“The Corn Maiden and other Nightmares” Af Joyce Carol Oates

Posted by on aug 17, 2017 in 4 Stjerner, Fiction, Novelle | 0 comments

“The Corn Maiden and other Nightmares” Af Joyce Carol Oates, fra forlaget Head of Zeus, udgivet 2013, 4/5 Stjerner

Joyce Carol Oates har i denne fine lille bog samlet seks noveller, som står i stor kontrast til den lyse forside. Historierne er nemlig grusomme, dystre og ufattelig uhyggelige. I “The Corn Maiden” bliver den lille pige Marissa kidnappet, og hendes mor forsøger i flere uger at opretholde håbet om, at hun stadig er i live. Politiet har næsten opgivet efterforskningen, da Marissas kidnappere står frem. Ud fra en gammel vandrehistorie om en ung pige, der blev ofret for at bringe god høst, har de fundet inspiration til tortur af Marissa, men historien ender bestemt ikke, som man umiddelbart vil forestille sig. Ofringen sker, men ikke af Marissa.

I en anden novelle beslutter en ung teenagepige sig for at finde sin mors ekskæreste. Hun har ikke set ham i flere år, men hun har noget, hun gerne vil fortælle ham. Hun finder ham i telefonbogen, ringer ham op, og de aftaler at mødes på en nærliggende bar. Han ved ikke, hvem hun er, og tror, at den unge kvinde er interesseret i at have sex med ham. Det er dog langt fra tilfældet, for pigens mor er netop død, og ifølge hende, er der kun én ansvarlig. Ham.

“Our lives are Mobius strips, misery and wonder simultaneously. Our destinies are infinite, and infinitely recurring.”

Jeg havde kun læst én bog af Joyce Carol Oates, da jeg besluttede mig for, at jeg blev nødt til at købe denne. “De forbandede” var en god og velskrevet roman, men også en smule for langtrukken og tung. Derfor tænkte jeg, at en samling noveller måske ville være bedre. Joyce Carol Oates har udgivet flere novellesamlinger, men da jeg så titlen på denne, var jeg ikke længe om at beslutte mig. Jeg har altid været en sucker for gamle og uhyggelige legender og vandrehistorier, især når de genbruges i en virkelighedsnær og realistisk kontekst.

Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse horror, og jeg tror, der var grunden til, at jeg heller ikke blev skuffet. Samlingen er nemlig ikke horror, men som titlen også lover – mareridt – der langsomt kryber ind på dig, og får det til at løbe koldt ned af ryggen. Der var ingen egentlig spøgelser eller dæmoner at finde i novellerne, men i nogle tilfælde kan den virkelige uhyggelighed være lige så uhyggelig. Det er denne bog et bevis på.

“As long as you’re in motion, your perspective is obscured. Only when you reach the summit and turn to look back, can you be at peace.”

Jeg troede ikke, at Joyce Carol Oates nogensinde ville blive en af mine yndlingsforfattere. Nu er jeg i tvivl.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *