Opsummering: Februar

Posted by on mar 1, 2017 in Månedlig opsummering | 4 comments

PSX_20170301_152633

Jeg føler nærmest ikke, at jeg har fået læst i februar. I hvertfald ikke den første halvdel af måneden. Dagene er forsvundet væk i specialeskrivning, arbejde og venindeaftaler, og jeg kan næsten ikke tro, at måneden allerede er forbi. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde mere tid til at fordybe mig i bøgerne, men det er svært ikke at få dårlig samvittighed, når man har et speciale hængende over hovedet. Lidt har jeg dog fået læst, og jeg har som altid samlet en lille liste over bøgerne. Denne gang en meget lille liste.

Den første bog jeg fik læst, var noget af en pageturner. “Under en strålende sol” af Khaled Hosseini er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har fået læst, og jeg forstår vitterligt ikke, hvordan jeg kan have haft den liggende i over to år, før jeg endelig fik taget mig sammen til at læse den. Det er en utrolig tankevækkende roman, der tager udgangspunkt i to kvinder meget forskellige liv i Afghanistan, og jeg kan varmt anbefale alle at læse den. Den næste bog jeg fik læst var “Jack the Ripper – myter og mysterier” af J. W. Lindberg, som er en nonfiction bog, der beretter om de mange mord, der blev begået af den ukendte gerningsmand ‘Jack the ripper’. Den var utrolig spændende, og jeg kan i det hele taget rigtig godt lide konceptet med denne serie, der i hver udgivelser tager udgangspunkt i en ny myte. Jeg ville have elsket en serie som denne, da jeg var teenager. Samtidig er bogen virkelig flot illustreret. Den næste bog jeg fik læst var “Salems Lot” af Stephen King. Det er et af hans længere værker, så jeg har faktisk været i gang med den siden starten af måneden. Det er ikke hans bedste bog, men jeg nød alligevel at læse den. Den sidste bog jeg fik læst var “Underet” af Emma Donoghue. Jeg elsker virkelig den bog, og jeg fik den læst på en enkelt dag. Det var fuldstændig umuligt at lægge den fra mig igen, og jeg glæder mig utrolig meget til at skrive anmeldelsen af den.

Har I læst nogle gode bøger i februar, eller har I ligesom mig haft travlt med alverdens andre ting?

PSX_20170301_152749

4 Comments

  1. Det ser ud til at du har haft en rigtig god læse måned 🙂 Jeg må virkelig også til at få læst Under en strålende sol. Jeg har kun hørt godt om den og alligevel bliver den ved med at stå ulæst på hylden.Men jeg har lige hentet tre nye bøger på biblioteket, så ja, det bliver nok alligevel ikke foreløbig…

  2. Den er simpelthen så god! Jeg kan slet ikke anbefale den nok 🙂

  3. Jeg får helt lyst til at genlæse ‘Salems Lot’ – eller bare noget King i det hele taget. Det er alt for længe siden, jeg har læst noget af ham. Hvilken af hans seneste bøger synes du bedst om?

  4. Han er virkelig fantastisk! Det må nok være ‘Full dark no stars’, som er en novellesamling.
    Jeg er ikke så meget til hans seneste krimier, og generelt kan jeg virkelig godt lide hans novellesamlinger! 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *