“The Graces” Af Laure Eve

Posted by on jan 18, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20170118_131554

“The Graces” Af Laure Eve, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

River drømmer om at bliver venner med de tre berygtede Grace-søskende: Summer, Fenrin og Thalia. Måske endda kærester med den fascinerende og populære Fenrin. Rygtet siger nemlig, at de er hekse og har magiske kræfter. Samtidig er deres familie rig og perfekt, og det er bestemt ikke tilfældet med Rivers egen familie. Hendes far har forladt hende, og hendes mor arbejder så meget, at hun knapt nok har tid til River. Men hvis bare River kan blive venner med familien Grace er hun sikker på, at hele hendes liv vil blive meget bedre. Hun vil gøre alt for at blive en af deres gruppe, og da Summer pludselig inviterer hende med til en hemmelig seance, kan River næsten ikke holde glæden tilbage. Er hendes største ønske endelig ved at gå i opfyldelse?

River og Summer bliver hurtigt hjerteveninder og inden længe begynder resten af familien også at vise interesse for River. De inviterer hende med i centeret og til filmaften, og resten af skolen misunder deres venskab. River er nemlig den eneste, der har været venner med familien i mere end en måned. Da River dog for alvor kommer tæt på familien, går det dog op for hende, at de måske ikke har det så nemt som alle går og tror. I følge de tre søskende, hviler der nemlig en forfærdelig forbandelse over familien der gør, at de ikke kan have et kærligt forhold til normale mennesker. Da River er håbløst forelsket i Fenrin vil hun gøre alt hvad hun kan for at ophæve forbandelsen, men desværre går det ikke helt efter planen, og pludselig ville River ønske, at hun aldrig havde mødt dem.

“Det er bare det”, sagde han stille, “at vi alle sammen skal dø.”

Jeg blev overvældet af glæde, da jeg kort før jul modtog denne bog til anmeldelse. Jeg elsker når danske forlag går all in på smukke forsider og bogskønhed, og så kunne jeg heller ikke lade være med hoppe lidt af spænding, da jeg så, at bogen omhandlede hekse og magi. Jeg læste bogen i starten af januar, og og blev hurtigt hooked på historien. Da jeg nåede ca halvejs begyndte jeg dog at kede mig en smule, da der fortsat var stort fokus på venskabet til familien og Rivers forhold til Fenrin. Generelt blev plottet trukket virkelig langt ud, og jeg tror sagtens man kunne have skåret fem eller måske endda flere kapitler ud af bogen uden de store konsekvenser.

Når det så er sagt, må jeg også indrømme, at slutningen var rigtig spændende. Der skete rigtig meget i den sidste del af bogen, og karaktererne udviklede sig samtidig også utrolig meget hen over slutningen. I sær River. Jeg kunne godt lide, at hendes forelskelse i Fenrin tog en uventet drejning og at der samtidig blev sat fokus på andet end bare hendes forhold til familien. Jeg lærte for alvor karaktererne at kende i slutningen af bogen, og samtidig var slutningen heller ikke forudsigelig. Jeg må dog også erkende, at Rivers store ‘hemmelighed’ var lidt en skuffelse.

“River 2.0 gjorde ikke. River 2.0 var normal og følsom og helt klar over, at den slags ikke var andet end barnagtig indbildning. Det var let at blive hysterisk og lade sig rive med af spændingen, men når alt kom til alt forårsagede den ikke andet end problemer og smerte.”

“The Graces” er en virkelig fin og letbenet ungdomsroman, og jeg nød at læse den. Den første del af bogen var dog en anelse langtrukken.

PSX_20170118_131441

2 Comments

  1. Den lyder ellers virkelig spændende! Vil helt sikkert holde øjenene åbne efter den – om ikke andet, så er det jo en vildt smuk bog at have stående på hylden 😀

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Det er det nemlig ja. Jeg tror også, du vil kunne lide den! 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *