Posts made in november, 2016

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 30, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161130_133307

“Morika 2 – Vildhunden & panteren” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigen er for alvor gået i gang og Eshi, Korau og deres venner er ankommet til modstandslejren. Endelig kan de føle sig nogenlunde trygge igen. I hvert fald for et lille stykke tid. Mange ting har dog ændret sig. Zaak har forladt dem, og Oryndros styrke vokser markant. Vennerne må indse, at de ikke kan stole på nogen. Der er nemlig spioner i blandt dem, og det er alle imod alle. Samtidig er Oryn for alvor kommet på dybt vand, da hans kusine pludselig vender ham ryggen og erklærer sin ulykkelige kærlighed til ham. Det giver venner et problem mere til at listen.

Ligeledes er Aubr ikke reddet endnu. Eshri og Korau beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og de planlægger en svær aktion. Noget går dog helt galt undervejs, og Eshi mærker på egen krop, hvordan det er at befinde sig midt i en krigszone. Hun heler hurtigt igen, men hun vil for evigt have ar på sjælen. Samtidig indser Eshi, at der er noget alvorligt galt i hendes kærlighedsliv. Kan hun overhovedet stole på Oryn, og hvorfor er hendes følelser pludselig så splittet?

”Mine ord blev efterhånden svagere, mere utydelige. Jeg var ikke opmærksom på, om jeg sagde noget eller ej, mærkede blot, hvordan min krop smertede, mens Zaak bar mig længere og længere væk fra Makan.”

Jeg var virkelig overrasket over, hvor god den første bog i denne serie var. ”Rent Blod” var spændende fra første side, og jeg blev meget imponeret over de fantastiske beskrivelser af Morika og karaktererne. Heldigvis er der ligeså mange smukke beskrivelser i ”Vildhunden & Panteren” og samtidig synes jeg handlingen i denne bog er en anelse bedre end i den første. Plottet virker mindre forhastet og kejtet i dette bind, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Jeg blev samtidig temmelig overrasket over, hvor barsk en drejning historien pludselig tog. I fantasyromaner plejer krigsepisoder ikke at være i nærheden af noget man kan kalde realistisk, men det bliver de faktisk i denne bog. Jeg var ikke helt forberedt på at læse så hårde beskrivelser, men jeg må indrømme, at de medvirkede positivt til bogens handling.

”Jeg bandede af mig selv. Hvad havde jeg lige lovet? Det var idotisk. Jeg havde ikke lyst til at holde det løfte. Jeg havde lyst til at kæmpe!”

”Vildhunden & Panteren” var en rigtig god efterfølger, og jeg glæder mig til at læse sidste bind i bogen.

PSX_20161130_133415

Read More

Tema #66 – På min ønskeliste

Posted by on nov 25, 2016 in Højtider, Tema, Tips | 0 comments

Lige om lidt er november slut, og jeg kan ikke rigtig forstå det. Jeg synes lige, det har været sommer, og om blot få dage går vi julemåneden i møde. Det er helt utroligt, så stærkt tiden går. For første gang i rigtig mange år, kan jeg også mærke, at jeg faktisk er ved at komme en lille smule i julestemning. I år har jeg nemlig ikke nogle decideret eksamensopgaver i december, og det er en fantastisk tanke. Traditionen tro har jeg her samlet en lille liste over nogle af de mange bøger, jeg ønsker mig  til jul. Måske I kan få lidt inspiration til jeres egen ønskeliste.

FGS

“The Folio Book of Ghost Stories” er simpelthen så smuk, og jeg har haft et godt øje til den, lige siden den udkom. Forhåbentlig bliver den snart min.

WNP

“Winnie the Pooh” fra Folio Society. Jeg har været på udkig efter den helt perfekte udgave af børneklassikeren, og jeg tror, jeg har fundet den her.

24612533

“The dead girls of hysteria hall” af Katie Alender. Jeg holder virkelig meget om Katie Alenders “Dead girls”serie, men af en eller anden grund, har jeg ikke fået læst mere af hendes forfatterskab endnu. Jeg tror den her, bliver den næste.

871186

“House of leaves” af Mark Z. Danielewski er en af de klassikere, jeg virkelig prøver at samle mod til at læse. Måske, hvis jeg får den i denne fine udgave?

905656

Har I set serien ‘Ghost hunters’ før? Det har jeg, og derfor jublede jeg virkelig meget, da jeg så, at der var skrevet en bog om serien. “Ghost hunting” af Jason Hawes og Grant Wilson ligger virkelig højt på min ønskeliste.

32626

“Books of Blood 1-3” af Clive Baker, er en bog, jeg har ønsket mig længe. Den skulle eftersigende være utrolig uhyggelig, så jeg glæder mig meget til at læse den.

Har I fundet ud af, hvilke bøger I vil ønske jer til jul?

Read More

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet

Posted by on nov 23, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20161123_132823

“Morika 1 – Rent blod” Af Sidsel Sander Mittet, anmeldereksemplar fra forlaget Facet, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Krigslærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri er venner og går i skole på øen Raudra. Hver dag bliver de undervist i Morika’s idealer for fred og tolerance, og det er alt, de kender til. De lever et forholdsvis normalt teenageliv med kærester og lektier, og er i bund og grund tilfredse med deres tilværelse, som altid har været forudbestemt for dem. En dag overhører Eshri dog sin bror tale om det ukendte ‘Oryndro’ og hun kan ikke helt lade være med at spekulere på, hvad det betyder. Hvorfor var hendes bror så ophidset, da han talte om det, og har navnet noget at gøre med hendes kæreste, Oryn?

Hvad Korau, Eshri og deres venner i midlertidigt ikke ved er, at deres liv snart vil ændres for evigt. I det skjulte arbejder mørke og stærke kræfter nemlig på at vende tilbage til tidligere tiders adelvælde, og det vil have en altafgørende effekt på gruppens fremtid.  Pludselig befinder de sig midt i en kamp om magt og overdømme, og de må kæmpe for et samfund, de altid har taget for givet. Samtidig finder de dog ud af, at intet er, som de troede, og de må gøre op med sig selv, hvad det egentlig er, de kæmper for.

“Jeg smilede til ham, mens jeg febrilsk forsøgte at finde på noget at sige om den sang, jeg ikke havde hørt.”

Det kører virkelig for mig med de der fantasybøger. Jeg har i en lang periode ikke haft lyst til at læse nogle former for fantasy eller sci-fi, men jeg er langsomt begyndt at åbne mere og mere op for genren igen. Derfor besluttede jeg mig også for at starte den anmelderroste serie om Morika, og jeg har absolut ikke fortrudt det. Allerede fra første side levede jeg mig ind i den magiske og fortryllende verden, og jeg blev straks betaget af hele Morikas univers. I sær kan jeg godt lide, at universet er bygget op omkring adellige og royale stammer, og at karaktererne desuden er magiske væsner, og ikke blot mennesker i en magisk verden.

Keshi er nok min favorit blandt karaktererne. Hun er stærk, kløgtig og samtidig meget følsom. Hendes liv ændrer sig markant igennem bogen, men hendes personlighed forbliver den samme, og samtidig var hun den af karaktererne, jeg bedst kunne relatere til. Jeg kunne samtidig bedst lide den første del af bogen, selvom det i virkeligheden nok er den del, der er den mest kedelige. I hvert fald på et rent plotmæssigt plan. Da krigen gik i gang og historien for alvor tog fat, blev historien en lille smule forhastet for mit vedkommende. De mange smukke beskrivelser og detaljer ophørte, og det var som om, at tingene pludselig  ikke kunne ske hurtigt nok. Jeg kunne dog alligevel rigtig godt lide romanen, og jeg skyndte mig derfor også at påbegynde den næste bog i serien.

“Jeg var bange for noget, som jeg ikke anede, hvad var. Det var fjollet, og jeg burde droppe det.”

Alt i alt er “Rent blod” en virkelig god start på en serie, og jeg glæder mig til at læse mere om vennerne og Morika.

PSX_20161123_132658

Read More

“Feriegæsterne” Af Emma Straub

Posted by on nov 20, 2016 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20161120_142449

“Feriegæsterne” Af Emma Straub, anmeldereksemplar fra Gads Forlag, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Franny og Jim Post har inviteret hele familien til Mallorca i to uger. De skal fejre deres 35 års bryllupsdag. Samtidig er deres yngste datter Sylvia netop blevet student. Deres søn, Bobby, og hans kæreste, som de aldrig har kunne lide, samt Frannys bedste ven Charles og hans mand kommer også. De skal spise godt, drikke god vin og generelt bare slappe af. Inden længe flytter Sylvia nemlig hjemmefra, og så er Franny og Jim alene i det store hus i hjertet af New York. Ferien bliver dog ikke helt så afslappet og dejlig, som de havde håbet på. Alle i familien har nemlig en god portion hemmeligheder med i bagagen.

Franny og Jims ægteskab ligger i virkeligheden i ruiner, efter Jims affære med en ung praktikant. Sylvia kan ikke vente med at slippe væk fra krigszonen derhjemme, og glæder sig til at komme ud og mænge sig i alkohol og fyre. Bobby og hans kæreste har problemer med at få børn, og samtidig hænger deres økonomi i en tynd tråd. Charles og hans mand ønsker sig brændende et barn, men adoptionen bliver ved med at trække ud. Samtidig er det Charles, der konstant må agere mægler for hele familien Post, da ingen af familiemedlemmerne har lyst til at afsløre deres inderste hemmeligheder. I løbet af de to uger på Mallorca kommer flere og flere sandheder dog op til overfladen, og historien tager en uventet drejning.

“Sylvia havde altid vidst, at hendes forældre havde uoverensstemmelser – det var det ord, folk holdt af at bruge.”

Egentlig skulle jeg have læst denne bog i sommerferien sidste år, men af en eller anden grund, havnede den i en forkert flyttekasse, og jeg fandt den først frem igen, da jeg skulle pakke alle kasserne ud. Bogen passer måske ikke specielt godt til den kolde årstid, vi går i møde nu, men jeg besluttede mig for at læse den alligevel. Egentlig synes jeg også, der er noget særligt over at læse sommerbøger om vinteren. Bogen fik mig i hvert fald til at længes tilbage til min egen solskinsfyldte sommerferie, og jeg nød at læse de mange smukke beskrivelser af den spanske ferieø, som jeg også selv har besøgt et par gange.

Egentlig synes jeg historien om den specielle familien Post var rigtig god. Jeg kunne godt lide de fleste af karaktererne, omend Franny blev en smule irriterende til tider. Sylvia var nok min favorit. Hun er familiens yngste medlem, men alligevel var det hende, der hele tiden skulle fortælle de voksne, hvordan de skulle opføre sig. Hun virkede som den mest fornuftige og rationelle karakter i bogen, og samtidig var hun sarkastisk og spydig på en virkelig humoristisk måde. Jeg blev dog alligevel aldrig rigtig helt begejstret for bogen. Slutningen virkede forhastet og kluntet, og jeg fik ikke svar på alle mine spørgsmål.

“Det gjorde ondt i hans øjne, og han ønskede, at resten af hans krop var lige så mærket, at den var et kæmpestort blåt mærke, for det fortjente han.”

“Feriegæsterne” er en rigtig fin og hyggelig lille sommerbog, men man skal nok heller ikke forvente mere end dét.

PSX_20161120_142557

Read More

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin

Posted by on nov 18, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161117_220439

“Alting begynder med efterår” Af Marianne Kaurin, anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, udgivet 2016 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Vi følger familien Stern i efterårsmånederne 1942. Krigen er begyndt at blive hverdag for familierne i Biermannsgate 10 på Grünerløkka. En dag banker tre politimænd dog på døren hos den jødiske familie, og alt vendes på hovedet. Familien bliver flået fra hinanden, og alt de kender bliver ødelagt. Vi følger familien Sterns beskrivelser af tyskernes overtagelse af Norge i en smuk og tankevækkende fortælling om overlevelse, håb og afmagt.

15 årige Ilse er stukket af efter et skænderi med sin mor. Samtidig har hun bøvl med sin kæreste, der aldrig har tid til hende. Han er kunstmaler, og det er bestemt ikke velset af hans familie. Generelt har Ilse det ikke særlig godt med sig selv. Hun hader sit udseende, og hendes hverdag er kedelig. Alt ved hende er kedeligt og almindeligt. For at gøre sig selv mere interessant, har hun endda forsøgt at klippe sit hår efter en smart modefrisure, men også det er endt helt forkert. Da hun kommer hjem efter en lang tænkepause, er lejligheden dog tom. Der er ingen hjemme, og der er ingen, der kan fortælle hende, hvad der er sket. Fra den ene dag til den anden ændres hele hendes liv.

“Hende selv for eksempel, havde hun grund til at smile? Ikke i dag. Måske i går. Sådan er det i din alder, plejede mor at sige, du vokser fra det.”

Jeg har normalt rigtig svært ved at læse bøger om krig. Vi havde et helt fag på studiet om denne form for romaner, og det blev simpelthen for meget for mig. De hjerteskærende beskrivelser jagtede mine drømme i uendeligheder, og jeg havde svært ved at ryste de forfærdelige scener i bøgerne af mig. Der er virkelig ikke noget mere forfærdeligt end koncentrationslejrer. Alligevel var der noget ved bøgerne, der fik mig til at vende tilbage til læsningen igen og igen. Det er jo netop fordi, de er så tankevækkende og forfærdelige, at de også er fantastiske. “Alt begynder med efterår” er ingen undtagelse.

Det første jeg lagde mærke til i denne bog, var sproget. Der er ikke noget at sige til, at Marianne Kaurin vandt en pris for denne debutroman. Sproget og beskrivelserne tog pusten fra mig fra første side, og jeg vidste med det samme, at jeg ville ende med at give bogen en høj bedømmelse. Samtidig er Ilse en fantastisk karakter. Kontrasten mellem hendes utilfredse og usikre syn på sig selv i starten af romanen og den stærke kvinde, hun ender med at blive, er fantastisk. Man har svært ved at forestille sig, hvordan det må være at være ung under krigen, og Ilse giver os et spændende, og samtidig tårefremkaldende indblik i hendes følelser og frustrationer.

“Sonja ser et skilt over perronen: Auschwitz. Det siger hende igenting.”

“Alting begynder med efterår” er en utrolig smuk roman. Samtidig er den også virkelig sørgelig og forfærdelig. Det er længe siden, en bog sidst har fremkaldt så mange forskellige følelser i mig.

PSX_20161117_220539

Read More

Psst… Storytel har en ny konkurrence kørende.. Er du vores nye horror-serie-skribent?

Posted by on nov 17, 2016 in Tips | 0 comments

unnamed

 

Er du vores nye horror-serie-skribent?

 At skrive til lyd

Storytel Original minder om de serier, vi kender fra Netflix og HBO. Din udfordring er at lave den samme spænding i lyd og ord – uden brug af billeder på skærmen. Det betyder bl.a., at du skal arbejde med spændende og stærke karakterer og at du skal kunne skrive i en dialogbaseret tone med færre snørklede og lange beskrivelser.

En ny verden

Et godt udgangspunkt er det sted, hvor historien udspiller sig. Det giver en ramme om fortællingen og gør det også lettere for lytteren at leve sig ind i historien. Eksempler kan være en arbejdsplads eller en lejrskole. Det allervigtigste er, at du får lytterne til at følge med dig til det sted – og skræmmer bukserne af hver og én!

Din udfordring

Vi leder efter en ny serie, der er mindst lige så uhyggelig som Stranger Things, Twin Peaks, American Horror Story eller Seven, men som er tættere på os og vores danske hverdag. Hvis vi alle kan spejle os i historien, bliver oplevelsen kun endnu mere uhyggelig.

Opgaven

Du skal aflevere en pilot-episode på ca. 45.000 tegn og en kort outline (max en halv side per episode) på resten af historien. En Storytel Original-serie består af 10 episoder per sæson og hver episode varer ca. 1 time. Pilot-episoden skal sætte tonen for hele serien.

Et par ting serien skal indeholde

For at opgaven bliver mere konkret er her et par ting, du skal skrive med i historien:

Perspektiv: Jeg-fortæller (en eller to)

Sted: Danmark

Tid: Handlingen udspiller sig i nutiden

Hovedpersoner: Du skal vælge to hovedpersoner – en mand og en kvinde

Bipersoner: En gruppe på 4-5 bipersoner af forskellig alder og køn

Elementer: I handlingen skal indgå en nedlagt slagtehal, tomme kontorbygninger eller et fabriksområde. Der skal også være en karakteristisk lyd, der forvarsler noget uhyggeligt i handlingen.

Tema: Udover handlingen skal der være et overordnet tema, nemlig ‘angsten for det fremmede’.

Der skal være en sideløbende kærlighedshistorie.

Præmien 

Vi belønner vinderen med 100.000 kr. Der belønnes 25.000 kr. for piloten og 75.000 kr. for resten af serien.

Hvem kan deltage

Måske er du journalist, manuskriptforfatter eller bare en god historiefortæller med stor sans for horrorgenren. Du kan skrive, så døde bliver levende, rejser sig fra kirkegården og går ind i hjertet på os allesammen.

Frist

Du skal maile dit manuskript til storyteloriginal@storytel.dk inden 1. marts 2017.

Read More

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera

Posted by on nov 16, 2016 in 5 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20161116_114511

“Den dag jeg glemmer” Af Adam Silvera, anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Aarons verdens falder sammen, da hans far begår selvmord. Han har svært ved at komme oven på igen, men heldigvis har han en mor, der støtter ham i alt og en rigtig sød kæreste. Samtidig møder han tilflytteren Thomas, og de to udvikler hurtigt et stærkt venskab. De har de samme interesser og mål i livet, og så er Thomas bare meget nemmere at snakke med, end nogen anden. Da det går op for Aaron, at han nok er ved at udvikle mere end bare venskabelige følelser for Thomas, går han i panik. Hans andre venner ville tæske livet ud af ham, hvis de fandt ud af, at han kunne lide en anden dreng. Og hvad med hans kæreste Genevive?

Der er en mulighed for, at alt nok skal blive godt igen. Hvis han bare kan glemme alt om sine følelser for Thomas og hans sorg efter farens selvmord, er Aaron sikker på, at det hele vender tilbage til før, og han kan fortsætte med at være en glad dreng. En glad heteroseksuel dreng. Han beslutter sig for at give instituttet Leteo et forsøg. Ved hjælp af et enkelt indgreb, kan Aaron glemme alle sine uønskede minder. Problemet er bare, at han også kommer til at glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Jeg kan godt lide at vågne fra et mareridt. Ja, mareridtet i sig selv er et mindfuck, men at vide, at jeg er okay? Det er det, jeg kan lide.”

Da jeg læste bagsideteksten til denne bog, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Et institut, der får folk til at glemme deres uønskede minder? Det virkede lidt sært. Da jeg endelig kom i gang med bogen, blev jeg dog fuldstændig betaget af Adam Silveras skrivestil og af Aaron. Aaron er virkelig en fantastisk karakter, og jeg nød at følge hans rejse gennem ungdommen – på godt og ondt. Jeg tog mig selv i at blive utrolig rørt af hans historie, for selvom jeg aldrig har stået i samme situation som ham, kan jeg sagtens nikke genkendende til mange af hans frustrationer. Jeg tror, de fleste mennesker ville ønske, de til tider kunne trykke på en knap og glemme alle deres uønskede minder.

Samtidig er budskabet i denne roman virkelig smukt og tankevækkende. Selvom Aaron får mulighed for at glemme sine minder, ændrer det nemlig ikke hans personlighed. Man kan ikke undslippe sig selv, selvom man måske kunne have lyst til det. Aaron forbliver den samme person, og han bliver tvunget til at arbejde med sine fortrængte minder, i stedet for at slette dem. Jeg er virkelig glad for bøger, der har så store og vigtige budskaber som denne. Især når det kommer til unge mennesker og deres seksualitet. Det er bøger som denne, der får unge mennesker til at elske sig selv, selvom andre ikke gør det.

“Når alle ved, at de bedste løgnere er dem, der narrer dig til at tro, at de aldrig lyver.”

“Den dag jeg glemmer” er en af de smukkeste og bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20161116_114421

Read More

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup

Posted by on nov 12, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20161112_123819

“Fluernes hvisken” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2016 (Org. udgivet 1999), 4/5 Stjerner

I sommeren 1999 er det hedebølge i København. Hele byen er plaget af store mængder fluer, og ingen kan finde ud af, hvor de kommer fra. Samtidig er en ung kvinde blevet brændt levende i en tunnel under Østerbrogade, og den unge betjent Henriette Nielsen får til opgave at opklare sagen i selskab med den lidt mere øvede kriminalkommissær Kjeldsen. Ingen tror på, at de kan løse opgaven, men de viser sig hurtigt at blive et godt makkerpar. Opgaven er dog alt andet end nem at løse, for selvom en ustabil mand kender sig skyldig i mordet, er der et eller andet, der ikke helt stemmer. Samtidig er mordet sket midt i myldretiden, men der er ikke nogle brugbare vidner.

Senere dukker der endnu et lig op. Denne gang af en ung elitesvømmer, der er druknet på havets bund. Det er umiddelbart svært at finde ligheder mellem mordene, men da en mistænkt igen kender sig skyldig uden tegn på dårlig samvittighed, ringer endnu en alarmklokke. Hvad har fået disse mennesker til at begå så brutale mord, og hvorfor erklærer de sig skyldige uden problemer? Og har de mange fluer noget med disse mystiske mord at gøre? Opklaringsarbejdet tager en uhyggelig drejning, da Henriette finder satanistiske symboler på mordstederne, der knytter sig til en ældgammel bibelsk trussel.

“Jeg kunne næsten mærke ham, dæmonen, nede i tunnelen, en stor, mørk… jeg véd ikke… det lyder fuldstændig åndssvagt, men fluerne… det var, som om de rummede… som om vi ikke var alene dernede… jeg véd ikke.”

Nogle af de bedste bøger jeg har læst af Steen Langstrup, er trilogien “Plantagen”. Her var jeg især begejstret for det sidste bind i serien, der bl.a. også omhandlede bibelske plager og et gensyn med den karismatiske kommissær Kjeldsen. Da jeg læste om handlingen i “Fluernes hvisken” troede  jeg derfor, at jeg havde læst den før. Det gik dog op for mig, at det var en selvstændig bog, og jeg skyndte mig at takke ja til at anmelde den. Jeg elsker Steen Langstrups gys, og “Fluernes hvisken” er ingen undtagelse. Bogen er spændende, uhyggelig og virkelig velskrevet og velstruktureret.

Jeg var lidt urolig for, om jeg ville kunne lide krimidelen i romanen. Jeg plejer at have ret svært ved krimigenren generelt, og når en ældre lidt skæv og støvet kriminalkommissær og en ung uerfaren kvindelig betjent skal opklare et mord, lyder det mildest talt som 90 % af alle andre bøger i genren. På grund af de mange bibelske og satanistiske elementer i romanen, blev bogen dog aldrig en kliché, og samtidig var den heller ikke på nogen måde forudsigelig. Der sker virkelig mange ting i den forholdvise korte roman, og som altid, når det kommer til Langtrups romaner, slugte jeg side efter side i et næsten unaturligt hurtigt tempo.

“Ondskaben var i mørket, mørket var ondskaben, rummede den, gemte den.”

“Fluernes hvisken” er en virkelig vellykket roman, der henvender sig til en rigtig stor målgruppe. Hvad enten man elsker gys, krimi eller thriller, vil man helt sikkert synes om denne roman.

PSX_20161112_123946

Read More

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen

Posted by on nov 10, 2016 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20161110_133030

“Den sorte dæmon” Af Jon Rex Laugen, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2016, 5/5 Stjerner

Sebastian og Liva er netop hjemvendt fra en god sommerferie, og dagligdagens pligter banker atter på døren. Heldigvis starter det nye skoleår med en lejrtur, og Sebastian ser frem til at tilbringe noget tid med sine venner og sin kæreste Alberte, som han på blot få dage har formået at blive uvenner med. Inden han når at snakke tingene igennem med hende, bliver de dog udsat for en frygtelig ulykke, og Sebastians verden styrter sammen for næsen af ham. Bogstavelig talt. Han vil gøre alt for at gøre det hele godt igen, men det er svært, når den dårlige samvittighed konstant puster ham i nakken. Hvad nu, hvis han bare gør alting værre?

Samtidig er han også begyndt at få nogle mærkelige drømme. Det er altid de samme mennesker, han drømmer om, en mystisk dreng og pige, han aldrig har set før. Drømmene foregår også i en mystisk verden, der ikke ligner hans egen, men alligevel føles drømmene virkelige. Der er et eller andet helt galt, han skal bare finde ud af hvad. Langsomt går det op for Sebastian, hvad der sker omkring ham, og jo tættere han kommer på sandheden, jo tættere kommer han på en voldsom trussel, der kun vil gøre ham ondt. Det er dog ikke kun Sebastian der er i fare, og hvis han vil redde sin familie og sine venner, må han handle hurtigt.

“Som hun ligger der helt fredfyldt, er det helt skørt at tænke på den fare de begge to er i.”

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, der det børnebøger som denne. Bøger, der får mig til at mindes de mange timer ved den samme hylde på skolebiblioteket. Hylden med de uhyggelige bøger. Jeg har læst et utal af bøger i stil med denne trilogi, men jeg mindes aldrig have været så begejstret for nogle af dem, som ved denne serie. Alle tre bøger har været fantastiske, men “Den sorte dæmon” er helt klart min favorit. Hele serien bliver bundet sammen i dette sidste bind, og samtidig er plottet virkelig fantastisk. Det er tydeligt, at der er lagt meget arbejde i detaljerne, og det kan virkelig mærkes.

Jeg er vild med spændingsniveauet i denne roman. Bedst som man tror, man har regnet det hele ud, bliver der brygget mere på historien, og man må igen bladre side efter side for at finde ud af, hvad der foregår. Samtidig er jeg ret pjattet med den sideløbende historie om et forelsket par i en magisk verden. I starten troede jeg kun, at drømmene kom med uddrag af denne historie, men til sidst blev den en stor del af bogen, og plottet blev pludselig dobbelt så spændende. Til sidst bliver de to fortællinger bundet sammen, og slutningen er alt andet end forudsigelig. Jeg ville ønske, at fortællingerne om Sebastian kunne fortsætte lidt endnu, men hvis de endelig skal afsluttes, er det helt sikkert gjort på den eneste rigtige måde.

“Hvis de nogensinde skal ses i live, skal Muffe nok få hele historien. Hvis ikke, tager Sebastian den med i graven.”

Alt i alt er jeg meget begejstret for denne trilogi. Den er spændende, medrivende og til tider uhyggelig. Jeg elsker den nu og jeg ved, at jeg også ville have elsket den som barn.

PSX_20161110_133156

Read More

Tema# 65 – Er en anmeldelse altid fair?

Posted by on nov 7, 2016 in Tema | 14 comments

PSX_20161106_180934

Eller er en anmelder altid fair, kunne jeg også spørge..?

Jeg forsøger altid at være så fair som overhovedet muligt, når jeg skal bedømme en bog. Jeg tager flere ting i betragtning. Fx hvilken målgruppe bogen er skrevet til, om bogens formelle ting er i orden, og om jeg kunne have lyst til at læse den igen. Højest vægter jeg de følelser, den pågældende bog har givet mig. Har jeg lyst til at læse mere? Er jeg blevet rørt eller overvældet? Har bogen gjort mig vred eller lykkelig? Samtidig prøver jeg altid at lade være med at sammenligne bogen med andre bøger, jeg har læst. Fx. er det i mine øjne ikke kun en sand klassiker, der fortjener fem stjerner. Det kan en børnebog skrevet af en debutant også sagtens gøre. På det sidste er jeg dog begyndt at tænke lidt mere over, om jeg som anmelder er fair, når jeg anmelder bøger i genrer, jeg ikke interesserer mig så meget for.

Er jeg som anmelder fair, når jeg fx læser fantasy?

Jeg læser ikke særlig meget fantasy, netop fordi, jeg sjældent bryder mig om bøgerne. Universet siger mig ikke rigtig noget, og normalt læser jeg kun de bøger, jeg har fået anbefalet mange gange. Men betyder det så, at min vurdering af en bog ikke er brugbar, når nu jeg ikke bryder mig om genren generelt? Jeg er en smule i vildrede. På den ene side kan jeg godt se, at jeg som anmelder er svær at imponere, når jeg på forhånd ikke bryder mig om genren. Måske er det så en smule forudbestemt, at jeg ikke vil synes om bogen. Men når jeg tænker tilbage på de fantasybøger, jeg har læst, har det nu ikke altid været tilfældet. Fx er jeg meget begejstret for Neil Gaiman og Catherynne M. Valente. Samtidig er jeg også på det sidste blevet meget imponeret over dansk fantasy, som fx “Skyriel” af Lene Dybdahl. Det er altså ikke umuligt for mig at blive forelsket i en fantasy, og samtidig er der vel også nogle grundlæggende elementer, der skal være på plads i en vellykket roman.

Hvad synes I? Er en anmeldelse og en anmelder altid fair, selvom de bedømmer bøger udenfor deres fortrukne område?

PSX_20161106_181056

Read More