“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne

Posted by on aug 7, 2017 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 0 comments

“Ildbarnet” Af S. K. Tremayne, fra forlaget Gads, udgivet 2017, 3,5/5 Stjerner

Da Rachel gifter sig med den ældre David, får hun ikke bare en flot mand, men også en stor gammel slægtsvilla, en kæmpe minevirksomhed, rigdom og en stedsøn, Jamie. Der følger dog også et pludselig ansvar med i pakken, for Jamie’s mor døde ved et uheld i en af minerne, og den lille dreng er stadig i stor sorg. Han fortæller, at han stadig snakker med sin mor, og at han desuden har set hende flere gange rundt omkring i huset. Værre bliver det, da Jamie også påstår, at han kan se ting ske, før de egentlig sker. Bl.a. kan han se, at Rachel vil dø, inden juleaften.

I takt med, at julen nærmer sig, begynder Rachels nye liv at krakelere for øjnene af hende. Hun er overbevist om, at Jamie tager fejl og blot har brug for hjælp til at håndtere sorgen, men da han begynder at få ret i alle hans antagelser, bliver Rachel bange. Hun begynder at forske i Jamie’s mors død, og opdager, at der er mange uforklarlige deltaljer, der ikke helt stemmer overens med, hvad hun har fået at vide af David. Fx blev liget aldrig fundet. Samtidig begynder David at blive mere og mere aggressiv, og Rachel begynder at overveje, om hendes ægteskab måske har været en frygtelig fejltagelse.

“Min stedsøns ansigt er mere blegt end nogensinde før og alligevel så uendeligt smukt. Håret er ligeså sort som de kragefjer, jeg finder ude i haven, kragerne, der kommer flyvende oppe på hedens varder for at søge læ for den kolde vind.”

Jeg kunne virkelig godt lide “Faldet” af samme forfatter, og denne her  var næsten ligeså god. Jeg elskede, at der var paranormale elementer med, som fx spøgelset af den afdøde mor. Samtidig var Rachels efterforskning i sagen utrolig spændende at følge med i, og jeg kunne virkelig godt lide, at der var så mange forskellige plots kørende indover hinanden. Ligesom “Faldet” er der også her tale om en meget psykologisk thriller, og det er op til læseren at finde ud af, om det der sker er virkeligt, eller om det blot er hovedpersonens illusion.

Desværre gættede jeg ret hurtigt, hvad svaret ville blive, og derfor var den sidste halvdel af bogen en smule forudsigelig for mit vedkommende. Den var dog stadig utrolig spændende, og det er tydeligt, at S. K. Tremayne bruger meget tid på at researche alt lige fra beliggenheder til dystre vendepunkter. Netop derfor blev historien også uhyggelig – karaktererne og miljøbeskrivelserne er så virkelighedsnære og realistiske, at man umiddelbart tror på alt, hvad der sker.

“Jeg hører en lille bid af havets musik. Endnu en fjern bølger, der eksploderer mod klipperne. Vinden bærer lyden med sig.”

“Ildbarnet” er en af den slags bøger, der virkelig får nakkehårene til at rejse sig, uden egentlig at blive direkte uhyggelig. Derfor kan jeg også varmt anbefale den.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *