Posts made in januar, 2017

“Skadedyr og tulipaner” Af Steen Langstrup

Posted by on jan 26, 2017 in 5 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20170126_113805

“Skadedyr og tulipaner” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2017, 5/5 Stjerner

Archibald har netop mistet sin mor i en frygtelig ulykke, og sammen med sin far er han nu rejst væk fra Københavns travlhed for at finde ro. Han bruger sine dage i sommerhuset på at tegne blomster, mens hans far, der er kunstner, drikker sig fuld og maler portrætter af Archibalds afdøde mor. Dagene går langsomt forbi, men da Archibald bliver venner med nabodrengene og den spøjse pige Fie, kan han endelig se en smule positivt på situationen. Nu har han i det mindste nogle at lege med. Fie advarer dog Archibald om nabodrengene. De er nemlig kendt som skolens mest ondskabsfulde ballademagere.

Da Archibald får en hundehvalp i gave af sin onkel, begynder det også at gå op for ham, at han måske skal finde nogle andre venner. Han har set nabodrengene torturere en rotte og en due, og nu begynder de at snakke om at fange større dyr. Som en kat. Eller en hundehvalp. Samtidig kommer Archibald i store problemer, da han kysser Fie, og hendes far ser det. Han fortæller alle, at Archibald har forgrebet sig på hans datter, og Archibald og hans far bliver udstødt af byen. Værre bliver det, da man finder en død og torturet kat. Alle er sikre på, at Archibald står bag, men Archibald ved, hvem de skyldige er. Han må handle hurtigt, for hans hundehvalp er også forsvundet.

“Vi sad helt tæt. Fik varme af hinandens kroppe. Jeg kan stadig huske, hvordan du duftede af blomster.”

“Skadedyr og tulipaner” er en forfærdelig bog. På den gode måde. Jeg har altid holdt meget af dyr, og jeg har endda haft en hund i samme race som Archibalds, da jeg var barn. Derfor havde jeg utrolig svært ved at komme igennem passagerne, hvor dyrene bliver mishandlet på det groveste. Faktisk var jeg ved at kaste op flere gange. Så forfærdelige er de beskrivelser, man kan finde i bogen. Den minder mig meget om nogle noveller, jeg læste i folkeskolen af Jesper Wung-Sung. Jeg skulle skrive en opgave om dem, men hver gang jeg forsøgte at læse slutningen, måtte jeg holde en pause. Hvorfor så 5 stjerner? Som Steen Langstrup selv forklarede mig, så er det meningen, at nogle bøger skal vække følelser. Jeg kan kun give ham ret.

Selvom bogen virkelig gav mig kvalme og tårer i øjnene ved flere lejligheder, så kan jeg ikke komme uden om, at det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Netop fordi den formår at vække så mange følelser i mig. Så mange forskellige følelser på samme tid. Samtidig handler bogen selvfølgelig også om mere end dyremishandling. Den handler også om sorg, mod og kærlighed. Den handler om drømme og håb, der pludselig forsvinder, og om en lille dreng med et stort hjerte, der befinder sig i midten af dette virvar af kaos og følelser. Den handler om livet.

“Fies sted. Et kort øjeblik havde det sted rummet et glimt af lykke og håb, men kun et kort øjeblik. Så havde livet taget over. Som livet gør. Nu gør det ondt bare at tænke på det.”

“Skadedyr og tulipaner” er en af de bøger, der burde komme med en advarsel. En advarsel om, at man skal til at læse et forfærdeligt mesterværk.

PSX_20170126_113633

Read More

“The Graces” Af Laure Eve

Posted by on jan 18, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20170118_131554

“The Graces” Af Laure Eve, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

River drømmer om at bliver venner med de tre berygtede Grace-søskende: Summer, Fenrin og Thalia. Måske endda kærester med den fascinerende og populære Fenrin. Rygtet siger nemlig, at de er hekse og har magiske kræfter. Samtidig er deres familie rig og perfekt, og det er bestemt ikke tilfældet med Rivers egen familie. Hendes far har forladt hende, og hendes mor arbejder så meget, at hun knapt nok har tid til River. Men hvis bare River kan blive venner med familien Grace er hun sikker på, at hele hendes liv vil blive meget bedre. Hun vil gøre alt for at blive en af deres gruppe, og da Summer pludselig inviterer hende med til en hemmelig seance, kan River næsten ikke holde glæden tilbage. Er hendes største ønske endelig ved at gå i opfyldelse?

River og Summer bliver hurtigt hjerteveninder og inden længe begynder resten af familien også at vise interesse for River. De inviterer hende med i centeret og til filmaften, og resten af skolen misunder deres venskab. River er nemlig den eneste, der har været venner med familien i mere end en måned. Da River dog for alvor kommer tæt på familien, går det dog op for hende, at de måske ikke har det så nemt som alle går og tror. I følge de tre søskende, hviler der nemlig en forfærdelig forbandelse over familien der gør, at de ikke kan have et kærligt forhold til normale mennesker. Da River er håbløst forelsket i Fenrin vil hun gøre alt hvad hun kan for at ophæve forbandelsen, men desværre går det ikke helt efter planen, og pludselig ville River ønske, at hun aldrig havde mødt dem.

“Det er bare det”, sagde han stille, “at vi alle sammen skal dø.”

Jeg blev overvældet af glæde, da jeg kort før jul modtog denne bog til anmeldelse. Jeg elsker når danske forlag går all in på smukke forsider og bogskønhed, og så kunne jeg heller ikke lade være med hoppe lidt af spænding, da jeg så, at bogen omhandlede hekse og magi. Jeg læste bogen i starten af januar, og og blev hurtigt hooked på historien. Da jeg nåede ca halvejs begyndte jeg dog at kede mig en smule, da der fortsat var stort fokus på venskabet til familien og Rivers forhold til Fenrin. Generelt blev plottet trukket virkelig langt ud, og jeg tror sagtens man kunne have skåret fem eller måske endda flere kapitler ud af bogen uden de store konsekvenser.

Når det så er sagt, må jeg også indrømme, at slutningen var rigtig spændende. Der skete rigtig meget i den sidste del af bogen, og karaktererne udviklede sig samtidig også utrolig meget hen over slutningen. I sær River. Jeg kunne godt lide, at hendes forelskelse i Fenrin tog en uventet drejning og at der samtidig blev sat fokus på andet end bare hendes forhold til familien. Jeg lærte for alvor karaktererne at kende i slutningen af bogen, og samtidig var slutningen heller ikke forudsigelig. Jeg må dog også erkende, at Rivers store ‘hemmelighed’ var lidt en skuffelse.

“River 2.0 gjorde ikke. River 2.0 var normal og følsom og helt klar over, at den slags ikke var andet end barnagtig indbildning. Det var let at blive hysterisk og lade sig rive med af spændingen, men når alt kom til alt forårsagede den ikke andet end problemer og smerte.”

“The Graces” er en virkelig fin og letbenet ungdomsroman, og jeg nød at læse den. Den første del af bogen var dog en anelse langtrukken.

PSX_20170118_131441

Read More

“Krampus – The Yule Lord” Af Brom

Posted by on jan 11, 2017 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Højtider | 0 comments

PSX_20170111_143811

“Krampus – The Yule Lord” Af Brom, fra forlaget Harper, udgivet 2012, 2,5/5 Stjerner

Jesse er blevet forladt af sin kone og datter, og han vil nu gøre alt for at få sit liv på rette kurs igen, så han kan vinde sin familie tilbage. Problemet er bare, at han har svært ved at holde sig fra alkohol og desuden ikke længere har et fast job. Og så er der selvfølgelig også lige den detalje, at hans kone er blevet kærester med byens mest korrupte politichef, som absolut ikke er fan af Jesse. Da Jesse finder en magisk sæk der kan opfylde alle hans ønsker, får han dog atter håb. Pludselig kan han give sin kone og datter alle de ting, de altid har måtte undvære. Hvad Jesse ikke ved er, at sækken tilhører selveste julemanden, og at Jesse bestemt ikke er den eneste, der er interesseret i den.

Før Jesse kan nå at hjælpe sin familie, tager Krampus og hans dæmoniske julenisser ham til fange. De skal bruge hans hjælp til at gøre det af med Julemanden en gang for alle. Jesse gør alt, hvad han kan for at komme tilbage til sit normale liv, men da det går for ham, at Krampus måske også kan hjælpe ham, beslutter han sig for at blive. Hvis Krampus kan hjælpe ham med at vinde sin familie tilbage fra den korrupte politibetjent, er han villig til at gøre alt, hvad Krampus beder om. Også selv om konsekvenserne er mange.

“Burn? Smite? Punish? Why is your god so intolerant? So jealous? Why must there be only one god? Why is there not room for many?”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse historien om Krampus. En uhyggelig juledæmon, der er modsvaret på alt vi forbinder med julen i dag – kærlighed, glæde og hygge. For en horror-fan som mig, bliver det ikke mere interessant. Jeg blev endnu mere begejstret for historien, da jeg modtog bogen og så, hvor mange flotte billeder og tegninger, der var at finde blandt bogens sider. Jeg læste det første kapitel i bogen, og blev ærlig talt en smule forvirret. Jeg var ikke forberedt på læse så meget om en alkoholisk stereotyp, der ville vinde sin families kærlighed tilbage. I stedet håbede jeg på at læse en historisk fortælling om julemanden og Krampus. Desværre overskyggede historien om Jesse alle de gode ting, jeg håbede at få ud af historien.

Bogen indeholder nemlig også en masse fantastiske elementer. Flere passager handlede om netop det jeg søgte – et modsvar på den kendte og hjertevarme julefortælling vi alle sammen kender. Jeg blev præsenteret for dæmoniske julenisser, religiøse forklaringer på ondskab og ikke mindst for legenden om Krampus, men historien om Jesse og hans søgen efter sin families kærlighed endte med at være altdominerende. Det der skulle have været biplottet blev pludselig den eneste handling, og jeg måtte holde flere pauser i bogen, hvor jeg diskuterede med mig selv, om jeg overhovedet ville læse den færdig. Jeg blev godt og grundig skuffet, men jeg endte med at færdiglæse den.

“How will I make a people who do not understand the power of belief believe?”

“Krampus” kunne ikke indfrie mine forventninger, men om ikke andet er jeg glad for, at jeg læste den. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg skal undersøge lidt mere om bøgerne, før jeg køber dem i fremtiden.

PSX_20170111_143956

Read More

Opsummering: December

Posted by on jan 7, 2017 in Månedlig opsummering | 0 comments

PSX_20170107_133903

Jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge det meste af december på at læse bøger. Jeg havde købt en lille stak til formålet og samlet det få antal bøger, der stadig stod ulæste på mine hylder. Jeg fik læst mine indkøbte julebøger, men heller ikke meget mere end det. December fløj forbi ligeså hurtigt som den kom, og jeg endte med at have en del mindre læsetid, end jeg havde forudset. Det gør nu ikke noget, for til gengæld var december præget af hyggelige fester, julefrokoster og familiehygge. Jeg har som altid opsummeret månedens læsning herunder.

Den første bog jeg læste i december, var “I skyggen af Sadd 1” af Steen Langstrup mf. Jeg havde i lang tid undgået bogen en smule, da jeg virkelig ikke bryder mig om krimier, og ikke ville have ødelagt mit billede af Langstrups ualmindelige store talent. Jeg fik dog at vide, at bogen ikke lignede andre danske krimier, så jeg besluttede mig til sidst for at give den en chance. Langstrup havde helt ret. Bogen er bestemt ikke ligesom andre danske krimier, og jeg endte med at synes så godt om den, at jeg straks gav mig til at læse “I skyggen af Sadd 2”, der ligesom sin forgænger er skrevet at Langstrup selv, samt tre andre danske krimiforfattere. Alt i alt er jeg virkelig imponeret over, hvor godt deres projekt er blevet. Den næste bog jeg læste var “En god far” af Noah Hawley. Jeg modtog bogen til efterårets bogbloggertræf, og jeg var længe i tvivl om, hvorvidt den ville være noget for mig. Jeg blev aldrig virkelig begejstret for bogen, men den var om ikke andet spændende, interessant og velskrevet. Måske bare en smule for moden til min smag.

Den næste bog jeg læste, var også den første bog i min lille julestak. “The stupidest angel” af Christopher Moore var en virkelig fin og humoristisk lille julebog. Jeg købte den fordi, jeg fandt den på en liste over de mest uhyggelige julebøger nogensinde, og selvom den aldrig rigtig blev uhyggelig, nød jeg virkelig at læse den. Jeg skal helt sikkert holde mere øje med Christopher Moore i fremtiden, for han kan virkelig noget helt specielt med sine plots. Den næste julebog jeg læste var “Christmas Stories” af Diane Secker Tesdell mf. Bogen er en lille novellesamling, og jeg nød at læse en novelle hist og her – i toget og inden jeg skulle sove. Det var ikke alle novellerne, jeg syntes om, men derfor er jeg nu alligevel ret glad for bogen. Den sidste bog jeg fik læst i år var “Krampus – The Yule Lord” af Brom. Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog, og jeg havde virkelig glædet mig til at læse den. Desværre blev jeg en smule skuffet over bogen. I stedet for at fokusere på Krampus’ og julemandens historie, tog bogen nemlig primært udgangspunkt i historien om Jesse , en afdanket alkoholisk far, der vil gøre alt for at vinde sin familie tilbage. Historien om Jesse var på ingen måder dårlig, men jeg havde virkelig forventet noget andet.

Har I læst nogle gode julebøger i december?

PSX_20170107_134011

 

Read More

Et tilbageblik på 2016

Posted by on jan 2, 2017 in Højtider | 8 comments

PSX_20170102_190535

2016 er netop slut. Jeg har aldrig været mere glad for, at et år er overstået. Året har været et godt år på rigtig mange områder, men det har så sandelig også været et år med udfordringer. Udfordringer, jeg endelig kan lægge bag mig. I sommers fik jeg nemlig endelig solgt det hus, min ekskæreste og jeg ejede sammen, og i september fik jeg min egen lejlighed. Alle mine bøger kunne endelig komme frem på hylderne igen, og  det sidste halve år har været fantastisk. I september startede jeg nemlig også som praktikant hos Mofibo Books, og da jeg blev tilbudt at blive ansat bagefter, tøvede jeg derfor heller ikke med at takke ja med det samme. Jeg går nu 2017 i møde med oprejst pande, og jeg glæder mig til at afslutte min uddannelse i Litteraturvidenskab til sommer. Nu skal mit speciale dog først og fremmest skrives færdigt, og derfor vil jeg også bruge muligden til at sige, at der nok bliver lidt stille her på bloggen det næste stykke tid. Ikke mussestille. Kun en anelse.

Jeg har traditionen tro beskrevet mit læseår herunder.

Den bedste bog jeg har læst i 2016:

Den er svær. Jeg har læst nogle af mine yndlingsklassikere, som fx “Jane Eyre” af Charlotte Brontë, der jo også er min absolutte yndlingsbog. Så jeg må nok pege på den. Jeg har dog også læst en masse andre virkelig gode bøger, som “The Goldfinch” af Donna Tartt og “Ravnenes Hvisken” af Malene Sølvsten. Dem bliver jeg også nødt til at nævne.

Den bog i 2016, jeg var mest spændt på, men endte med at skuffe mig mest:

Helt klart “Shirley” af Charlotte Brontë. Netop fordi “Jane Eyre” er min yndlingsbog, har jeg altid haft lidt for høje forhåbninger til alle hendes andre bøger. De er bare ikke lige så gode. “Shirley” er nok den, der har skuffet mig mest.

Den bog der overraskede mig mest på en god måde:

Igen må jeg sige “Ravnenes Hvisken” af Malene  Sølvsten. Jeg læser normalt ikke fantasy, men bogen gjorde virkelig indtryk på mig, og den er nu en af mine yndlingsbøger. Jeg glæder mig så meget til den næste udkommer.

Den bedste serie jeg opdagede i 2016:

Må jeg gerne sige “Ravnenes Hvisken” igen? Ellers vil jeg også gerne pege på “Skyriel” af Lene Dybdal, som også virkelig gjorde indtryk på mig.

Mine nye favoritforfattere:

Malene Sølvsten, Nick Clausen, Lene Dybdal og Adam Silvera.

Den smukkeste bog jeg læste i 2016:

“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera. Eller “Det hele begynder med efterår” af Marianne Kaurin. Begge bøger tog fuldstændig pusten fra mig.

Korteste og længste bog læste i 2016:

Nok en læseprøve af “The Calendar girl”. Jeg brød mig bestemt ikke om bogen, så der var vist meget godt, at det kun var en læseprøve.

(Et forsinket) Godt nytår!

PSX_20170102_190420

Read More