“Dræb ikke en sangfugl” Af Harper Lee

Posted by on aug 5, 2017 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

“Dræb ikke en sangfugl” Af Harper Lee, fra forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet 2015 (Org. udgivet 1960), 5/5 Stjerner

I 1933 bor seksårige Jean Louise Finch, ‘Scout’, sammen med sin storebror Jem og far Atticus i en lille by i Alabama. Deres mor døde, da de var helt små, og Atticus forsørger dem alene ved sit job som forsvarsadvokat. De lever en forholdsvis bekymringsfri hverdag med lektier, venner og spøjse naboer, men alt dette ændres, da en hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Atticus vælger at tage jobbet som forsvarsadvokat for den sorte mand, og byens indbyggere er bestemt ikke tilfredse. Gennem Scouts øjne, ser vi, hvordan byen gradvist bekriger familien, alt i mens de alle venter på den afgørende retssag.

Da retssagen har fundet sted, forventer Atticus, at byen vil falde til ro igen. Problemet er bare, at voldtægtssagen har åbnet en voldsom debat, som alle byens indbyggere nu er tvunget til at deltage i. Hvem er enige og hvem er uenige, og kan det lykkedes byen at genfinde freden? Da Jem og Scout bliver overfaldet på vej hjem en sen aften, går det op for Atticus, at intet nogensinde vil blive som før.

“Skyd alle de skovskader I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er synd at dræbe en sangfugl.”

Jeg tror, jeg var omring 14 år, da jeg første gang forsøgte at læse ‘To kill a Mockingbird’. Jeg havde lånt den på skolebiblioteket, men jeg havde svært ved at forstå bogens mange dialekter og underforståede budskaber, så jeg fik aldrig færdiglæst den. Jeg vidste dog også, at det var en bog, jeg på et eller andet tidspunkt blev nødt til at læse færdig, og siden da har bogens titel stået som endnu et punkt på mine lange læselister. Lige indtil jeg spottede en virkelig fin paperback på min venindes bogreol, og udstødte et længselsfuldt suk. Da min veninde til sin store overraskelse fandt ud af, at jeg ikke havde læst den, gav hun mig den med hjem. Faktisk tvang hun mig til at læse den med det samme, og det gjorde jeg.

Jeg havde forventet, at bogen ville falde mere i min smag denne gang, men ikke, at jeg ville blive så overvældet, som jeg blev. Historien er både rørende, spændende og aktuel. Også idag. Jeg er ikke overrasket over, at mange skoler verden over underviser elever i bogen, for det er lige præcis historier som denne, der formår at sætte gang i ens tanker og følelser. Netop derfor er den så vigtig.

“Jeg er bange for at de ting, vi gør, ikke altid vinder de lærde myndigheders fulde billigelse.”

Jeg overvejer virkelig, om jeg skal læse “Sæt en vagtpost ud”, som skulle være en form for efterfølger. I virkeligheden er det vist blot et tidligt og kasseret udkast til denne bog, og derfor er jeg bange for, at jeg kun kan blive skuffet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *