“Phantom of the Opera” Af Susan Kay”

Posted by on sep 29, 2016 in 3 Stjerner, Fiction | 2 comments

PSX_20160929_150206

“Phantom of the Opera” Af Susan Kay”, fra forlaget Cicero, udgivet 2005, (Org. Udgivet 1990), 3/5 Stjerner

Erik fødes med et ansigt, der er så misdannet, at selv hans egen mor skriger, da hun ser ham. Ingen kan tåle synet af ham, og lige fra han er født, får han derfor en maske på, der dækker hele hans ansigt. Han vokser op i et aflåst værelse, hvor ingen, udover hans mor og barnepige, kommer og besøger ham. Da hans hans mor får en ny kæreste, vælger Erik at bryde ud af sit værelse, og går i protest. Byens skeptiske indbyggere kan dog ikke acceptere dette mærkelige barn med maske på, og han stenes til sidst ud af byen. Herefter beslutter Erik sig for at udforske den verden, han aldrig har set og rejser rundt på må og få.

På grund af sin overlegen intelligens klarer han sig ganske fint uden et fast hjem. Han rejser rundt med et cirkus i mange år, men da en ung pige beskylder ham for voldtægt, må han igen forlade sine faste rammer. Barmhjertighed oplever han ingen steder, og til sidst må han erkende, at han er for syg og nedbrudt til at rejse videre. Han søger ly i en kælder under en stor opera, og her møder han endelig kærligheden. Desværre er det første gang, at han oplever at blive elsket, og han kan derfor ikke finde ud af, hvordan han nu skal begå sig. Hans lykke ender med en fatal konsekvens.

“Hun havde aldrig eksisteret for mig. Hun havde kun været en illusion. Hun havde aldrig eksisteret. Og nu kunne jeg glemme hende.”

Okay. Where to start. Jeg har misforstået hele konteksten af denne bog. Jeg troede, jeg skulle til at læse den famøse og klassiske “The Phantom of the opera” af Gaston Leroux, men indså hurtigt, at denne bog intet har med klassikeren at gøre. Denne bog er blot en form for fanfiction, der tolker videre på historien om manden med masken. Eller tilbage, er det vel egentlig. Denne bog handler nemlig om maskemandens begyndelse og opvækst, og er ikke skrevet af Gaston Leroux, men af Susan Kay næsten 100 efter originalen. Da jeg indså, at det slet ikke var klassikeren, jeg havde købt og set frem til at læse, blev jeg først ramt af en stor skuffelse. Hvem i alverden kalder sin roman det samme som den roman, den er inspireret af? Jeg var dog alligevel blevet nysgerrig nok til at fortsætte med at læse, så det gjorde jeg.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den første halvdel af romanen. Jeg synes beskrivelserne af den forvirrede lille Erik var hjerteskærende og smukke, og jeg heppede virkelig på ham. Jeg ville så gerne have ham ud i verden, hvor han endelig kunne undslippe sit fængsel og forhåbentlig møde kærligheden. Da det endelig skete, faldt historien dog også til jorden, og mistede fuldstændig sammenhængen. Der var lange passager, der ikke rigtig passede ind nogle steder, og jeg begyndte at kede mig. Hen mod slutningen blev det en lille smule bedre, men desværre måtte jeg lukke bogen med et utilfreds suk.

“Jeg så pludseligt, at der var intet tilbage for mig her. Intet refugium. Intet skjulested.”

Egentlig var det slet ikke denne bog jeg ville læse, og jeg følte mig en smule snydt. Heldigvis fik jeg alligevel noget ud af læseoplevelsen, og selvom bogen ikke er bandt de bedste bøger, jeg har læst, er jeg alligevel glad for, at jeg ikke valgte at opgive den med det samme. Nu er jeg tilmed også blevet mere nysgerrig efter at læse den originale klassiker.

PSX_20160929_150048

2 Comments

  1. Ej, hvor langt ude, at de hedder det samme! Jeg vil rigtig gerne læse klassikeren på et tidspunkt – glæder mig til at høre, hvad du synes om den 🙂

  2. Ja det er altså ikke helt fair! og så med den klassiske maske på forsiden 🙁

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *