“Great Tales of Horror” Af H.P. Lovecraft

Posted by on jun 16, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20160616_161920

“Great Tales of Horror” Af H.P. Lovecraft, Fall River Press, udgivet 2012, 3/5 Stjerner

Denne samling indeholder 20 af H.P. Lovecrafts mest kendte værker. Fælles for novellerne er, at de er uhyggelige, dystre og ofte skildrer en skræmmende trussel i form af mærkværdige monstre eller aliens. Netop fordi, H.P. Lovecrafts fortællinger omhandler disse ting, har jeg altid været lidt tilbageholdende med at læse dem. Jeg elsker horror, og H.P. Lovecraft er en af de mest kendte og anerkendte horrorforfattere, der findes. Jeg bryder mig dog normalt ikke om at læse om aliens, monstre og underlige sumpuhyre, der spiser mennesker levende. Jeg synes simpelthen ikke at det er uhyggeligt, og ofte bliver beskrivelserne platte og latterlige.

Dette kan man dog ikke klandre H.P. Lovecraft for. Hvis der er noget han kan, så er det at skrive en velformuleret og nøje gennemtænkt fortælling, der ofte fokuserer meget på de små detaljer i plottet, som læseren senere kan bruge til at opklare det pågældende ‘mysterie’. Jeg nød at læse mange af fortællingerne udelukkende på grund af sproget, og jeg synes virkelig, det var interessant at se, hvor meget Lovecraft egentlig har bidraget til horrorgenren. Jeg kunne genkende en del ord og navne fra andre fortællinger, der tydeligvis har været meget inspireret af Lovecraft. Fx er det næsten umuligt at læse undergrundshorror uden at støde på henvisninger til “The Call of Ctulhu”, som nok er Lovecrafts mest kendte fortælling.

“The most merciful thing in the world, I think, is the inability of the human mind to correlate all its contents. We live on a placid island of ignorance in the midst of black seas of the infinity, and it was not meant that we should voyage far”

Ud over, at have bidraget til litteraturen, er det også andre kunstformer, der har ladet sig inspirere af Lovecraft. Fx. metal musikken. Jeg kan huske, at en af mine undervisere på universitetet en gang spillede noget meget besynderligt metalmusik for os, som var så voldsomt inspireret af Lovecraft, at bandet havde opkaldt deres album efter fantasiuniverset Cthulhu. Ligeledes ’sang’ bandet nogle af de ord, som Lovecraft i det, man nok vil kalde vollapyk-sprog, selv har opfundet i sin fortælling. Selvom jeg bestemt ikke brød mig om musikken, kunne jeg ikke lade være med at være en smule forundret og betaget af, hvor meget én forfatter kan bidrage til flere forskellige kunstarter så mange år efter.

Den historie, jeg syntes bedst om var “The Rats in the Walls”, som også er en af Lovecrafts mest kendte værker. Den mindede mig mest om den slags horror, jeg plejer at gå efter, men samtidig havde den et lille twist af overnaturlige monstre. Samtidig var “The Case of Charles Dexter Ward” en virkelig interessant og spændende fortælling, der også er en af Lovecrafts længste og mest romanlignende fortællinger. Jeg kunne egentlig godt lide en del af novellerne, men jeg blev aldrig helt begejstret for nogle af dem. Hvilket egentlig er ærgerligt, for selvom jeg havde forudset, at Lovecraft nok ikke ville falde helt i min smag, så havde jeg virkelig håbet på, at jeg ville blive positivt overrasket.

“To be bitter is to attribute intent and personality to the formless, infinite, unchanging and unchangeable void. We drift on a chartless, resistless sea. Let us sing when we can, and forget the rest..”

Lovecraft er en forfatter, jeg har taget meget tilløb til at stifte bekendtskab med. Nu har jeg læst en stor del af hans forfatterskab, og selvom jeg ikke blev positivt overrasket, nød jeg stadig at læse mange af værkerne. Lovecraft har skabt et univers, som man virkelig bør lade sig præsentere for, også selvom man måske ikke finder sumpuhyre og aliens uhyggelige.

PSX_20160616_162127 (1)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *