“Den døde zone” Af Stephen King

Posted by on sep 2, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 0 comments

PSX_20160902_200433

“Den døde zone” Af Stephen King, fra forlaget Høst & Søn, udgivet 1997 (Org. Udgivet 1979), 3/5 Stjerner

Johnny og Sarah forelsker sig hovedkulds i hinanden, og Johnny er alt det, som Sarah altid har manglet i en mand. Han er sød, betænksom, og så er der en del mystik forbundet med ham. Da Johnny kommer ud for en ulykke, må Sarah dog indse, at hun ikke kan vente på ham forevigt. Johnny ligger i koma, og det ser ikke ud til, at han vil vågne inden for den nærmeste fremtid. Efter næsten fem år vågner Johnny dog endelig, og selvom Sarah er kommet videre i sit liv, må Johnny forsøge at etablere en ny tilværelse. Dette er ikke helt nemt, for det går hurtigt op for Johnny, at han har fået mere end blot livet tilbage, han har også fået nogle nye og meget specielle evner.

I starten får Johnny nogle små, men meget stærke fornemmelser om, hvad der vil ske i fremtiden. Bl.a. forudser han, at sygeplejerskens køkken står i lys lue, og da hun ringer hjem til naboen, kan røgen allerede lugtes. Johnny bliver tvunget til at benytte sine nye evner, og hjælper politiet med at opklare mysterier og mordgåder. Da han en dag deltager i et politisk opstillingsmøde, ser han et frygteligt glimt af fremtiden – kandidaten til at blive USA’s næste præsident har stærke fascistiske tilbøjeligheder, og så vil han desuden vinde valget. Yderligere vil tredje verdenskrig starte. Johnny ved, at han bliver nødt til at gøre noget, spørgsmålet er bare, hvordan?

“Chuck trådte uroligt et skridt tilbage. Han havde mærket noget. Noget mørkt og koldt og uforståeligt. Pludselig havde han ikke længere lyst til at røre ved Johnny, i det øjeblik ønskede han aldrig at røre ved Johnny igen.”

Åh. Endnu en middelmådig Stephen King roman. Egentlig har “Den døde zone” ikke fået voldsomt dårlige anmeldelser, i hvert fald ikke de steder, jeg har kigget. Desværre viste den sig at være langtrukken, forudsigelig og en smule sær. Jeg kunne godt lide starten på romanen, da den primært omhandler Sarah og forholdet mellem Sarah og Johnny. Mystikken var virkelig god i starten, og jeg får næsten lyst til at sige, at de første kapitler i bogen var fremragende. Da Johnny kom ud for sin ulykke og blev lagt i koma, begyndte det stille og roligt at gå ned af bakke. I lange perioder skete der ikke rigtig noget i historien, og jeg begyndte at overveje, om jeg skulle stoppe med at læse videre. Jeg besluttede mig for at læse bogen færdig, og heldigvis blev den også bedre, selvom det ikke var meget.

Da Johnny vågnede fra sit koma og indså, at han havde fået nogle nye evner, begyndte romanen at live lidt op igen. Episoderne omkring sygeplejersken og politiet var egentlig spændende nok, men da bogen så tog en meget politisk drejning, stod jeg igen af. Nok mest fordi, jeg virkelig ikke interesserer mig for politik. Ligeledes var slutningen virkelig forudsigelig, og det var der, jeg virkelig blev træt af bogen. Hvis den nu bare havde haft en god slutning, kunne det måske opveje lidt mere for de kedelige og sære passager i bogen. Bogen har altså flere gode elementer, og til tider var den faktisk rigtig spændende. Desvære blev den aldrig mere end middelmådig i mine øjne.

“Det var ikke noget, han gav sig lov til at tænke på ret tit. Han var bange for, at mindet ville falme og visne, hvis det konstant blev udsat for genkaldelsens solskin, ligesom de rødlige prøveaftryk, man fik af portrætterne fra fotografen.”

Jeg er efterhånden ved at blive en smule bange for, at Stephen King ikke længere kan gøre mig virkelig begejstret. I denne måned skal jeg dog til at læse nogle af hans nyere udgivelser, så jeg håber virkelig, at de kan få mig på bedre tanker.

PSX_20160902_200333

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *