“Engleviden” Af Jill Paton Walsh

Posted by on sep 11, 2016 in 3 Stjerner, Fiction | 2 comments

PSX_20160911_105054

“Engleviden” Af Jill Paton Walsh, fra forlaget Centrum, udgivet 1995 (Org. Udgivet 1994), 3/5 Stjerner

En flok fårehyrder finder i bjergene omkring Catalonien et lille og sært rovdyr. Dyret går på alle fire og spiser kød og indvolde fra andre dyr, og så gør det desuden på en yderst uhyggelig og hylende måde. Er det en ulv eller en lille bjørn af en art? Da fårehyrderne forsøger at komme tættere på deres bytte gør de sig en rystende opdagelse. Dyret er en lille menneskepige, og det er tydeligt, at hun er opvokset blandt vilde dyr. Ud over sin fremtoning har den lille pige absolut intet tilfælles med et menneske. Fårehyrderne beslutter sig for at fange den lille pige, og afleverer hende herefter til et kloster, hvor hun skal oplæres i at begå sig som et mennesker. Dette er dog svært, når pigen kun vil spise råt kød og desuden ikke kan sige andet end en uhyggelig hylelyd.

Novicen Josefa og munken Beneditx får ansvaret for den lille pige. De første mange måneder går med at få pigen til at spise normalt føde og på at gøre hende ren. Samtidig har landbyen fået nys om, at en lille ulvepige er blevet fanget i skovene, og munkene og nonnerne bruge flere og flere kræfter på at holde den lille pige i sikkerhed. Ligeledes finder en læge ud af, at den lille pige for nyligt er blevet voldtaget. Hvem er den skyldige? Parallelt med denne fortælling, får vi også historien om Palinor, den skibbrudne fra et ukendt land, hvis holdning til tilværelsen og hvis logik bliver en trussel mod dem, der skal udspørge ham om hans tro.

“Jeg taler om morgen-viden – viden om ting, som er blevet skabt, som de bør være. Engles viden omfatter begge disse slags, men hos mennesker er der forskel. Medfødt viden om Gud er morgen-viden.”

Jeg har haft denne bog så længe, jeg kan huske tilbage. Jeg tror måske, at jeg har købt den på et bogudsalg, da jeg var omkring 10 år. Alligevel har jeg aldrig fået den læst. Jeg har derfor også været ved at smide bogen ud eller give den videre ved flere lejligheder, men så har bagsideteksten alligevel fået mig overbevist om at beholde den. Nu, hvor jeg for alvor er ved at læse ud i alle mine bøger, blev jeg endnu en gang tvunget til at tage stilling til, om bogen var værd at læse, og endnu en gang besluttede jeg mig for at beholde den. Nu har jeg også endelig fået den læst, og jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad jeg synes om bogen. Jeg kunne rigtig godt lide historien om den lille ulvepige, selvom jeg må indrømme, at ideen om et menneskebarn, der er vokset op blandt vilde dyr, efterhånden er lidt brugt. Bare se på Tarzan. Alligevel blev jeg  grebet af de mange detaljer, og jeg ville gerne se, hvad historien sluttede med.

Den parallelle historie om Palinor sagde mig absolut ingenting, og jeg har svært ved at erindre, hvad den overhovedet handlede om. Det hele virkede en smule sært, og jeg kunne ikke finde meningen med historien. Egentlig synes jeg den tog fokus væk fra den oprindelige historie, som i bund og grund var ganske udmærket. Sproget var egentlig også ganske fint, selvom jeg også havde svært ved at se meningen med de mange beskrivelser af engle og ‘engleviden’. Det virkede tit som et sært forsøg på at gøre en middelmådig fortælling om en ulvepige til noget langt mere filosofisk og vigtigt. Det lykkedes bare ikke rigtig.

“Gud eksisterede ikke blot, men var tilstede i hvert atom af sin skabelse, således at ethvert syn og enhver lyd var et sakramente, og selv den mindste fugls flyvning var en velsignelse.”

“Engleviden” er en meget mærkværdig bog om en forladt ulvepige og engle. Bogen har spændende passager og knapt så spændende passager, men samtidig er den også så sær, at man ikke rigtig kan stoppe med at læse, før man er færdig.

PSX_20160911_104859

2 Comments

  1. Sikke en mystisk historie. Der er noget fascinerende ved forskellige forfatteres fortolkninger af, hvad der sker med mennesker, hvis de vokser op uden almindelig kontakt til mennesker, så på den måde lyder bogen spændende. På den anden side, så findes der næsten bare ikke noget mere ærgerligt, end en forfatter med en brilliant idé, som bliver dårligt udført :/

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Ja, det er virkelig ærgerligt, når en idé virker i teorien, men ikke i praksis. Bogen er virkelig god på nogle områder, men også virkelig uheldig på andre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *