“Skyggernes Dronning” Af C.J. Redwine

Posted by on okt 17, 2016 in 2 Stjerner | 2 comments

PSX_20161017_181515

“Skyggernes Dronning” Af C.J. Redwine, anmeldereksemplar fra Turbine, udgivet 2016, 2,5/5 Stjerner

Lorelai Diederich er kronprinsesse i kongeriget Ravenspire. Alt ånder fred og idyl i Lorelais tidlige barndom, men pludselig ændres alt. Da hendes far gifter sig med den onde dronning Irina,  vendes alt på hovedet, og hendes far bliver dræbt i en altødelæggende kamp. Sammen med sin bror Leo, flygter Lorelai så langt væk som overhovedet muligt, så Irina ikke finder ud af, at de har overlevet. Langt ude i skoven bosætter de sig, og Lorelai træner hver dag sine magiske evner, så hun en dag dræbe Irina og overtage den trone og det kongerige, der altid har tilhørt hende. Irina har dog forhekset hele kongeriget, og det bliver sværere og sværere at skjule sig. Inden længe bliver Lorelai nødt til at tage kampen op – om hun er klar eller ikke.

I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med hele ansvaret for sit kongerige, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. Kol har brug for magi til at redde sit kongerige, men den eneste måde at få adgang til magi på, er ved at indgå en pagt med den onde dronning Irina. Han skal være hendes personlige jæger, og bringe hende Lorelais hjerte. Da Kol og Lorelai møder hinanden, bliver Kol dog straks i tvivl om sit mål. Lorelai er smuk og hård, og de bliver hurtigt en smule forelsket i hinanden. Der er ingen af dem der er interesseret i at miste sit kongerige, så de må finde på en plan, der kan udrydde Irina – forevigt.

“Hvis hun bad inderligt nok om det, ville skovbunden måske åbne sig og opsluge hende. Hvis der var bare den mindste retfærdighed til i verden, ville den også opsluge Leo.”

Jeg havde rigtig høje forventninger til denne bog. Da jeg så den smukke forside vidste jeg, at det ville være en magisk historie. Da det kort efter gik op for mig, at det var en genfortælling af Snehvide, blev jeg endnu mere begejstret. Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, er det genfortællinger af eventyr. Romanen var dog slet ikke så magisk, som jeg havde håbet på. Den havde i hvertfald ikke den virkning på mig. Allerede da jeg læste bagsideteksten og de første par sider i bogen, blev jeg irriteret over, hvor dårligt oversat den var. Det er virkelig en træls oversættelse, for at sige det på godt jysk, og det irriterede min læsning hele vejen igennem. Samtidig synes jeg, historien virkede klodset og forhastet. Der skete utrolig meget på meget kort tid, og jeg kunne ikke helt følge med.

Jeg har generelt rigtig svært ved at finde fantasy vellykket, så det er ikke sikkert, at det er denne bog, der ikke er god. Jeg synes det hele virkede en smule latterligt og urealistisk. Jeg ved godt, at fantasy ikke på nogen måde skal være realistisk, bevares, men alligevel blev jeg altså skuffet. Jeg blev slet ikke fanget af historien, og det plejer ikke at være et problem, når det handler om eventyr. Jeg kunne godt lide Lorelai, og de værdier hun besidder. Jeg bliver altid så glad inden i, når jeg læser børnebøger og ungdomsbøger, der virkelig har nogle gode budskaber. Og det har “Skyggernes Dronning” om ikke andet.

“Hvis hun konfronterede Irina nu, uden at have gennemtænkt det eller have en nødplan, risikerede hun, at Leo blev dræbt. Der havde hun lært på den hårde måde for ni år siden.”

Jeg ville virkelig ønske, at det blev denne bog, der fik mig tilbage på fantasysporet. Desværre må jeg erkende, er jeg virkelig ikke brød mig om den.

PSX_20161017_181353

2 Comments

  1. Hmm, interessant.
    Jeg elsker jo eventyrgenfortællinger, så jeg er spændt på om den her kan leve op til alle de andre jeg har læst igennem tiden. 🙂

  2. Jeg var ikke pjattet med den, så glæder mig til at høre, hvad du synes 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *