alt, der har med spøgelser at gøre. Bagsideteksten gjorde mig endnu mere begejstret, da den ligger op til det helt store psykologiske drama, med en slutning, der på ingen måder er til at forudse. Selve bogen er  desuden fyldt med farvestrålende kort og  dystre illustrationer. Jeg købte bogen med det samme, for hvordan kunne en bog så smuk som denne, være andet end helt fantastisk ?

Aldrig i mit liv, har jeg været mere skuffet over en bog, end jeg var da jeg havde færdiglæst denne. Sproget irriterede mig fra første side, og det samme gjorde hovedpersonen. Beskrivelserne af hans tanker var med det samme alt for afslørende, og før jeg nåede af læse kapitel 2 færdig, havde jeg forudset, hvad resten af bogen ville byde på. Og det var ikke en af de gæt, men ikke helt er sikker på, og som normalt viser sig at være fuldstændig forkert, nej jeg var sikker i min sag, og da bogen var slut, havde jeg haft ret hele vejen i gennem. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg virkelig aldrig har læst noget så forudsigeligt som denne bog. Der var ikke et eneste plottwist eller eller et eneste lille krumspring, der gjorde bogen bare en lille smule spændende. Der var alt for mange overflødige beskrivelser, der slet ikke gav mening. Fx beskrives der en fransk folkesang ned til mindste detalje, og beskrivelserne varer lidt over 5 sider. Sangen har på ingen måde relevans for fortællingen. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg i øvrigt sikker på, at selv en barn i børnehaveklassen kunne have formuleret en bedre slutning end denne her. Bogen er fuldstændig fantasiforladt, og jeg fortryder, at jeg har spildt min tid på at læse den. Ud over det smukke cover og de fine illustrationer, er det eneste gode ved bogen nemlig, at den er forholdvis kort.

“There was nobody there. There never would be.”

Kate Mosse er ikke en forfatter, jeg har læst noget af før. Jeg har dog set hendes navn flere steder, sågar på listen over de bedste spøgelseshistorier nogensinde. Jeg tror dog der kommer til at gå lang tid før, at jeg vil forsøge mig med endnu en Kate Mosse bog, desværre.

PSX_20150117_145900

Read More

“Døden kommer til Pemberley” Af P.D. James

Posted by on aug 24, 2014 in 1 Stjerne, Fiction, Krimi, Mysterie | 0 comments

PSX_20140824_162648

“Døden kommer til Pemberley” Af P.D. James (Org. titel: Death comes to Pemberley”, Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co, udgivet 2012 (Org. udgivet 2011), 1/5 Stjerner

7 år efter Elizabeth Bennet og Mr. Darcy er blevet gift, ånder alt fortsat fred og Idyl på Pemberley. Parret har fået et par raske sønner, og Elizabeth har stadig et rigtig godt forhold til den ældste søster Jane, og hendes mand, Mr Bingley. Aftenen før, at Pemberley skal huse et stort bal, bliver freden og den gode stemning forstyrret af en meget oprevet og skræmt Lydia, der er sikker på, at hendes mand Mr Wickman er blevet slået ihjel. På vej hen til Pemberley stoppede hestevognen nemlig, og en officer ved navn Kaptajn Denny og Mr Wickman stod ud af vognen i vrede, hvorefter der hurtigt blev hørt pistolskud.

Mr Darcy og et par øvrige mænd tager ud for at undersøge sagen, og finder en meget blodig Mr Wickman bøjet ind over liget af Kaptajn Denny. Det første Wickman siger er, at det er hans skyld, at hans eneste og bedste ven er død, og derfor er flere af vidnerne hurtige enige om, at det helt sikkert må være den stærkt berusede Mr Wickman der er gerningsmanden. Pemberley bliver overvældet af en trykket stemning, og pludselig kommer en masse gamle og skjulte hemmeligheder op til overfladen. Ingen på Pemberley kan føle sig sikker, for i midlertidigt kan ingen af karaktererne stole på andre end sig selv.

“Hun ønskede ham ud af deres tilværelse, men ikke på den måde – kære Gud, ikke på den måde”

“Pride and Prejudice” af Jane Austen har altid været en af mine absolutte yndlingsromaner. Jeg har altid beundret Jane Austen for hendes ironiske og ærlige sprog, i en tid hvor kvinder ikke havde meget at skulle have sagt. Jeg er ikke alene om denne beundring, og Jane Austen er i dag en af de aller mest kendte og anerkendte kvindelige forfattere. Derfor er alle hendes romaner også betragtet som klassiske værker. Klassiske værker der er hellige og ikke kan sammenlignes med andres fortolkninger eller efterdigtninger. Derfor skal man passe meget på, når man vælger at fortolke på Jane Austens værker, for det kan meget hurtigt og meget nemt gå galt. “Døden kommer til Pemberley” er et pragteksempel på dette. Da jeg læste bogen fik jeg samme følelse, som man får, når man ser en utrolig dårlig sanger forsøge at give sig i kast med Whitney Houston eller Aretha Franklin. Det er mildest talt skrækkeligt. Alt der kan mislykkedes i den bog er mislykkedes, og for en ægte Jane Austen fan, er det svært ikke at blive både fornærmet og overrasket. Jeg har læst mange mulige efterdigtninger til Austens klassikere, men den her på være en af de værste. Som krimi fungerer den ikke, og som efterfølger til “Pride and Prejudice” fungerer den bestemt heller ikke. Det eneste jeg kunne lide ved bogen var de overtroiske faktorer der spiller ind ved opklaringen af mordet, men det er også KUN fordi, at jeg er en sucker for alt der har med det overnaturlige at gøre.

Elizabeth Bennet er Austens mest kendte kvindelige karakter, og der er ikke særlig mange mennesker der ikke kender til Elizabeth Bennets og Mr Darcys kærlighedshistorie. Elizabeth Bennet og Mr Darcy er karakterer der ikke kan glemmes i litteraturen. Elizabeth er med sine hurtige bemærkninger og sin litterære intelligens et billede på alt det, en kvinde ikke fik lov at være i Jane Austens samtid. I “Døden kommer til Pemberley” bliver både Elizabeths og Darcys personligheder glemt, og i stedet kunne karaktererne i bogen være et hvilket som helst andet lykkeligt ægtepar. Den er en skændsel og en stor kritik af P.D James overhovedet har kunne få sig selv til at kalde sine ligegyldige karakterer for Elizabeth og Mr Darcy, for de hører på ingen måde hjemme i en middelmådig krimi som denne. Ligeledes bliver James’ Elizabeth både beskrevet som grådig, pengegrisk og nærig over for sin familie, og man kan som Austen-elsker slet ikke finde nogle af Elizabeths oprindelige og elskværdige træk.

Jeg er virkelig skuffet over denne krimi. Jeg elsker Jane Austen og jeg elsker mysterier, så jeg troede at det ville være en perfekt blanding, der ville vække både spænding og nostalgi. I stedet gjorde bogen mig sur, og jeg følte flere gange, at jeg stod og så på, mens en af mine yndlingsbøger blev brutalt slagtet og latterliggjort. Jeg kan ikke anbefale bogen til nogen. Man skal kende Austens oprindelige historie for at kunne følge med, og hvis man kender den, tror jeg ikke man kan undgå at blive skuffet. Jeg håber P.D. James i fremtiden vil blande de vigtige klassikere uden om hendes middelmådige krimiromaner.

PSX_20140824_163013

 

Read More