“The Professor” Af Charlotte Brontë

Posted by on jul 18, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Classics, Fantasy, Fiction | 6 comments

PSX_20160718_170545

“The Professor” Af Charlotte Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2010, (Org. udgivet 1857), 4,5/5 Stjerner)

Den unge William Crimsworth er hverken interesseret i at arbejde for sin onkel eller for sin rige bror. Han afviser begge deres jobtilbud og beslutter sig for at rejse ud i verden. På en engelsk drengeskole i Belgien får han et job som underviser og bliver gode venner med skolens bestyrer, Mr. Pelet. Han bliver hurtig en populær mand, og da bestyrerinden, Mlle. Reuter fra den nærliggende pigeskole tilbyder ham et nyt job, accepterer han tilbudet. Han begynder langsomt at forelske sig i den smukke bestyrerinde, men får sit hjerte knust, da han overhører hende tale med Mr. Pelet om deres bryllup. Han begynder at opføre sig mere civilt og koldt over for Mlle. Reuter, og hun straffer ham med at få ham til at special undervise en ung pige, der gerne vil forbedre sit engelske.

Selvom den unge pige Frances ikke ved første øjekast siger William noget, begynder han hurtigt at blive imponeret over hendes talent. Hun lærer hurtigt, og samtidig gemmer hun på nogle personlige hemmeligheder, som William ikke kan undgå at blive betaget af. Han forelsker sig i hende, men Da Mlle. Reuter får nys om forelskelsen bliver hun jaloux og bortviser Frances. Yderligere gemmer hun Frances adresse for William, så han ikke får mulighed for at opspore hende. Han vælger herefter at flytte fra skolen og forsøger efterfølgende at finde sit livs kærlighed, på trods af, at han ikke ved noget om, hvor i verden hun nu befinder sig. Heldigvis kan han stadig huske nogle af hendes hemmeligheder, og han går begynder at opfatte dem som ledetråde.

“That to begin with; let respect be the foundation, affection the first floor, love the superstructure.”

Jeg er rigtig stor fan af Charlotte Brontë og karakteriserer hende ofte, som værende en af mine yndlingsforfattere. Det har indtil videre kun været på grund af “Jane Eyre”, der er min yndlingsbog. Jeg har nemlig ikke været specielt imponeret over alt andet, hvad jeg har læst af hende. Ikke indtil nu i hvert fald. “The Professor” var en fantastisk læseoplevelse, og jeg blev meget overrasket over, at jeg blev ligeså grebet af romanen, som jeg gjorde første gang, jeg læste “Jane Eyre”. Det sker så sjældent, at jeg får denne følelse, når jeg læser en bog, og jeg fortryder virkelig, jeg var så længe om at få den læst. Jeg frygtede, at den ville skuffe mig, men ironisk nok blev jeg i virkeligheden ved med at fremskyde en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst.

Det første jeg blev betaget af var, at hovedkarakteren er en mand. Det er så sjælden at man læser noget fra Brontës samtid, der er skrevet ud fra et mandligt synspunkt, og så er William bare en faktisk karakter på så mange andre måder også. Sproget er ligeledes en af de ting, jeg faldt pladask først. “The Professor” er Brontës første bog, og den blev ikke anerkendt før efter hendes død og efter “Jane Eyre”. Dette kan jeg ikke forstå, for efter min mening kan bogen sagtens måle sig med “Jane Eyre”, selvom den ikke er helt ligeså god. Jeg fik mange af de samme følelser, jeg fik, da jeg læste “Jane Eyre” og derfor vil jeg i fremtiden ikke tøve med at læse mere af Charlotte Brontë.

“You know full well as I do the value of sisters’ affections: There is nothing like it in this world.”

“The Professor” er en meget kort bog i forhold til den langt mere populære “Jane Eyre”, men om ikke andet, har de to romaner flere ligheder end som så, og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik den læst.

PSX_20160718_170705

6 Comments

  1. Åh den lyder fantastisk. Jeg har netop færdiggjort min sidste Jane Austen roman og havde planer om at skulle videre til Charlotte Brontë. Måske dette skulle være min første roman af hende! 🙂 Tak for en skøn anmeldelse!

  2. Det er et rigtig godt sted at starte, da det er hendes første bog! Og derefter skal du helt sikkert læse “Jane Eyre”!

  3. Ej, hvor lyder den fantastisk. Jeg er selv ret vild med “Jane Eyre,” og har længe haft i sinde at læse andet af Charlotte Brontë, men jeg synes ikke umiddelbart, der har været nogle romaner, der har fanget mig. Denne har jeg dog aldrig hørt om før, men jeg tror da nok lige, den skal på læselisten 🙂

  4. Pernille Høegh – Den er virkelig god! Og så er det bare så fedt, at vi følger en mandlig karakter 🙂

  5. Det lyder altså virkelig godt, for er startet på den to gange, men er gået i stå, næsten inden jeg er kommet igang. Så må altså lige tage mig sammen næste gang. Nu ryger den ihvertfald ikke i ‘giv-videre-bunken’ alligevel 🙂

  6. Den er virkelig god, men jeg vil give dig ret i, at man lige skal i gang, før den bliver interessant.
    De første kapitler er lidt sære 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *