“De urolige” Af Linn Ullmann

Posted by on okt 15, 2016 in 3 Stjerner, 4 Stjerner, Fiction, Non-fiction | 2 comments

PSX_20161015_191613

“De urolige” Af Linn Ullmann, anmeldereksemplar fra folaget Gyldendal, udgivet 2016, 3,5/5 Stjerner

Linn Ullmann er første og eneste barn af den berømte skuespillerinde Liv Ullmann, og niende barn af den 21 år ældre filminstruktør, Ingmar Bergman. Selvom Linns forældre aldrig blev gift, forblev de venner for livet, og i “De urolige” kommer vi tæt på Linns forhold til begge to. Egentlig skulle romanen være en fortælling om, hvordan det er at blive gammel. Linns far skulle fortælle sin historie, og Linn skulle skrive romanen. Et hyggeligt far-datter projekt. Med en båndoptager i mellem dem, begynder Ingmar at fortælle om sin ungdom og sin store kærlighed til kvinder. Herunder også Linns mor.

Den første del af romanen er den mest biografiske. Projektet går som planlagt, og en masse familiære hemmeligheder ser dagens lys. Alderdommen begynder dog for alvor at tage fat i Ingmar, og selvom han har en utrolig ambitiøs arbejdsmorale, er det ikke altid, han har lyst til at snakke om sin fortid. Linn optager dog alligevel alle deres samtaler, og selvom de er uforudsigelige, er de samtidig humoristiske og hjertevarme. Forholdet mellem far og datter blomstrer lige indtil Ingmar dør i 2007. Herefter skriver Linn videre på romanen, og og vi bliver for alvor vidne til den smukke fortælling om forholdet mellem barn og voksen – far og datter.

Vi kaldte de arbejdet. Eller projektet. Det er svært at vide, hvad man skal kalde ting.”

Jeg kunne ikke helt belsutte mig for, om jeg ville læse denne roman. Genren er meget bred, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg kendte hverken til Ingmar eller Linn i forvejen, og interessen for bogen var svær at finde. Der var dog alligevel et eller andet ved bagsideteksten, der lokkede mig. Et eller andet, jeg ikke helt kan sætte ord på. Måske var det den stemning, som bogen lovede. Jeg besluttede mig for at læse det første kapitel, for at se, om det var noget for mig. Pludselig var romanen færdiglæst i løbet af en enkelt togtur mellem Odense og København, og selvom jeg også må indrømme, at fortællingen blev en smule kedelig til sidst, så blev jeg positivt overrasket over romanen. Jeg har stadig lidt svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der gør denne roman så unik. Jeg kan dog sige, at jeg elsker Linns måde at skrive på, og måden hvorpå, hun blander fortid og nutid. Jeg blev virkelig fanget af hendes historie, såvel som Ingmars.

Noget andet, der helt sikkert er med til at gøre romanen så vellykket er helt sikkert den hjertevarme humor. Jeg kunne ikke lade være med at grine af den kvindeglade og optimistiske Ingmar. Hans måde at kommunikere på bliver fanget perfekt i romanen, og jeg følte næsten, at jeg sad ved siden af far og datter, mens de snakkede. Samtidig kunne jeg heller ikke lade være med at grine over Ingmars meget kontrollerede hverdagsgøremål og jeg var så taknemmelig over, at hans lidt spøjse karaktertræk blev beskrevet med respekt og kærlighed, samtidig med, at man også tydeligt kunne mærke ironien.

På det sidste synes jeg at det sker ofte. Jeg ser et ansigt og tænker på et andet. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. Forsvindende konturer.”

“De Urolige” er en virkelig gennemført og smuk roman. Det er underholdende og rørende på samme tid, og jeg kan kun anbefale den. Jeg har dog også rigtig svært ved at bedømme bogen ud for stjerner, da det ikke er en roman, jeg rigtig kan sammenligne med noget, jeg før har læst. Den var ikke spændende – men det er nok heller ikke meningen, at den skal være det. Den får 3,5 stjerner fordi, den var så utrolig smuk, men på samme tid en smule kedelig og langtrukken.

PSX_20161015_191809

 

2 Comments

  1. Damn du læser hurtigt, hvis du kunne nå den på én tur! Jeg forsøgte mig med den på samme rute (dog kun til Høje Taastrup), og nåede bestemt ikke lige så langt. Men jeg sad så også på gulvet, og måtte konstant rejse mig for andre passagerer, haha :p

    Men den er virkelig smuk! Ikke dragende, og indtil videre forstår jeg den ikke rigtigt. Hvor meget er fiktion, og hvor meget er biografisk? (Eller er det mig der har misforstået etiketten “Roman”, når jeg tolker det som fiktion?) Men smuk, det er den, og jeg glæder mig til at læse den her i ferien 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Jeg tror, det meste er biografi. Med fiktionære dele. Jeg er heller ikke helt sikker. Den er rigtig smuk ja, men jeg vil give dig ret i, at den ikke er dragende. Jeg ville nok ikke have læst den færdig, hvis jeg skulle læse den over flere omgange. I toget passede den dog lige perfekt til min rute, og jeg fik læst mig igennem hele bogen 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *