“Elefantpasserens børn” Af Peter Høeg

Posted by on jul 22, 2016 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20160722_184937

“Elefantpasserens børn” Af Peter Høeg, fra forlaget Gyldendals Bogklubber, udgivet 2010, 3/5 Stjerner

Peter bor sammen med sine forældre, sine to søskende Hans og Tilte og deres kloge hund Basker på øen Finø. Peters forældre henholdsvis præst og organist, og så er de desuden kriminelle. Nogle gange har de dyre biler og minkpelse, men det varer aldrig særlig længe, før de igen må skille sig af med tingene. En dag forsvinder forældrene dog sporløst, og børnene bliver hentet af politiet og de sociale myndigheder. Forældrene er aldrig rejst ud af landet, som de sagde at de ville, og børnene ved, at der er et eller andet, der er helt galt. De stikker af fra politiet, og rejser rundt i landet for at finde ud af, hvad der er sket med deres forældre. Dette er dog ikke helt nemt, da de konstant har en biskop, en kommunaldirektør, en hjerneforsker og to betjente i hælene.

Mens Peter, Hans og Tilte leder febrilsk efter deres forældre, kommer der nogle sandheder på bordet. Præstefamilien fra Finø er nemlig ikke helt perfekt, og børnene kan ikke undgå at lide under forældrenes kriminalitet, selvom det ikke er noget de snakker om. I hvert fald ikke med deres forældre. Samtidig er der også nogle overnaturlige elementer i romanen, og der er nogle, der kan se ting, som andre ikke kan se. Også, hvad der foregår med børnenes forældre.

“Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom. Det var noget Tilte og jeg havde læst i en bog på biblioteket””

Den første bog jeg modtog til anmeldelse, da jeg startede bloggen, var “Effekten af Susan” af Peter Høeg, og jeg kan huske, at jeg virkelig syntes, at bogen var speciel. Sær på den gode måde. Det er lidt det samme med “Elefantpasserens børn”, og jeg kan finde rigtig mange ligheder mellem de to bøger. Der er endda en karakter i “Elefantpasserens Børn”, der kan få folk til at afsløre alle deres dybeste tanker og hemmeligheder blot ved at kigge på dem, præcis ligesom Susan kunne det i “Effekten af Susan”. Samtidig handler begge bøgerne om en familie på flugt, og historierne beskrives meget ud af børnene synspunkter. På denne måde bliver beskrivelserne også hudærlige og realistiske, og det kan jeg virkelig godt lide.

Jeg tror min favoritkarakter i romanen er Tilte. Hun er helt sikkert ikke den mest elskværdige karakter, og til tider er hun virkelig strid. Det er hende, der afslører, at hende og hendes søskende ikke altid har haft den nemmeste barndom, og samtidig er hun selv meget flyvsk. Hun er dog samtidig utrolig unik og humoristisk. Humor er faktisk en stor del af bogen, og jeg kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet ved nogle af beskrivelserne. Mange af karaktererne er specielle og sære på den gode måde, og så er der op til flere af dem, der har utrolige evner. Samtidig bliver jeg også nødt til at nævne hunden Basker. Bogen er værd at læse alene på grund af ham.

“Der er kun én ting, der er længere ude end begrundelserne for de store verdensreligioners regler, og det er begrundelserne for at bryde dem igen.”

Jeg synes ikke, at “Elefantpasserens Børn” er helt ligeså god som “Effekten af Susan”. Nogle steder følte jeg, at den var en smule langtrukken, og jeg blev aldrig helt grebet af plottet. Sproget er dog fantastisk, og det er karaktererne også.

PSX_20160722_184729

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *