“Edgar & Ellen – Turistfælden” Af Charles Ogden

Posted by on jul 13, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20160713_193116

“Edgar & Ellen – Turistfælden” Af Charles Ogden, fra forlaget Gyldendal, udgivet 2004, 4/5 stjerner

Edgar og Ellen er tvillinger og har ikke set deres forældre i årevis. De bor sammen i et lille hus på det, de kalder ‘Dippedutpladsen’ i byen Nods Lemmer. De savner ikke selskab, og de er mere end tilfredse med deres spøjse hjem. Derfor bliver de to tvillinger også utrolig vrede, da de overhører, at byens bogmester har tænkt sig at rive dippedutpladsen fra hinanden for at gøre det til et nyt og spændende luksushotel, der skal lokke tusindvis af turister til byen.  Tvillingerne ved, at de bliver nødt til at gøre alt for at få bogmesterens projekt til at fejle, og derfor udtænker de en plan, der skal gøren byen turistfri for altid.

I mod sig har de dog ikke kun bogmesteren, men også bogmesterens stædige datter, Stephanie. Edgar og Ellen har aldrig brudt sig om den lille fine pige i sløjfer og tylskørter, og Stephanie har bestemt heller aldrig brudt sig om de monsterlignende og dystre tvillinger. Mens Stephanie konstant forsøger at hjælpe sin far, er tvillingerne Edgar og Ellen dog et skridt foran, og får bildt de naive turister hvad som helst ind. Ikke engang Edgar og Ellen kunne dog have forudset, hvilket kaos de har fået skabt, og de får sig da også en lille lærestreg med på vejen.

“Tanken om de glade blomster fik det til at løbe Ellen koldt ned af ryggen og mindede hende om noget andet.”

Jeg kendte absolut intet til Charles Ogden eller tvillingerne Edgar og Ellen, da jeg faldt over denne mystiske børnebog på et loppemarked. Jeg blev dog straks tiltrukket af den flotte og gotiske forside, og da jeg både elsker horror og børnebøger, kunne jeg ikke lade være med at købe den med hjem. Jeg har haft bogen liggende i flere år, og da jeg stødte på det i kassen med mine ulæste bøger, havde jeg helt glemt, at jeg havde købt den. Jeg tog bogen frem og læste den over et par timer, og jeg kunne ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg ikke havde fundet den frem noget før. Det er en utrolig fin og hjertevarm fortælling, der kan anbefales til alle, der er glad for sjove børnebøger.

Det, der egentlig er lidt atypisk ved denne bog er, at hovedkarakterne faktisk er skurkene. Edgar og Ellen står godt nok til at miste deres hjem, hvis borgmesteren får sine planer kørt igennem, men det er samtidig borgmesteren selv og hans datter Stephanie, der bliver beskrevet som de mest empatiske og humane karakterer. Borgmesteren mister alle sine penge, hvis planen går i vasken, og da alle turisterne vender sig i mod ham, bliver man næsten helt trist. Derfor er slutningen hvor Edgar og Ellen får sig en lærestreg også utrolig morsom, og jeg lukkede bogen med et varmt smil på læben.

 “Ellen smilede. Ingen turister, intet Knightlorial Hotel. Hun var ved at lede turisterne tilbage ad den smalle trappe, da Edgar fik øje på en skikkelse, der hastede mod klokketårnet. “

Det er helt sikker ikke sidste gang, jeg læser om Edgar og Ellen. Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange bøger der er i serien, men jeg har planer om at anskaffe mig dem alle sammen.

PSX_20160713_193217

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *