“Karensminde” Af Iben Mondrup

Posted by on feb 22, 2017 in 4 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20170222_101236

“Karensminde” Af Iben Mondrup, anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Bjørk besøger sine forældre Karen og Jens, som lige er flyttet fra Grønland til Danmark. De elsker den frie natur, men de vil gerne være mere sammen med deres børn og børnebørn, så derfor har de købt en stor nedlagt gård på Møn. Planen er, at gården skal restaureres og laves om til en hyggelig lille Bed & Breakfast. Bjørk har lovet at hjælpe lidt til, men da familien pludselig rammes af en uventet tragedie, falder alle planerne til vasken, og familien må på ny forsøge at finde hinanden.

En gang stod Bjørk og hendes storebror Knut hinanden meget nær, men han har travlt med sin kone og små tvillingpiger. Han er stadig den gamle forsige og fornuftige mand, men samtidig er han blevet langt mere alvorlig. Bjørks søster Hilde er hans modsætning. Hun vil ikke længere vise sig på gården, og skubber resten af familien så langt væk, at de ikke engang ved, at hun går store omvæltninger i møde. Karen forsøger at holde sammen på dem alle, men må efter tragedien lægge sine kræfter i huset, og Bjørk bliver på forunderligvis den lim, som familien altid har manglet.

“Den streg hun tegnede op engang, en nat hun var bange og alene, kan de korrigere, de kan flytte den et andet sted hen eller helt hviske den ud.”

Jeg havde virkelig svært ved at beslutte mig for, om jeg skulle læse denne bog, da jeg modtog den til efterårets bogbloggertræf. Familiefortællinger plejer at være en genre, jeg går langt uden om, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg har nok altid bare tænkt, at de var tiltænkt et lidt mere modent publikum end mig selv. Samtidig lød bagsideteksten ikke specielt spændende, og jeg lagde bogen væk med tankerne om at forære den til min veninde. Pludselig begyndte jeg dog at støde på Iben Mondrups navn alle steder, og flere af mine kolleger anbefalede mig at give bogen et forsøg. Jeg kunne jo altid stoppe igen, hvis den blev for kedelig. Det blev heldigvis ikke tilfældet.

Det er længe siden, at jeg har været så positivt overrasket over en bog, som ved denne. Jeg havde overbevist mig selv om, at den ikke ville være noget for mig i flere måneder, og pludselig kunne jeg slet ikke lægge den fra mig. Ikke fordi, at bogen var overdrevet spændende eller nervepirrende, men fordi, at den var så utrolig stemningsmættet og smuk, at jeg blev nødt til at følge den lille familie så langt som overhovedet muligt.

“Men hun er hans, og han går ikke af med hende. Måske kan han slet ikke undvære hende? Vil ikke, kan ikke; hvad er forskellen?”

“Karensminde” er én af de slags bøger, som er landet i mine hænder ved et tilfælde. Jeg ville aldrig selv have købt den. Alligevel er jeg utrolig taknemmelig for, at jeg fik foræret sådan en smuk læseoplevelse, og jeg kan derfor klart anbefale bogen.

PSX_20170222_101114

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *