“One” Af Sarah Crossan

Posted by on okt 27, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20161027_140903

“One” Af Sarah Crossan, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Grace og Tippi er siamesiske tvillinger, og selvom alle omkring dem har medlidenhed med dem, er de tilfredse med deres tilværelse. De har aldrig prøvet andet, og desuden vil de jo altid have hinanden. Selvom de i bund og grund er lykkelige, frygter de dog alligevel de andres blikke. Pengene til privatundervisningen er nemlig ved at slippe op, og kommunen har tilmeldt pigerne i en privatskole. En skole, hvor mobning og private spørgsmål helt sikkert bliver en realitet. Samtidig er nye venskaber og måske endda kærlighed også pludselig en mulighed, og pigerne må vænne sig til en fremtid med plads til andre, end dem selv.

Alt går meget bedre end forventet, da pigerne endelig starter deres nye liv. De har venner, gode undervisere og Grace er endda blevet forelsket. Desværre falder Tippi pludselig om, og det viser sig, at hun har en alvorlig hjertesygdom, som lægerne indtil videre har overset. Den eneste måde at redde hende på er ved at separere hende fra Grace, og pigerne må træffe en stor beslutning. Hvis de bliver sammen, vil Tippi med garanti dø, men samtidig er den store operation heller ikke uden fare for komplikationer.

“Mig? Det er øjne, der er min angst. Øjne, øjne, øjne overalt, og muligheden for, at jeg er et andet menneskes mareridt.”

Jeg havde ikke rigtig gjort mig så mange tanker om bogen, før jeg begyndte at læse den. Jeg blev derfor også temmelig overrasket over strukturen. Bogen er nemlig opbygget af prosalignende sætninger, der gør læseoplevelsen lyrisk og smuk. Normalt læser jeg faktisk aldrig lyrik. Det siger mig absolut ingenting, så jeg blev overrasket over, at jeg faktisk blev en smule bevæget over strukturen. Misforstå mig ikke – der er ikke tale om en digtsamling, men der står meget få sætninger på hver side, og de svæver sporadisk rundt på det hvide ark. Engang imellem rimer de endda.

Udover strukturen synes jeg også at fortællingen om de to tvillinger var virkelig rørende i sig selv. Jeg elsker, at pigerne er så modige og ligeglad med, hvad andre synes om dem. Det er nogle utrolig stærke karakterer, og jeg tror mange unge vil have gavn af at læse bogen. Den er i hvertfald fyldt med gode budskaber. Alt i alt synes jeg bogen var spændende og smuk. Jeg blev aldrig helt blæst omkuld, men jeg kan godt forstå, hvorfor bogen er jeg så populær. Uden at afsløre for meget af handlingen, vil jeg også erkende, at jeg blev meget rørt over slutningen af bogen.

“Det er sandt, at vi er anderledes. Men grimme? Helt ærligt. Tag jer sammen. “

“One” er en meget speciel og unik bog af mange årsager. Den er helt klart en læsning værd.

PSX_20161027_141039

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *