“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald

Posted by on sep 18, 2017 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Eventyr, Fiction | 0 comments

“The Princess and the Goblin” Af George MacDonald, fra forlaget Folio Society, udgivet ___, (Org. udgivet 1872), 4/5 Stjerner

Otte årige prinsesse Irene bor på et stort slot med sin far, kongen, og sin barnepige, Lootie. Irene elsker at lege udenfor, men på en regnfuld dag beslutter hun sig i stedet for at efterforske slottes mange gange og værelser. I et af værelserne opdager hun en mytisk kvinde med langt mælkehvidt hår, der hævder at være Irenes tipoldemor. Den næste dag kan Irene ikke finde kvinden, så i stedet overtaler hun Lootie til at efterforske de smukke skove omkring slottet. Timerne forsvinder i leg og solskin, men da mørket falder på, går det op for Irene og Lootie, at de ikke er alene i skoven. Skoven er nemlig fyldt med gamle miner, og i minerne bor der hundredvis af små trolde, der er blevet bandlyst fra slottet for mange år siden, og derfor ønsker at få hævn over menneskerne.

Heldigvis kommer Curdie dem til undsætning. Curdies far arbejder i minerne, og derfor ved Curdie alt om de ondskabsfulde trolde. Bl.a. ved han, at troldenes fødder er bløde og sarte, og ved brug af denne vide, lykkedes det de tre at komme tilbage på slottet i sikkerhed. Curdie er dog ikke helt så heldig på turen hjem, og troldene ender med at tage ham til fange i en fangekælder. Irene bliver udstyret med en magisk ring fra sin tipoldemor, og ved at følge en usynlig tråd, der spinder fra ringen og igennem skoven, finder hun til sidst Curdie, og bringer ham tilbage til slottet, hvor han og hans forældre får lov at møde kongen.

“People must believe what they can, and those who believe more must not be hard upon those who believe less. I doubt if you would have believed it all yourself if you hadn’t seen some of it.”

Da jeg i sin tid startede min elektroniske ønskeliste hos Folio Society, var denne bog en af de første, jeg skrev på listen. På det tidspunkt havde min beskedne SU indtægt ikke godt af at besøge hjemmesiden for tit, og bogen blev stående på ønskelisten i et par år. Da jeg i sidste måned ved et tilfælde opdagede, at der var halv pris på udvalgte bøger, kunne jeg ikke dy mig. Denne bog var i blandt dem, og det var derfor også den første, jeg bestilte hjem. Historien var ligeså sød og fin, som jeg havde regnet med, og jeg elskede de farvestrålende illustrationer, der passede så fint til fortællingen.

En anden ting jeg virkelig godt kunne lide, var historiens mange undertoner. Jeg ved, at de fleste eventyr indeholder ironi og moraliserende budskaber, men jeg havde alligevel ikke overvejet, at det kunne gøres så fint og underholdende som i dette eventyr. Eventyret blev nemlig aldrig moraliserende eller belærende på en negativ måde, men i stedet blev flere af scenerne fortalt med en sådan ironi, at jeg ikke kunne lade være med at trække en smule på smilebåndet. På den måde mindede bogen mig både om Lewis Carroll og om Jane Austen, to forfattere jeg elsker himmelhøjt netop på grund af den søde og dog tydelige ironi.

“It is when people do wrong things wilfully that they are the more likely to do them again”

“The Princess and the Goblin” er et virkelig fint og klassisk eventyr med prinsesser og kongeriger og alt, der hører til, men historien er alligevel unik, og den smukke bog har fået en særlig plads i min samling og i mit hjerte.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *