Tema# 63 – Min nye bogreol

Posted by on okt 13, 2016 in Tema | 14 comments

PSX_20161013_110752

PSX_20161013_110604

PSX_20161013_110349

Her er den så. Min nye baby.

Jeg har ventet i over et år på, at få lov til at sætte alle mine elskede bøger på plads i mine reoler. I ca. et år og tre måneder har de stået gemt væk i flyttekasser, mens jeg langsomt har fået tygget mig igennem de fleste af de ulæste bøger. Nu mangler jeg at læse et beskedent antal bøger, før de alle er læst, og jeg kan forkæle mig selv med en masse lækre nye bøger. Mens de har stået i papkasser, har jeg nemlig haft bogkøbestop, og jeg har derfor heller ikke købt særlig mange bøger, i det års tid, jeg jeg har stået uden fast bolig. Både for at spare penge og plads, men også for få større overblik over, hvor mange ulæste bøger jeg havde tilbage. I kan følge processen her og her.

Min nye lejlighed er indrettet på en meget speciel måde. I starten synes jeg, det var lidt irriterende, men nu elsker jeg det. Bl.a. fordi, jeg har sådan et lille fint ‘indhak’ i mit soveværelse, som nu kommer til at fungere som hjemmebibliotek. Jeg mangler stadig at købe et par lænestole osv, men det skal nok komme på plads meget snart. Derudover, har jeg for første gang inddelt mine bøger i farver. Jeg synes virkelig, det ser godt ud, men jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville være med alle mine serier. Heldigvis har det ikke været et stort problem, da jeg ikke har fokuseret så meget på nuancerne, men kun farverne.

Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad jeg skal gøre med mine smukke Barnes & Noble leatherbounds, men jeg tror, at de får deres helt egen hylde inde i stuen på et eller andet tidspunkt, hvilket også vil give meget mere plads i den store reol. Samtidig har jeg også samlet alle mine skolebøger i en adskilt lille reol, så de heller ikke tager plads i den store. Jeg er indtil videre virkelig glad for mit nye system, og jeg glæder mig som et lille barn til at fylde nye bøger på de tomme pladser!

PSX_20161013_110111

PSX_20161013_105725

PSX_20161013_105845

PSX_20161013_110003

14 Comments

  1. Haha, hvor er jeg glad for at høre, at det ikke kun er mig der har degraderet studiebøgerne til en separat skammekrogshylde. De er bare ikke nær så indbydende og pæne at have stående til fuldt skue! 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Nej, det er de virkelig ikke 😀

  3. Det ser skønt ud ♥

    (mine studiebøger er gemt af vejen i kontoret, og hvert år ryger der et par af dem ud ;-))

  4. Hvor ser det lækkert ud.
    Mine studiebøger er faktisk ‘forvist’ helt ind i et skab, så de ikke tager plads på de pæne bogreoler. Dog lige med undtagelse af et par stykker, som jeg faktisk var ret glad for ifm studiet 🙂

  5. Hvor er det blevet fint! Kan godt lide, at du har sorteret dine bøger efter farver, men kom til at tænke på, hvad gør du så, hvis alle bøgerne ikke har samme farve? 🙂

    Mine bøger til studiet står også for sig selv, nederst, gemt væk, for det er ikke ligefrem dem, man gerne vil have stående fremme – i hvert fald ikke dem alle sammen. 😀

  6. Wow, hvor er det bare fint! Det kan jeg sørme godt forstå du er glad ved 🙂 Jeg skal selv til at lave “bibliotek” herhjemme, og de nye reoler er noget af det jeg glæder mig allermest til 😀

  7. Caroline – Der bare virkelig heller ikke noget bedre end nye flotte reoler!

  8. Regitze – hvis bøgerne i serierne ikke har samme farve, mener du ? Jeg må enten splitte dem ad, eller bryde systemet. Eller lave helt om igen. Jeg er ikke helt sikker endnu 😀

  9. Michelle – Åh, de stakkels studiebøger. De har det altså hårdt 😀

  10. Den lille bogblog – jeg gemmer også mine væk fra de flotte bøger, men jeg tror du aldrig, jeg vil smide dem ud. Der er noget nostalgisk over at se, hvilke noter man har skrevet på siderne osv 🙂

  11. Åh hvor er det pænt! <3 😀 Tillykke med reolerne, dejligt at du endelig kan have bøgerne stående fremme igen!

  12. ÅH, hvor er det bare blevet smukt og godt! *smiley med hjerteøjne*

  13. Mette – Tusind tak! Jeg er så glad for dem! Jeg giver faktisk jævnligt reolerne et lille kram 😀

  14. Rikke – Jeg er SÅ glad for dem! 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *